Veiledere, Administratorer
114 951
redigeringer
Linje 247: | Linje 247: | ||
Det er lite palatalisering av velarar i innlyd, nesten berre i orda ''ikkje'', ''mykkje'' og ''bikkje''. | Det er lite palatalisering av velarar i innlyd, nesten berre i orda ''ikkje'', ''mykkje'' og ''bikkje''. | ||
Diftongane ''ei/øy/au'' er i hovudsak bevarte, tydelege og ikkje monoftongiserte (''éi héil øy mé lęuse stéina'' (ei heil øy med lause steinar)). Men blant anna desse orda har derimot klar monoftong med ''ǿ'': ''hǿre, hørsel, kjǿre; drømme, drømm, strømme strømm, glømme, glømsel'' (evt. ''glęmme, glęmsel''), ''gjømme, gjømsel'' (evt. ''gjęmme, gjęmsel''), ''trøtt'' (evt. ''trętt'') og '' | Diftongane ''ei/øy/au'' er i hovudsak bevarte, tydelege og ikkje monoftongiserte (''éi héil øy mé lęuse stéina'' (ei heil øy med lause steinar)). Men blant anna desse orda har derimot klar monoftong med ''ǿ'': ''hǿre, hørsel, kjǿre; drømme, drømm, strømme strømm, glømme, glømsel'' (evt. ''glęmme, glęmsel''), ''gjømme, gjømsel'' (evt. ''gjęmme, gjęmsel''), ''trøtt'' (evt. ''trętt'') og ''lǿk''. | ||
Alle hokjønnsord har ''-a'' i bunden form eintal, og både hannkjønn og hokjønn har i hovudsak endinga ''-a'' i ubunden form fleirtal og ''-an'' i bunden form fleirtal: ''mange sęua, aļļe sęuan, | Alle hokjønnsord har ''-a'' i bunden form eintal, og både hannkjønn og hokjønn har i hovudsak endinga ''-a'' i ubunden form fleirtal og ''-an'' i bunden form fleirtal: ''mange sęua, aļļe sęuan, | ||
Alle sterke verb med éi staving i infinitiv får «halvsvak» bøying, som i ''gjí - gjír - gá(v) - gjitt'', ''lá - lár - lót - latt'' eller ''tá - tár - tók - tatt''. Sterke verb med fleire stavingar i grunnforma får derimot oftast sterk bøying: ''kǫmme - kjęmm - kǫmm - har kǫmme'', ''fęre (fare) - fęr (fer) - fór - har fóre'', ''sǫve - | Alle sterke verb med éi staving i infinitiv får «halvsvak» bøying, som i ''gjí - gjír - gá(v) - gjitt'', ''lá - lár - lót - latt'' eller ''tá - tár - tók - tatt''. Sterke verb med fleire stavingar i grunnforma får derimot oftast sterk bøying: ''kǫmme - kjęmm - kǫmm - har kǫmme'', ''fęre (fare) - fęr (fer) - fór - har fóre'', ''sǫve - sǿv - sǫv - har sǫve'', ''fłýge - fłýg - fłęug - har fløge'' (flòge). | ||
I Molde seier dei også ''da'' der romsdalske bygdemål har ''då''. | I Molde seier dei også ''da'' der romsdalske bygdemål har ''då''. |