Grimstad telefonforening: Forskjell mellom sideversjoner
Hopp til navigering
Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring |
(kat) |
||
(12 mellomliggende versjoner av 3 brukere er ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''[[Grimstad telefonforening]]''' ble etablert 13. juli 1885. | |||
==Tidslinje Grimstad telefonforening.<ref>»Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966</ref>== | ==Tidslinje Grimstad telefonforening.<ref>»Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966</ref>== | ||
*1885 Mellem Grimstad samt Landvig og Fjære herreder – Fevig undtaget | *1885 Mellem Grimstad samt Landvig og Fjære herreder – Fevig undtaget | ||
*1891 Eide, Øiestad og Herefos herreder | *1891 Eide, Øiestad og Herefos herreder | ||
Linje 10: | Linje 12: | ||
==Andre lokale notater== | ==Andre lokale notater== | ||
*Fevik får telefonlinje i 1883.<ref>»Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966</ref> | *Ved kongelig resolusjon 10. august 1882 får Arendals telefonforening tillatelse til - blant annet - å drive telefonanlegg fra Arendal sentralsatsjon til Fevik.<ref>Love, Anordninger, Tractater, Resolutioner, Kundgjørelser, Departementsskrivelser, Circulærer m.m. for Kongeriget Norge : til Brug for den Lovstuderende. 10 : 1883-86</ref> | ||
*I 1885 får Grimstads Telefonforening tillatelse til å drive telefonanlegg innen Grimstad, Landvik og Fjære herreder, - Fevik unntatt.<ref>Departementstidende 1885</ref> Opprinnelig hadde Arendal telefonforening fått tillatelse til å etablere telefonlinje til Fevik. Men dette var ikke etablert pr 1888. Departementet peker i 1888 på en vis usikkerhet ved om Fevik bør knyttes mot Arendal eller mot grimstad.<ref>Departementstidende 1888</ref> I 1891 fornyes Grimstad Telefonforenings tillatelse for fem nye år. Samtidig presiserer departementet at Arendals Telefonforening har tillatelse til å drive telefonlinje mellom Arendal og Fevik inntil 26. mars 1893.<ref>Deptartementstidende 1891</ref> I | |||
*Fevik får telefonlinje i 1883, gjennom [[Arendal telefonforening]].<ref>»Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966</ref> | |||
*I 1885 får Grimstads Telefonforening tillatelse til å drive telefonanlegg innen Grimstad, Landvik og Fjære herreder, - Fevik unntatt.<ref>Departementstidende 1885</ref> Opprinnelig hadde Arendal telefonforening fått tillatelse til å etablere telefonlinje til Fevik. Men dette var ikke etablert pr 1888. Departementet peker i 1888 på en vis usikkerhet ved om Fevik bør knyttes mot Arendal eller mot grimstad.<ref>Departementstidende 1888</ref> I 1891 fornyes Grimstad Telefonforenings tillatelse for fem nye år. Samtidig presiserer departementet at Arendals Telefonforening har tillatelse til å drive telefonlinje mellom Arendal og Fevik inntil 26. mars 1893.<ref>Deptartementstidende 1891</ref> | |||
*10. januar 1891 får [[Grimstad Telefonaktieselskab]] tillatelse til drift og telefonanlegg mellom Grimstad og herredene Fjære, Landvik og Eide. 10. september samme år utvides tillatelsen til Øyestad og herefoss.<ref>Vestlandske tidende 4/10/1891</ref> | |||
*'''Grimstad og Omegns Telefonforening''' avholdt konstituerende møte 27. mai 1891. Meldingen i avisen tyder på at man ganske umiddelbart vil sette igang arbeidet. Og man satser også på at Grimstads omegn skal få linje. Fevik nevnes særskilt.<ref>Nedenæs Amtstidende 3/6/1891</ref> | |||
*I 1893 får Arendalsselskapet tillatelse til å drive telefonanlegg til Fevik inntil 4. juni 1897. Men anlegget kan ikke utvides uten særlig tillatelse.<ref>Departementstidende 1893</ref> | |||
*I 1896 reklamerer [[Fevik jernskipsbyggeri]] at de har telefon fra både Arendal og fra Grimstad.<ref>Aftenposten 5/11/1896</ref> | |||
===1894: Skal staten overta de private telefonselskapene?=== | ===1894: Skal staten overta de private telefonselskapene?=== | ||
I 1892 ble det lansert en tanke om at staten skulle overta de private telefonanleggene i Norge. Disse protesterte på dette, bl.a. etter et større møte i Kristiania 28/4 1894. På dette møtet var Grimstad telefonforening representert ved [[O. R. Bache]].<ref>»Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966</ref> | I 1892 ble det lansert en tanke om at staten skulle overta de private telefonanleggene i Norge. Disse protesterte på dette, bl.a. etter et større møte i Kristiania 28/4 1894. På dette møtet var Grimstad telefonforening representert ved [[O. R. Bache]].<ref>»Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966</ref> | ||
==Referanser== | ==Referanser== | ||
<references> | <references /> | ||
[[Kategori:Telefonforeninger]] | |||
[[Kategori:Grimstad kommune]] | [[Kategori:Grimstad kommune]] | ||
[[Kategori:Fjære]] | [[Kategori:Fjære]] | ||
[[Kategori:Etableringer i 1885]] | |||
{{bm}} |
Nåværende revisjon fra 2. okt. 2023 kl. 09:16
Grimstad telefonforening ble etablert 13. juli 1885.
