Eigedomstilhøve i Jostedalen før 1800: Forskjell mellom sideversjoner

Linje 45: Linje 45:
Seinare fekk Jens Munthe òg hand om dei to Fåberg-gardane og Snøtun, den siste etter odelssøksmål.  
Seinare fekk Jens Munthe òg hand om dei to Fåberg-gardane og Snøtun, den siste etter odelssøksmål.  


Jens og Ludvig selde unna alle gardane til brukarane i si leve- og eigartid. Gerhard sat derimot att med tre gardar (Bruheim, Mjølver og Ytri) som gjekk over til arvingane hans, og som dermed vart dei tre siste gardane i Jostedalen som gjekk over til sjølveige. For detaljar om eigarskifta etter at dei tre brørne overtok godset må ein sjå under kvar einskild gard.
Den fyrste som selde seg heilt ut av Jostedalen, var storebroren Ludvig Munthe. Alfred Espe har rekna ut at han selde til rimeleg takst - under 3 rdl per mark smørskyld i snitt.
 
Også Jens Munthe selde til rimeleg takst, om ein ser bort frå gardane han selde etter odelssøksmål. Han selde ned mot 2 rdl per mark smørskyld i snitt.
 
Stivaste prisen tok Gerhard Munthe. For Bjørk og Espe, som han selde i 1765 og 1770, tok han kring 9,8 rdl per mark smørskyld. Han var òg den einaste av brørne som ikkje selde seg heilt ut i si eiga levetid. Tre av gardane gjekk over til arvingane hans, som òg tok seg godt betalt. Det aller siste bruket som vart innløyst, Ytri, kosta brukaren kring 8 rdl per mark.


==Overgangen til lokalt bondeeige==
==Overgangen til lokalt bondeeige==
Veiledere, Administratorer, Skribenter
4 496

redigeringer