Sund-ætten: Forskjell mellom sideversjoner

{{Sitat|[I senmiddelalderen] levede der vistnok fremdeles inden Alstahaugs grænser ætlinger av fortidens mægtige mænd[.] Saaledes turde [[kannik|kaniken Haarek]], som levede omkring [[1340]] og eiede jordegods baade i [[Nesna|Nesne]] og [[Vefsn|Vefsen]], have været fra denne egn og maaske en ætling av [[Hårek på Tjøtta|Haarek paa Thjotta]]. En senere fremtrædende familje i Leirfjorden, den saakaldte „Sund-adel“, kunde maaske ogsaa udlede sin ætbolk fra fortidens mægtige mænd, og ligeledes [[Blomsøyætten|Blomsø-]] og [[Tennaætten|Tenna-ætterne]][.] Omkring [[1430]] levede en Peder Simensøn som gaardbruger paa [[Teista]] i [[Herøy kommune (Nordland)|Herø]]; saavel han som hans hustru anføres at have været av gammel norsk ædel. Deres søn var den lærde [[Geble Pedersøn|Geble Pedersen]], som havde studert ved flere udenlandske [[universitet]]er og senere blev den første lutherske [[Bjørgvin bispedømme|biskop i Bergen]]. En anden liden familje nedstammede fra en [[Amund Person|Amund Pedersøn]] f. [[1447]], som for sin manddoms skyld fik „[[skjold og hjelm]]” av kong [[Hans av Brandenburg|Hans]]. [[Andenes-ætten|Denne æt]] skrives fra [[Tjøtta]], men sandsynligt er det dog, at ætten hørte hjemme i [[Senja|Senjen]], thi dens medlemmer sees at have eiet jordegods i [[Lødingen]]|[[Mikal Jakobsen|M. Jakobsen]] ([[1922]])''<ref>Jakobsen 1922: 46.</ref>}}

På [[1700-tallet]] antok Sund-ætten navnene [[Tanche (slekt fra Sund)|Tanche]] (Sund), [[Grønbech]] ([[Tenna]] i [[Herøy kommune (Nordland)|Herøy kommune]]) og [[Zahl (slekt fra Handnes)|Zahl]] ([[Handnes (Nesna gnr. 6)|Handnes]] i [[Nesna kommune]], [[Selvær (Træna gnr. 8)|Selvær]] i [[Træna kommune]] og [[Vadsø]] [[by]]).