Kjeldearkiv:Sjølvbiografi 1815 (Sivert Aarflot)

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Sjølvbiografi 1815
Kildeinformasjon
Namn: Sivert Aarflot
Født: 23. oktober 1759
Død: 14. april 1817
Stad: Volda
Tidsrom: 1815
Transkribert av: Øystein Sande
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Denne sjølvbiografien skreiv Sivert Aarflot på oppmoding av den danske litteratur-professor Rasmus Nyerup, og er er truleg skriveni 1815; det beste haldepunktet for det er at yngstedottera her er 15 år, og vi veit at ho vart fødd i år 1800.

Da mig Sivert Knudsen Aarflot er ihændekommen en Anmodning at opgive mit Føde-Aar og Sted, Giftermaal, Næringsvei og Embede, tror jeg ei upasseligt forantegnet en kort Efterretning om de gode Forældre, fra hvilke jeg har min første physiske og moralske Frembringelse.

Min Fader Knud Pedersen (den yngste blandt 12 Sødskende) var født paa en Dalebogaard Follisdal i Ørsten Sogn 1726 og siden mellem trange og tarvelige Kaar oppdragen hos sine Forældre, indtil det første af de tre haarde Uaar 1740-41-42 indtraf, da man maatte begive sig ud imod Havkanten at fortjene Brødet, først som Jætergut at vogte Kvæg og siden ved Fiskerier.

I sin Alders 19de Aar kom han tilbage til sin Fødeegn, enda ei begyndt at lære læse i Bog, men hos en sig beslægtet Huusbonde Anders Aarsæter blev saavidt underviist, at han 22 Aar gammel blandt andre, deels yngre, deels ældre blev antagen til Confirmation og kunde ellers siden al sin Tid læse godt dansk Prent. Han blev ved strabadserligt Land- og Søbrug fra unge Aar vant til haardført Levnet. Aaret 1756 bygslede han sig en lille Gaardpaart i Dalebo, hvis rette Matriculeringsnavn er Aarflot, men af Nabobygdefolk nævnes ofte Stølen, fordi den ikke langt i Fortiden var optagen af en Sæterstøl (Sommerfæhave), altsaa endnu vandyrket og sjelden gav aarlig Næring for 3de Mennesker, saa som Mand, Kone og Tjenestepige. For denne Gaardparts Jordbrug gav min Fader 16 Rdlr. Bygselpenge og 12 Rd. Afstaaelse til de gamle Fratrædende (den Tid alt i Sølvorter). Han giftede sig med Pigen Siri Rasmusdatter, som havde tjent der paa Garden, men et Aar derefter døde denne fra ham, og han blev da Enkemand.

Min Moder Berithe Axelsdatter, født paa en Dalebogaard Barstad 1728 Nyaarsaften, (hendes Fader var en temmelig vel oplyst Bonde og vidste fra Oldslægters Fortællinger meget af det Historiske). I 12te Alders Aar sattes hun først til at lære Bogstav-Kundskab, havde et godt Nemme og en god Faders Hjelp, (hendes Moder var ei boglærd som og de fleste i de Tider). I de ommeldte Uaar maatte hun og forlade Forældres Hjem, men fik og oftest omhyggelige Huusbondsfolk, som fremmede hendes Kundskaber og Vel. Hun gik til Confirmation samme Aar, som min Fader, tjente siden paa Dalebogaarde og øvede sig i de fleste til en anstændig Bonde-Huusholdning fornødne Forretninger. 1758 valgte min Fader hende, de bleve trolovede i November og Copulerede 3die Juledag. Denne min gode Moder lever endnu, gaaer næsten hver Dag paa Fødderne og ofte med en munter Sindsstemning tager saa smaalig Haand i ved Huusholdningen og Markarbeider efter eget Behag og naar Veiret er godt. Men min gode Fader, som en Følgde af haarde Strabadser baade ved Sø- og Landbrug var i sine sidste Leveaar meget gebræklig, døde i Januar 1794.

