Kjeldearkiv:Husmannskontrakt Nedre Narmostuen 1843

Husmannskontrakt

Kontrakt angående bortforpaktning av Nedre Narmostuen, Vang på Hedmarken, fra Simen Larsen på Nedre Narmo til svogeren Niels Børresen. Kontrakten er datert 30. november 1843.

Pantebok 6 1847-1852 folio 434[1]

«Jeg, underskevne Simen Larsen, der ved Skjøde af Dags Datto er bleven Ejer af Gaarden Nedre Narmo af nyt Matr. No. 163 og Skyld 9 Daler 2 Ort 10 Skilling i Vangs Præstegjeld, tilstaar herved, at Jeg i Anledning af denne Handel haver bortforpagtet Pladsen nedre Narmostuen til min Svoger Niels Børresen paa følgende

Vilkaar:

1. Pladsen nedre Narmostuen tager han i Brug fra 14de April 1843 og svarer i aarlig Afgift af denne Plads, saalænge bægge hans Forældre lever 16 Spd. skriver sexten norske Speciedaler, der erlægges til Gaardens Bruger inden hvert Aars 14de April, naar derimod bægge hans forældre ere hendøde, svarer han i aarlig Afgift 20 Spd. skriver tyve norske Speciedaler. – I Tilfælde at Simen Larsen og Hustrue Anne Børresdatter, maatte overlevere Gaarden Narmoe og tiltrænge denne Plads til Føderaad, er han forbunden at tilbagelevere Pladsen, ligesom han ikke maae forpagte Brugen af Pladsen til Fremmede uden Gaardebrugerens Samtykke. Hvorimod han også er berettiget til at frasige sig Brugen af Pladsen naar han ei længere ønsker at bruge den.

2. Husene paa Pladsen er Gaardbrugeren forpliktet at holde i god Stand, men Gjerdet vedligeholdes af Pladsens Bruger, hvortil fornødne Matrialer udvises ham i Gaardens Skov, og skal han af Gaardebrugeren leveres Heste med fornøden Redskab at fremkjøre samme med, ligesom også til at indbjerge Aflingen som voxer paa Pladsen med; ligesaa nyder han fri Hest til at sommerkjøre den Agger han finder fornøden aaat lægge brak, og ellers anden fornøden Sommerkjøring, Jordarbeide undtagen, som han maatte tiltrænge, alt naar forlanges.

3. Nyder han frit Sæterstøl for de Kreature han føder paa Pladsen, men for Fragt frem og tilbage fra Sætteren, for Kreature, Kopper og Boemad, betaler han til Gaardebrugeren 48 s. er to Ort Species aarlig.

4. Nyder han fri Havning, for de Kreature han føder paa Pladsen i Gaardens Havnegang saavel af Souver og Svin som Fæecreature, Vaar og Høst.

5. Har han Rettighed til at tørke paa Gaardens Badstue eller Tørkehuus den Afling der aarlig voxer paa Pladsen, hvortil han nyder frit fremkjørt Veed, som han selv besørger sønderhuggen.

6. Nyder han til fri Raadighed, Skovstøkket nedenfor Steensveen, paa den venstre Side af Bøideveien.

7. Finder han nødvendigt at opsætte et Huus paa Gaarden Narmoe, som beqvemt kan rumme de Kreature som fødes paa Pladsen og deriblandt en Hest, med fornødent Foderrum ovenpaa; anvises ham af Gaardens Bruger beqvem Tomt og Matrialer dertil i Gaardens Skov, ligesom også Hæste og Redskab at fremkjøre samme med. – Når Pladsen hjemfalder Gaarden, følger ogsaa denne bygning med.

8. Saalenge hans Forældre begge lever, nyder han Pløien ved Kjendsveen, der af Gaardebrugeren aarlig paakjøres sex forsvarlige Læs Gjødsel, og leveres ham hvert Aar Hest med Redskab til at forrette Vaaraanden med, og at indbjerge Aflingen af samme, og anviser ham beqvemt Rum i Gaardens Lader for denne Afling. Alt naar forlanges.

9. Saalenge bægge hans forældre lever, har han Rettighed til at nyde frit Huusrom og Brænde tilfælleds med sine Forældre i deres Vaaningshuuse, ligesom han ogsaa nyder fri Hest til og fra Kirken, samt andre fornødne Ærinder. –

10. Hvis Gaardebrugeren selv forretter Brændeviinsbrænden, da har han Ret til at forædle ti Tønder Potetes paa denne Maade, og leveres ham frit dertil det fornødne Brænde.

11. Har han Rettighed til at tage det Sopløv, som falder af en Ospelund imellom Myrmælingen og Steensmæhlingen i Engen aarlig.

Foranstaaende Kontract skal ikke alene holdes af mig, men og af hvem Gaarden ellers maatte bekomme.

Narmo den 30te November 1843.

Som Kontactgiver

Simen Narmoe

Vedtaget af mig:

Niels Narmoe

Til Vitterlighed:

Chr. Myhr

Peder Larsen Narmoe

m.f.P.»

Kilde


  Denne siden er en del av prosjektet Digital bygdebok for Vang i Hedmark, og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Prosjektet er en videreføring av den trykte Vangsboka b. 1–5. Denne digitale utgaven av gards- og slektshistoria for tidligere Vang kommune er et samarbeid mellom Vang historielag og Norsk lokalhistorisk institutt – Nasjonalbiblioteket. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Du kan også ta direkte kontakt med Vang historielag.

Se også: Om prosjektetMatrikkelgarder