Løwencron (Piper): Forskjell mellom sideversjoner

* Hvass, F.: « Samling af Meddelelser om Personer af Navnet Hvas. Anden Del. Først Afsnit. Jens Hvas (den yngre) til Kaas og hans Descendenter. • Andet Afsnit. Jens Hvas, kapitelskriver i Aarhus, og hans Descendenter.» (Kbh. 1864), «[kap.] 4.A. Jens Huaß, Kornet“, s. 28 f (også sitert under litt.henv. til artikkelen «Scheel»): «En Plads i Kancelliet søgtes gjerne af Datidens unge Adelsmænd, idet den betragtedes som en passende Forskole til en senere offentlig Virksomhed, og for Jens Huaß laae det saa meget nærmere at gaa denne Vei, som han jo i sin Moders Fætter, øverste Sekretær i Kancelliet, Otte [[Krag]], havde en mægtig Velynder. Senere imdtraadte han imidlertid i den militære Tjeneste, og da Krigen mod Sverrig og Holsten-Gottorp i 1657 var Udbrudt, fulgte han som Kornet de danske Tropper under deres Fremrykning til Bremen. Medens Stift Bremen holdtes besat af de Danske, benyttede Generalmajor Friderich von Buchwald [til Bülk (1705-76)] ham flere Gange som Overbringer af Ordrer, navnlig til en vis Lieutenant [[Bernt Gamelin]]. Denne, der var en gammel Soldat, tog fortrydelig op, at han skulde modtage Befalinger af Jens Huaß, tiltalte ham derfor ofte ‚spotteligen’, yttrede, at han var for ung til at være Generaladjutant, og udlod sig i det hele haanligt om den danske Adel. Naturligvis kunde Jens Huaß ‘ikke lide’ dette, og der udviklede sig af hvad der saaledes ved flere Leiligheder forefaldt et Nag mellom ham og Lieutenant Gamelin, som snart kom til et alvorligt Udbrud. Da de danske Tropper nemlig kort efter Bremens Erobring trængtes tilbage, dels til Jylland, dels til Øerne, kom Jens Huaß og Bernt Gamelin, ved at skifte Kvarterer, tilfeldigt sammen paa Thorseng, og da Bernt Gamelin her igjen lod falde nogle haanlige Bemærkninger, fordrede Jens Huaß, hvad vel enhver anden Adelsmand vilde have gjort i hans Sted, ham ‘Erligen ud for Haanden’. Duellen fandt Sted den 12. Oktober 1657 paa Thorseng ‘udi Andre mange Godt folchis Neruerelse’, med det Udfald, at Bernt Gamelin ‘blev død’. Dermed var Sagen dog ikke endt for Jens Huaß. Han havde overtraadt Lovens Forbud mod Duel, og hans Fader maatte i en Ansøgning bede Kongen om Tilgivelse for Sønnens Forseelse. Da denne Ansøgning var bilagt med en Erklæring fra tvende Mænd, der rimeligvis havde været tilstede ved Duellen, nemlig J. Ernst Baltzar... og Hans Scheel, om at Duellen havde fundet Sted ‘Redeligen forhaanden’, erholdt Jens Huaß den 30 November s. A. et Brev, hvori Kongen tillod ham ‘for samme Drap’ at maatte nyde Fred og sikker Leide ‘igien at forblive i vore Lande, eller udj Voris oc Rigens tienniste, hvor hannem lyster’.»  

* Jantzen, A: «Om nogle Medlemmer af Slægten ‘Piper’ i ældre Tid», i: Kirkehist. Saml. 5. rekke I, «Smaastykker. XXII», s. 735-755. (At de Pipers i Sønderborg og i Christiania er av samme slekt, fremgår forøvrig av heraldiske årsaker. Og høyst sannsynlig var Vilhelm Piper en sønn av Johannes Piper [ant. født 1577 i Spandau; død etter 1627], apoteker i Haderslev, og NN Bate, en datter av Haderslevs første apoteker og (~ 1571) Mette Schumacher, datter av Wilhelm (Willem) S. fra Koesfeld, som 1542 ankom Haderslev, hvor han nevnes som borgermester 1550/81. - Mettes søster Marg. Schumacher døde 1635 i Kolding som enke etter [[Herman Reiminch (Reimers)]], hvis søster Anna Reimers var gift med borgermester i Haderslev [[Johann Schnell]], med hvem hun ble svigermor til [[Niels Toller den eldre]].) - Den i stamtavlen omtalte dr. Joh. Lassenius, Frederik Philip Pipers svigerfar, var en sønn av Jeschius (Johannes) Lassenius, 1635 prest i Waldow (og Anna Sieverts, dtr. av en sekretær i Bütau), sønn av den polske adelsmann NN Laszczynski og NN SOMMER, dtr. av [[Gallus Sommer]], kurfyrsten av Sachsens hoffprest.