Sylvester Sivertson: Forskjell mellom sideversjoner

Medan han studerte, gav Sivertson ut boka ''Haugianismen, dens Historie og Væsen, samt Forhold til Herrnhuttismen, fremstillet af en Sandhedsven'' (1832). I jamføring med den konkurrerande pietistiske [[Leksikon:Herrnhutere|herrnhutar-sekta]], framhevar Sivertson haugianismen som ei lære som hadde funne god balanse mellom fromskap og nyttig gjerning i det timelege. Haugianarane såg i «frugtbringende Virksomhed» ikkje berre ei dygd, men også ei plikt.  Sivertson meinte dessutan at haugevenene var forkjemparar både for åndeleg og borgarleg fridom, og at dei var sanne fedrelandsvener. Ein «virkelig Haugianer» var som statsborgar «udelukkende dannet for en konstitutionel […] Stat, hvis Forfatning sikkrer Borgerne mod slavisk Lydighed og ubetinget Underkastelse». Dette følgde fyrst og fremst av «den frie Virksomhedsidé, der maa ansees som Haugianismens væsentlige Særkjende».