Kjeldearkiv:Fimbul nr 23 - 2005

Arbeid pågår: Vennligst ikke rediger artikkelen mens arbeidet pågår. Se redigeringshistorikken for detaljer.

Det har trolig ikke vært gjort noen endringer på artikkelen den siste uka. I så fall kan denne markeringa fjernes, men sjekk redigeringshistorikken og eventuelt diskusjonssida først.

Fimbul er et småskrift fra Evenes bygdeboknemnd.

Forsidebilde: Tekst og foto: Kjell Asbjørn Pedersen
Unionsoppløsninga ble også markert i Evenes. 7. juni 2005 ble 100-årsjubilèet for unionsoppløsninga i 1905 markert gjennom et samarbeid mellom Evenes turlag og bygdeboknemnda med en turmarsj og ei utstilling. marsjen gikk langs den gamle kirkeveien forbi Haugbakkan ned til Evenesvika med endestasjon i Bårstua. Skoleelevene gikk turen på formiddagen, men hovedmarsjen med gikk om ettermiddagen med startfanfare og flaggborg. Der ble det gjensyn med det tidligere unionsflagget med den såkalte "sildesalaten", unionsmerket i øverste hjørne. Rundt 200 mennesker deltok i marsjene.

Om ettermiddagen var det oppgaver å løse underveis med tema kongerekkene. Det var også lagt inn tid til bålkos.
Til slutt møttes turgåerne i Bårstua for å se på utstillinga av gamle fotografier og protokoller fra tida rundt unionsoppløsninga.
En kan vel trygt si at det ble en dag med historisk sus.
(Se også baksidebildet)

Forord

Det er vel nærmest blitt tradisjon i Evenes at "Fimbul" kommer ut ei stund før jul. Folk begynner tidlig på høsten å spørre om det kommer nytt hefte, så vi i nemnda har absolutt inntrykk av at mange setter pris på arbeidet vårt.

I 2006 blir det 30 år siden det første nummeret av "Fimbul" kom ut i 1976. Ja, hvordan skal vi markere det? Kanskje noen av leserne har idèer? Vi kunne kanskje plukke ut gode artikler fra gamle utsolgte årganger og trykke på nytt, eller? Vi får gå i tenkeboksen.

I årets utgave av "Fimbul" har vi markert 100-årsjubilèet for unionsoppløsninga, og vi har artikler om hvordan forholda var i Evenes for 100 år siden.
I artikkelen om kornmøller og kverner i Evenes oppfordrer vi leserne til å fortelle det de måtte vite om dette temaet. Vi vil gjerne vite hvor det var møller, gjerne med bilder av restene etter mølla, eller av området der mølla sto. Det var også handkverner for maling av korn på mange gårder. Kan noen fortelle/skrive om hvordan denne kverna ble brukt? De unge i dag har ikke den ringeste anelse om noe av dette, så det som blir fortalt, har stor historisk verdi.
Ellers av stoff i heftet har vi konsentrert oss om kraftutbygginga i Bogen. Nå blir jo vegen opp Rørgata mot Niingen mye brukt, så det kan være interessant for mange å lese om det som forgikk her under utbygginga.
Speiderturen til Mandal på landsleir i 1948 er nærmest å sammenligne med en tur jorda rundt i dag når en ser på hvor lang tid reisa tok --.

I et tidligere "Fimbul" oppfordra vi leserne om å tipse oss om folk som kunne ha oppskrifter på tradisjonsmat fra kommunen vår. Nå gjentar vi oppfordringa. Vi nevner oppskrift på lefser, rømmegrøt, blodmat, fiskemat mm.

Så takker vi alle som har levert inn stoff til oss. Det som ikke kom med nå, kommer i seinere nummer.

GOD JUL!

