Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner

[[Edøe-Præstegjeld]], som ogsaa kaldes [[Smølens Kald]], adskilles fra [[Hitterens Præstegjeld]] i [[Fosens Fogderie]] paa den nordøstre Kant ved [[Ramsøe-Fjord]], en bred Arm af Havet, og paa den vestre fra Øen [[Grip|Grib]] ved den vide Havaabning [[Gribhølen]], samt fra [[Qvernæss-Præstegjeld|Qvernæss]] ved den 1/2 Miil brede [[Talg-Søe]], som gaaer imellem [[Øen Tustern]] og Nordlandsøen samt den lille Øe [[Skorpa i Kristiansund|Skorpen]] i Dalesundet ved [[Christiansund]], paa den østre og søndre fra [[Oure-Præstegjeld|Oure]] og [[Stangvig-Præstegjeld|Stangvig]]; imod Nord er Havet. Dette Kald har fordum ligget under Oure <ref>[Oure:] Kaldet Øffre i et Kaldsbrev, udstædt af Thage Thott Andersen til Egede, Befalingsmand over [[Thrundhjems Lehn]] (Biskop M. Anders Arsboes store Forfølger), til Præsten Hr. Peder Krabbe, dat. Ørjelands Præstegaard den [[1. mai|1ste Mai]] [[1623]]; ligesaa i en Bevilgning af Oluf Padsbe[??]ig til Jernedtt, Ridder, Danmarcks Riges Raad og Befalingsmand over Thrundhjems Lehn, at en Gang maatte opbygges i Øvre-Fredøe-Bæk, dat. Øffre-Præstegaard den [[27. juli|27de Juli]] [[1641]]. Allerlængst tilbage i Tiden kaldtes det Aurum: Hr. Olaf Suarte, Sogneprester a Aurum a Nordmøre, [[1460]] i et Pergamentbrev paa Gaarden Aspen i Fredøe-Sogn.</ref>, da dets Annexer Odden, Bratvær og Veien bleve betjente af en residerende Capellan, som boede i Bratvær-Sogn, for en ring Løn af Sognerpræsten paa Oure, og denne betjente [[Aure kyrkje|Oure-]] og [[Edøy gamle kyrkje|Edøe-Kirker]]; Veien imellem disse to Kirker er haard og henved 2 Mile lang. Da Kaldet, naar deelt, blev taaleligt Levebrød for 2de Præster, og Oure kunde blive særdeles mageligt ved at faae ikkun een Kirke, som staaer paa Præstegaarden, hvortil hører en stor Almue, afgik Edøe-Sogn fra Oure ved Sognepræsten Hr. Christopher Vildsøes <ref>[Hr. Christopher Vildsøe:] En from og lærd Mand, som havde ei fyldt sit 25de Aar, da han fik dette store Kald, som han dog ikkun nød paa 9de Aar; thi han døde Langfredag den [[4. april|4de April]]. Giftede sig den [[21. januar|21de Januar]] [[1746]] med Marthe Angell, Enke efter Hr. Johan Plate, residerende Capellan ved [[Domkirken i Trondhjem]], fik med hende 3 Stifbørn, men efterlod sig ei Børn. Han var før Rector til Svendborgs latinske Skole paa Fyen, havde reist udenlands, og var en yngre Broder af Dr. Poul Mathias Vildsøe, som [[1764]] blev Biskop i Aarhuus.</ref> Død i Aaret [[1749]], og fik i samme Aar den [[30te Juni]] sin første Sognepræst i Hr. Jacob Arøe <ref>[Hr. Jacob Arøe:] Født [[1709]] den [[19. februar|19de Febr.]] i Thye, [[Aalborg-Stift]]. Hans Fader Otto Arøe. Dimitteret fra Aalborg-Skole [[1732]], og blev [[1747]] den [[30. juli|30te Juli]] residerende Capellan her, indviet i [[Trondhjems Domkirke]] af Hr. Biskop [[Ludvig Harboe]]. Sognepræst til Edøe [[1749]] den [[30. juni|30te Juni]], døde [[1774]] den [[22. desember|22de Decbr.]], gammel 65 Aar 10 Maaneder 3 Dage; en brav og virksom Mand, omtales med Berømmelse af Biskop Gunnerus i det Trondhjemske Vidensk. Selskabs Skrifter, 3die og 4de Deel; var gift med Anna Dorothea Thune. Deres Børn, 2 Sønner, Nicolai Otto og Immanuel, reiste begge efter Faderens Død ned til [[Danmark]]; om de leve og i hvilken Næringsvei, mig ubekjendt. Moderen, en Kone af fortræffelig Charakteer, indtraadte i nyt Ægteskab [[1776]] den [[27. mars|27de Marts]] med Capitain Augustinus Meldal til Halse-Gaard, og reiste nogle Aar efter hans Død, som indfaldt [[1782]], over til [[Island|Iisland]], for at være hos sin Stifsøn Amtmand Thomas Hammond Meldal paa Bessestads Kongsgaard, hvor han døde [[1791]] den [[29. juni|29de Juni]] og hun den [[19. november|19de November]] samme Aar.</ref>, som 2de Aar tilforn var beskikket til Capellan. Kaldet har nu 3 Kirker, nemlig Hovedkirken Edøe og Capellerne Hopen og Bratvær. Det bestaaer af 30 Spand 10 [[Marklag]] af [[Halse-Thinglaug]], 2 Spd. 2 Øre 18 Mkl. af Vigs, og af hele Smølens, som dog ei udgjør mere end 18 Spand 1 Øre 12 Mkl. Præstens Mensal er ikkun 4 Spand med Landskyld og 3 Spand 1 Øre 12 Mkl. med Bygsel, iberegnet baade Præstegaarden Rostvold Matr. No 31 2 Spand (de øvrige 12 Mkl. i Gaarden tilhøre Smølens Eier, Frøken Anne Maria Koren, hvilke Præsten bygsler og betaler Landskyld af) og Enkesædet Glasøen No. 27 1 Øre 12 Mkl. (Smølens Eier har de øvrige 12 Mkl. med Bygsel i denne Øe); men Præste-Enken skal tillige nyde Landskyld af 1/2 Spand i Edøe eller Tyrhoug. Af Proprietair-Godset i Smølens Thinglaug, der utgjør 14 Spd. 1 Øre, tilhøre Smølens Eier 13 Spand 2 Øre 12 Mkl., som beboes og bruges af Leilændinger.

