Lasse Trædal: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
m (hbr)
Ingen redigeringsforklaring
Linje 12: Linje 12:
I 1879 (eller 1880) flytte Trædal til [[Eid kommune (Møre og Romsdal)|Eid]]. I åra 1881-83 hadde han eit vikariat som lærar og kyrkjesongar for [[Klaus Jørgen Langeland]]. Men då Langeland døydde i 1883, vart [[Martinus Syltevik]] tilsett i posten.
I 1879 (eller 1880) flytte Trædal til [[Eid kommune (Møre og Romsdal)|Eid]]. I åra 1881-83 hadde han eit vikariat som lærar og kyrkjesongar for [[Klaus Jørgen Langeland]]. Men då Langeland døydde i 1883, vart [[Martinus Syltevik]] tilsett i posten.


På Eid engasjerte han seg politisk, og han var med og skipa ordskiftelaget [[Eids folkesamlag]]. Sokneprest i Eid var grundtvigianaren [[Wilhelm Andreas Wexelsen]], og Eid danna i desse åra eit sentrum for den radikale fløya i Venstre i amtet. Trædal gifte seg seinare med prestedottera Ingeborg Wexelsen som hadde gått [[Vonheim]] folkehøgskule i 1880.
På Eid engasjerte han seg politisk, og han var med og skipa ordskiftelaget [[Eids folkesamlag]]. Sokneprest i Eid var grundtvigianaren [[Wilhelm Andreas Wexelsen (1828–1904)|Wilhelm Andreas Wexelsen]], og Eid danna i desse åra eit sentrum for den radikale fløya i Venstre i amtet. Trædal gifte seg seinare med prestedottera Ingeborg Wexelsen som hadde gått [[Vonheim]] folkehøgskule i 1880.


I tida på Eid var han med og skipa til det fyrste store folkemøtet i Nordre Bergenhus i [[Holmedal]] i 1880 og det fyrste store politiske folkemøtet i 1882 i Førde, og han heldt føredrag på båe. Han var òg med og skipa [[Firda og Sygnafylkets Folkevæpningssamlag]] i Eid 1. november 1882 der han var formann fram til 1884. På Eid var han òg mellom dei fyrste som arbeidde for målsaka, og i 1882 deltok han på det viktige [[lærarkurset i Sogndal 1882|lærarkurset i landsmål]] ved [[Sogndal folkehøgskule]].
I tida på Eid var han med og skipa til det fyrste store folkemøtet i Nordre Bergenhus i [[Holmedal]] i 1880 og det fyrste store politiske folkemøtet i 1882 i Førde, og han heldt føredrag på båe. Han var òg med og skipa [[Firda og Sygnafylkets Folkevæpningssamlag]] i Eid 1. november 1882 der han var formann fram til 1884. På Eid var han òg mellom dei fyrste som arbeidde for målsaka, og i 1882 deltok han på det viktige [[lærarkurset i Sogndal 1882|lærarkurset i landsmål]] ved [[Sogndal folkehøgskule]].