Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»
Denne nettutgåva er avskrift frå ein fotokopi av førsteutgåva. Rettskriving og teiknsetting er uendra, med desse to unntaka: Lang og kort s er begge attgjevne som s; og stor I/J, som er identiske i originalen, er attgjevne som I eller J etter samanhengen. Ved initialar er det skrive J i tvilsfall. Originalen er i gotisk skrift. Der ord er skrivne med latinsk skrift, er det i staden bruka kursiv. Eit spørsmålsteikn i skarpe klammer [?] viser at ein bokstav var uleseleg i kjelda, [??] to bokstavar, osv. I fotnotane er det tillagt stikkord i [skarpe klammer]. Overskrifter som ikkje er originale er lagt til i [skarpe klammer].
«Om de forskjellige Slags Baade i Norge»
af C. F. Diriks.
i Folkevennen : et Tidsskrift
udgivet af Selskabet for Folkeoplysningens Fremme.
Tolvte Aargang.
Kristiania. Trykt i P.T. Mallings Bogtrykkeri. 1863. S. 310–356.
Landets naturlige Beskaffenhed, dets vidstrakte Kyst, dets mange og dybe Fjorde og dets utallige Øer gjør et uhyre stort Antal Baade fornødent. Kyststrækningen fra Svinesund til den russiske Grændse udgjør omtr. 300 geografiske Mile, og naar hertil føies Fjordstrækningerne, vil Mile-Antallet gaa op til mere end det Dobbelte. Dog skulde paa denne langstrakte Kyst ikke paa meget nær udkræves saa mange Smaa-Farkoster, saafremt den ikke var beskyttet mod Havet. Men heldigvis ligge Tusinder og atter Tusinder af Øer, Holmer og Skjær som strøet langs hele Kysten — med Undtagelse af enkelte aabne Stykker som: ved Lister, Jedderen, Stat o.s.v. — og danner en Led eller beskyttet Søvei, der af Baade og mindre Fartøier næsten til enhver Tid med forholdsvis Sikkerhed kan befares.
Forskjellige andre Omstændigheder bidrage ligeledes til, at der er et saa stort Antal Baade. Den største Del af vor Kyst saavel ved Havkanten som i Fjordene er brat, ujevn og søndersplittet, saaledes at Veie af nogen Udstrækning og skikkede til Transporter mangesteds ere saagodt som umulige. Samfærselen og især alle Vare-Transporter maa derfor mestendels foregaa tilvands. Endvidere forøges Antallet ved, at største Parten af vor Kystbefolkning henter sin Næring ved Fiskeri. Alene til Vaarsildfisket anvendes omtrent 6000 Baade, til Lofotfisket 4 à 5000, men endnu flere til de mange forskjellige mindre Fiskerier, der saagodt som hele Aaret rundt foregaar paa vor Kyst.
Disse forskjellige Aarsager bevirke saaledes, at der hos os findes en saadan Mængde af allehaande Baade, at Antallet, om det nogenlunde nøiagtigt kunde opgives, vistnok skulde forekomme utroligt. Selv den fattigste Mand paa Kysten har sin Baad; den er ham uundværlig til Livets Ophold. — I enkelte Dele af Sydamerika gives en saadan Overflod af Heste, at man ser Staadderen tigge tilhest — hos os kan man se saadant tilbaads.
En Følge af Kyststrækningens forskjellige Beskaffenhed og store Udstrækning er, at der af Baade gives mange forskjellige Slags. Det er disse, man her vil forsøge at beskrive.
De kan inddeles i to Hovedslags, nemlig:
- østlandske,
- vestlandske og nordlandske.
Grændserne, hvor førstnævnte ophører og sidstnævnte begynder, er omtrent ved Egersund. Afvigelserne mellem dem bestaar hovedsagelig i Følgende. De østlandske ere byggede mere solide, af smalere Bord, sammenføiede med Trænagler; de ere tungere, ikke saa skarpe, men dybere, og have liggende (heldende) Stevne. Til Aarerne bruges Tollegange, Toller, der stikkes gjennom Huller i Æsingen. Seilene bestaa i et Storseil med Spryd, Fok og Klyver; til Masten bruges ikke Vanter.
De vestlandske og nordlandske derimod ere byggede af meget brede, tynde Bord sammenføiede med Jernnagler, og have en meget større Længde i Forhold til Bredden, idet de almindeligvis ere 4 à 5 Gange saa lange som de ere brede, hvorimod Længden af de østlandske kun er omtrent 3 Gange Bredden; de have dels mindre heldende, dels ganske opretstaaende og høie Stevne, ere lavere (mindre dybe), lette og sirlige, skikkede ligesaavel til Ro- som til Seilfartøi. Istedenfor Tollepinde have de Keiper med Hamlebaand. De ere forsynede med kun eet Seil (Raaseil) — herfra maa dog undtages endel af de vestlandske, nemlig paa Strækningen fra Egersund til Hardangerfjorden, hvor Spriseil har fortrængt Raaseil.
Dette er i Korthed Hovedtrækkene i deres Forskjellighed.
[Østlandske Baade]
Af østlandske Baade nævnes først — for at begynde fra neden:
Prammen (Egen)
Denne er i sin Bygning den simpleste og af Udseende den styggeste af alle vore Farkoster.
Den er fladbundet, har ingen Kjøl, ligesaalidt som Stevne; den er bred og ret afskaaren agter (bag) og har en lang op af Vandet ragende spids Snude. Dog er den i mange Henseender ganske hensigtsmæssig; den er billig i Pris, er let at reparere, og ved sit ringe Dybgaaende meget skikket til at benyttes ved langgrunde Strande eller i grundt Farvand.
I det øverste Bord af Agterenden er der almindeligvis en liden Nedhuling for at kunne «vrikke,» det er at drive Baaden frem med kun een Aare agterud, virkende efter samme Princip, som Skruen paa et Dampskib. Til Roning er anbragt Tollepinder, to til hver Aare, og som ere nedsatte i Huller, der ere borede gjennem Æsingen (et 2 à 3" bredt og tykt Stykke Træ langs Kanten af det øverste Bord efter Baadens hele Længde). Prammen egner sig ikke til Seilads, ihvorvel man stundom kan se den med et lidet Sprydseil, nar den gaar fordevind. Af og til vil dn ogsaa findes med et andet Slags Seil, nemlig en Bjerkebusk i Forenden.
Prammen er det almindeligste Rofartøi langs den sydostlige Del af Landets Kyst, og ligeledes i vore Elve og Indsøer; men vestenfor Egersund sees den sjelden.
Prisen paa en almindelig Pram varierer, alt efter Størrelse og Soliditet, fra 4 til 10 Spd.
Sjægte (Snekke)
Meir kjem ...