Hilsen redaksjonen

Søndagsbetraktning

ved Provst Jak. J. Anderssen, Ofoten

Joh. 1. v. 19-28 ? 4. Søndag i advent Mel.:
Som en brudgom glad og fyndig takker kjærlighetens Gud, der ham ledet til en yndig, kjærlig og hengiven brud, sådan for Johannes' øye står i gledens glans den høye herre, som med Guds fullmakt gjøre skal, hva før blev sagt. Og som brudgoms lykke gleder den, der elsker ham som venn, så det hjertens fryd bereder døperen å skue den, Gud med salvesen velsigner, og i kne andektig digner han ved lyden av den røst, som er hele verdens trøst.	O, i ham skal håpet hedres, som forkynte Israel! Han bør vokse, jeg fornedres, roper han av all sin sjel. Han er målet for min lengsel, han utfrir meg fra det fengsel, hvor enhver til døden går, som et evig liv attrår. Du bør vokse, jeg fornedres, Herre Krist! Ti hva av mitt er i meg, kan ei forbedres. Ned med mitt og opp med ditt. Voks du i meg alle stunde, så det gamle går til grunne og det menneske oppstår, som inn i Guds himmel når.

Evenes for 100 år siden

Prost Jacob J. Anderssen var ordfører i Evenes i 1905. (ordfører 1884-1910)

Slik kunne brudepar være kledd på den tida. Dette bildet er fra 1901 av Johanna Vassbotn og Simon Annfindsen.

Kvinneforening hos Eide, Liland i år 1900.
Guttene fra venstre John Eide og Rasch, Narvik
l. rekke fra venstre: Julie Susæg, Hanna Nilsdatter, jordmor fru Jensen, fru Persen, fru Øye, Bergitte (bodde ved Tegen), Ane Susæg
2. rekke fra venstre: Anna Pettersen, ukjent, ukjent, Mette Knutsen Tanem
3. rekke fra venstre står Inga Olsen Pedersen, Anna Olsen, sitter Mathilde Vold, Ane Eide, står Helga Eide, ukjent.

Her er en søskenflokk i sin fineste stas i 1913. Der er søsknene Karlsen, Slettbakk.
Foran Klara.
Fra venstre: Sigurd, Elfrida, Trygve.

Fra Snubba. Huset t.h. er gammelstua på Sletthaug som ble bygd ca. 1904-05. (seinere restaurert)

Fra Snubba. Gammelstua til Berit og Ole Olsen. Den ble bygd omkring 1900-1905.

Gammelt bilde fra Tårstad.

Gammelt bilde fra Leirosen.

Gammelt bilde fra Liland, fra 1897.

Oversiktsbilde av Bjelgam fra 1905 eller 1906.

Vi har i år feiret 100-års jubileet for unionsoppløsningen. Hvordan var det egentlig i Evenes for 100 år siden? Her er noen klipp fra boken "Nordlands Amt" som ble utgitt i 1908, og som forteller litt om forholdene i Evenes på denne tiden.
Vi gjør oppmerksom på at den gang tilhørte nåværende Ballangen kommune Evenes. Vi har også beholdt rettskrivningen fra 1908. Martin Hansen har foretatt utvalget av stoffet.

Evenes herred (574,9 km², i 1891 3113 innbyggere, i 1900 3568 innbyggere) udgjør Evenes sogn av Ofoten præstegjeld. Dog hører en del av Evenes sogn til Trondenes herred, lensmannsdistrikt og thinglag.
Herredet udgjør en del av Ofoten lensmandsdistrikt og thinglag.

Jordbruk

Arealet er saaledes udnyttet:
Ager	1,5 km²
Eng	7,1 km²
Ager og eng	8,6 km²
Skog	50,0 km²
Udmark, snaufjeld,indsjøer, myr	516,3 km²
Til sammen	574,9 km²

Udsæd og avl pr. maal samt foldighed:
	Udsæd	Avl	Foldighed
Byg	45 l	1,5 hl	3,3
Blandkorn	45 l	1,5 hl	3,3
Havre	65 l	til grønfoder
Poteter	3,8 hl	16 hl	4
Hø		400 kg

Udsæd og det til have anvendte areal i 1900:
Rug	2 hl
Byg	276 hl
Havre	5 hl
Blandkorn	7 hl
I alt kornsæd	290 hl
Vikker	1 hl
Poteter	2817 hl
Havre til grøntfoder	43 hl

Til andre rodfrukter end poteter anvendtes 33 ar. Areal af have var 79 ar, hvoraf 37 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster. Der var 82 frugttræer i herredet.

Der var 7 slaa- og meiemaskiner, 1 saamaskine, 1 firehjulet og tospændt arbeidsvogn, 11 firehjulede og enspændte og 330 tohjulede.

I Evenes dyrkes foruden poteter saa godt som udelukkende byg, der for at give aarsikker avling maa anvises skarpere jordarter, helst med lun beliggenhed.

