Henrik Mohn Dahl: Forskjell mellom sideversjoner

Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 24: Linje 24:
Dahl gjorde Sogndal folkehøgskule til eit sentrum for målreisinga i Sogn, og folkehøgskulen var mellom dei fyrste i landet som gav elevane opplæring i landsmål (1870-åra). I 1882 skipa Dahl til eit landsmålskurs for lærarar, truleg det fyrste i landet.  
Dahl gjorde Sogndal folkehøgskule til eit sentrum for målreisinga i Sogn, og folkehøgskulen var mellom dei fyrste i landet som gav elevane opplæring i landsmål (1870-åra). I 1882 skipa Dahl til eit landsmålskurs for lærarar, truleg det fyrste i landet.  


Sommaren 1884 tok Dahl initiativet til den såkalla [[Vadheimsresolusjonen]] frå eit amtslærarmøte i [[Vadheim]]. Dette vart startskotet for kampanja som i mai 1885 enda med [[jamstellingsvedtaket]] der Stortinget gjorde landsmålet til offisielt språk, eit vedtak Dahl sjølv var med på ettersom han då møtte som vararepresentant. Ei av sakene Dahl var med og handsama i Stortinget i 1885, var søknader om tilskot til landsmålskurs for lærarar frå fire folkehøgskular, mellom anna Sogndal. Dahl heldt nye lærarkurs i 1885 og 1887, og dei var truleg svært viktige for å spreie målsaka til bygdene i Sogn.
Sommaren 1884 tok Dahl initiativet til den såkalla [[Vadheimresolusjonen]] frå eit amtslærarmøte i [[Vadheim]]. Dette vart startskotet for kampanja som i mai 1885 enda med [[jamstellingsvedtaket]] der Stortinget gjorde landsmålet til offisielt språk, eit vedtak Dahl sjølv var med på ettersom han då møtte som vararepresentant. Ei av sakene Dahl var med og handsama i Stortinget i 1885, var søknader om tilskot til landsmålskurs for lærarar frå fire folkehøgskular, mellom anna Sogndal. Dahl heldt nye lærarkurs i 1885 og 1887, og dei var truleg svært viktige for å spreie målsaka til bygdene i Sogn.


==Bøker==
==Bøker==