Vende vi os nu til de Steder paa den indre Side af [[Edøyfjorden|Edøe-Fjord]], som tilhøre Præstegjeldet, da forekomme først paa den sønderste og [[Talgsjøen|Talgsøen]] nærmest tilliggende Kant nogle smaae Øer, Holme og Sunde. Langholmen ligger noget langt ud, Stangdroget længer ind, hvor der er en Varpering; ogsaa i Hammersund en stor Fartøi- og en Varpe-Ring, til Nytte og Beqvemmelighed for de Fartøier, som her søge Havn. Strax der østenfor møder den 1 Miil lange og ligesaa brede <ref>[1 Miil lange og ligesaa brede ... Øe Tustern] Efter Pontoppidan; men Bønder ansee den ikke for at være meer end en god halv Miil bred.</ref>, høie og steile Øe [[Tustna|Tustern]] (Tussen eller Tustra), som har faaet Navn af Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her <ref>[Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her] See om dem G. Schønnings Indledning til den Norske Historie, 4de Capitel, S. 15-16.</ref>. Paa Øen ligge adskillige Gaarde, saasom: [[Ersvika på Tustna|Erritsvig eller Ersvig]], [[Sør-Halsnes på Tustna|Halsnæs]], [[Ljustad på Tustna|Liustad]], [[Jørenvågen på Tustna|Jørgenvog]], [[Lervågen på Tustna|Leervog]], [[Tømmervågen på Tustna|Tømmervog]], [[Linvågen på Tustna|Linvog]], [[Leira på Tustna|Leren]], [[Brandsvika på Tustna|Brandsvig]], [[Sandvika på Tustna|Sandvig]], [[Gullstein på Tustna|Guldsteen]], [[Hals på Tustna|Hals]]; foruden disse endnu faa. Ved den sidstnævnte samt ved Jørgenvog og Linvog staae Sauge. Naar Nordfarerne see Tusterns høie Fjeldtinder omgivne eller bedækkede med hvidgraa Taage, sige de: Skoudda paa Tusna, Nora Vind i Have.

Paa den nordøstre Side adskilles denne bratte og mindre end smukke Øe ved det saakaldte [[Solåsundet|Solle-Sund]] fra den meget mindre men ogsaa høie og steile Øe [[Stabblandet|Stabben]], som ligger imellem Tustern og [[Ertvågsøya|Ertvogøen]]. Den har nogle Gaarde, iblandt hvilke endeel i Sundet, saasom: [[Fjelnesdalen på Stabblandet|Fjellingdal]], [[Karlsvika på Stabblandet|Carlsvig]], [[Nygarden på Stabblandet|Nygaard]], [[Ørbogen på Stabblandet|Ørboug]], [[Innerberg på Stabblandet|Inderberg]], [[Stabben på Stabblandet|Stabben]], som i Matriculen kaldes Ødegaard, er No. 67 i Halse-Thinglaug, af Skyld 18 Mkl., [[Nordheim på Stabblandet|Nouten]] og [[Soleim på Stabblandet|Sollum]], hvilken ligger yderst i [[Solåsundet|Sollesundet]], paa den nordre Side ved Edøe-Fjord. Professor Schønning mener rimeligen, at Øen har faaet Navnet Stabben af det derpaa liggende Fjeld, der er fladt ovenpaa og brat paa Siderne, af Skikkelse som en Stabbe eller Huggeblok, og kaldes Tusnastabben; af dets 3 Fordelinger kaldes det Stabben, Lille-Stabben og Lille-Øre eller Stab-Øre.