Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Noget om Qvernæss og Grib paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner

<onlyinclude>[[Qvernæss Præstegjeld]] er det sydvestligste paa [[Nordmøer]], og grændser imod Syd og Øst til [[Tingvold Præstegjeld|Tingvold]] og [[Edøe Præstegjeld|Edøe]], imod Nord til Havet, imod Vest til [[Agerøe Præstegjeld|Agerøe]] og [[Boe Præstegjeld|Boe]] i [[Romsdal]]en; det bekjendte høie Fjeld [[Stemshest]] er Grændseskjel paa denne Kant imellem [[Fogderi]]erne [[Romsdal]] og [[Nordmøer]]. Præstegjeldets Længde fra Øst til Vest udgjør omtrent 3 Miile, og Breden fra Syd til Nord 1&nbsp;½ Miil.  Det ligger ved Havet, og bestaaer af 4 Kirkesogne, nemlig [[Qvernæss Hovedsogn]], med Annexerne [[Bremsnæss Sogn|Bremsnæss]], [[Kornstad Sogn|Kornstad]] og [[Christiansund Sogn|Christiansund]]</onlyinclude>; denne Sidste er 1 Miil i Nord fra Hovedkirken, de andre 3 Kirker ligge paa Præstegjeldets største Øe [[Averøen]], som er omtrent 4 Mile i Qvadrat, og tillige en af de største i Fogderiet, nemlig Hovedkirken paa Præstegaarden, Bremsnæss 1 kort Miil derfra i Nordvest og 1¼ Miil fra Christiansund i Sydvest, og Kornstad fra Hovedkirken 1&nbsp;½ Miil i Sydvest. Præstegjeldet udgjør næsten en Trediedeel af [[Gimnæss Tinglaug]], nemlig 42 [[Matricul-Nummer]]e til Lands og hele [[Megs Tinglaug]] til Søes, paa 3 Gaarde nær, nemlig 114 Matricul-Nummere, som i første Tinglaug udgjøre i Jordskyld 48 Spand 18 [[marklaug|Marklav]], hvoraf affældt 3 Spand 2 Øre 12 Mkl., og i det sidste, naar Gaardene Godal, Sandblost og Slottem, som høre til [[Hustad Sogn]] under [[Boe Præstegjeld|Boe]], men betale Skatter til Nordmøers Foged, fragaae, 129 Sp. 2 Øre 9 Mkl., hvoraf affældt 5 Sp. 1 Øre 2 Mkl. Det af Kaldets beneficerede Gods, som ligger i Samme, er, iberegnet Præstegaarden og Enkesædet, med Samme tillagte Gaarde: Kippervig 6 Mkl. og Veisæt 1 Spd., begge med L. og B., 18 Spd. 18 Mkl. med Bygsel og 16 Spd. 2 Øre 16 Mkl. med Landskyld; desuden tilligger [[Tingvolds  Præstebord]] 6 Spd. 2 Øre med B. og 7 Spd. 1 Øre 12 Mkl. med L.; [[Oure Præstebord]] 2 Øre 12 Mkl., hvoraf 1 Øre 12 Mkl. uden B.; [[Trondhjems Bispestol]] 1 Øre 12 Mkl., efter Affælding, med L.; [[Frue-Sognekald i Trondhjem|Frue-Sognekald]] i [[Trondheim]] 2 Spd. 112 Mkl. B. og L., samt det [[residerende Capellanie]] ved [[Trondhjems Domkirke]] 1 Spd. B. og L. Kirkernes Jordegods, for det Meste i Sognene beliggende, er med og uden Bygsel 14 Spand 18⅜ Mkl. [[Proprietair-Gods]]et beløber sig for nærværende Tid, [[1816]], i [[Gimnæss Tinglaug]] til 9 Spd. 10 Mkl. med B. og 7 Spd. 2 Øre 17 Mkl. med L., samt i [[Megs Tinglaug]] til 41 Spd. 2 Øre 10½ Mkl. med B. og 38 Spd. 1 Øre 23½ Mkl. med L.