Havre bliver sjelden moden, saa den dyrkes mest til grønfoder. Bygget fryser ikke, men det bliver ikke modent i raa og fugtige sommere.

Fraa enkelte af de større gaarde kan der sælges en del poteter. Tang bruges sjelden til gjødsel, men vel til fodersurrogat. Gulerødder, næber og kaalrabi dyrkes af bønderne. Gartneri med træplantninger forsøgtes anlagt i Ballangen, men gik ikke.

Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal jord til 150 - 200 kr, og omkostningerne ved rydningen af samme til 40-50 kr.

Evenes har til dels store strækninger dyrkbart land. Let forvitrelige bergarter, samt lerskifer og kalkholdige fjelde, har sammen med forraadnede planter dannet en jordbund, der bærer en sjelden frodig skog og græsvækst (amtsagronomens indberetning 1889).

Paa vestsiden af Tjellemarken bosætter seg flere og flere nordmænd og begynder at rydde, men midtpartiet og det østlige parti er især beboet af finner, og her er store stækninger uopdyrket mark med flad, stenfri, græsbevokset skogbund.
Evenes herredsstyrelse angiver i 1893 at have dyrkbar jord, som overgaar i udstrækning langt, antagelig flere gange, den dyrkede og plogvendte jord. Større udyrkede strækninger egnede til dyrkning er der fra Evenes til Lavangen eller paa Lavangseidet paa grændsen mod Tromsø amt.

Ved forskjellige gaarde, saaledes i Lenvikmarken paa grændsen mod Tromsø amt, er der ogsaa dyrkbar jord. Langs Bogen er der uopdyrkede, til dyrkning skikkede strøg. Noget nyland er i senere aar opryddet. Fjeldbeiterne er meget gode, og der er ogsaa fjeldslaatter, men disse udnyttes ikke nu saa meget som før.

Husdyrhold samt fjærkræ i Evenes herred:

	1900	1890
Heste	354	320
Storfæ	1894	1906
Faar	2108	3641
Gjeter	989	882
Svin	152	179
Rensdyr	309	360
Høns	1191	794
Ænder	-	17

Hovednæringen er fædrift; den er i senere aar efter anlægget af Narvik og Ofotbanen kommet godt op, om end uaaret i 1900 satte den adskillig tilbage. Kvæget har vært blandet med ayrshire- og med maalselvskjør, nu er der mest stedegne kjør. Det er gode kjør, hvis de stelles godt.

Sauerne er delvis blandet med gode sauer fra Steigen, men de fleste er endnu de gamle norske sauer. De bedste heste kom tidligere fra Lavangseidet, hvor de vistnok fra ældre tid var forædlet. Nu holder man paa at indføre fjordhæsten. Melkeproduktionen er i de senere aar øget noget, og der sælges en del melk samt kjød og kreaturer.

Evenes havde i 1905 fire meierier: Liland meieri fra 1898, Taarstad meieri fra 1899, Tjellebotn meieri og Bogen meieri; alle eies af melkeleverandørerne.
I 1905 indveiedes 594 953 kg melk, hvoraf er tilvirket 10 312 kg smør og solgt 7 413 kg fløde og 264 664 kg melk. Alene Bogen meieri leverer den skummede melk tilbage til melkeleverandørerne. Meierierne sysselsætter 7 kvinder og maskinerne drives ved Liland meieri med damp og ved de øvrige med haandkraft. Ballangen dampmeieri og Bø handmeieri er nedlagt før 1905.

Skog
Der vokser i herredet furu, birk, or, asp, rogn, hæg, selje og vidje. Birkeskogen har stor udbredelse, men den er stærkt hugget; der selges ved, antagelig 700 favne aarlig.

Birken kan enkelte steder, for eksempel omkring Taarstad blive noksaa tæt og høi. Især i Tjellemarken bliver birken temmelig høi; der hugges en del til brændsel og selges i Lødingen og Ofoten.

Der er saaledes ikke meget Skog i herredet; den bestaar mest af birk, noget or og asp. Fra statsskogen leveres lidt større salgslast. Herredet maa kjøbe bygningstømmer og andre bygningsmaterialer.
Middelprisen i 1905 pr favn birkeved var 11 kr og for or 8 kr.

Middelprisen i 1905 pr tylvt bygningstømmer var 24 kr, dimensjonerne var 10 - 12 alen.

