Giord Andersen (1651–1720): Forskjell mellom sideversjoner

→‎Kilder: rydder litteraturliste
(Flyttet ref.)
(→‎Kilder: rydder litteraturliste)
Linje 16: Linje 16:
==Kilder==
==Kilder==
*{{Weidling 2000}}, s. 119f.
*{{Weidling 2000}}, s. 119f.
* Hvass, Frantz (anonym forfatter): «Generalerne Friderich og Carl [[von Arenstorff]]. Oplysninger og berigtigelser efter trykte og utrykte kilder samlede og udgivne af C. J. von Arenstorff» (Kbh. 1889). Her kritiseres P.F. Rists negative artikkel i Dansk biografisk leksikon om generalmajor Fr. v. Arenstorff (1626-89) og dennes rolle under slagene ved Lund i 1676 og ved Landskrone i 1677.  Herved kommer det ganske tydelig frem, at Anders Sandberg - som i DBL av militærhistoriker [[Rockstroh]] frikjennes for mye av den skyld,  som han fikk for danskenes tap ved Lund - på sin side prøvde å gi general Carl (!) v. Arenstorff (1625-76) den skyld, som han selv pådro seg ved sitt manglende initiativ! Men man kan også undre seg over om ikke kong [[Christian V]] selv var den egentlige eller mest skyldige av de øverstbefalende, ja, hér siteres fra side 152ff: «[[Sandberg]] siger selv, at han dannede ‘Tropper’ med de Folk, han havde hos sig, men han forestillede i det Hele Kongen Umuligheden af at udrette Noget. ... Det sees ikke, om [[Cicignon]] var tilstede ved denne Samtale, men det tør formodes. Kongen tog de to Standarter, som Schønfeldts Tjener havde taget op paa Marken efter det fjendtlige Rytteries Angreb paa Fodfolkets venstre Flanke, med sig, og red sin Vej. Uagtet han havde befalet, at de ad Landskrone til marcherende slagne Delinger skulde ‘sætte sig’, ‘danne Tropper’ og - hvad der vel forstod sig af sig selv - vende tilbage til Slaget, gjorde han dog ''personlIg'' ikke nogen ''anstrængelse'' for at holde sammen paa dem og vende dem om. Han var dog godt ridende eller kunde være det, om han vilde det, han kunde have indhentet dem, og han havde Garden og Dragonerne med sig. ''Han red roligt sin vej'' med sin Ven [[Overjægermester Hahn]] ved sin side. [[Ritmester Grabow]] af [[Reventlows Regiment]], der fulgte dem og hørte deres Samtale, udsiger, at Kongen en halv Mils Vej hinsides Aaen lod de Ord falde, ‘''at denne dag havde været en ulyksalig dag, og at det var bedst, at de red langsomt til Landskrone''’.»
* Hvass, Frantz (anonym forfatter): «Generalerne Friderich og Carl [[von Arenstorff]]. Oplysninger og berigtigelser efter trykte og utrykte kilder samlede og udgivne af C. J. von Arenstorff» (Kbh. 1889). <ref>Her kritiseres P.F. Rists negative artikkel i Dansk biografisk leksikon om generalmajor Fr. v. Arenstorff (1626-89) og dennes rolle under slagene ved Lund i 1676 og ved Landskrone i 1677.  Herved kommer det ganske tydelig frem, at Anders Sandberg - som i DBL av militærhistoriker [[Rockstroh]] frikjennes for mye av den skyld,  som han fikk for danskenes tap ved Lund - på sin side prøvde å gi general Carl (!) v. Arenstorff (1625-76) den skyld, som han selv pådro seg ved sitt manglende initiativ! Men man kan også undre seg over om ikke kong [[Christian V]] selv var den egentlige eller mest skyldige av de øverstbefalende, ja, hér siteres fra side 152ff: «[[Sandberg]] siger selv, at han dannede ‘Tropper’ med de Folk, han havde hos sig, men han forestillede i det Hele Kongen Umuligheden af at udrette Noget. ... Det sees ikke, om [[Cicignon]] var tilstede ved denne Samtale, men det tør formodes. Kongen tog de to Standarter, som Schønfeldts Tjener havde taget op paa Marken efter det fjendtlige Rytteries Angreb paa Fodfolkets venstre Flanke, med sig, og red sin Vej. Uagtet han havde befalet, at de ad Landskrone til marcherende slagne Delinger skulde ‘sætte sig’, ‘danne Tropper’ og - hvad der vel forstod sig af sig selv - vende tilbage til Slaget, gjorde han dog ''personlIg'' ikke nogen ''anstrængelse'' for at holde sammen paa dem og vende dem om. Han var dog godt ridende eller kunde være det, om han vilde det, han kunde have indhentet dem, og han havde Garden og Dragonerne med sig. ''Han red roligt sin vej'' med sin Ven [[Overjægermester Hahn]] ved sin side. [[Ritmester Grabow]] af [[Reventlows Regiment]], der fulgte dem og hørte deres Samtale, udsiger, at Kongen en halv Mils Vej hinsides Aaen lod de Ord falde, ‘''at denne dag havde været en ulyksalig dag, og at det var bedst, at de red langsomt til Landskrone''’.»</ref>
* Rolfs, Claus: »Geschichte des Kirchspiels und Fleckes Hoyer: Aus dem Baltischen Historischen Forschungsinstitut Kiel» (1926) (den danske utgave heter: « Højer Sogns og Flækkes historie»).  
* Rolfs, Claus: »Geschichte des Kirchspiels und Fleckes Hoyer: Aus dem Baltischen Historischen Forschungsinstitut Kiel» (1926) (den danske utgave heter: « Højer Sogns og Flækkes historie»).  
*[[Hans Strøm|Strøm, Hans]]: [[Bibliografi:Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield|Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield]]
*[[Hans Strøm|Strøm, Hans]]: [[Bibliografi:Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield|Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger Præstegield]]