Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner

[[Edøe-Præstegjeld]], som ogsaa kaldes [[Smølens Kald]], adskilles fra [[Hitterens Præstegjeld]] i [[Fosens Fogderie]] paa den nordøstre Kant ved [[Ramsøe-Fjord]], en bred Arm af Havet, og paa den vestre fra Øen [[Grip|Grib]] ved den vide Havaabning [[Gribhølen]], samt fra [[Qvernæss-Præstegjeld|Qvernæss]] ved den 1/2 Miil brede [[Talg-Søe]], som gaaer imellem [[Øen Tustern]] og Nordlandsøen samt den lille Øe [[Skorpa i Kristiansund|Skorpen]] i Dalesundet ved [[Christiansund]], paa den østre og søndre fra [[Oure-Præstegjeld|Oure]] og [[Stangvig-Præstegjeld|Stangvig]]; imod Nord er Havet. Dette Kald har fordum ligget under Oure <ref>[Oure:] Kaldet Øffre i et Kaldsbrev, udstædt af Thage Thott Andersen til Egede, Befalingsmand over [[Thrundhjems Lehn]] (Biskop M. Anders Arsboes store Forfølger), til Præsten Hr. Peder Krabbe, dat. Ørjelands Præstegaard den [[1. mai|1ste Mai]] [[1623]]; ligesaa i en Bevilgning af Oluf Padsbe[??]ig til Jernedtt, Ridder, Danmarcks Riges Raad og Befalingsmand over Thrundhjems Lehn, at en Gang maatte opbygges i Øvre-Fredøe-Bæk, dat. Øffre-Præstegaard den [[27. juli|27de Juli]] [[1641]]. Allerlængst tilbage i Tiden kaldtes det Aurum: Hr. Olaf Suarte, Sogneprester a Aurum a Nordmøre, [[1460]] i et Pergamentbrev paa Gaarden Aspen i Fredøe-Sogn.</ref>, da dets Annexer Odden, Bratvær og Veien bleve betjente af en residerende Capellan, som boede i Bratvær-Sogn, for en ring Løn af Sognerpræsten paa Oure, og denne betjente [[Aure kyrkje|Oure-]] og [[Edøy gamle kyrkje|Edøe-Kirker]]; Veien imellem disse to Kirker er haard og henved 2 Mile lang. Da Kaldet, naar deelt, blev taaleligt Levebrød for 2de Præster, og Oure kunde blive særdeles mageligt ved at faae ikkun een Kirke, som staaer paa Præstegaarden, hvortil hører en stor Almue, afgik Edøe-Sogn fra Oure ved Sognepræsten Hr. Christopher Vildsøes <ref>[Hr. Christopher Vildsøe:] En from og lærd Mand, som havde ei fyldt sit 25de Aar, da han fik dette store Kald, som han dog ikkun nød paa 9de Aar; thi han døde Langfredag den [[4. april|4de April]]. Giftede sig den [[21. januar|21de Januar]] [[1746]] med Marthe Angell, Enke efter Hr. Johan Plate, residerende Capellan ved [[Domkirken i Trondhjem]], fik med hende 3 Stifbørn, men efterlod sig ei Børn. Han var før Rector til Svendborgs latinske Skole paa Fyen, havde reist udenlands, og var en yngre Broder af Dr. Poul Mathias Vildsøe, som [[1764]] blev Biskop i Aarhuus.</ref> Død i Aaret [[1749]], og fik i samme Aar den [[30te Juni]] sin første Sognepræst i Hr. Jacob Arøe <ref>[Hr. Jacob Arøe:] Født [[1709]] den [[19. februar|19de Febr.]] i Thye, [[Aalborg-Stift]]. Hans Fader Otto Arøe. Dimitteret fra Aalborg-Skole [[1732]], og blev [[1747]] den [[30. juli|30te Juli]] residerende Capellan her, indviet i [[Trondhjems Domkirke]] af Hr. Biskop [[Ludvig Harboe]]. Sognepræst til Edøe [[1749]] den [[30. juni|30te Juni]], døde [[1774]] den [[22. desember|22de Decbr.]], gammel 65 Aar 10 Maaneder 3 Dage; en brav og virksom Mand, omtales med Berømmelse af Biskop Gunnerus i det Trondhjemske Vidensk. Selskabs Skrifter, 3die og 4de Deel; var gift med Anna Dorothea Thune. Deres Børn, 2 Sønner, Nicolai Otto og Immanuel, reiste begge efter Faderens Død ned til [[Danmark]]; om de leve og i hvilken Næringsvei, mig ubekjendt. Moderen, en Kone af fortræffelig Charakteer, indtraadte i nyt Ægteskab [[1776]] den [[27. mars|27de Marts]] med Capitain Augustinus Meldal til Halse-Gaard, og reiste nogle Aar efter hans Død, som indfaldt [[1782]], over til [[Island|Iisland]], for at være hos sin Stifsøn Amtmand Thomas Hammond Meldal paa Bessestads Kongsgaard, hvor han døde [[1791]] den [[29. juni|29de Juni]] og hun den [[19. november|19de November]] samme Aar.</ref>, som 2de Aar tilforn var beskikket til Capellan. Kaldet har nu 3 Kirker, nemlig Hovedkirken Edøe og Capellerne Hopen og Bratvær. Det bestaaer af 30 Spand 10 [[Marklag]] af [[Halse-Thinglaug]], 2 Spd. 2 Øre 18 Mkl. af Vigs, og af hele Smølens, som dog ei udgjør mere end 18 Spand 1 Øre 12 Mkl. Præstens Mensal er ikkun 4 Spand med Landskyld og 3 Spand 1 Øre 12 Mkl. med Bygsel, iberegnet baade Præstegaarden Rostvold Matr. No 31 2 Spand (de øvrige 12 Mkl. i Gaarden tilhøre Smølens Eier, Frøken Anne Maria Koren, hvilke Præsten bygsler og betaler Landskyld af) og Enkesædet Glasøen No. 27 1 Øre 12 Mkl. (Smølens Eier har de øvrige 12 Mkl. med Bygsel i denne Øe); men Præste-Enken skal tillige nyde Landskyld af 1/2 Spand i Edøe eller Tyrhoug. Af Proprietair-Godset i Smølens Thinglaug, der utgjør 14 Spd. 1 Øre, tilhøre Smølens Eier 13 Spand 2 Øre 12 Mkl., som beboes og bruges af Leilændinger.