Der er en del snaumark skikket til skogkultur.

Torv benyttes til brændsel ved siden af ved, men der sælges ikke torv. Den benyttes i den senere tid mere og mere; der tages en del torv i Osmarken.

Der er ikke saa lidet multemyrer i Evenes; saaledes paa Lavangseidet, i Bogen og i Lenviksmarken.

Jagt
Bjørn og ulv forekommer nu sjelden; ræv er hyppig; dessuden almindelig røskat og oter. Aarfugl forekommer paa enkelte steder i ikke ringe mængde. Der sælges aarlig kanske 2000 ryper fra Evenes. Ved Liland samles paa et par smaaøer æg og dun af efugl, maase og lidt gaas. Der samles lidt dun i Botn og ved Bø paa et par smaaholmer.

Bergverksdrift
Paa gaarden Laksaa optræder kalksten eller kalkglimmerskifer i et belte fra nordøst til sydvest i ringe afstand fra fjorden. I denne forekommer uregelmæssig kobberkis med svovlkis med magnetkis ledsagede af straalsten og til dels kvarts. Snart svovlkis, snart magnetkis er forherskende; der er lidt zinkblende og blyglans. Malmforekomsten er lundefuld og malmen fattig. Gruberne er drevne under navn af Lilands kobberverk. Det er kobberkis, svovlkis, magnetkis i linser i kalkglimmerskifer, som har givet anledning til gjentagen prøvedrift med store bekostninger og med uheldigt resultat.

Ved Taarstadosen ovenfor broen er skjærpet paa kisforekomster. Zinkblende og blyglans forekommer paa Skogøen i Bogen. De steder i Evenes, hvor jernmalmen er paavist, er da paa fjordens nordside Sommervik og Osmarken og længer øst i Bogen, Strand, Bergvik, Kleiven, Lenvik og Lenvikmarken; malmen optræder i Ankenes ved Veggen, Bakkejord, Krokberg, Herjangen, Slettejord, Haugen og Præstjord; alt dette paa nordsiden af Ofotfjorden; den store bøining rundt Haafjeld og Haafjeldtuven til BØ i øst og Pundsvik i vest ligger på sydsiden af Ofotfjord.

Bergvik jernmalmfelt er kommet i ordentlig drift , efterat en undersøgelse af feltet har vist, at der er tilstrekkelig malm for en større aarlig produktion. Fra udskibningskai ved Aanes gaar en jernbane op til de paa Bergvik blottede anvisninger, og et seperationsværk er bygget. Malmfeltet ligger heldig til i nærheden av kysten, saa malmen transporteres kun 1 km fra bruddet til opberedningsværket, hvorfra malmen lastes. Havet er her isfrit aaret rundt. Grubearbeidet drives her ved brydning i aaben dag. Denne drift er indrettet for eksport af knust malm, ikke for eksport af briketter.

Et selskab, som kaldes Ofoten malmfelt, har kjøbt jernforekomster paa gaardene Bergvik, Bergviknes og Kleven. Malmen er ogsaa her saa fattig, at den maa opberedes, og der er da i den senere tid bygget et opberedningsværk, Bogens vaskeri. Adskillelsen af malm og berg sker paa en helt anden maade end i Dunderlandsdalen, idet malm skilles fra berget i fugtig tilstand, saaledes at man for en del undgaar den forfærdelige støvdannelse, som finder sted i Dunderlandsdalen ved Edisons metode. Malmen i Bogen er magnetjernsten, fint fordelt i en kvartsrig skifer. Den indeholder omtrent 4-5 pct fosfor, svovlgehalten er ubetydelig.

Malmen knuses forholdsvis let, men den maa knuses noksaa fint. Den knuste malm sigtes paa en rystesigt. Den magnetiske separation af det knuste gods foregaar efter Frødings metode. Der er her en konisk messingskive, som dreier seg om en lodret akse, og under denne messingskive er der anbrakt elektromagneter. Over messingskiven spules det stadig vand, idet den roterer. Magneterne under messingskiven holder den magnetiske malm fast paa skiven, medens vandet skyller væk de uholdige korn, og senere naar de magnetiske korn kommer frem over det rum, hvor det ingen magneter er, spules disse ned.

