Camilla Collett: Forskjell mellom sideversjoner

Linje 55: Linje 55:
Hun snur rundt på ting for å vise hvilken urettferdig behandling kvinnen får. Selv om det ofte var menn hun prøvde og nå, prøvde hun også å vekke kvinnene. Hun viste hvordan likegyldighet og misunnelse ødela for det samholdet som skulle til for at kvinnesaken skulle få en seier.
Hun snur rundt på ting for å vise hvilken urettferdig behandling kvinnen får. Selv om det ofte var menn hun prøvde og nå, prøvde hun også å vekke kvinnene. Hun viste hvordan likegyldighet og misunnelse ødela for det samholdet som skulle til for at kvinnesaken skulle få en seier.


''I De lange netter'' er selvbiografisk. Den er skrevet ut fra hennes egen erindring, og hun har muligens tatt seg noen kunstneriske friheter. Camilla skriver selv at det ikke kan finnes en reell kvinnelig selvbiografi da de vil bli sett på som angiveri. <ref>Om Kvinden og hendes stilling. I: ''Samlede verker, Andet bind'', Oslo: Gyldendalske Bokhandel Nordisk Forlag, s. 240</ref> Hennes egen selvbiografi ble blant annet karakterisert som «kun Jeremiader og Tale om sig selv» <ref>Om Kvinden og hendes stilling. I: ''Samlede verker, Andet bind'', Oslo: Gyldendalske Bokhandel Nordisk Forlag, s. 241</ref> Og spør seg: «Kan den lille Mundsmag af en Selvbekjendelse, […] kan den endog virke afskrækkende, saa tænke man sig, hvordan et ordentlig Skriftemaal vilde blive modtaget!» <ref>Om Kvinden og hendes stilling. I: ''Samlede verker, Andet bind'', Oslo: Gyldendalske Bokhandel Nordisk Forlags, s. 242</ref> Camilla mener dessuten at en kvinnes selvbiografi vil være så deprimerende at ingen vil orke å lese den. <ref>Hareide, J. (1988). Den norske romanen vokser fram. I Norsk kvinnelitteraturhistorie: bind 1 1600-1900 (ss. 49-62). Oslo: Pax.</ref> Dette viser hvilket ørkesløst liv hun mente kvinnen levde.
''I de lange Nætter'' (1862) er selvbiografisk. Den er skrevet ut fra hennes egen erindring, og hun har muligens tatt seg noen kunstneriske friheter. Camilla skriver selv at det ikke kan finnes en reell kvinnelig selvbiografi da de vil bli sett på som angiveri. <ref>Om Kvinden og hendes stilling. I: ''Samlede verker, Andet bind'', Oslo: Gyldendalske Bokhandel Nordisk Forlag, s. 240</ref> Hennes egen selvbiografi ble blant annet karakterisert som «kun Jeremiader og Tale om sig selv» <ref>Om Kvinden og hendes stilling. I: ''Samlede verker, Andet bind'', Oslo: Gyldendalske Bokhandel Nordisk Forlag, s. 241</ref> Og spør seg: «Kan den lille Mundsmag af en Selvbekjendelse, […] kan den endog virke afskrækkende, saa tænke man sig, hvordan et ordentlig Skriftemaal vilde blive modtaget!» <ref>Om Kvinden og hendes stilling. I: ''Samlede verker, Andet bind'', Oslo: Gyldendalske Bokhandel Nordisk Forlags, s. 242</ref> Camilla mener dessuten at en kvinnes selvbiografi vil være så deprimerende at ingen vil orke å lese den. <ref>Hareide, J. (1988). Den norske romanen vokser fram. I Norsk kvinnelitteraturhistorie: bind 1 1600-1900 (ss. 49-62). Oslo: Pax.</ref> Dette viser hvilket ørkesløst liv hun mente kvinnen levde.


Hvilken betydning Collett hadde for denne saken kan blant annet Alexander Kiellands ord beskrive: «[Jeg] tror aldrig, jeg har fremstillet noget Kvindeforhold, uten jeg har spurgt mig selv: Hvad vil Fru Collett sige om det». <ref>Steinfjeld, T. (1993). Kvindehjertets historie. I: ''Nordisk kvindelitteraturhistorie 2. Faderen: 1800-tallet''. (ss. 272-282). København: Rosinante.</ref> Kielland var en samfunnsengasjert forfatter, og dessuten tilhenger av Stuart Mill. <ref>Agerholt, A. (1973). Den norske kvinnebevegelses historie. Oslo: Gyldendal</ref>
Hvilken betydning Collett hadde for denne saken kan blant annet Alexander Kiellands ord beskrive: «[Jeg] tror aldrig, jeg har fremstillet noget Kvindeforhold, uten jeg har spurgt mig selv: Hvad vil Fru Collett sige om det». <ref>Steinfjeld, T. (1993). Kvindehjertets historie. I: ''Nordisk kvindelitteraturhistorie 2. Faderen: 1800-tallet''. (ss. 272-282). København: Rosinante.</ref> Kielland var en samfunnsengasjert forfatter, og dessuten tilhenger av Stuart Mill. <ref>Agerholt, A. (1973). Den norske kvinnebevegelses historie. Oslo: Gyldendal</ref>
Skribenter
95 178

redigeringer