Hvad Jordbunden, Klima og Beqvemhed til Agerdyrkning angaaer, da er Jorden paa de fleste Steder stenet, mager eller [[morads]]ig, bestaaende deels af [[Aur]] (Gruus), Sand, Leer eller Myr; dog er den første Jordart den prædominerende. De mange Stene, større og mindre, hvormed Jorden paa de fleste Steder er opfyldt, gjør Agerdyrkningen meget besværlig. Paa mangfoldige Steder, saavel paa Øerne som det faste Land, gives ogsaa store, flade, dybe Myrer eller Moser, omringede af Klipper og Forhøininger, hvor Vandet enten ikke eller ei uden stort Arbeide kan udtappes; dog vilde det paa mange Steder lade sig gjøre, ligesom det tildeels i senere Tid er gjort i det Smaae, og sikkert lønner Umagen. Naar ny Jord skal optages til Agerland, kan det ikke her paa de fleste Steder skee med [[Ploug]] og [[Heste]], som i saamange andre Egne, men maa skee med [[Spade]]r, [[Øxe]] og [[Hakke]]r, og ved mangfoldige Grøfter paalangs og paatværs. [[Klimat]]et er ikke af de ublideste, og Kulden i Almindelighed ei langvarig streng, da Stedet ligger i Nærheden af Havet; men [[Taage]] og Fugtighed standser ofte herude Jordens Væxter, naar Solskin og tørt Veir driver Samme i de indenfor liggende Egne; i særdeles hede Sommere, som eller ere de færreste, kan Havets Fugtighed have sin Nytte for Jordens Grøde. Den indre Side af Averøen, som er en Deel af Qvernæss Sogn, ligger meget fordeelagtig for Kornavling, lige imod Syd; ogsaa adskillige Gaarde indenfor og omkring [[Kornstad-Kirke]]. Her fryser Kornet næsten aldrig. Paa den modsatte Side af [[Qvernæss Fjord]] eller saakaldte [[Storlandet|Storland]] ligger Gaarderne tildeels i [[Baglie]], og mere udsatte for den skadelige Nordenvind; dog ere ogsaa de Fleste her temmelig [[kornviss]]e. En liden Bygd af Averøen, [[Bodalen paa Averøen|Bodalen]] kaldet, hvor alle Gaarde, paa de 3 øverste nær, som høre til Qvernæss, ligge til [[Bremsnæss Sogn]], er ofte udsat for Frost, formedelst Fjelde, Myrer, smaae Elve og Vindstille; men den øverste nærmest [[Qvernæsseidet]], [[Nedal paa Averøen|Nedal]] kaldet, dog ganske sikker. De paa den ydre Side af Averøen ved Havet liggende Gaarde, som søge til Bremsnæss og Kornstad, ere i Almindelighed ei saa kornvisse, medmindre Jordarten er Sand eller Aur, og de ligge frit for Veir og Vind, som [[Engvig i Bremsnæss Sogn|Engvig]], [[Strøms Gaarderne i Bremsnæss Sogn|Strøms Gaarderne]], [[Røsand i Bremsnæss Sogn|Røsand]], [[Bremsnæss i Bremsnæss Sogn|Bremsnæss]], den smukke matriculerede Øe [[Ekkelsøe i Bremsnæss Sogn|Ekkelsøe]], [[Fladsæt i Bremsnæss Sogn|Fladsæt]] og [[Søfstad i Bremsnæss Sogn|Søfstad]] i Bremsnæss Sogn, den store Gaard [[Folland i Kornstad Sogn|Folland]], [[Stor-Løvøen i Kornstad Sogn|Stor-Løvøen]] og flere i Kornstad. I dette sidste Sogn gjør Nattekulde tidt Skade paa Sæden i den saakaldte [[Isingvaag]], hvor Sneen længe ligger om [[Foraar]]et, Solens Skin hindres af Fjelde i [[Efteraar]]et, [[Myr]]er, Vande og Elve skade. [[Sørsæt i Kornstad Sogn|Sørsæt]] og [[Voxbøe i Kornstad Sogn|Voxbøe]] ere de usikreste Gaarde, og paa adskillige Steder i Høiden, saasom: [[Findsæter i Kornstad Sogn|Findsæter]], [[Halaas i Kornstad Sogn|Halaas]], [[Brandsæter i Kornstad