Jernmalmforekomsterne paa Osmarken fører manganholdig jernglans og magnetjernglans i en kalkholdig glimmerskifer af mindre mægtighet; begge sider omgivet af en mægtig kalkformation. Manganhalten angives at være meget forskjellig. Malmen holder som nævnt; 0,2 pct fosfor; der er lidet svovl, og den er fri for titan.

Fiskeri
Evenes er et fjorddistrikt, hvor intet kystfiske foregaar, og heller ikke drives havfiske. Hjemmefisket er af betydning, men udbyttet forskjellig. I fjorden er der torsk, sei og sild nu og da, videre lange, kveite og flyndre. Uer fiskes med dybsagn og garn. I Bogen foregaar en del sei- og torskefiske, i heldige aar sildefiske. Noget seifiske foregaar ved Tjellebotn.

Der klages visstnok over lidet fisk i Ofotfjorden, men man kan dog i regelen faa fisk til dagligt behov, naar man kan komme paa sjøen. En stor del af befolkningen drager til Lofoten og Finmarken paa fiske.

Samlet udbytte af fiskerierne i Evenes og Ankenes herreder:

	1905	1906
	kr	kr
Smaasildfiske	900	250
Laks- og sjøørretfiske	1 314	2 075
Andre fiskerier	6 270	9 420
Til sammen	8 484	11 745

Der er et temmelig stort teglværk i Tjellebotn, hvor der tilvirkes mursten.
I Evenes er de vigtigste handelssteder Liland, Tjellebotn og Bergviknes. Der er ingen ølret.

Evenes Sparebank paa Liland, oprettet 1900, havde 1ste januar 1906 en forvaltningskapital af 133 851 kr.

Poststationer i Evenes er Taarstad, Liland, Bogen, Ballangen og Tjellebotn.
Dampskibsanløpssteder er Liland, Taarstad, Tjellebotn, Ballangen og Bergviknes.
Der er telegraf- og rigstelefonstation paa Liland, felttelefonstation i Bogen og private telefonstationer paa Evenes, Lundene, Skaar og Taarstad.

Bebygning
Husene er tømrede og delvis bordklædte. Ved Skarnes, Tjelle og Tjellebotn er der tættere bebygning, ved Tjelle og Skarnes oppstaaet paa grund af godt jordsmon, i Tjellebotn paa grund af det der anlagte teglværk.

Gaardene ligger i regelen nær stranden paa faa undtagelser nær, som Haugaasen. I Tjellemarken er flere jordgammer, beboede af finner, og ligesaa nogle i Evenesmarken.

I Evenes er befolkningen saaledes fordelt efter nationalitet:

	1890	1900
Nordmand	2 577	2 904
Finner	466	484
Kvæner	26	5
Til sammen	3 069	3 393

Finnerne holder til paa Lavangseidet, i Lenvikmarken, nogle faa i Raandalen og mange i Ballangsmarken og Tjellemarken.

Evenes herreds matrikulskyld er 294,39 mark.

Herredet har etter den trykte matrikulfortegnelse 71 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennomsnittskyld af 4,14 mark. I følge den officielle statistikk for 1900 var herredets gardsnummere delt i 332 særskilt skyldsatte brug, hvilket igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1900 var samlet i 295 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matirkulskyld var 1 mark.

Den officielle statistik har desuden efter folketællingsopgaverne 131 ikke særskilt skyldsatte jordbrug og jordlotter, saaledes i alt 426 selvstændinge brug med en samlet matrikulskyld af 294 mark.

Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle statistiks beregninger for Ofoten thinglag: I 1893-97 1 391 kr, i 1895-99 1 303 kr, i 1897-1901 1 496 kr og i 1899-1903 1 737 kr.

Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændige beboede brug havde i Evenes herred i 1900 40 brug en matrikulskyld indtil 0,20 mark, 41 brug fra 0,21 til 0,50 mark, 102 brug fra 0,51 til 1,00 mark, 104 brug fra 1,01 til 3,00 mark, 6 brug fra 3,01 til 5,00 mark, 1 bruk mellem 5,01 og 10,00 mark og 1 bruk mellem 10,01 og 20,00 mark. Til sammen 295 brug.