Jeg Sivert K. Aarflot blev født 1759 d. 23de October og opkaldet efter min Faders første Kone. I mit 7de Aar fik jeg først en A.B.C. Bog, en omgaaende Skoleholder i 4 Dage, siden øvede min Moder mig, saa at jeg den første Vinter blev færdig med A.B.C. Bogen, og fik en Catechisme, som forøgede min Læselyst; til næste Sommer var jeg færdig med Indenadlæsning i denne og begynte med Forklaringen, fik nu atter en Skoleholders Underviisning i 6 Dage i mine Forældres Huus og 8 Dage paa en Nabogaard. I mit 9de Aar skulde gjøres Begyndelse at tegne Bogstaver og skrive og det under en Skoleholders Anviisning i 4 Dage, og hermed var min Skolegangstid forbi baade for at lære læse og skrive, men en egen Lyst virkede. Af de i min Pontoppidans Forklaring saa ofte findende Henviisninger til Bibelsprog og Bibelsteder fandt jeg Aarsag ofte at bede, mine Forældre vilde kjøbe en Bibel til mig. At faa en tillaans paa Landet den Tid var yderst vanskeligt, og at kjøbe hjemme umuligt. De lod derfor i min Alders 10de Aar kjøbe mig en fra Bergen, og hermed vare mine Ønsker for den Tid tilfredsstillede. Fra første Aar, jeg fik Evne at forrette noget, blev jeg tidlig vant med smaa og lette Arbeider, men fra 10de Aar maatte jeg dannes til Jorddyrker. Den lille vandyrkede Jordpart krævede Forbedring og jeg efter Kræfters Tiltagelse maate i Selskab med min Fader tage Haand i ved brugen af Jordhakke og Spade, til sine Tider Lee og Rive, til andre Tider Brækspade og Jernstour og Jordskuffe for at rydde og jevne stenige og tuede Engbund og Aager, ved Veiter bortlede Koldvæden og udtørre Myrer og Sumper. At holde Tjenestedreng fandt mine Forældre ei Leilighed paa et saa lidet givende Jordbrug. Min Fader maatte ogsaa ofte forsøge Havfiskerierne, fordi Jordafgrøden var knap og herfra blev jeg til strengeste Tarvelighed og travleste Arbeidsflid fremmet og opdragen. Mine Forældre fik ellers 2de Sønner, som døde unge og spæde, og 2de Døtre, af hvilke den ene, 5 Aar yngre end jeg, levede og dannedes til huuslige og Jordarbeidssysler, ogsaa tidlig.

I mit 16de Aar læste jeg til Confirmation for daværende personelcapellan Hr. Claus Frimann (nu Sogneprest til Davigs Kald samt Ridder af Dannebrog). Efter at jeg og de andre var Confirmerede, bleve hver især i Henseende Kundskab prøvede af Sognepresten Hans Strøm og af ham første Gang tagne til Alters. Fra dette Aar vandt jeg mine Læreres Yndest og af Sognepresten blev foreslaaet et Skoleholder-Embede ved indtræffende Vacance, hvilket og skeede i mit Alders 19de Aar 1778, førende velbemeldte H. Strøm (da Professor Theologiæ) reiste herfra til Eger.

Næst de Opmuntringer, han gav mig for de Unges Oplysning og at dyrke Sædelæren, vakte han især min Videlyst til at betragte Naturen. Og efterat han var kommen til Eger, corresponderede vi, og jeg fik endeel nyttige og gode Veiledninger ved ham. Førend jeg blev Skoleholder, var jeg bevant og dreven ei alene i næsten alle Forretninger, som hører til et Jordbrugs Drift og Forbedring, men naar Markarbeide ei fandt Sted, saasom i værste Uveir og om Vinteren ved at arbeide paa Huusholdninges Tarv paa Træ og Jern, Skomagerarbeide, Skindklæder og Fiskeredskaber for mine Forældres Huusgeraads Fremme samt nogle smaa Bisysler for mig selv, saasom Dreier-, Snedker- og Malerarbeide, af hvilke nogle igjen maate hvile, da jeg antog Skoleembedet.

I det Skoledistrikt, jeg betjente, var 84 Gaardsmands og nogle Huusmands-Familier, 36 Unger skulde holdes Skole, man flyttede Gaard fra Gaard og opholdt sig 2 a 3 Dage i hver Bondes Huus, undtagen Huusmændenes, hvis Børn alligevel bleve underviiste i de andres Huuse. Man samlede en Bygds eller næste Gaardes Børn til sig, saa at alle fik Skoleunderviisning i det minste 2 a 3 Uger om Aaret og Catechisationer i Kirken om Sommeren de Søndage her ei var Præken ved Annexet. Den aarlige Skoleløn var 9 Rdlr. De 16 Uger, som ei holdtes Skole, kunde jeg hos mine Forældre drive og forbedre Jordbruget samt nogle af mine Bisysler, saasom især Maling og deels Lakering i det smaa, og et lidet Linets og Uldens Farveri til Tjeneste og Oplysning for Huusfliden i min Egn, saasom forhen ei vare Farver nærmere end enten i Bergen eller Trondhjem, ei heller Malere. Paa Bondebygden fandtes faa eller ingen Bøger undtagen nogle Huuspostiller og hændelsesviis en Bibel. Ved det, at jeg i Aaret 1782 fik kjøbt og læst en reccards Lærebog, vaktes min Opmærksomhed med fornyet Lyst at kige ind i flere Videnskaber. Landmaalingen blev mit første Formaal baade for egen Fornøielse og at tjene min Egn, hvor der ofte er bleven tvistet om Udskifninger. Jeg fik derved Leilighed at besøge mange Fjeldegne og paa sine Steder opdagede en Mængde Islandsmos og andre Væxter.