Sogn|Brandsæter]], [[Sandnæss i Kornstad Sogn|Sandnæss]] og [[Bollie-Garderne i Kornstad Sogn|Bollie-Gaarderne]], vil Kornet ei alletider modnes; men de have derimod megen god [[Sommerhavn]] til [[Creaturene]]. Paa nogle Øer ved Havet saaes Intet eller saare Ubetydelig; men paa de fleste dog lidt [[Havre]], efter Stedets Beqvemhed og Opsidderens Dristighed; [[Søbruget]] er her alene Hovedsyssel. Averøen er i det Hele meget mager til [[Græsgang]]; her ere for det Meste, næst nøgne Bjerge, vaade Myrer og stenige Strækninger, beklædte med et tyndt Dække af Jord, naar undtages nogle faa Gaarde i Bodalen, som have temmelig god [[Sommerhavn]]. Øen har 77 [[matriculerede Nummere]], og paa mange 4 eller flere Opsiddere; naar da Alles Creature, store og smaae, gaae overalt omkring, kunne de neppe opholde Livet i kolde og tørre Sommere, saa Nytten af dem bliver saare liden. Ihenseende til [[Kornvished]] har vel Hovedsognet, som ellers er det mindste af Strækning og Folketal, Fortrin for Bremsnæss og Kornstad Sogne, og dette sidste, som det folkerigste og vidløftigste, de fleste til Kornavl usikre Steder, deimod Noget forud for hine ihenseende til Græsning, hvor [[Qvægavl]]en kunde blive indbringende Næringsvei, og Producterne afsættes med Fordeel. I gode Aaringer kan dn største Deel af Gaarmændene avle saameget Korn, at de med streng Oekonomie og ved Hjælp af Søen kunne have Livsophold Aaret om; men her gives tillige mange [[Strandsiddere]], [[Huusmænd]] og [[Inderster]], som maae kjøbe deres Føde for den største Deel af Aaret, og, om de end, ved at tuske med Fiskevarer, kunne faae overladt Noget hos en eller anden Gaardmand, behøve de dog Meget fra Kjøbstaden. Nogle Jordbrugere have i de senere Aar, formedelst mislykkde Fiskerier og overdreven Priis paa Fiskeredskaber, ikke søgt [[Fiskevær]]ene i [[Vaarfisket]], men hellere opholdt sig hjemme paa Gaarderne, og søgt at forbedre dem. [[Napoleonskrigane|Krigen]], og det med Samme forbundne kostbare Kornkjøb, har vel ogsaa lært Mange Vigtigheden af Jordens bedre Dyrkning, men ikke destomindre drives dog denne saa betydelige Næringsvei langtfra med den Flid og Iver, som den fortjener. Det saa fortrædelige Aarbytte, at En paa Gaarden slaaer et Stykke et Aar, en Anden det Samme det andet Aar, derpaa den Tredie, o. s. f., finder endnu desværre Sted paa mange Gaarde, hvorved Agerdyrkning forhindres og Trette befordres. Gjærder, som burde sættes af Steen, hvor de findes, og det er næsten overalt i største Overflødighed, mangle paa mange Steder, saa Enhvers Eiendom ei kan fredes for Uvedkommendes Creature, baade Foraar og Høst. [[Havre]] er den Sædart, som meest udsaaes, ogsaa lidt [[Byg]], men mere [[Halvbyg]] eller [[Blandkorn]], det er Byg og Havre tilsammen, som giver et godt og kraftigt Meel; kun dette møder undertiden, at, naar Bygaxene ere modne, staae de af Havre endnu tilbage. Bonden har i Almindelighed forlidet Ager, kan saae 4 til 6 i det høieste 8 Tønder, efter Gaardens Størrelse, bruger den samme Ager Aar ud og Aar ind næsten bestandig, gjøder den stærkt, saa den i fugtige Aar bliver meget tyk, lægger sig og giver let Korn; af Havre kan han høste 5 til 6 Fold, af Halvbyg