Kjeldearkiv:Husmannskontrakt Møller-Løkken/Møller-Stuen under Huse 1824

Husmannskontrakt Møller-Løkken/Møller-Stuen under Huse 1824 fra Peder Pedersen Huuse til Ole Olsen og Gunnor Jensdatter.


Nord-Hedmark sorenskriverembete
Pantebok nr. 4[1] (1823-1831)
Tinglysingsdato: 13. desember 1824

NO 4.
Fol. 184a Huusmandscontract.
Peder Pedersen Huuse Eier og Bruger af Gaarden Huuse i Wangs Præstegield giør hermed vitterligt, at jeg har antaget og fæstet ligesom jeg i Medhold Forordningen af 29d Junii 1792 herved antager fæster og overdrager  Ole Olsen som Huusmand, den under min Gaard Huuse henhørende Husmandsplads Møller-Løkken kaldet hvilken Plads bemelte Ole Olsen og Hustrue Gunnor Jensdatter ifølge heraf skal være berettiget til at bruge og beboe Pladsen Møller-Stuen mod Opfyldelse af de Pligter som paalægges dem ved efterfølgende Poster:

1. Af Pladsen svarer Husmanden og hans Hustrue i aarlig Afgift der erlægges i Arbejde aarlig som følger:

a Haver Husmanden at arbejde hos mig i 6 Vaardage á 8 skl: er – 2 ort –
b 8 Maal at skiære á 12 skl: er  –4 ort–
c 8 Mæhlinger at slaae a 8 skl: er 2 ort 16 s.
d 4re Høstdage føre* 14de October a 8 s: er 1 ort 6 s.
e Havning for sine Creature tilligemed Brugerens, nyder de Høst og Vaar i   Gaardens tilhørende Havning som findes Østenfor Jordene, undtagen i Ruug-Sveer, og derfor svares aarlig " 2 ort 12 s. som tilsammen udgiør 2 Speciedaler 2 ort 12 s som bliver den visse Udlæg at svare aarlig, af Manden de 2 Spd og Konen for Havningen at svare Resten med i Arbejde ved 10 Sommerdage naar forlanges af Brugeren paa Gaarden.

2. Huusmanden har at opsætte Skigaarden som udmærket er under Vidner, og gaaer ligefra Gaden som Mærket er i Skiegaarden lige til den store Steen som findes lige derfra sydefter til en mærket Gran ved Skiegaarden ned ved Dahlseng Eiendeele. Gierdefanget til Skiegaarden have Husmanden at hugge i Fieldet, men jeg som Bruger, naar forlanges skal hiemkiøre samme uten Betaling. Nota: Skiegaarden tilhører derfor Gaarden tilbage naar engang denne Seddel er ophævet.

3. Nyder huusmanden aarlig 1 Dag 2de Hæste med Behørig Redskab, samt 1 Karl til at afkiøre Steen som han lader opbryde, naar Huusmanden forsyner godt Hæstene og Karlen med det nødvendige, saa blev dette Betalingen afgiort derfor.

4. Naar Huusmanden og Kone af Alderdoms Skrøbelighed ikke er i Stand at forrette forestaaende Arbejdspligter in natura, da har Husmanden Frihed at betale Afgiften i Penge med 2 Spdr 2 ort 12 s aarlig;
Fol. 184b
Og skulle disse Huusfolk imod Formodning af Alderdoms Skrøbelighed ikke formaae at svare Huusleyen i Penger da nyder Brugeren af Gaarden Jordeveien tilbake imod at bemelte Huusmand og Kone haver frie Tomter for sine Vaanings-Huse, tilligemed nyder de frit af Ageren at bruge hvad som findes over 1 Maals Vidde dem har oparbeydet enten det er meget eller lidet.

5. Det falder af sig selv at Husene tilhører disse Folk, og derfor efter deres Død kommer deres Arvinger til Eiendom. Ligesaalidet tillades det Husmanden at bortsætte dette Brug til nogen fremmede paa deres Levetid, men blot allene til deres egne Børn om derom skulde paatrænges af Huusfolkene.        

6. Om nogen Forandring skulde skee ved Vejarbejde, saa paalægges Huusmanden aarlig at svare 2de Dage til Gaardens Bruger, men nyder fri Kost af Brugeren for Dagen.

7. Naar nu Huusmanden og Konen opfylder disse Arbejdspligter, saa skal dem nyde bemelte Plads Møller-Stuen deres Levetid, og giøre den sig saa nyttig og gavnlig som bedst vides og tænkes kan, og det ikke allene i min Brugstid men endog af hvem som Gaarden Huuse efter mig maatte komme i Brug og Besiddelse; skal denne Fæsteseddel gielde som meldt i alle dens Poster, og som tager sin Begyndelse i Aaret 1824 den 14de Aprilii. Denne in duplo udfærdigede Fæste-Seddel vedtages og i undertægnede Vitterligheds Vidners Overvær.

Paa Gaarden Huuse den 13d December 1823.

Som Bruger Peder Pedersen Huuse.   Som Huusmand Ole Olsen Schieset Eier med paaholden Pen.

Som Vidner Jacob Schieseth. Jens Kierkebye.

Kilde

  • Avskrift: Inger-Karin Martinsen




  Denne siden er en del av prosjektet Digital bygdebok for Vang i Hedmark, og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Prosjektet er en videreføring av den trykte Vangsboka b. 1–5. Denne digitale utgaven av gards- og slektshistoria for tidligere Vang kommune er et samarbeid mellom Vang historielag og Norsk lokalhistorisk institutt – Nasjonalbiblioteket. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Du kan også ta direkte kontakt med Vang historielag.

Se også: Om prosjektetMatrikkelgarder