Statsveianlæg
I aarene 1893 - 1896 udførtes et veianlæg fra Evenes præstegaard langs sjØen til Liland, samt en ca 150 meter lang sidearm fra præstegaarden til kirken. Veien er ganske flad, uten nævneverdige stigninger, og udstyret med veidekke af sten. Veibredden er 3,75 meter med indskrænkninger til 2,5 meter paa kostbarere steder. Anlægsomkostningerne var kr 52 261,90 for en længde af 9,3 km.

Som en direkte fortsættelse af dette anlæg er i 1903-1906 bygget en vei fra Evenes kirke til Tromsø amtsgrense ved Stenjorden, 5,5 km lang. Straks søndenfor Langvatn fører mod øst en 2,4 km lang sidelinje til Dalbakken i Evenesmarken, for at tilveiebringe forbindelse med den tidligere herhen oparbeidet kommunal vei fra Liland paa nordre side af Osvatn. Da denne ennu ikke var fuldt ferdig, blev der til sammes fuldførelse og delvis udbedring paa strækningen Dalbakken til noget østenfor Osvatn tilladt anvendt fra anlægsmidlene tiloversblevendt beløb paa 3 000 kr.

Veien Evenes-amtsgrændsen gaar gjennem et ganske fladt landskab, der benevnes Lavangseidet, hvor der er meget dyrkbart land. Den er bygget med stenlag og kjørebredden er 3,75 meter. Stigningen er ringe.

Sidelinjen til Evenesmarken, hvor oppstigningen til dette sted er 1:14, er derimod udført uden stenlag, og med kjørebredde af 3,5 meter.

Omkostningerne for de to nevnte anlæg udgjør 42 100 kr.

Den samlede længde af de for statsmidler med distriktsbidrag udførte veie udgjør saaledes 17,2 km.

Kommunale veie
Med bidrag fra amtet er i de senere aar oparbeidet følgende veie på nordre side af Ofotfjorden.

Fra Evenes gaar vei, som direkte fortsættelse af veien fra Liland, forbi Taarstad til Skar, 5 km lang. Med undtaelse af en opstigning fra Taarstadosen er den forøvrigt i det hele taget ganske god.

Fra Liland gaar, som allerede nævnt, den over Bjeldgamhøyden til Evenesmarken førende vei. Den deler seg i Stordalen i en linje, som gaar nordover rundt Bogen til Bergviknes, hvorfra gjenstaar et uoparbeidet kortere stykke til Kleven, men er herfra igjen oparbeidet til henimod Lenvik. Den færdige længde er ca 18 km, der er i god stand.

Af andre veiforbindelser er den tidligere benyttede fremkomst fra Lavangen i Tromsø amt, paa vestre side af Lavangsvatn, hvor den delte seg i to grene, saaledes at den ene førte over til Taarstad og den anden til Stunes ved Ofotfjorden. Envidere er paa vestre side af Østervikelven fra Lenvik til Lenvikmark en fremkomstvei, der som gangsti fortsætter over til Herjangen i Ankenes, ca 22 km lang, hvorav 7 km er beliggende inden Ankenes. Fra denne gangsti gaar en anden sti, som fører over til Grovfjorden i Tromsø amt.

Evenes herred var i 1902 delt i 22 skolekredse med 711 undervisningsberettigede børn, 6 lærere og 7 lærerinder.

I følge skatteligningen udgjorde den samlede antagne indtægt for 1906 412 120 kr, formuen 1 160 400 kr. Samlet herredsskat for 1906 var 31 980 kr, fordelt paa 920 skatydere.

Litt skolestoff fra 1905

Utvalget er gjort av Kjellaug Kulbotten

I en skoleprotokoll for Lundene, Tårstad og Evenesmark skolekretser finner jeg en oversikt over hvor mange uker det var undervisning i kretsens skolehus.

1. omgang:	fra 27. februar	til 18. mars	3 uker
2. omgang:	fra 5. juni	til 1. juli	4 uker
3. omgang:	fra 25. september	til 14. oktober	3 uker

Det ble 10 uker skole til sammen. Læreren hadde ført protokoll over hva som var blitt gjennomgått i de tre omgangene, spesielt detaljert for religionsundervisninga.

1. omgang:	"Kirken i middelalderen til kirken etter reformasjonen."
2. omgang:	"Fra reformasjonen til enden av kirkehistorien."
3. omgang:	"Påbegynner bibelhistorien til Josefs brødre kommer til Egypten."
Geografi:	"Gjennemgått om Asien."
Historie:	"Verdenshistorie"
Regning:	"Reguladetri, multiplikasjon, divisjon."
1. omgang:	"Bløddyr og stråledyr."
2. omgang:	"Fysik og chemi."
3. omgang:	"Husdyrene samt de dyrearter som er i orden og slægt med vore husdyr."

