Kjeldearkiv:Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes

Denne artikkelen er en kilde og er derfor stengt for redigering. Eventuelle bemerkninger eller rettelser kan etterlates her.

Denne nettutgåva er avskrift frå fotokopi av Budstikken 19. februar og 4. mars 1824. Holmboe daterte sjølv meldinga til 2. august 1755, sjå nedst. Det eksisterer ei maskinskrive avskrift av ho, m.a. i bygdebokarkivet på Lesja og i Gunneriusbiblioteket, Universitetsbiblioteket i Trondheim (iflg. BIBSYS). På s. 11 i denne er det oppgjeve i alt fire avskrivarar, den første datert 1908 av S. A. Skotte på Lesjaskogen: «Afskrift av en gammel beskrivelse over Lesje præstegjeld, viss original engang fantes paa Lesje værk men som er tabt. Den brændte op i Aalesundsbranden i 1904». Deretter har bokhandler J. F. Dahl skreve av Skotte i 1928, S. F. A. Krohg har skreve av Dahl i 1949 og endeleg har Hj. Parelius skreve av Krohg i 1955. Det er altså denne siste avskrifta som ein finn m.a. på BIBSYS. I den er det fleire avvikande former i høve versjonen i Budstikken.

---

«Anmerkninger over Lessøe Prestegjæld og de merkværdigste ting, som derudi findes»
af Hans Holmboe.

i Budstikken. Et Ugeblad af statistisk-oekonomisk og historisk Indhold
Femte Aargang. 1824.
Redigeret af J. C. Berg, Waschmann, J. Kraft og U. B. Møller.
Trykt hos Chr. Grøndahl i Christiania.

No. 11 til 14. Torsdag 19. Febr.

spalte102

Lessøe har i forrige tider ikke andet været end en Sæter-Dal, som har hørt Vaage Prestegjeld til, og den Tid blev det kaldet Lida ): Lia, og Vandet, som gaaer herigjennem, kaldtes Lia-Sjøen, hvoraf de ældste Beboere kaldte Bygden Liasjø, og i senere Tider er den bleven kaldt Lessøe.

Efter Traditionen siges der, at de første, som begynte at bygge og sætte sig ned her, vare tvende Kæmper ): harniskede Mænd, hvilke de ældgamle Mænd nu omstunder kalde fordniske Mænd. Den ene boede paa en Gaard 1/2 Fjerding norden for Lessøe Prestegaard, som kaldes nu Tøndøvel, og den Bygning, som af ham blev bygget, har staaet til for tre Aar siden, da den blev ned

spalte 103

reven), og kunde gjerne bleven staaende ligesaa lenge til, saa godt og sterkt var Tømmeret. Der findes endnu paa samme Gaard Beholdninger af Vaaben, som samme Mand har brugt, men de ere for det meste spolerede. Den anden Kæmpe siges at have bygget en Gaard, som nu kaldes Eneboe, hvilken ligger 3 1/2 Mil Norden for Tøndøvel, under hvilken Gaard findes en hel Hoben af Kredser, som ere belagte rundt om med runde Kampestene, og midt udi hver Kreds er opreist en høi firkantet Steen, nogle ere cirkelrunde, nogle ovale, nogle quadrate. De første kan var 10 a 12 Alne i Circumference, og samme ere meget mindre, hvilke Kredser skal have været brugte til Tvekampe. Jeg har ofte foresat mig at skulde eftersøge ved at lade saadan en Kreds opgrave, om man ikke kunde findre noget, som kunde give Oplysning, hvortil de kunne været brugte; men da jeg engang proponerede for Bønderne, som ere Eiere af samme Jord, hvor disse Kredse findes om jeg maatte faa Tilladelse at opgrav nogle af dem, bade de mig ikke at gjøre det, af Frygt, at deres Gaarder skulde fange nogen Ulykke, i fald af de Kredser med deres Samtykke skulde blive rørte, foregivende denne Raison, at det er hellige Steder, hvilket de bevise med et Sted i Romsdalen

spalte 104

ved en Gaard ved Navn Stavem, hvor der og findes midt i Alfarveien saadanne Kredser, paa hvilket Sted for mange Aar siden er udgaaet en Jordskrif, som blev foraarsaget af overmaade Regn, og da den var i sit største Løb med at udskylle Jord og Steen og sigtede med sin Fart lige til disse Kredser, da har Vandet skaaret sig paa begge Siderne og strax conjungeret sig neden under disse Kredser til et Løb igjen, saa bare dette lille Sted, hvor disse Kredser ere, blev urørt og den andren Jord bortskyllet, hvilket man med største Forundring kan betragte.

Lessøe Præstegjeld er 9 Mile langt fra den sønderste Gaard Stueflotten kaldet og til den norderste Gaard, som og kaldes Stueflotten: udi hvilken Strækning ligger Dobre) Annex Sønden, Hovedkirken i Midten og Lessøe Jernverks Kirke Norden for. Naar man kommer til Jerkind paa Dobre-Fjeld, løber der en Elv ned til Steigen i Lille Elvedalen, som kaldes Folden, hvoraf Foldalen har sit Navn; der ligger den fjerde Kirke, som hører Lessøe til, hvor det ny kobberverk Frederiksgave er oprettet, og er 7 Mile fra Lessøe Præstegaard.

