Fiskumsangen

Sangen «Hjemme i Fiskum», også kjent som Fiskumsangen er skrevet i 894 av Gudbrand T. Rømcke, som var sogneprest på Fiskum i Øvre Eiker. Ifølge datteren, Sara Rømcke, fikk han inspirasjon til sangen fra en av sine konfirmanter, Kristiane Storekleiv. Melodien ble arrangert for blandet kor av Aagot Raaen i 1922. Sangen har opp gjennom årene vært mye brukt i på Fiskum, blant annet ble den sunget av barnetoget utenfor prestegården 17. mai.

Hvor så du en bygd mer vakker end Fiskum-vandets bred, hvor agre og skovklædte bakker sig speiler i sjøen ned!

Se, granen står mørk op-i heien, den ser så alvorlig ud: men yndigt du hilses langs veien af bjerken i brudeskrud.

Hist vugger en flok af ænder på bølgen sig op og ned, - - Kom her ei med dræbende hænder, forstyr dog ei hjemmets fred.

Om sommeraftenen stille der glider en baad over sjø, Hør tonene til dig trille: Ja, her vil vi leve og dø.

Hvor ofte det kosted møie, naar dagens gjerning var endt, fra afteners skjønhed sit øie til nattens hvile faa vendt!

Fra stranden du ser, derover sig aabner et yndigt led; der vinker dig Ekerens vover: Sæt seil og slaa følge med.

Frygt ei for de mørke vande og ei for "Kollen" mod sky, - derinde paa smilende strande der bydes dig venligt ly!

Ja, mer end det vakre for øie er brodelig sindelag. Det give os Gud fra det høie, maa vokse her dag for dag.

Om vidt du i verden vanker og mødes af strid og tvil - og giftige ord og tanker vil saare dig med sin pil!

O, maatte vi da kunne raabe: "Kom hid mtil et lunende sted, i barnlig at tro og at haabe fandt grunden vi for vor fred".

Paa stranden derinde staar kirken; den peger opad og hjem, vil hellige al vor virken, saa engang vi vinder frem.

En tak da for alt, hvad hernede af-speiled Guds herlighed -, for hjemmet som hisset er rede, naar "veien" vi kun følger med.