Telemark mållag: Forskjell mellom sideversjoner
Ingen redigeringsforklaring |
Ingen redigeringsforklaring |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
==Kjelder== | ==Kjelder== | ||
Rovde, Olav og Ingvar Skobba (red.), ''Telemarks historie, etter 1905'', Skien, 2015. [https://www.telemarkskilder.no/bitstream/handle/123456789/6489/04a%20106621%20GRMAT%20Telemarks%20historie%20160102%20Bind%203%20Nettversjon%20S.pdf?sequence=1&isAllowed=y Lenke] til digital utgåve på [[Telemarkskilder]] | * Rovde, Olav og Ingvar Skobba (red.), ''Telemarks historie, etter 1905'', Skien, 2015. [https://www.telemarkskilder.no/bitstream/handle/123456789/6489/04a%20106621%20GRMAT%20Telemarks%20historie%20160102%20Bind%203%20Nettversjon%20S.pdf?sequence=1&isAllowed=y Lenke] til digital utgåve på [[Telemarkskilder]] | ||
==Referansar== | ==Referansar== |
Sideversjonen fra 13. des. 2017 kl. 10:00
Telemark mållag heitte frå byrjinga berre Telelaget. Laget blei stifta i 1908 og er eit fylkeslag for Noregs mållag. Ei av dei viktigaste sakene for mållaga i Telemark har vore skulemålsaker.
Mållaget hadde i 2005 ei rekkje lokale mållag, m.a. Bø, Drangedal, Fyresdal, Heddal og Notodden, Hjartdal, Kviteseid, Lunde, Nes, Nissedal, Rauland, Seljord, Vinje, Tinn og Tokke. I tillegg til desse kom Norskdomslaget i Porsgrunn og Mållaget Dag i Skien. Det største lokallaget låg i Vinje, der ein hadde meir enn 80 medlemar i 2005 (mot 195 medlemmer i 1980).[1]
Sidan 1955 har mållaget gjeve ut Årbok for Telemark som har til formål å ta vare på kulturarven gjennom segn og soge, i eventyr og viser, musikk og song, i treskurd og målarkunst, handverk og bygningsstil, sed og skikk. Den fYrste redaktøren var lektor ved landsgymnaset i Bø, Jon Homme.[2]
Kjelder
- Rovde, Olav og Ingvar Skobba (red.), Telemarks historie, etter 1905, Skien, 2015. Lenke til digital utgåve på Telemarkskilder