Aasmund Saamundsen Nordgaard: Forskjell mellom sideversjoner

m
kat, småtteri
(Henta fra wikipedia http://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Aasmund_Saamundsen_Nordgaard&action=edit)
 
m (kat, småtteri)
Linje 1: Linje 1:
'''Aasmund Saamundsen Nordgaard (Aasmund Saamundson Norgaard)''' født [[1776]] på Gjersund i [[Morgedal]]. Familen kommer fra [[Huvestad]] i [[ Kviteseid]], [[Telemark]].  Han døde på [[Dalen]] i [[1864]]. <br />
<onlyinclude>'''Aasmund Saamundsen Nordgaard (Aasmund Saamundson Norgaard)''' født [[1776]] på Gjersund i [[Morgedal]]. Familen kommer fra [[Huvestad]] i [[ Kviteseid]], [[Telemark]].  Han døde på [[Dalen]] i [[1864]]. <br />
==Personen==
==Personen==
Aasmund Nordgaard ble oppfattet som en «ganske interessant personlighed»; Begavet byggmester, mekaniker, metallarbeider, urmaker, idéskaper, oppfinner og politiker. Presten Simon Olaus Wollf kaller han «Prosjektmaker». Han var halvbror til maleren, Jacob Steinarson Lofthus,  født i Eidsborg i 1862, men som døde 21 år gammel av akutt blindtarmbetennelse mens han var student ved kunstakademiet i München i 1883.<br />
Aasmund Nordgaard ble oppfattet som en «ganske interessant personlighed»; Begavet byggmester, mekaniker, metallarbeider, urmaker, idéskaper, oppfinner og politiker. Presten Simon Olaus Wollf kaller han «Prosjektmaker». Han var halvbror til maleren, Jacob Steinarson Lofthus,  født i Eidsborg i 1862, men som døde 21 år gammel av akutt blindtarmbetennelse mens han var student ved kunstakademiet i München i 1883.</onlyinclude>
 
Hans far, Saamund Gjersund<!-- Saamund Nordgarden -->, hadde bygget [[Brunkeberg kirke]], og Aasmund laget [[døpefont]]. I døpefonten fant en senere et brev der han forteller om seg selv: <blockquote>''
Hans far, Saamund Gjersund<!-- Saamund Nordgarden -->, hadde bygget [[Brunkeberg kirke]], og Aasmund laget [[døpefont]]. I døpefonten fant en senere et brev der han forteller om seg selv: <blockquote>''
«Ung reiste jeg til Kjøbenhavn for at lære noget og blandt andet var der en Englænder, der var Manikus og lærte paa Akademiet at tegne, hvorved vandt jeg nogen Færdighed i Smidning og Dreining og Gjørtlerarbeide og Grundene i Bygnings og Maskinvæsenet. Efter min hjemkomst blev jeg 1801 antaget af Jacob Aall, eier af Næs Jernværk som Værksmester, mod at saavel denne som hans Broder Niels Aall skulde bekoste Reiser i Udlandet for enmere at perfektionere mig, som skeede ved Reiser mest i Sverige. 1806 blev jeg færdig med Opførelsen af Ulefos Saugbrug og som jeg ikke kunde tiene toe  
«Ung reiste jeg til Kjøbenhavn for at lære noget og blandt andet var der en Englænder, der var Manikus og lærte paa Akademiet at tegne, hvorved vandt jeg nogen Færdighed i Smidning og Dreining og Gjørtlerarbeide og Grundene i Bygnings og Maskinvæsenet. Efter min hjemkomst blev jeg 1801 antaget af Jacob Aall, eier af Næs Jernværk som Værksmester, mod at saavel denne som hans Broder Niels Aall skulde bekoste Reiser i Udlandet for enmere at perfektionere mig, som skeede ved Reiser mest i Sverige. 1806 blev jeg færdig med Opførelsen af Ulefos Saugbrug og som jeg ikke kunde tiene toe  
Linje 9: Linje 10:
Jacob Aall bekostet Nordgaards utdannelse ved reiser og studier i Danmark og Sverige sammen med sin bror [[Niels Aall]] på [[Ulefoss|Ulefos]]. Her ble han ansatt som byggmester og fagmann på tømmer. Han bodde på [[Ulefoss]] fra 1804 til han i 1806 hadde han fullført oppføringen av [[Ulefoss sagbruk]] (Ulefos Saugbrug). <br />
Jacob Aall bekostet Nordgaards utdannelse ved reiser og studier i Danmark og Sverige sammen med sin bror [[Niels Aall]] på [[Ulefoss|Ulefos]]. Her ble han ansatt som byggmester og fagmann på tømmer. Han bodde på [[Ulefoss]] fra 1804 til han i 1806 hadde han fullført oppføringen av [[Ulefoss sagbruk]] (Ulefos Saugbrug). <br />


I 1908 startet Aasmund Nordgaard sitt vannverk i Skien. Med vann fra [[Åletjern]] levererte han vann til de første husene på Mæla.<br />
I 1908 startet Aasmund Nordgaard sitt vannverk i Skien. Med vann fra [[Åletjern]] levererte han vann til de første husene på Mæla. Han ledet senere byggingen av hovedbygningen på Søndre Brekke etter at Aall hadde kjøpt stedet i 1810.  
Han ledet senere byggingen av hovedbygningen på Søndre Brekke etter at Aall hadde kjøpt stedet i 1810.  
 
[[Telemark Museum]] «Fører» af 1927 forteller at « Niels Aall under sin ombygning ikke brugte anden arkitekt end byggelederen Aasmund Norgaard». Dette er det senere sådd tvil om, men,
[[Telemark Museum]] «Fører» af 1927 forteller at « Niels Aall under sin ombygning ikke brugte anden arkitekt end byggelederen Aasmund Norgaard». Dette er det senere sådd tvil om, men,
<blockquote>''«Hvorom alting er, saa er det sikkert nok, at Norgaard var byggeleder paa Brekke, idet regnskaberne viser, at han 1/4 1812 udbetales rd. 1500.0.0 «For Tilsyn med Bygningen i et Aar» og 16/10 1813 en «Gratification» for 1812 og et halvt aar af 1813.»''<ref>Et bidrag til Brekke gaards historie av Cato Aall, 1895</ref></blockquote>
<blockquote>''«Hvorom alting er, saa er det sikkert nok, at Norgaard var byggeleder paa Brekke, idet regnskaberne viser, at han 1/4 1812 udbetales rd. 1500.0.0 «For Tilsyn med Bygningen i et Aar» og 16/10 1813 en «Gratification» for 1812 og et halvt aar af 1813.»''<ref>Et bidrag til Brekke gaards historie av Cato Aall, 1895</ref></blockquote>
Linje 41: Linje 42:


{{DEFAULTSORT:Nordgaard, Aasmund Saamundsen}}
{{DEFAULTSORT:Nordgaard, Aasmund Saamundsen}}
[[Kategori:Stortingsrepresentanter 1814]]
[[Kategori:Stortingsrepresentanter]]
[[Kategori:Norske entreprenører]]
[[Kategori:Entreprenører]]
[[Kategori:Norske oppfinnere]]
[[Kategori:Oppfinnere]]
[[Kategori:Telemarks historie]]
[[Kategori:Personer fra Kviteseid]]
[[Kategori:Personer fra Kviteseid]]
[[Kategori:Fødsler i 1776]]
[[Kategori:Fødsler i 1776]]
[[Kategori:Dødsfall i 1864]]
[[Kategori:Dødsfall i 1864]]
{{Q1}}