Kjeldearkiv:Sjølvbiografi 1815 (Sivert Aarflot): Forskjell mellom sideversjoner

}}

Da mig Sivert Knudsen Aarflot er ihændekommen en Anmodning at opgive mit Føde-Aar og Sted, Giftermaal, Næringsvei og Embede, tror jeg ei upasseligt forantegnet en kort Efterretning om de gode Forældre, fra hvilke jeg har min første physiske og moralske Frembringelse.

Jeg Sivert K. Aarflot blev født 1759 d. 23de October og opkaldet efter min Faders første Kone. I mit 7de Aar fik jeg først en A.B.C. Bog, en omgaaende Skoleholder i 4 Dage, siden øvede min Moder mig, saa at jeg den første Vinter blev færdig med A.B.C. Bogen, og fik en Catechisme, som forøgede min Læselyst; til næste Sommer var jeg færdig med Indenadlæsning i denne og begynte med Forklaringen, fik nu atter en Skoleholders Underviisning i 6 Dage i mine Forældres Huus og 8 Dage paa en Nabogaard. I mit 9de Aar skulde gjøres Begyndelse at tegne Bogstaver og skrive og det under en Skoleholders Anviisning i 4 Dage, og hermed var min Skolegangstid forbi baade for at lære læse og skrive, men en egen Lyst virkede. Af de i min Pontoppidans Forklaring saa ofte findende Henviisninger til Bibelsprog og Bibelsteder fandt jeg Aarsag ofte at bede, mine Forældre vilde kjøbe en Bibel til mig. At faa en tillaans paa Landet den Tid var yderst vanskeligt, og at kjøbe hjemme umuligt. De lod derfor i min Alders 10de Aar kjøbe mig en fra Bergen, og hermed vare mine Ønsker for den Tid tilfredsstillede. Fra første Aar, jeg fik Evne at forrette noget, blev jeg tidlig vant med smaa og lette Arbeider, men fra 10de Aar maatte jeg dannes til Jorddyrker. Den lille vandyrkede Jordpart krævede Forbedring og jeg efter Kræfters Tiltagelse maate i Selskab med min Fader tage Haand i ved brugen af Jordhakke og Spade, til sine Tider Lee og Rive, til andre Tider Brækspade og Jernstour og Jordskuffe for at rydde og jevne stenige og tuede Engbund og Aager, ved Veiter bortlede Koldvæden og udtørre Myrer og Sumper. At holde Tjenestedreng fandt mine Forældre ei Leilighed paa et saa lidet givende Jordbrug. Min Fader maatte ogsaa ofte forsøge Havfiskerierne, fordi Jordafgrøden var knap og herfra blev jeg til strengeste Tarvelighed og travleste Arbeidsflid fremmet og opdragen. Mine Forældre fik ellers 2de Sønner, som døde unge og spæde, og 2de Døtre, af hvilke den ene, 5 Aar yngre end jeg, levede og dannedes til huuslige og Jordarbeidssysler, ogsaa tidlig.

Næst de Opmuntringer, han gav mig for de Unges Oplysning og at dyrke Sædelæren, vakte han især min Videlyst til at betragte Naturen. Og efterat han var kommen til Eger, corresponderede vi, og jeg fik endeel nyttige og gode Veiledninger ved ham. Førend jeg blev Skoleholder, var jeg bevant og dreven ei alene i næsten alle Forretninger, som hører til et Jordbrugs Drift og Forbedring, men naar Markarbeide ei fandt Sted, saasom i værste Uveir og om Vinteren ved at arbeide paa Huusholdninges Tarv paa Træ og Jern, Skomagerarbeide, Skindklæder og Fiskeredskaber for mine Forældres Huusgeraads Fremme samt nogle smaa Bisysler for mig selv, saasom Dreier-, Snedker- og Malerarbeide, af hvilke nogle igjen maate hvile, da jeg antog Skoleembedet.

I det Skoledistrikt, jeg betjente, var 84 Gaardsmands og nogle Huusmands-Familier, 36 Unger skulde holdes Skole, man flyttede Gaard fra Gaard og opholdt sig 2 a 3 Dage i hver Bondes Huus, undtagen Huusmændenes, hvis Børn alligevel bleve underviiste i de andres Huuse. Man samlede en Bygds eller næste Gaardes Børn til sig, saa at alle fik Skoleunderviisning i det minste 2 a 3 Uger om Aaret og Catechisationer i Kirken om Sommeren de Søndage her ei var Præken ved Annexet. Den aarlige Skoleløn var 9 Rdlr. De 16 Uger, som ei holdtes Skole, kunde jeg hos mine Forældre drive og forbedre Jordbruget samt nogle af mine Bisysler, saasom især Maling og deels Lakering i det smaa, og et lidet Linets og Uldens Farveri til Tjeneste og Oplysning for Huusfliden i min Egn, saasom forhen ei vare Farver nærmere end enten i Bergen eller Trondhjem, ei heller Malere. Paa Bondebygden fandtes faa eller ingen Bøger undtagen nogle Huuspostiller og hændelsesviis en Bibel. Ved det, at jeg i Aaret 1782 fik kjøbt og læst en reccards Lærebog, vaktes min Opmærksomhed med fornyet Lyst at kige ind i flere Videnskaber. Landmaalingen blev mit første Formaal baade for egen Fornøielse og at tjene min Egn, hvor der ofte er bleven tvistet om Udskifninger. Jeg fik derved Leilighed at besøge mange Fjeldegne og paa sine Steder opdagede en Mængde Islandsmos og andre Væxter.

De Bøger, jeg havde forskaffet mig under Skoleomgangstiden og den Løn, jeg den Tid bekom, opofredes til et frit Laanebibliothek for Prestegjeldets Almue. Ofte i disse Aar maatte jeg tjene ved Jordudskiftninger og Markegangsforretninger, som og ved Forligelse-Væsenet paa den gamle og svage Provst Bødtkers Vegne. 1798 blev jeg ansat som Lensmand for Voldens Skibrede paa de Vilkaar, at min Formand, den gamle Johannes Due, skulde nyde de faste Indtægter, mens han levede.