1789 giftede jeg mig med en sund, driftig og i en tarvelig Huusholdning opdragen Pige Gunille Rasmusdatter Ekrem, der ei mindre end jeg blev omhyggelig for Jordforbedringens og Huusflidens Fremme. 1793 om Høsten afskedigede jeg mig fra Skoleholdertjenesten og fandt derefter mere Frihed og Tid til Jordforbedring og andre Landbosysler og efter faa Aar opnaaede jeg nu, at see mit Fødesteds tilliggende Jord (der blev kjøbt af min Fader 1771 for 58 Rd. i Sølvorter), som nu var for mig Odelsjord, forbedret til dobbelt Afgrøde imod hvad den gav i de Aar, jeg først tog Haand i med min Fader at forbedre den. Og hvilken yderligere Driftighed for Jordvæsenet, der besjæler en Odelsarving og Odelsmand, har jeg selv følt og maa ønske Odelsretten hævdet og forsvaret mod alle Anstøt.

De Bøger, jeg havde forskaffet mig under Skoleomgangstiden og den Løn, jeg den Tid bekom, opofredes til et frit Laanebibliothek for Prestegjeldets Almue. Ofte i disse Aar maatte jeg tjene ved Jordudskiftninger og Markegangsforretninger, som og ved Forligelse-Væsenet paa den gamle og svage Provst Bødtkers Vegne. 1798 blev jeg ansat som Lensmand for Voldens Skibrede paa de Vilkaar, at min Formand, den gamle Johannes Due, skulde nyde de faste Indtægter, mens han levede.

Som Lensmand for Voldens maatte jeg bo der og kjøbte Gaarden Egset (for laante Penge). Her blev ny tarv at forbedre og ophjelpe et i mange aar mislig behandlet Jordebrug, men nu maatte min Kone antage sig for det meste Opsynet og Deeltagelse i Arbeidet hermed, thi mine tiltagende flere Forretninger levnede mig sjelden Tid at være stadig ved Jordbrugsdriften. 1801 blev jeg af Øvrigheden beskikket til Anfører for et frit Almue bevæbnet Corps af 600 vaabendyktige ældre og yngre Mandskaber og siden med Navn af Sectionschef for et Kystværns District, alt uden mindste Gage, 1805 tillige paalagt Postaabneriet for Voldens Prestegjeld, da jeg beboede et bekvemt Sted, ogsaa uden Løn, kun Frihed for egne Breve til nærmeste Postcontor Borgensund, som, naar nogen havdes, kun sparede 8 Skill. for hvert mit Brev.

Den 28. Januar 1809 var jeg bleven udnævnt til Dannebrogsmand, som i paafølgende Martsmaaned blev mig tilgjendegivet.

Nytten av passende Anviisning for Bondealmuen og Vanskeligheder for samme at udsøge den af vidtløftige Skrifter havde bevæget mig til at sammenskrive nogle Afhandlinger, af hvilke jeg sendte et Par baade til Bergen og Trondhjem, men, som jeg ei havde Formue til at betale Trykningssummen fik tilbage, og dette var Anledningen til at jeg fattede det Forsæt selv at bekoste et lille Bogtrykkeri, hvori Jorddyrkningen og en tarvelig Bondehuusholdnings Drift og Kaar kan ene sættes som min og min Familjes Næringsvei. Og heri har jeg med Kone været uden Mangel paa det nødvendige. Vi har 4 Børn, 1 Søn, 3 Døttre og den yngste er nu 15 Aar (en Søn er død). Vor Søn er Factor ved Bogtrykkeriet, Postaabner og Jorddyrker.


Sivert Aarflot.jpg Sjølvbiografi 1815 (Sivert Aarflot) er ein del av prosjektet Sivert Aarflot og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Artiklar i Kjeldearkivet skal ikkje endrast, bortsett frå at lenkjer kan leggjast inn.
Fleire artiklar finn du i denne alfabetiske oversikten og på prosjektforsida.