Kjeldearkiv:Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes: Forskjell mellom sideversjoner

Linje 96: Linje 96:
[spalte 116]
[spalte 116]


ning. Efter denne Schielbech blev Verket drevet af Participanter i Throndhjem, som vare Christen Hansen Bruun, Werner Nielsen<ref>Kaldet hos Schøning 1. c. S. 598 og hos Kraft 1. c. S. 99 J. H. Wærner. Ifald det rette Navn er Werner Nilsen, er det maaskee den samme, som havde været Raadmand i Christiania og siden blev Laugmand i Frederikstad Laugdømme, samt var Eier af Hafslund og Borregaard, den Wærenskjoldske Families Stamfader.</ref>, Herman Treschow med flere, hvilke lode bygge Kirken her ved Verket. Tilsidts blev Herman Treschow ene Eier af Verket, som solgte det til Reinhold Ziegler. Efter ham fik Lars Lobes det, efter Lobes fik jeg Hans Holmboe det. Malmene, som her falde, ere meget vanskelige at drive, og derfor ikke kan bruges til Støbegods, eller, rettere at sige, ingen har kunne finde nogen Maade paa til at bringe disse Malme til Støbegods, endskjøndt derpaa ere anvendte store Penge af de første Eiere, men til deres største Skade. Gruberne ere meget forunderlige i Henseende Malmgangene; thi Gangene gaae imod alle Regler, saa at og de kyndigste Bergsfolk, som haver her været, have med største Forundring anseet dem og tilstaaet at de aldrig hverken have seet eller læst om saadanne Malmgange; hvorudover dette Verk har havt de Fataliteter, at naar saadan en Gang er bleven borte, da har Verket maattet indstilles i 2 a 5 Aar, som det aldrig har været Haab om at faae mere malm, men saa har det dog af en Slump truffet lykkelig til igjen og der ahr været fundet en Gang, som har givet overflødig 4 a 5 Aar, saa har den samme Ulykke været
ning. Efter denne Schielbech blev Verket drevet af Participanter i [[Trondhjem|Throndhjem]], som vare [[Christen Hansen Bruun]], [[Werner Nielsen (1625–1695)|Werner Nielsen]]<ref>Kaldet hos Schøning 1. c. S. 598 og hos Kraft 1. c. S. 99 J. H. Wærner. Ifald det rette Navn er Werner Nilsen, er det maaskee den samme, som havde været Raadmand i Christiania og siden blev Laugmand i Frederikstad Laugdømme, samt var Eier af Hafslund og Borregaard, den [[Werenskiold|Wærenskjoldske Familie]]s Stamfader.</ref>, [[Herman Treschow (1665–1723)|Herman Treschow]] med flere, hvilke lode bygge Kirken her ved Verket. Tilsidts blev Herman Treschow ene Eier af Verket, som solgte det til [[Reinholdt Heinrichsson. Ziegler|Reinhold Ziegler]]. Efter ham fik [[Lars Lobes]] det, efter Lobes fik jeg Hans Holmboe det. Malmene, som her falde, ere meget vanskelige at drive, og derfor ikke kan bruges til Støbegods, eller, rettere at sige, ingen har kunne finde nogen Maade paa til at bringe disse Malme til Støbegods, endskjøndt derpaa ere anvendte store Penge af de første Eiere, men til deres største Skade. Gruberne ere meget forunderlige i Henseende Malmgangene; thi Gangene gaae imod alle Regler, saa at og de kyndigste Bergsfolk, som haver her været, have med største Forundring anseet dem og tilstaaet at de aldrig hverken have seet eller læst om saadanne Malmgange; hvorudover dette Verk har havt de Fataliteter, at naar saadan en Gang er bleven borte, da har Verket maattet indstilles i 2 a 5 Aar, som det aldrig har været Haab om at faae mere malm, men saa har det dog af en Slump truffet lykkelig til igjen og der ahr været fundet en Gang, som har givet overflødig 4 a 5 Aar, saa har den samme Ulykke været


[spalte 117]
[spalte 117]
Veiledere, Administratorer, Skribenter
7 190

redigeringer