Eigedomstilhøve i Jostedalen før 1800: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 1: Linje 1:
<onlyinclude>'''Eigedomstilhøve i Jostedalen før 1800''' gjev eit oversyn over kven som eigde gardane i [[Jostedal|Jostedalen]] i [[Sogn og Fjordane]] fram til [[Leksikon:Leilending|leiglendingane]] vart sjølveigarar. Jostedalsgardane har følgt ei temmeleg vanleg rute frå kyrkjegods i mellomalderen gjennom kongeleg gods og privatgods i tidleg nytid til sjølveige frå 1700-talet. Oversynet gjeld berre dei ''matrikulerte'' gardane fram til overgangen til sjølveige var fullført før 1800. Det femner ikkje om den seinare matrikuleringa og overgangen til sjølveige for dei mange husmannsplassane. (For ei generell innføring, sjå [[Leksikon:Jordeiendomsforhold]].)</onlyinclude>
<onlyinclude>'''Eigedomstilhøve i Jostedalen før 1800''' gjev eit oversyn over kven som åtte gardane i [[Jostedal|Jostedalen]] i [[Sogn og Fjordane]] fram til [[Leksikon:Leilending|leiglendingane]] vart sjølveigarar. Jostedalsgardane har følgt ei temmeleg vanleg rute frå kyrkjegods i mellomalderen gjennom kongeleg gods og privatgods i tidleg nytid til sjølveige frå 1700-talet. Oversynet gjeld berre dei ''matrikulerte'' gardane fram til overgangen til sjølveige var fullført før 1800. Det femner ikkje om den seinare matrikuleringa og overgangen til sjølveige for dei mange husmannsplassane. (For ei generell innføring, sjå [[Leksikon:Jordeiendomsforhold]].)</onlyinclude>


==Frå kyrkjegods til kongegods==
==Frå kyrkjegods til kongegods==
Veiledere, Administratorer, Skribenter
4 496

redigeringer