Korleis skrive bygdebok?: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
m (Marianne Wiig flyttet siden Hjelp:Korleis skrive bygdebok? til Korleis skrive bygdebok?)
Ingen redigeringsforklaring
Linje 154: Linje 154:


==== Kven skal sitje i boknemnda og kva oppgåver har ho? ====
==== Kven skal sitje i boknemnda og kva oppgåver har ho? ====
Boknemnda skal fungere som ei effektiv planleggings- og styringsgruppe for prosjektet. Da bør ho ikkje vere for stor. Kanskje kan det greie seg med 4-5 personar.
Boknemnda skal fungere som ei effektiv planleggings- og styringsgruppe for prosjektet. Da bør ho ikkje vere for stor. Kanskje kan det greie seg med 4-5 personar.


Dei som sit i bygdeboknemnda bør til saman dekke iallfall følgjande meir eller mindre obligatoriske kvalifikasjonar og eigenskapar:
Dei som sit i bygdeboknemnda bør til saman dekke iallfall følgjande meir eller mindre obligatoriske kvalifikasjonar og eigenskapar:
Linje 255: Linje 255:


Biletredaktøren
Biletredaktøren
•foreslår og skaffar fram bilete og andre illustrasjonar (til endeleg utval ved forfattar)
:*foreslår og skaffar fram bilete og andre illustrasjonar (til endeleg utval ved forfattar)
•avklarar rettar knytta til gjengiving og syter for å skaffe dei nødvendige løyve
:*avklarar rettar knytta til gjengiving og syter for å skaffe dei nødvendige løyve
•skaffar dei nødvendige opplysningar om opphavsmann/rettshavar, og andre data knytta til opphav og innhald av illustrasjonen
:*skaffar dei nødvendige opplysningar om opphavsmann/rettshavar, og andre data knytta til opphav og innhald av illustrasjonen
•syter for adekvat kjeldetilvising
:*syter for adekvat kjeldetilvising
•foreslår bilettekst (til endeleg godkjenning av forfattar)
:*foreslår bilettekst (til endeleg godkjenning av forfattar)
•lagar dei nødvendige lister og avmerkingar i manus der illustrasjonane skal inn
:*lagar dei nødvendige lister og avmerkingar i manus der illustrasjonane skal inn


NB!
NB!
Langt frå alle bygdebøker held seg med eigne redaktørar eller biletredaktørar. Ofte kan boknemnda eller forfattaren (ein av forfattarane) ta seg av dei aktuelle funksjonane. Det er i alle høve viktig som del av planlegginga og organiseringa at dei ulike funksjonane er ansvarsplasserte.
Langt frå alle bygdebøker held seg med eigne redaktørar eller biletredaktørar. Ofte kan boknemnda eller forfattaren (ein av forfattarane) ta seg av dei aktuelle funksjonane. Det er i alle høve viktig som del av planlegginga og organiseringa at dei ulike funksjonane er ansvarsplasserte.


Redaktørfunksjonane er aller viktigast i dei tilfelle ein har å gjere med fleire forfattarar til eitt og same verk.
Redaktørfunksjonane er aller viktigast i dei tilfelle ein har å gjere med fleire forfattarar til eitt og same verk.
Linje 270: Linje 270:


   
   
 
<!--
Kan noko gjerast på dugnadsbasis? [ opp ]
Kan noko gjerast på dugnadsbasis? [ opp ]


Linje 346: Linje 346:
Særleg nyttig blir dette dersom ein har høve til å skanne materialet og leggje det i databasar og kanskje gjere det tilgjengeleg på Internett (med atterhald om dei nødvendige løyve frå opphavsmenn). I alle høve bør ein gjere registreringa elektronisk (i eit databaseprogram). Det gjev utveg til å lenke dei einskilde tekstbitane (og evt. biletmateriale) til personar og stader som skal figurere i bygdeboka. Vi er da inne på det som Arnfinn Kjelland omtalar som ein lokalhistorisk litteraturindeks: "ein systematisk gjennomgang av utgjeve litteratur og oppbygging av indeks knytt til einskildpersonar, gardar/lokalitetar og evt. tema; ein slik indeks kan òg omfatte aviser". Sjå artikkelen Heim og ætt for nye generasjonar. Frå gards- til småsamfunnshistorie.  
Særleg nyttig blir dette dersom ein har høve til å skanne materialet og leggje det i databasar og kanskje gjere det tilgjengeleg på Internett (med atterhald om dei nødvendige løyve frå opphavsmenn). I alle høve bør ein gjere registreringa elektronisk (i eit databaseprogram). Det gjev utveg til å lenke dei einskilde tekstbitane (og evt. biletmateriale) til personar og stader som skal figurere i bygdeboka. Vi er da inne på det som Arnfinn Kjelland omtalar som ein lokalhistorisk litteraturindeks: "ein systematisk gjennomgang av utgjeve litteratur og oppbygging av indeks knytt til einskildpersonar, gardar/lokalitetar og evt. tema; ein slik indeks kan òg omfatte aviser". Sjå artikkelen Heim og ætt for nye generasjonar. Frå gards- til småsamfunnshistorie.  


Via folkebiblioteket kan ein låne inn mikrofilm av dei aktuelle lokal-/regionalaviser så langt attende som dei finst. Eit leseapparat med kopieringsinnretning gjer det greit å gjennomgå filmane og plukke ut stoff som vedkjem den aktuelle byen eller bygda. Kopiane bør samlast i permer i kronologisk rekkjefølgje. Ein må vere påpasseleg med å føre på dato og avis på kvar enkelt kopi.
Via folkebiblioteket kan ein låne inn mikrofilm av dei aktuelle lokal-/regionalaviser så langt attende som dei finst. Eit leseapparat med kopieringsinnretning gjer det greit å gjennomgå filmane og plukke ut stoff som vedkjem den aktuelle byen eller bygda. Kopiane bør samlast i permer i kronologisk rekkjefølgje. Ein må vere påpasseleg med å føre på dato og avis på kvar enkelt kopi. -->


[[Kategori:Metode]]
[[Kategori:Metode]]
Veiledere, Administratorer
9 136

redigeringer