Kjeldearkiv:Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes: Forskjell mellom sideversjoner

(presisering)
Linje 29: Linje 29:
undertiden falde saadan Snee, at den kan ligge et par Jævndøgn. Ved bartolomæi Tider pleier her falde en overmaade Blæst, saa det kornet, som er skaaret og sat i Neger, kan undertiden følge med Luften saa langt, at Eieren aldrig faar noget af det tilbage, og det Korn, som paa den Tid endnu kan staae paa Roden, mister hvert et Ax, ligesom Fuglene skulde have hugget det af.
undertiden falde saadan Snee, at den kan ligge et par Jævndøgn. Ved bartolomæi Tider pleier her falde en overmaade Blæst, saa det kornet, som er skaaret og sat i Neger, kan undertiden følge med Luften saa langt, at Eieren aldrig faar noget af det tilbage, og det Korn, som paa den Tid endnu kan staae paa Roden, mister hvert et Ax, ligesom Fuglene skulde have hugget det af.


Vandene og Fiske. Det mærkverdigste af vandene er dette, at den store Elv, som gaaer igjennen Bygden, falder ligesaa stor Nord efter til Romsdalen og lige i Søre som den der gaaer ind, som Sør efter til Mjøsen, og her ved Jernverket gaaer Vandet stille 1 ½ Miil, hvorudover her maa holdes tvende Dæmninger, en ved udfaldet til Romsdalen og en ved udfaldet her ved Verket, som gaaer til Mjøsen; hvilket giver tilkjende, at Verket ligger meget høit. – Her ved Verket findes et lidet kjern, som Bønderne kalde Skaapaar : Kjønnet, hvilket kan være omtrent et godt Bøsseskud langt og halvdelen saa bredt; samme har sit Udspring neden fra Afgrunden, uden at nogen kan see hvor. Situationen er imellem høie Sandbanker, hvoromkring ei er at see den mindste Bek eller Kildespring. Det besynderligste er, at naar alle andre Bekke og Elve om Foraaret voxe op, da tørres samme Kjern daglig, at det ofte bliver ganske tørt, saa at ei en eneste Draabe Vand paa Bunden er at see, og paa Bunden er ganske fast Sandgrund. Derimod naar Sommerens Hede tiltager, og alle andre bekke og Elver minke og næsten ere udtørrede, da voxer dette Kjern, at det kan blive her imod tre alne dybt; det tager ei saaledes til at voxe,
Vandene og Fiske. Det mærkverdigste af vandene er dette, at den store Elv, som gaaer igjennen Bygden, falder ligesaa stor Nord efter til Romsdalen og lige i Søre som den der gaaer ind, som Sør efter til Mjøsen, og her ved Jernverket gaaer Vandet stille 1 ½ Miil, hvorudover her maa holdes tvende Dæmninger, en ved udfaldet til Romsdalen og en ved udfaldet her ved Verket, som gaaer til Mjøsen; hvilket giver tilkjende, at Verket ligger meget høit. – Her ved Verket findes et lidet kjern, som Bønderne kalde [[Skåpårtjønne|Skaapaar : Kjønnet]], hvilket kan være omtrent et godt Bøsseskud langt og halvdelen saa bredt; samme har sit Udspring neden fra Afgrunden, uden at nogen kan see hvor. Situationen er imellem høie Sandbanker, hvoromkring ei er at see den mindste Bek eller Kildespring. Det besynderligste er, at naar alle andre Bekke og Elve om Foraaret voxe op, da tørres samme Kjern daglig, at det ofte bliver ganske tørt, saa at ei en eneste Draabe Vand paa Bunden er at see, og paa Bunden er ganske fast Sandgrund. Derimod naar Sommerens Hede tiltager, og alle andre bekke og Elver minke og næsten ere udtørrede, da voxer dette Kjern, at det kan blive her imod tre alne dybt; det tager ei saaledes til at voxe,


===spalte 107===
===spalte 107===
Veiledere, Administratorer, Skribenter
7 190

redigeringer