Veiledere, Administratorer, Skribenter
7 190
redigeringer
Kjeldearkiv:Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes: Forskjell mellom sideversjoner
Kjeldearkiv:Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes (vis kilde)
Sideversjonen fra 13. mar. 2020 kl. 15:03
, 13. mar. 2020presisering
(Ny side: <noinclude>{{Låst kilde}}</noinclude><includeonly><onlyinclude><p></onlyinclude></includeonly><p style="font-size:11px;line-height:12px">'''Denne nettutgåva''' er avskrift frå fotokop…) |
(presisering) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
---- | ---- | ||
<p style="font-size:20pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:24pt"><onlyinclude>[[Hans Holmboe: «Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes»|«Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes»]] </onlyinclude><br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''<onlyinclude>af [[Hans Holmboe| Hans Holmboe]].</onlyinclude></span></p> | <p style="font-size:20pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:24pt"><onlyinclude>[[Hans Holmboe: «Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes»|«Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes»]] </onlyinclude><br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''<onlyinclude>af [[Hans Holmboe (1721–1756)|Hans Holmboe]].</onlyinclude>''</span></p> | ||
<p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">i ''[[Budstikken. Et Ugeblad af statistisk-oekonomisk og historisk Indhold]]<br /> Femte Aargang. 1824.<br/>Redigeret af J. C. Berg, Waschmann, J. Kraft og U. B. Møller.<br/>Trykt hos Chr. Grøndahl i Christiania. <onlyinclude></p></onlyinclude> | <p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">i ''[[Budstikken. Et Ugeblad af statistisk-oekonomisk og historisk Indhold]]<br /> Femte Aargang. 1824.<br />Redigeret af J. C. Berg, Waschmann, J. Kraft og U. B. Møller.<br />Trykt hos Chr. Grøndahl i Christiania. <onlyinclude>''</p></onlyinclude> | ||
==No. 11 til 14. Torsdag 19. Febr.== | ==No. 11 til 14. Torsdag 19. Febr.== | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
===spalte 103=== | ===spalte 103=== | ||
reven<ref> At der endnu 1752 skulde have staaet en af Præstegjeldets første Beboere, altsaa før Christendommens Indførelse, opført Bygning, er aldeles utroligt. Traditionen maa have sammenblandet Bygdens ældste Beboere med senere mærkelige Mænd. Præstegjeldets første Beboere vare vist ikke harniskede Mænd.</ref>), og kunde gjerne bleven staaende ligesaa lenge til, saa godt og sterkt var Tømmeret. Der findes endnu paa samme Gaard Beholdninger af Vaaben, som samme Mand har brugt, men de ere for det meste spolerede. Den anden Kæmpe siges at have bygget en Gaard, som nu kaldes Eneboe, hvilken ligger 3 1/2 Mil Norden for Tøndøvel, under hvilken Gaard findes en hel Hoben af Kredser, som ere belagte rundt om med runde Kampestene, og midt udi hver Kreds er opreist en høi firkantet Steen, nogle ere cirkelrunde, nogle ovale, nogle quadrate. De første kan var 10 a 12 Alne i Circumference, og samme ere meget mindre, hvilke Kredser skal have været brugte til Tvekampe. Jeg har ofte foresat mig at skulde eftersøge ved at lade saadan en Kreds opgrave, om man ikke kunde findre noget, som kunde give Oplysning, hvortil de kunne været brugte; men da jeg engang proponerede for Bønderne, som ere Eiere af samme Jord, hvor disse Kredse findes om jeg maatte faa Tilladelse at opgrav nogle af dem, bade de mig ikke at gjøre det, af Frygt, at deres Gaarder skulde fange nogen Ulykke, i fald af de Kredser med deres Samtykke skulde blive rørte, foregivende denne Raison, at det er hellige Steder, hvilket de bevise med et Sted i Romsdalen | reven<ref>At der endnu 1752 skulde have staaet en af Præstegjeldets første Beboere, altsaa før Christendommens Indførelse, opført Bygning, er aldeles utroligt. Traditionen maa have sammenblandet Bygdens ældste Beboere med senere mærkelige Mænd. Præstegjeldets første Beboere vare vist ikke harniskede Mænd.