Veiledere, Administratorer
114 950
redigeringer
Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner
Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer» (vis kilde)
Sideversjonen fra 23. jun. 2011 kl. 13:38
, 23. jun. 2011lenke til Langholmen (Aure)
m (Låste Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»: Kilde, skal ikke kunne endres uten videre ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))) |
m (lenke til Langholmen (Aure)) |
||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
== [Tustern, Stabben, Solskær og Ertvog-Øe] == | == [Tustern, Stabben, Solskær og Ertvog-Øe] == | ||
Vende vi os nu til de Steder paa den indre Side af [[Edøyfjorden|Edøe-Fjord]], som tilhøre Præstegjeldet, da forekomme først paa den sønderste og [[Talgsjøen|Talgsøen]] nærmest tilliggende Kant nogle smaae Øer, Holme og Sunde. Langholmen ligger noget langt ud, Stangdroget længer ind, hvor der er en Varpering; ogsaa i Hammersund en stor Fartøi- og en Varpe-Ring, til Nytte og Beqvemmelighed for de Fartøier, som her søge Havn. Strax der østenfor møder den 1 Miil lange og ligesaa brede <ref>[1 Miil lange og ligesaa brede ... Øe Tustern] Efter Pontoppidan; men Bønder ansee den ikke for at være meer end en god halv Miil bred.</ref>, høie og steile Øe [[Tustna|Tustern]] (Tussen eller Tustra), som har faaet Navn af Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her <ref>[Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her] See om dem G. Schønnings Indledning til den Norske Historie, 4de Capitel, S. 15-16.</ref>. Paa Øen ligge adskillige Gaarde, saasom: [[Ersvika på Tustna|Erritsvig eller Ersvig]], [[Sør-Halsnes på Tustna|Halsnæs]], [[Ljustad på Tustna|Liustad]], [[Jørenvågen på Tustna|Jørgenvog]], [[Lervågen på Tustna|Leervog]], [[Tømmervågen på Tustna|Tømmervog]], [[Linvågen på Tustna|Linvog]], [[Leira på Tustna|Leren]], [[Brandsvika på Tustna|Brandsvig]], [[Sandvika på Tustna|Sandvig]], [[Gullstein på Tustna|Guldsteen]], [[Hals på Tustna|Hals]]; foruden disse endnu faa. Ved den sidstnævnte samt ved Jørgenvog og Linvog staae Sauge. Naar Nordfarerne see Tusterns høie Fjeldtinder omgivne eller bedækkede med hvidgraa Taage, sige de: Skoudda paa Tusna, Nora Vind i Have. | Vende vi os nu til de Steder paa den indre Side af [[Edøyfjorden|Edøe-Fjord]], som tilhøre Præstegjeldet, da forekomme først paa den sønderste og [[Talgsjøen|Talgsøen]] nærmest tilliggende Kant nogle smaae Øer, Holme og Sunde. [[Langholmen (Aure)|Langholmen]] ligger noget langt ud, Stangdroget længer ind, hvor der er en Varpering; ogsaa i Hammersund en stor Fartøi- og en Varpe-Ring, til Nytte og Beqvemmelighed for de Fartøier, som her søge Havn. Strax der østenfor møder den 1 Miil lange og ligesaa brede <ref>[1 Miil lange og ligesaa brede ... Øe Tustern] Efter Pontoppidan; men Bønder ansee den ikke for at være meer end en god halv Miil bred.</ref>, høie og steile Øe [[Tustna|Tustern]] (Tussen eller Tustra), som har faaet Navn af Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her <ref>[Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her] See om dem G. Schønnings Indledning til den Norske Historie, 4de Capitel, S. 15-16.</ref>. Paa Øen ligge adskillige Gaarde, saasom: [[Ersvika på Tustna|Erritsvig eller Ersvig]], [[Sør-Halsnes på Tustna|Halsnæs]], [[Ljustad på Tustna|Liustad]], [[Jørenvågen på Tustna|Jørgenvog]], [[Lervågen på Tustna|Leervog]], [[Tømmervågen på Tustna|Tømmervog]], [[Linvågen på Tustna|Linvog]], [[Leira på Tustna|Leren]], [[Brandsvika på Tustna|Brandsvig]], [[Sandvika på Tustna|Sandvig]], [[Gullstein på Tustna|Guldsteen]], [[Hals på Tustna|Hals]]; foruden disse endnu faa. Ved den sidstnævnte samt ved Jørgenvog og Linvog staae Sauge. Naar Nordfarerne see Tusterns høie Fjeldtinder omgivne eller bedækkede med hvidgraa Taage, sige de: Skoudda paa Tusna, Nora Vind i Have. | ||
Paa den nordøstre Side adskilles denne bratte og mindre end smukke Øe ved det saakaldte [[Solåsundet|Solle-Sund]] fra den meget mindre men ogsaa høie og steile Øe [[Stabblandet|Stabben]], som ligger imellem Tustern og [[Ertvågsøya|Ertvogøen]]. Den har nogle Gaarde, iblandt hvilke endeel i Sundet, saasom: [[Fjelnesdalen på Stabblandet|Fjellingdal]], [[Karlsvika på Stabblandet|Carlsvig]], [[Nygarden på Stabblandet|Nygaard]], [[Ørbogen på Stabblandet|Ørboug]], [[Innerberg på Stabblandet|Inderberg]], [[Stabben på Stabblandet|Stabben]], som i Matriculen kaldes Ødegaard, er No. 67 i Halse-Thinglaug, af Skyld 18 Mkl., [[Nordheim på Stabblandet|Nouten]] og [[Soleim på Stabblandet|Sollum]], hvilken ligger yderst i [[Solåsundet|Sollesundet]], paa den nordre Side ved Edøe-Fjord. Professor Schønning mener rimeligen, at Øen har faaet Navnet Stabben af det derpaa liggende Fjeld, der er fladt ovenpaa og brat paa Siderne, af Skikkelse som en Stabbe eller Huggeblok, og kaldes Tusnastabben; af dets 3 Fordelinger kaldes det Stabben, Lille-Stabben og Lille-Øre eller Stab-Øre. | Paa den nordøstre Side adskilles denne bratte og mindre end smukke Øe ved det saakaldte [[Solåsundet|Solle-Sund]] fra den meget mindre men ogsaa høie og steile Øe [[Stabblandet|Stabben]], som ligger imellem Tustern og [[Ertvågsøya|Ertvogøen]]. Den har nogle Gaarde, iblandt hvilke endeel i Sundet, saasom: [[Fjelnesdalen på Stabblandet|Fjellingdal]], [[Karlsvika på Stabblandet|Carlsvig]], [[Nygarden på Stabblandet|Nygaard]], [[Ørbogen på Stabblandet|Ørboug]], [[Innerberg på Stabblandet|Inderberg]], [[Stabben på Stabblandet|Stabben]], som i Matriculen kaldes Ødegaard, er No. 67 i Halse-Thinglaug, af Skyld 18 Mkl., [[Nordheim på Stabblandet|Nouten]] og [[Soleim på Stabblandet|Sollum]], hvilken ligger yderst i [[Solåsundet|Sollesundet]], paa den nordre Side ved Edøe-Fjord. Professor Schønning mener rimeligen, at Øen har faaet Navnet Stabben af det derpaa liggende Fjeld, der er fladt ovenpaa og brat paa Siderne, af Skikkelse som en Stabbe eller Huggeblok, og kaldes Tusnastabben; af dets 3 Fordelinger kaldes det Stabben, Lille-Stabben og Lille-Øre eller Stab-Øre. | ||