Romsdaling: Forskjell mellom sideversjoner

Ingen endring i størrelse ,  7. okt. 2008
Linje 247: Linje 247:
Det er lite palatalisering av velarar i innlyd, nesten berre i orda ''ikkje'', ''mykkje'' og ''bikkje''.  
Det er lite palatalisering av velarar i innlyd, nesten berre i orda ''ikkje'', ''mykkje'' og ''bikkje''.  


Diftongane ''ei/øy/au'' er i hovudsak bevarte, tydelege og ikkje monoftongiserte (''éi héil øy mé lęuse stéina'' (ei heil øy med lause steinar)). Men blant anna desse orda har derimot klar monoftong med ''ǿ'': ''hǿre, hørsel, kjǿre; drømme, drømm, strømme strømm, glømme, glømsel'' (evt. ''glęmme, glęmsel''), ''gjømme, gjømsel'' (evt. ''gjęmme, gjęmsel''), ''trøtt'' (evt. ''trętt'') og ''løk''.  
Diftongane ''ei/øy/au'' er i hovudsak bevarte, tydelege og ikkje monoftongiserte (''éi héil øy mé lęuse stéina'' (ei heil øy med lause steinar)). Men blant anna desse orda har derimot klar monoftong med ''ǿ'': ''hǿre, hørsel, kjǿre; drømme, drømm, strømme strømm, glømme, glømsel'' (evt. ''glęmme, glęmsel''), ''gjømme, gjømsel'' (evt. ''gjęmme, gjęmsel''), ''trøtt'' (evt. ''trętt'') og ''lǿk''.  


Alle hokjønnsord har ''-a'' i bunden form eintal, og både hannkjønn og hokjønn har i hovudsak endinga ''-a'' i ubunden form fleirtal og ''-an'' i bunden form fleirtal: ''mange sęua, aļļe sęuan,  
Alle hokjønnsord har ''-a'' i bunden form eintal, og både hannkjønn og hokjønn har i hovudsak endinga ''-a'' i ubunden form fleirtal og ''-an'' i bunden form fleirtal: ''mange sęua, aļļe sęuan,  


Alle sterke verb med éi staving i infinitiv får «halvsvak» bøying, som i ''gjí - gjír - gá(v) - gjitt'', ''lá - lár - lót - latt'' eller ''tá - tár - tók - tatt''. Sterke verb med fleire stavingar i grunnforma får derimot oftast sterk bøying: ''kǫmme - kjęmm - kǫmm - har kǫmme'', ''fęre (fare) - fęr (fer) - fór - har fóre'', ''sǫve - søv - sǫv - har sǫve'', ''fłýge - fłýg - fłęug - har fløge'' (flòge).  
Alle sterke verb med éi staving i infinitiv får «halvsvak» bøying, som i ''gjí - gjír - gá(v) - gjitt'', ''lá - lár - lót - latt'' eller ''tá - tár - tók - tatt''. Sterke verb med fleire stavingar i grunnforma får derimot oftast sterk bøying: ''kǫmme - kjęmm - kǫmm - har kǫmme'', ''fęre (fare) - fęr (fer) - fór - har fóre'', ''sǫve - sǿv - sǫv - har sǫve'', ''fłýge - fłýg - fłęug - har fløge'' (flòge).  


I Molde seier dei også ''da'' der romsdalske bygdemål har ''då''.  
I Molde seier dei også ''da'' der romsdalske bygdemål har ''då''.  
Veiledere, Administratorer
114 951

redigeringer