</ref>), og kunde gjerne bleven staaende ligesaa lenge til, saa godt og sterkt var Tømmeret. Der findes endnu paa samme Gaard Beholdninger af Vaaben, som samme Mand har brugt, men de ere for det meste spolerede. Den anden Kæmpe siges at have bygget en Gaard, som nu kaldes Eneboe, hvilken ligger 3 1/2 Mil Norden for Tøndøvel, under hvilken Gaard findes en hel Hoben af Kredser, som ere belagte rundt om med runde Kampestene, og midt udi hver Kreds er opreist en høi firkantet Steen, nogle ere cirkelrunde, nogle ovale, nogle quadrate. De første kan var 10 a 12 Alne i Circumference, og samme ere meget mindre, hvilke Kredser skal have været brugte til Tvekampe. Jeg har ofte foresat mig at skulde eftersøge ved at lade saadan en Kreds opgrave, om man ikke kunde findre noget, som kunde give Oplysning, hvortil de kunne været brugte; men da jeg engang proponerede for Bønderne, som ere Eiere af samme Jord, hvor disse Kredse findes om jeg maatte faa Tilladelse at opgrav nogle af dem, bade de mig ikke at gjøre det, af Frygt, at deres Gaarder skulde fange nogen Ulykke, i fald af de Kredser med deres Samtykke skulde blive rørte, foregivende denne Raison, at det er hellige Steder, hvilket de bevise med et Sted i Romsdalen | ||
===spalte 104=== | ===spalte 104=== | ||
ved en Gaard ved Navn Stavem, hvor der og findes midt i Alfarveien saadanne Kredser, paa hvilket Sted for mange Aar siden er udgaaet en Jordskrif, som blev foraarsaget af overmaade Regn, og da den var i sit største Løb med at udskylle Jord og Steen og sigtede med sin Fart lige til disse Kredser, da har Vandet skaaret sig paa begge Siderne og strax conjungeret sig neden under disse Kredser til et Løb igjen, saa bare dette lille Sted, hvor disse Kredser ere, blev urørt og den andren Jord bortskyllet, hvilket man med største Forundring kan betragte. | ved en Gaard ved Navn Stavem, hvor der og findes midt i Alfarveien saadanne Kredser, paa hvilket Sted for mange Aar siden er udgaaet en Jordskrif, som blev foraarsaget af overmaade Regn, og da den var i sit største Løb med at udskylle Jord og Steen og sigtede med sin Fart lige til disse Kredser, da har Vandet skaaret sig paa begge Siderne og strax conjungeret sig neden under disse Kredser til et Løb igjen, saa bare dette lille Sted, hvor disse Kredser ere, blev urørt og den andren Jord bortskyllet, hvilket man med største Forundring kan betragte. | ||
Lessøe Præstegjeld er 9 Mile langt fra den sønderste Gaard Stueflotten kaldet og til den norderste Gaard, som og kaldes Stueflotten: udi hvilken Strækning ligger Dobre<ref> Dofre eller Dovre.</ref>) Annex Sønden, Hovedkirken i Midten og Lessøe Jernverks Kirke Norden for. Naar man kommer til Jerkind paa Dobre-Fjeld, løber der en Elv ned til Steigen i Lille Elvedalen, som kaldes Folden, hvoraf Foldalen har sit Navn; der ligger den fjerde Kirke, som hører Lessøe til, hvor det ny kobberverk Frederiksgave er oprettet, og er 7 Mile fra Lessøe Præstegaard. | Lessøe Præstegjeld er 9 Mile langt fra den sønderste Gaard Stueflotten kaldet og til den norderste Gaard, som og kaldes Stueflotten: udi hvilken Strækning ligger Dobre<ref>Dofre eller Dovre.</ref>) Annex Sønden, Hovedkirken i Midten og Lessøe Jernverks Kirke Norden for. Naar man kommer til Jerkind paa Dobre-Fjeld, løber der en Elv ned til Steigen i Lille Elvedalen, som kaldes Folden, hvoraf Foldalen har sit Navn; der ligger den fjerde Kirke, som hører Lessøe til, hvor det ny kobberverk Frederiksgave er oprettet, og er 7 Mile fra Lessøe Præstegaard. | ||
Luften her er en meget tynd og reen Luft, hvilket den idelige Vind og Blæst foraarsager, hvorudenover her er et meget sundt Sted, og Folk, som leve et diætligt Levnet, blive og meget gamle. Her falder sjelden Regn fra Foraarets Begyndelse indtil St. Hans Dag, og meget rart er det at høre Torden, man kan vel høre en Dunder af den langt borte, men meget sjelden, at den | Luften her er en meget tynd og reen Luft, hvilket den idelige Vind og Blæst foraarsager, hvorudenover her er et meget sundt Sted, og Folk, som leve et diætligt Levnet, blive og meget gamle. Her falder sjelden Regn fra Foraarets Begyndelse indtil St. Hans Dag, og meget rart er det at høre Torden, man kan vel høre en Dunder af den langt borte, men meget sjelden, at den | ||