Luften her er en meget tynd og reen Luft, hvilket den idelige Vind og Blæst foraarsager, hvorudenover her er et meget sundt Sted, og Folk, som leve et diætligt Levnet, blive og meget gamle. Her falder sjelden Regn fra Foraarets Begyndelse indtil St. Hans Dag, og meget rart er det at høre Torden, man kan vel høre en Dunder af den langt borte, men meget sjelden, at den

spalte 105

staar midt over horizonten. Vinterens Kulde er de fleste Aar meget bestandig, derhos streng, men dog reen uden Taage og Fugtighed. Her falder sjelden meget Snee, besyndelig Sør i Bygden, derfore bruger hver Mand baade paa deres Agre og Enge Vind : Gaarder, d. e. Gjærder, som de sætte i Kryds og i Qvær for at beholde, den Snee, som falder, liggende paa sine Agre og Enge, for ellers tager Jorden Skade af Frost; thi den idelige Blæst, som her Falder, bortdriver Sneen paa de flade Steder, at Jorden ligger ganske bar. Om Vinteren er Solen borte her paa Verket i tolv Uger, som er fra Mortens Dag og til Kyndelmisse, i hvilken Tid vi slet ikk see den, og Sør i Bygden er den ikke saa længe borte, paa nogle Steder 4, nogle Steder 6 og nogle Steder 2 Uger er den borte, men saa er den ikke borte 2 Timer om Sommer-Nætterne. Uagtet dette, saa er dog denne Bygd fremfor andre underkastet store Fataliteter i Henseende til den Natte-Kulde, som falder høieste Sommer, som er den farligste Tid ved Laurentii og Bartolomæi Tider; naar kulden ikke indfinder sig i den Tid, saa kan man noget nær være sikker for den til seenhøstes, og om den indfinder sig, saa gjør den siden ingen Skade, thi i Augusti Maaned pleie de her have afskaarest sit Korn og indbjerget det. Om Foraaret, efterat Bønderne have saaet og Kornet er høit oppkommet, hænder det ofte, at det kan fryse ganske bort, 2 a 3 Gange saaledes, og endda kan der blive overflødig Korn. her falder ofte Snee høieste Sommer, i Besyndelighed naar det har længe regnet og imod at Veiret vil forandre sig, da kan der

spalte 106

undertiden falde saadan Snee, at den kan ligge et par Jævndøgn. Ved bartolomæi Tider pleier her falde en overmaade Blæst, saa det kornet, som er skaaret og sat i Neger, kan undertiden følge med Luften saa langt, at Eieren aldrig faar noget af det tilbage, og det Korn, som paa den Tid endnu kan staae paa Roden, mister hvert et Ax, ligesom Fuglene skulde have hugget det af.

Vandene og Fiske. Det mærkverdigste af vandene er dette, at den store Elv, som gaaer igjennen Bygden, falder ligesaa stor Nord efter til Romsdalen og lige i Søre som den der gaaer ind, som Sør efter til Mjøsen, og her ved Jernverket gaaer Vandet stille 1 ½ Miil, hvorudover her maa holdes tvende Dæmninger, en ved udfaldet til Romsdalen og en ved udfaldet her ved Verket, som gaaer til Mjøsen; hvilket giver tilkjende, at Verket ligger meget høit. – Her ved Verket findes et lidet kjern, som Bønderne kalde Skaapaar : Kjønnet, hvilket kan være omtrent et godt Bøsseskud langt og halvdelen saa bredt; samme har sit Udspring neden fra Afgrunden, uden at nogen kan see hvor. Situationen er imellem høie Sandbanker, hvoromkring ei er at see den mindste Bek eller Kildespring. Det besynderligste er, at naar alle andre Bekke og Elve om Foraaret voxe op, da tørres samme Kjern daglig, at det ofte bliver ganske tørt, saa at ei en eneste Draabe Vand paa Bunden er at see, og paa Bunden er ganske fast Sandgrund. Derimod naar Sommerens Hede tiltager, og alle andre bekke og Elver minke og næsten ere udtørrede, da voxer dette Kjern, at det kan blive her imod tre alne dybt; det tager ei saaledes til at voxe,

spalte 107

førend alle andre Bekke af Sommerens Hede ere udtørrede, som gemeenlig skeer i julii Maaned, og om der i den Tid regner meget, saa mindskes det heller end det voxer, men om Heden er nok saa langvarig og nok saa excessiv, saa voxer det dessmere. Det kommer ei alle Aar til lige Høide, at det falder ud gjennem en liden Dal ved Kjernets Ende, men er rart at det skeer; og have Bønderne det mærke, at naar samme Kjern er saa stort, at det falder ud, bliver dersamme Aar overflødig Afgrøde af Jorden, men