Dyrsku'n i Seljord: Forskjell mellom sideversjoner

onlyinclude, F1
Ingen redigeringsforklaring
(onlyinclude, F1)
Linje 1: Linje 1:
{{thumb|Dyrskuplassen ved 50-års jubileet i 1916.png|Dyrskuplassen ved 50-års jubileet for Dyrsku'n i Seljord i 1916.|Ukjend/Vest-Telemark Museum}}
<onlyinclude>{{thumb|Dyrskuplassen ved 50-års jubileet i 1916.png|Dyrskuplassen ved 50-års jubileet for Dyrsku'n i Seljord i 1916.|Ukjend/Vest-Telemark Museum}}
'''[[Dyrsku'n i Seljord]]''' eller ''Seljordutstillinga Dyrsku'n'' er ei årleg landbruksmesse som blir arrangert over tre dagar den andre helga i september på Dyrskuplassen i [[Seljord]] i [[Telemark]]. Dyrsku'n vert arrangert og drifta av [[Dyrsku'n Arrangement AS]] som eigast av stiftinga Seljordutstillinga Dyrskun, der [[Seljord kommune]] og [[Telemark Landbruksselskap]] er stiftarane.
'''[[Dyrsku'n i Seljord]]''' eller ''Seljordutstillinga Dyrsku'n'' er ei årleg landbruksmesse som blir arrangert over tre dagar den andre helga i september på Dyrskuplassen i [[Seljord]] i [[Telemark]]. Dyrsku'n vert arrangert og drifta av [[Dyrsku'n Arrangement AS]] som eigast av stiftinga Seljordutstillinga Dyrskun, der [[Seljord kommune]] og [[Telemark Landbruksselskap]] er stiftarane.</onlyinclude>


== Historikk ==
== Historikk ==
Dyrsku'n hadde sine røtar i fesjåa som vart avvikla på ein rekkje stader i heile [[Vest-Telemark]] på 1850-tallet. Fesjåa hang saman med fedriftene som gjekk frå Setesdalen og austover. I Telemark var statsagronom [[Johan Lindeqvist]] som tok initiativ til fesjåa. Han hadde reist rundt i fylket for å undersøke korleis det stod til i husdyrbruket, og fann at det stod dårleg til. Han ville setje fokus på fôring, reinhald og avl. På fesjåa møtte bøndane fram for å handle og selje dyr, og dette var eit ypperleg høve til kunnskapsformidling. Det var ikkje uvanleg at 4-500 dyr var for sal under fesjåa.  
<onlyinclude>Dyrsku'n hadde sine røtar i fesjåa som vart avvikla på ein rekkje stader i heile [[Vest-Telemark]] på 1850-tallet. Fesjåa hang saman med fedriftene som gjekk frå Setesdalen og austover. I Telemark var statsagronom [[Johan Lindeqvist]] som tok initiativ til fesjåa. Han hadde reist rundt i fylket for å undersøke korleis det stod til i husdyrbruket, og fann at det stod dårleg til. Han ville setje fokus på fôring, reinhald og avl. På fesjåa møtte bøndane fram for å handle og selje dyr, og dette var eit ypperleg høve til kunnskapsformidling. Det var ikkje uvanleg at 4-500 dyr var for sal under fesjåa.</onlyinclude>
{{thumb|Dyrskufjøset få år etter oppsettinga i 1867..png|Fjoset på Dyrskuplassen få år etter at det vart bygd i 1867.|Ukjend/Vest-Telemark Museum}}
{{thumb|Dyrskufjøset få år etter oppsettinga i 1867..png|Fjoset på Dyrskuplassen få år etter at det vart bygd i 1867.|Ukjend/Vest-Telemark Museum}}
Lindeqvist fann at Seljord ville egne seg godt til det faste fesjået. Her fanst det både gode samarbeidspartnarar og tilstrekkeleg areal. I 1865 søkte kommunestyret i Seljord om pengar frå [[Departementet for det Indre]] for å halde årlege fesjå på Nordgarden i Seljord. Bonden på Nordgarden, Even Høyesen Nordgarden, stilte eit 100 dekar stort område til disposisjon medan Lindeqvist jobba iherdig med myndigheitene. Den 17. september 1866 ble så Statens første årlige Kvæg-Udstilling i Seljord arrangert.
Lindeqvist fann at Seljord ville egne seg godt til det faste fesjået. Her fanst det både gode samarbeidspartnarar og tilstrekkeleg areal. I 1865 søkte kommunestyret i Seljord om pengar frå [[Departementet for det Indre]] for å halde årlege fesjå på Nordgarden i Seljord. Bonden på Nordgarden, Even Høyesen Nordgarden, stilte eit 100 dekar stort område til disposisjon medan Lindeqvist jobba iherdig med myndigheitene. Den 17. september 1866 ble så Statens første årlige Kvæg-Udstilling i Seljord arrangert.
Linje 67: Linje 67:
[[Kategori:Næringsliv]]
[[Kategori:Næringsliv]]
[[Kategori:Telemarksarkivet]]
[[Kategori:Telemarksarkivet]]
{{F1}}
{{nn}}
{{nn}}
Veiledere, Skribenter
2 969

redigeringer