Forprosjekter til by- og bygdebøker: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 7: Linje 7:
Et fellestrekk ved disse to prosjektene er at de har prøvd å kombinere bygdebok i papirutgave med bygdebok i nettutgave. Tanken bak denne kombinasjonen er å kunne utnytte de sterke sidene til begge medier. Både de involverte kommunene og Norsk lokalhistorisk institutt ønsker å skape diskusjon om framtiden for de store lokalhistoriske
Et fellestrekk ved disse to prosjektene er at de har prøvd å kombinere bygdebok i papirutgave med bygdebok i nettutgave. Tanken bak denne kombinasjonen er å kunne utnytte de sterke sidene til begge medier. Både de involverte kommunene og Norsk lokalhistorisk institutt ønsker å skape diskusjon om framtiden for de store lokalhistoriske


'''Ola Alsvik'''
==Kva skal eit forprosjekt innehalde?==
 
Ein forprosjektrapport bør innehalde minst følgjande moment:
 
*Forslag til evt. inndeling i enkeltband:
** For generell historie: kronologisk inndeling, evt. fordeling av enkeltartiklar.
** For gards- og slektshistorie: geografisk inndeling.
 
*Disposisjon:
** For generell historie: dersom påtenkt forfattar er med på forprosjektet, bør ein forvente ein godt gjennomarbeidd disposisjon. I motsett fall blir dette punktet meir identisk med pkt. 1 ovanfor.
** For gards- og slektshistorie: ei skisse til oppsett for eit gardsnummer. Kor gjennomarbeidd og fastlåst dette mønsteret skal vere, må også gjerast avhengig av om påtenkt forfattar er involvert eller ikkje.
 
*Litteratur- og kjeldeplan.
**Oversyn over:
***Føreliggjande litteratur om området (derunder aviser og artikkelstoff).
***Arkivmateriale i offentlege institusjonar og hjå private. Lokal dekningsgrad i viktige kjeldeseriar bør konstaterast. Kor mykje er evt. registrert, avskrive, elektronisk behandla?
***Kulturminne (faste kulturminne og gjenstandsmateriale). Føreliggjande registreringsrapportar/katalogar frå museum og andre instansar etc. bør innhentast.
***Biletsamlingar.
***Kartmateriale.
***Andre registreringar og samlingar (stadnamn, tradisjonsmateriale m.m.)
 
**Desse oppslaga på lokalhistorie.no kan vere til nytte i dette arbeidet:
***Oversyn over kulturvernsektoren
***NLI si rettleiande kjeldeliste
***NLI sitt oversyn over institusjonar og nettstader til hjelp for lokalhistorikarar
 
**Innsamlingsstrategi:
***Forslag til kopiering, registrering og innsamling, med særleg vekt på slikt som kan gjerast uavhengig av forfattar. (Jf. punktet om dugnadsoppgåver.)
 
*Tekniske hjelpemiddel. IT-verktøy
            Behovet for datamaskinelt utstyr (PC, skanner...), leseapparat (for mikrofilm og -kort), opptaksutstyr til intervjuing m.m. bør vurderast. Særleg med omsyn til gards- og slektshistorie bør forprosjektet tilrå val av programvare for elektronisk databehandling.
 
*lllustrasjonsplan.
          * Utgreiing om kva typar kart, skisser, diagram, og andre "tekniske" illustrasjonar som trengst, og korleis slikt kan skaffast til vegar.
          * Vurdering av behovet for illustrasjonsteikningar elles og ny fotografering (jf. fotosamlingar under kjeldeplanen ovanfor).
            NB! Det faktiske utvalet av illustrasjonar må kome undervegs i sjølve bygdebokarbeidet, evt. under leiing av ein biletredaktør.
 
*Forfattar og medhjelparar.
            Forprosjektet bør uttale seg om ønskelege kvalifikasjonar hjå forfattar(ar) til dei einskilde delar av verket, og om behovet for medhjelparar og faglege konsulenttenester.
 
* Finansieringsplan og budsjett.
            Forprosjektet må utarbeide ein mest mogleg realistisk finansieringsplan (offentlege fullfinansiering? sponsorar?...) og setje opp budsjettforslag.
 
* Framdriftsplan og prosjektorganisering.
          * Stipulere samla tidsbruk for prosjektet og setje opp ein plan med delmål undervegs.
          * Fastsetje arbeidsfordeling og ansvarsforhold mellom boknemnd, forfattar(ar), redaktør, biletredaktør.
          * Fastsetje rapporteringsrutinar.
 
* Marknadsføring.
 
      Framlegg til distribusjons- og salsstrategi.
 
Om forprosjekt spesielt for gards- og slektshistorie, viser vi til Arnfinn Kjellands forprosjektrapportar (pdf) for Busetnadssoga for Stryn (2004) og ajourføring av Herøyboka (2006), samt kommentarar til og kalkyler over dei viktigaste arbeidsoperasjonane i samband med Busetnadssoga for Haram (2006) og Busetnadssoga for Stryn (2007). Sjå også Kjellands artikkel Heim og ætt for nye generasjonar. Frå gards- til småsamfunnshistorie? (2001).


==Eksterne lenker==
==Eksterne lenker==
1 270

redigeringer