Tidslinje Grimstad telefonforening.[1]
- 1885 Mellem Grimstad samt Landvig og Fjære herreder – Fevig undtaget
- 1891 Eide, Øiestad og Herefos herreder
- 1901 Myklands og Vegusdals herreder
- 1907 En linje til Mesel i Froland
- 1912 En linje til Reiersholmen i Froland
- 1921 Innen og mellem Grimstad by og herredene Landvik, Fjære, Eide og Øyestad
- 1945 Innløst av Telegrafverket. Kjøpesum kr. 150 000. Anlegget hadde da 775 apparater.
Andre lokale notater
- Ved kongelig resolusjon 10. august 1882 får Arendals telefonforening tillatelse til - blant annet - å drive telefonanlegg fra Arendal sentralsatsjon til Fevik.[2]
- Fevik får telefonlinje i 1883, gjennom Arendal telefonforening.[3]
- I 1885 får Grimstads Telefonforening tillatelse til å drive telefonanlegg innen Grimstad, Landvik og Fjære herreder, - Fevik unntatt.[4] Opprinnelig hadde Arendal telefonforening fått tillatelse til å etablere telefonlinje til Fevik. Men dette var ikke etablert pr 1888. Departementet peker i 1888 på en vis usikkerhet ved om Fevik bør knyttes mot Arendal eller mot grimstad.[5] I 1891 fornyes Grimstad Telefonforenings tillatelse for fem nye år. Samtidig presiserer departementet at Arendals Telefonforening har tillatelse til å drive telefonlinje mellom Arendal og Fevik inntil 26. mars 1893.[6]
- 10. januar 1891 får Grimstad Telefonaktieselskab tillatelse til drift og telefonanlegg mellom Grimstad og herredene Fjære, Landvik og Eide. 10. september samme år utvides tillatelsen til Øyestad og herefoss.[7]
- Grimstad og Omegns Telefonforening avholdt konstituerende møte 27. mai 1891. Meldingen i avisen tyder på at man ganske umiddelbart vil sette igang arbeidet. Og man satser også på at Grimstads omegn skal få linje. Fevik nevnes særskilt.[8]
- I 1893 får Arendalsselskapet tillatelse til å drive telefonanlegg til Fevik inntil 4. juni 1897. Men anlegget kan ikke utvides uten særlig tillatelse.[9]
- I 1896 reklamerer Fevik jernskipsbyggeri at de har telefon fra både Arendal og fra Grimstad.[10]
1894: Skal staten overta de private telefonselskapene?
I 1892 ble det lansert en tanke om at staten skulle overta de private telefonanleggene i Norge. Disse protesterte på dette, bl.a. etter et større møte i Kristiania 28/4 1894. På dette møtet var Grimstad telefonforening representert ved O. R. Bache.[11]
Referanser
- ↑ »Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966
- ↑ Love, Anordninger, Tractater, Resolutioner, Kundgjørelser, Departementsskrivelser, Circulærer m.m. for Kongeriget Norge : til Brug for den Lovstuderende. 10 : 1883-86
- ↑ »Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966
- ↑ Departementstidende 1885
- ↑ Departementstidende 1888
- ↑ Deptartementstidende 1891
- ↑ Vestlandske tidende 4/10/1891
- ↑ Nedenæs Amtstidende 3/6/1891
- ↑ Departementstidende 1893
- ↑ Aftenposten 5/11/1896
- ↑ »Privat-telefonen i Norge», Ingolf Lenæs 1966