eller Byg 8 til 10 Fold. [[Sædskifte]] ellr [[Foderurters Dyrkning]] kjender man Intet til, og overalt ere Pløieredskaberne slette; næsten ikke en Eneste eier [[Jernploug]] eller [[Veltefjæl]] af [[Jern]], Alle usle [[Træplouge]] med Jern forpaa, de Fleste ikke [[Harv]], og, om Nogen en enkelt, da kun med Trætinder; de Fleste pleie at grave efter Furen, for at rense Ageren fra [[Ukrud]], og derefter [[at hegte Kornet ned]], som vist er tjenligt, naar det gjøres med Flid, men medtager tillige overmaade megen Tid. Den Gjødning, man samler af Creaturene, er altforliden og utilstrækkelig til Agerlandet, nd sige til Engen; de Fleste forøge den ikke betydelig enten med Myrjord, hvor den haves, ellr med andre Ting, saasom: [[Tang]] (''fucus nodosus''). Paa enkelt Sted kan man see en liden Banke af Myr ved Husene, som forøges med [[Feieskarn]], [[Torvaske]], [[Fiskevand]] og andt Affald af Gaarden. Nogle kjøre lidt Myr i [[Smaafæ]]husene, men Flere fra de fugtige Steder lige paa Agrene, hvor den blandes med Møg. Saare sjeldent lægges et udmagret Stykke Ager il Hvile, og naar man siger: bræk op dette eller hiint Jordstykke til Ager, svares ofte: hvad skal jeg da have til Eng, &mdash; om det bærer aldeles Intet, uden usselt Findskog<ref>[Findskog] trulig trykkfeil for ''Findskæg'' [red.]</ref> (''[[nardus stricta]]''), og er ikke værd at fare over med [[Ljå|Liaaen]]. [[Potatos]]avling er meget udbredt, og har været det i over 30 Aar. Hvor Jorden er tung, fugtig og ei liggende fordeelagtig for Solen, sættes ei Meget; men ogsaa her kunde den tørres og løses. I [[Aur]] og Sandjord, som er noget gjødet, kan den bære 15 eller flere Fold, og der gives de, dog Enkelte, som sætte 2 til 3 [[Tønde]]r. [[Hør]], [[Hamp]] eller [[Humleplante|Humle]] avles her ikke; det er en stor Sjeldenhed at see en liden Plet, hvorpaa Noget af disse Ting findes, og ikke værd at tale om.

[[Nordlands-Øen]], hvorpaa en Deel af [[Christiansund]] er bygget, kommer [[Averøen]] nærmest i Størrelse, er henved en liden halv Miil i Længde, og, hvor bredest, ⅙ Miil. Her ligger [[Qværnbjerget]] og følgende [[matriculerede Gaarde|matriculerede]] Gaarde: [[Dale paa Nordlands-Øen|Dale]], [[Gløsvaag paa Nordlands-Øen|Gløsvaag]], [[Gaarden Omsund paa Nordlands-Øen|Omsund]] og [[Ødegaard paa Nordlands-Øen|Ødegaard]], af hvilke den Første paa Øens ydre Side tilhører Kjøbmand [[Morten Helsing]], som har forbedret den, og i næstsidste Aar, [[1814]], ladet opbygge et skjønt [[Fæhuus]] af Steen. Gaarden ligger behagelig ved den nordøstre Ende af det saakaldte [[Dalesund i Christiansund|Dalesund]], hvor ethvert Skib eller Fartøi, som gaaer til eller fra Staden igjennem Samme, passerer Stedet forbi. Ødegaard, som ligger paa den indre Side af Øen, lige imod Middagssol, har en yndig Beliggenhed ved det smale [[Omsund i Christiansund|Omsund]], der er [[Postmester]] [[Johan Koren Christie]]s Eiendom, og af ham meget smukt opbygget og anseelig forbedret. Paa Grændserne af Nabogaarden Omsund har han ogsaa med Omhyggelighed fredet en liden [[Fyrre]]skov, som staaer i herlig Væxt, hvortil er anlagt planeret Vei. Gid Andre vilde følge saa rosværdigt Exempel!

{{Q1}}

{{portal|Nordmøre}}