Veiledere, Administratorer
114 951
redigeringer
(→Oppheving: Delseier i november 1844.) |
m (→Oppheving) |
||
Linje 50: | Linje 50: | ||
[[Fil:Departementstidende 1844 s. 753.jpg|thumb|300px|right|Fra ''[[Departements-Tidende]]'' 1844, s. 753: ''Ved Skrivelſe af 4 November ſidſtleden har Juſtits-Departementet efter en derom indkommen Foreſpørgſel tilkjendegivet, "at det antager, at de ſaakaldte [[portugisarjødar|Portugis-Jøder]] maa, uanſeet Grundlovens §2, være berettigede til at opholde ſig her i Riget, hvilket ogſaa, ſaa vidt vides, hidtil har været almindeligt antaget, ligeſom det ſtedſe har været forudſat i de underdanigſte Foredrag, der have været afgivne angaande Meddelelſe af Leidebref til Jøder."'']] | [[Fil:Departementstidende 1844 s. 753.jpg|thumb|300px|right|Fra ''[[Departements-Tidende]]'' 1844, s. 753: ''Ved Skrivelſe af 4 November ſidſtleden har Juſtits-Departementet efter en derom indkommen Foreſpørgſel tilkjendegivet, "at det antager, at de ſaakaldte [[portugisarjødar|Portugis-Jøder]] maa, uanſeet Grundlovens §2, være berettigede til at opholde ſig her i Riget, hvilket ogſaa, ſaa vidt vides, hidtil har været almindeligt antaget, ligeſom det ſtedſe har været forudſat i de underdanigſte Foredrag, der have været afgivne angaande Meddelelſe af Leidebref til Jøder."'']] | ||
En delseier i kampen for å oppheve jødeparagrafen var likevel at grunnlovsforbodet i praksis ble opphevet for portugiserjøder av [[Justisdepartementet]] den [[4. november]] [[1844]]. | En delseier i kampen for å oppheve jødeparagrafen var likevel at grunnlovsforbodet i praksis ble opphevet for [[portugisarjødar|portugiserjøder]] av [[Justisdepartementet]] den [[4. november]] [[1844]]. | ||
Wergeland fortsatte kampen mot paragrafen, men rakk selv ikke å oppleve at den ble opphevet. Det året han døde, i [[1845]], var det ny avstemning i Stortinget, og igjen ble paragrafen stående. Tredje forsøk, i [[1848]], lyktes heller ikke, selv om man merket en endring i folket i dette revolusjonsåret. Det året ble monumentet på Wergelands grav reist, og det er betegnende at innskriften forteller at det ble reist av «taknæmlige jøder udenfor Norriges grenser». | Wergeland fortsatte kampen mot paragrafen, men rakk selv ikke å oppleve at den ble opphevet. Det året han døde, i [[1845]], var det ny avstemning i Stortinget, og igjen ble paragrafen stående. Tredje forsøk, i [[1848]], lyktes heller ikke, selv om man merket en endring i folket i dette revolusjonsåret. Det året ble monumentet på Wergelands grav reist, og det er betegnende at innskriften forteller at det ble reist av «taknæmlige jøder udenfor Norriges grenser». |