(I denne oversikten har jeg beholdt rettskrivinga fra 1905).

I tillegg til de faga som kommer fram her, hadde de sang på planen, og "læsning fra Rolvsens læsebog 1, 2 og 3."

Hver skolekrets i kommunen hadde et kretstilsyn som ble valgt hvert år. Fra protokollen for kretstilsynet: "Aar 1905 den 6te Januar blev Kredsmøde afholt for Evenesmarks skolekreds i Skolehuset til valg paa 3 medlemmer i tilsynsudvalget for indeværende aar. Valgte blev:

1. . Lars Pedersen Kirkhaug med 7 Stemmer
2. . 01e Petters. Dalbak med 7 Stemmer
3. . Peter Jensen Prestholm med 5 Stemmer

Da intet mere ære at behandle blev mødet hævet.
Esten A. Osmark, Petter Jensen, Peder Pettersen"

Ballangen hørte til Evenes kommune i 1905. Fra møtet i kretstilsynet i Ballangen den 14. januar 1905 tar jeg med ei sak som ble behandla i tillegg til valg av medlemmer, nemlig skoleskyss: "Skrivelse fra Willas Olsen angaaende Skoleskydsen hvor han fremhæver at Skoleskydsen som regel kun har været udført af Gaardbrugerne medens Handelsmænd og Lærere med flere har været fritagne derfra. I Sagens anledning fattedes saadan udtalelse: Skoleskydsen bør paalege alle i Kredsen: Fastboende Familiefædre, Gaardbrugere og Handelsmænd selv om nogen af disse for tiden ikke har Børn som søger Skolen."

Fiskepriser for 100 år siden

3 fiskere om bord i fembæringen.
Fra venstre: Hans Larsen, Skar, Johan Jensen og Rasmus Larsen, Tårstad på fiske før hundreårsskiftet.

av Olav Winnem _{(Olav Harald Winnem 1897-1980)}

Hvor mange er det i dag som tenker på hva fiskeren fikk for slitet sitt for omkring 100 år siden. Min bestefar fortalte engang noe som viser hvor magert utbyttet kunne være.

Et år under finnmarksfisket rodde de for Vardø. Været var godt det året, og det var mye fisk. Det hendte mange ganger at de dro last i fembøringen. Men avsetningen var dårlig og prisene minimale. Det var flere fiskekjøpere på land, og på havna la mange russeskuter som byttet til seg fisk mot mel.

En dag de hadde sløyet en last fisk, rodde de bort til en russeskute for å selge. Ja, det ble gjort tegn til dem at de skulle kaste fisken opp på dekket. Da det etterpå ble snakk om betalingen, kom skipperen og delte ut en tykk skive grovt rugbrød til hver mann ombord i fembøringen. Og så vinket han dem bare vekk. Det var ikke mere å få for den fiskelasten.

Noen ganger måtte de kaste fisken på sjøen fordi ingen ville ha den. Fiskekjøperne på land satte vakt på kaiene for å hindre fiskerne i å kaste fisken opp på kaia om natta. De ville mest mulig unngå å kaste den på sjøen.

Men tross umulige avsetningsforhold fortsatte de å fiske. Leveren fikk de solgt for 1 daler tønna, så det var leversalget som skulle gjøre lotten.

Litt om gammel mål og vekt

Mynt:
1 riksdaler - 6 mark (ort) - 96 skilling
1 spesiedaler - 5 ort - 120 skilling

Vekt:
1 vog - 3 pund - 36 mark

Hulmål:
1 tønne - 8 skjepper - 72 kanner

Lengdemål:
1 favn - 3 alen - 6 fot - 72 tommer

Alle disse målene har vært forandret mange ganger, men her tar vi med de som var mest vanlig fra 1700-tallet og utover til det metriske system ble innført.

Redaksjonen

Baksidebilde: Foto: Kjell Asbjørn Pedersen

Aslaug Olsen
Ole parten
Kjell Asbjørn Pedersen
Asbjørn Pettersen
Kjellaug Kulbotten
Vara:
Svein Dahlsen
Martin Hansen