Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Noget om Qvernæss og Grib paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner

Efter ''S. T.'' Herr Translateur [[Jens Kraft]]s Anmodning om at meddele ham Efterretning om [[Qvernæss Præstegjeld]]s Sogne paa Landet til hans udgivende geographisk-statistiske Verk over [[Norge]], besvarede jeg i dette Efterfølgende de forelagte Spørgsmaal med nogen større Udførlighed i visse Poster, end forlangt, tilføiede Et og Andet, ogsaa Noget om  [[Grip|Grib]]. Da jeg nu formodede, at velbemeldte Herr Krafts Plan ei vilde tillade, at det Skrevne kunde indføres ''[[in extenso]]'' i hans Verk, som ellers ønskedes, tilskrev jeg ham derom mine Tanker ved Fremsendelsen. I Ærede af 29de sidstafvigte Maaned har han havt den Godhed at melde mig: at han særdeles gjerne vilde have indrykket det Hele i sit Verk, naar dets Grændser havde tilladt en saadan Udførlighed. Da det Hele nu ikke der kan finde Sted, og det, vi havde om Kvernæss og Grib i Herr Sorenskriver Bings Beskrivelse over Norge og i mine Tillæg, er saagodtsom Intet, tager man sig herved den Frihed at fremsende dette Bidrag til den ærede Topographisk-Statistiske Classe af [[det Kongelige Selskab for Norges Vel]], med Ønske, at Samme vilde værdige det Indrykkelse og Plads i sine Samlinger. Mange vilde maaskee tænke, at jeg til dette lidet Arbeide kunde benytte og har benyttet mig af sal. Kempes Samlinger til en Beskrivelse over [[Nordmøer]], hvilke man veed at være til og i mit Eie; men, foruden at det ved Gjennemlæsning er indlysende, at Meget deraf maatte være ham ubekjendt, som død for næsten 46 Aar siden, og at man vel tiltroer mig selv saamegen Kundskab, som her vises, da jeg er født i Kaldet, har været 35 Aar Præst i Samme og havt lidt meer end almindelig Lyst til at kjende saavel Samme i Besynderlighed som mit hele kjære Fædreland i Almindelighed, forsikres, at ikkun saare faa Linier og Vink ere benyttede af hans Verk. Havde Mere været taget, som passende til min Hensigt, hverken jeg vilde eiheller burde have fortiet det, men skulde givet denne sande Hædersmand Æren for Samme. Hans Samlinger tilligemed mine Tillæg samt et af afgangne [[Major von Richelieu]] tegnet generelt [[kart|Kort]] over [[Nordmøer]] og et specielt over Qvernæss og Grib tog jeg mig den Frihed ved Brev af [[27de Juni]] [[1810]] at forære til det Kongl. Selskab for Norges Vel, som Samme vist skal erholde, om ei Ulykke indtræffer, enten før eller efter min Død, som det befaler. Hva sal. Prof. Schønning siger i sin [[Reise igjennem Norge]], 2det Hefte, S. 64, efter selv at have gjennemseet hos min Fader Hr. Kempes Samlinger: «at han havde en Beskrivelse over Nordmøer under Arbeide, men døde, førend Samme blev ret begyndt», er dog ei meget urigtigt. Vel er Samlingen i en vis Henseende betydelig, som Hr. Professor og Ridder Rosted siger i den Topogr. Journals 23de Hefte, S. 198–99; men, naar man fraregner de mange hele Qvartsiders tætskrevne Excerpter af ''[[Schotti Physica curiosa]]'' og adskillige andre Skrifter, hvoraf Lidet eller Intet angaaer Nordmøer, svinder Samlingen meget ind. Planen var ypperlig lagt, og denne: Indledning om Nordmøer i Almindelighed, dets Grændser m. m. (Møre menes at komme af Mare, Hav). 1ste Capitel om Dyr, 2det Fugle, 3die Amphibier, 4de Fiske, 5te Insecter, 6te Orme, 7de Væxter, 8de verdslig Historie, 9de Kirke-Historie, 10de Mindesmærker og Oldsager, 11te Sproget, 12te Philosophie, 13de Klima, 14de Folket, 15de Jagt, Fiskerie, Agerdyrkning, 16de Topographie, 17de Mineraler, Jordarter, Frugtbarhed (burde maaskee fulgt paa det 7de), 18de Næringen og Levemaaden, 19de meteorologiske Iagttagelser. De 4 første Capitler indeholde ei noget Rart fremfor det, Professor Strøm har i Beskrivelsen over det ei langtfra liggende og med denne Egn i Meget overeensstemmende [[Søndmøer]]; dog i det 2det ved nogle faa Fugle Farven paa deres Æg. Det 5te synes nogenledes fuldstændigt; men om alle findes her i