Proprietær: Forskjell mellom sideversjoner

Utdypning
(Utdyping)
(Utdypning)
Linje 3: Linje 3:
Betydningsinnholdet har antakelig endret seg noe over tid, og kan også ha variert geografisk.
Betydningsinnholdet har antakelig endret seg noe over tid, og kan også ha variert geografisk.


I ''Danmark'' skjer det en betydningsforskyvning rundt midten av 1800-tallet. Før ca. 1850 var en proprietær i følge ''Ordbog over det danske Sprog'' en «besidder af en hovedgaard med derunder hørende bøndergods», altså en typisk godseier, mens betegnelsen i nyere tid ble brukt om en «besidder af en landejendom, der er større end en bondegaard, men som dog ikke er noget gods».
I ''Danmark'' skjer det en betydningsforskyvning rundt midten av 1800-tallet. Før ca. 1850 var en proprietær i følge ''Ordbog over det danske Sprog'' en «besidder af en hovedgaard med derunder hørende bøndergods», altså en typisk godseier, mens betegnelsen i nyere tid ble brukt om en «besidder af en landejendom, der er større end en bondegaard, men som dog ikke er noget gods».
 
Fra et stort dansk historieverk siteres det dessuten i ''Ordbog...'' om forholdene som fulgte av de store krongodssalgene i Danmark og Norge mot slutten av 1600-tallet: «[Da ble det dannet] en uadelig Godsbesidderstand, en talrig Række borgerlige Proprietærer, med hvilket sidste Navn i Fremtiden alle Godsejere betegnedes.» Hvis «Fremtiden» her også er tenkt innbefattet tiden etter 1850, står dette altså litt i motstrid til den beskrevne betydningsendringen ovenfor.




Veiledere, Administratorer
9 134

redigeringer