Veiledere, Administratorer
9 134
redigeringer
(Utdypning) |
(Kategorier. Språklig forbedring (forhåpentlig)) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''[[Proprietær]]''', kommer fra latin (proprietas = eiendom) og er en eldre betegnelse for en jordeier som eide en eller flere større gårder, men ikke eiendom av et omfang og karakter som gjorde det naturlig å kalle det et ''[[gods]]''. Skillet mellom proprietær og godseier var likevel flytende. Begge betegnelsene kunne bli brukt om en og samme person. Det gjaldt for eksempel typisk blant de større jordeierne på [[Helgeland]] og andre steder i Nord-Norge. En proprietær hadde som regel en borgerlig bakgrunn og en livsstil som skilte dem ut fra bondestanden. | '''[[Proprietær]]''', kommer fra latin (proprietas = eiendom) og er en eldre betegnelse for en jordeier som eide en eller flere større gårder, men ikke eiendom av et omfang og karakter som gjorde det naturlig å kalle det et ''[[gods]]''. Skillet mellom proprietær og godseier var likevel flytende. Begge betegnelsene kunne bli brukt om en og samme person. Det gjaldt for eksempel typisk blant de større jordeierne på [[Helgeland]] og andre steder i Nord-Norge. En proprietær hadde som regel en borgerlig bakgrunn og/eller en livsstil som skilte dem ut fra bondestanden. | ||
Betydningsinnholdet har antakelig endret seg noe over tid, og kan også ha variert geografisk. | Betydningsinnholdet har antakelig endret seg noe over tid, og kan også ha variert geografisk. | ||
Linje 5: | Linje 5: | ||
I ''Danmark'' skjer det en betydningsforskyvning rundt midten av 1800-tallet. Før ca. 1850 var en proprietær i følge ''Ordbog over det danske Sprog'' en «besidder af en hovedgaard med derunder hørende bøndergods», altså en typisk godseier, mens betegnelsen i nyere tid ble brukt om en «besidder af en landejendom, der er større end en bondegaard, men som dog ikke er noget gods». | I ''Danmark'' skjer det en betydningsforskyvning rundt midten av 1800-tallet. Før ca. 1850 var en proprietær i følge ''Ordbog over det danske Sprog'' en «besidder af en hovedgaard med derunder hørende bøndergods», altså en typisk godseier, mens betegnelsen i nyere tid ble brukt om en «besidder af en landejendom, der er større end en bondegaard, men som dog ikke er noget gods». | ||
I samme ordboksartikkel er det sitert fra et stort dansk historieverk om forholdene som fulgte av de store krongodssalgene mot slutten av 1600-tallet: «[Da ble det dannet] en uadelig Godsbesidderstand, en talrig Række borgerlige Proprietærer, med hvilket sidste Navn i Fremtiden alle Godsejere betegnedes.» Hvis «Fremtiden» her også er tenkt innbefattet tiden etter 1850, står dette altså litt i motstrid til den beskrevne betydningsendringen ovenfor. | |||
Linje 15: | Linje 15: | ||
[[Kategori:Jordeiendomsforhold]] | |||
[[Kategori:Landbruk]] | |||
[[Kategori:Juridiske termer]] | [[Kategori:Juridiske termer]] |