Egnen, vides ikke; i [[Entomologi]]en er jeg desværre ikke hjemme. I 7de en god Deel Planter, dog ei i systematisk Orden. Ved hvert Kald vel de fleste Præsters Navne, dog eiheller meget Mere paa de fleste Steder; selv om ham selv kun en eneste Linie. Her anmærkes: at min kjære Svoger Hr. [[Justitsraad]] og Ridder Johan Lausen Bull forærede mig den [[11. november|11te Novmbr.]] [[1792]] et Manuscript om Geistligheden i hele [[Trondhjems Stift]] fra [[Reformationen]], forfattet av [[Provst]] [[Ebbe Carsten Tønder]], Sognepræst til [[Strand paa Søndmøer]]; som døde den [[4de Marts]] [[1785]]. Samme er af mig tildeels rettet, forøget og efter Mulighed fortsat, samt skjenket den [[17de Mai]] [[1813]] til [[det Kongl. Norske Videnskabers-Selskab]]s Bogsamling; ikkun udbad jeg mig at beholde og fortsætte Skriftet indtil videre; — dette indeholder adskilligt baade Interessant og Udførligt. I 16de anført af [[Nordmøers Matricul]] det hvert Kald tilhørende med en eller anden Anmærkning eller gamle Aarstal ved nogle Gaarde, da vel nævnte i gamle Skiftebreve eller Skjøder; ogsaa Afskrift af nogle [[Pergaments-Breve]], samt noget Lidet hist og her om hvert Kald. Det 19de indeholder kun Iagttagelser fra [[1ste Mai]] [[1770]] til Aarets Udgang, og saaledes i ethvert Capitel meer eller mindre Fragmenter; desuden saa smaat, [[abrevieret]] og [[compres]] skrevet, at det paa sine Steder er næsten, om ikke virkelig umuligt at læse, endog af mig, som kjender saa godt den sal. Mands Haand; og var vel dette, tilligemed det Meget saa ufuldstændige i Skriftet, Aarsag, at vor lærde og indsigtsfulde Hr. Berg, nu [[Justitiarius]] i [[Akershus stiftsoverrett|Aggershuus Stifts Overret]], som har meddeelt den Topographiske Journal adskillige Stykker, tilligemed sine ypperlige Anmærkninger, ei kunde komme synderlig tilrette hermed eller udgive det. Tungt, at Døden saa tidlig skulde bortrykke en saa arbeidsom, duelig og lærd Mand, som Hr. Kempe var, førend han kunde bringe dette sit forehavende Arbeide til nogen Fuldkommenhed; aldrig blev jeg istand til at skrive saa godt over denne Egn, som han, thi han besad sjelden Styrke i Naturlæren og Naturhistorien ligesom i andre til et saadant i alle Dele fuldkomment Arbeide fornødne Kundskaber. O! hvor gjerne vilde jeg reise ham et fortjent Æreminde ved at udgive hans Skrift, naar jeg vel kunde, og det ikke havde havt saa store Mangler. Skylden var ikke hans men hans svage Helbreds, som paaskyndte hans tidlige Død; Ingen kunde agte ham høiere end jeg, og, omendskjøndt endda ikkun en Dreng, da han gik ud af Verden, hørte jeg Beretningen om hans Død ned megen Bedrøvelse og taarefyldte Øine, thi han var ligesaa god og behagelig, som ophøiet over Mange i Videnskaberne. Naar han engang imellem besøgte mine Forældre, var Glæden almindelig; mig, som ikke ulærvillig, kunde han godt lide, og vilde taget mig til sig, men Døden skulde nu ogsaa forekomme dette, til mit Tab. Da jeg for Alvor skulde studere, sendte han mig til Foræring en god Udgave af [[Cornelius]], og skrev foran: ''pellibus exiguis arctatum mitto Nepotem, tu fama eminens ad seros usque Nepotes!'' som min Fader strax oversatte saaledes: Jeg sender Dig Nepos, kun ringe af Værd; men læs, saa Du bliver navnkundig og Lærd! Vist et velmeent Ønske af denne ædle Mand, skjøndt ikke opfyldt. Den udødelige [[Biskop Gunnerus]] agtede ham meget; hans egenhændige Breve vise det, og i hans ''Flora Norvegica'' nævnes han paa flere Steder med Ros, som i 2den Deel, S. 123, i Anledning af ''[[Lichen Normöricus]]'', ''“mihi a V. D. IIil. Hag. Kjempe (enjus præmaturam mortem impensius doleo) missus”''. Hos de store Lærde Schønning og Strøm var han høit anskreven, og hvilken retskaffen Videnskabsmand, som kjendte denne beskedne, gode og saa fortrinlig oplyste Geistlige, skulde ikke agte og ære ham? Det være mig til Slutning tilladt, at anføre hans Levnetsløb.

<p style="text-align:center">[[Christiansund]], den [[21de November]] [[1816]].</p>