Vereide krins: Forskjell mellom sideversjoner

m
Robot: automatisk teksterstatning: (-no#. +)
({{nn}})
m (Robot: automatisk teksterstatning: (-no#. +))
 
(16 mellomliggende versjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{under arbeid}}
{{thumb|Vereide skule (I dag Austrheim barnehage og Nordstranda barnehage).JPG|Vereide skule (I dag Austrheim barnehage og Nordstranda barnehage)|Annette Langedal Holme/Sogn og Fjordane fylkeskommune (2016)}}
{{thumb|Vereide skule (I dag Austrheim barnehage og Nordstranda barnehage).JPG|Vereide skule (I dag Austrheim barnehage og Nordstranda barnehage)|Annette Langedal Holme/Sogn og Fjordane fylkeskommune (2016)}}
[[Vereide krins]] i [[Skulehistorie i Gloppen|Gloppen kommune]] ligg på nordsida av Gloppefjorden. Vereide krins fekk det første skulehuset i Gloppen kommune i 1844.
[[Vereide krins]] i [[Skulehistorie i Gloppen|Gloppen kommune]] ligg på nordsida av Gloppefjorden. Krinsen var tidlegare kjend som '''Fastskulekrinsen''' og '''Ytre Nordstranda skuledistrikt'''. 
 
Namnet "Fastskulekrinsen" kom av at Vereide fekk det første skulehuset i Gloppen kommune i 1844, og dermed gjekk bort frå den gamle omgangsskuleordninga. Vereide skule vart lagd ned i 2009, som ein del av eit innsparingstiltak i Gloppen kommune. Krinsen vart då slege saman med [[Austrheim krins]]. Den nye krinsen er i dag kjend som '''Nordstranda skule'''.  


==Skulehus==
==Skulehus==
=== [[Føleide skule]] ===
=== [[Føleide skule]] ===
* Byggeår: 1844
* Byggeår: 1844
* Fungerte som skule:  
* Fungerte som skule: 1844-1864
* Anna bruksområde:
* Anna bruksområde: Huset hadde to høgder, kor dei borna som hadde lang veg kunne få nattlosji.<ref name=":0">''Soga om Gloppen og Breim''. Utg. Banken. no. 1979. {{nb.no|NBN:no-nb_digibok_2013101808032}}.</ref>
Pålegget om å etablerte fastskule møtte motstand i bygda på 1830- og 40-talet. Sokneprest Jørgen Meier Heffermehl sende søknad på vegne av skulekommisjonen til regjeringa om å få unntak frå lova som påla oppretting av fastskule. Heffermehl sjølv var ''for'' innføring av fastskular, noko han også passa på å få med i søknaden til regjeringa - som avslo han og påla oppretting av fastskule.<ref>Aaland, Jacob. ''Gloppen-Breimn kommunesoga''. Utg. [s.n.].  1943. {{nb.no|NBN:no-nb_digibok_2011102108087}}.</ref> <ref name=":0" />


=== [[Vereide skule (1864-1904)]] ===
=== [[Vereide skule (1864-1904)]] ===
* Byggeår: 1864
* Byggeår: 1864
* Fungerte som skule:  
* Fungerte som skule: 1864-1904
* Anna bruksområde:
* Anna bruksområde:


Linje 19: Linje 21:
* Anna bruksområde: Sidan skulen vart slått saman med Austreim i 2009, har bygget fungert som barnehage.
* Anna bruksområde: Sidan skulen vart slått saman med Austreim i 2009, har bygget fungert som barnehage.


==Anna bruksområde==
==== Fornminne ====
I dag husar bygget to barnehagar. Austrheim barnehage og Nordstranda barnehage.
Skulehuset ligg på Vereidesletta, kor vi også finn det største gravfeltet frå førhistorisk tid på Vestlandet. Då skulen skulle utvidast i 1990, oppdaga arkeologar at skulen var bygd inne på fornminneområdet.<ref>[https://leksikon.fylkesarkivet.no/article/f63ef7bb-5380-47e3-9028-127dace55318/ Kulturhistorisk leksikon: Vereidesletta]</ref> 
Dei arkeologiske funna har tid tider gjort det vanskeleg å få utførd utbetringar av skulen og skuleplassen. Til dømes vart det problem då foreldre hausten 2000 bygde ein akebakke på dugnad. Jordhaugen dekka ei fornminnegrav, og Riksantikvaren kom på banen med krav om at bakken skulle fjernast.<ref>''Firda 2004.12.28''. 20041228. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_firda_null_null_20041228_87_301_1}}.</ref><ref>''Fjordingen 2011.12.19''. 20111219. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_fjordingen_null_null_20111219_77_148_1}}.</ref>
Så seint som i 2008, eit år før krinsen vart lagt ned, var det lokalt ønske om å ruste opp uteområdet ved skulen. På grunn av plasseringa midt i fornminnefeltet, kunne ei utbetring medføre store kostnadar dersom det vart naudsynt med ei større arkeologisk utgraving i samband med ei utbetring.<ref>''Firda 2008.04.16''. 20080416. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_firda_null_null_20080416_91_88_1}}.</ref>
 
==Lærarar==
Stillinga som lærar i Vereide krins var lenge knytta til jobben som kyrkjesongar i Vereide kyrkje.
{| class="wikitable sortable"
|-
! Namn!!Fødd !!Skule!!Tilsett år!!Slutta år !!Utdanning frå
! Merknad
|-
|Jon Jonsen (Østreim) Hyenes ("Skule-Jo")||1805||Ytre Nordstranden, [[Gimmestad krins|Gimmestad]], Fastskulen (Vereide)||1829||1850|| ||Sjå [[Skulehistorie i Gloppen#Konflikten%20mellom%20%C2%ABSkule-Jo%C2%BB%20og%20sogneprest%20Heffermehl|Konflikten mellom «Skule-Jo» og sokneprest Heffermehl]].
|-
|Jørgen Petter Meldal<ref name=":7">Aaland, Jacob. ''Gloppen-Breimn kommunesoga''. Utg. [s.n.].  1943. {{nb.no|NBN:no-nb_digibok_2011102108087}}. Side 79-169.</ref>
|
|Fastskulekrinsen (Vereide)
|1850
|1852
|
|Truleg første læraren i Gloppen som kom "utanbygds".
|-
|Ole Josefson Hestenes
|1822
|[[Nesjane krins|Nesjane]], Vereide
|1838 (Nesjane), 1852 (Veriede)
|1890
|Prostprøve
|Ordførar i Gloppen i 1870-1883 og 1886-1893.
|-
|Johan Fredrik Hansson Skram
|1861
|Vereide
|1891
|1894
|[[Volda lærarskule]] 1880, [[Stord lærerskole]] 1887
|Hadde lærarstillingar i Selje, Jølster og Stord. Bror av lærar Hans Skram.
|-
|Hans Edvard Hansson Skram
|1856
|[[Sandane krins|Sandane]], [[Austrheim krins|Austrheim]], Vereide
|1891 (Sandane og Austrheim), 1894 (Vereide)
|
|[[Stord lærerskole]] 1882
|Bror av lærar Johan Skram. Kyrkesongar.
|-
|Ola Kr. Arnestad
|1877
|Vereide
|1917
|(tidl. 1943)
|[[Stord lærerskole]] 1903
|
|-
|Eli (født Vereide) Glomnes
|1884
|Småskulen Vereide og [[Austrheim krins|Austreim]] krinsar
|1916
|
|[[Stord lærerskole]] 1904
|
|-
|Sverre Skrivervik
|
|Vereide
|(seinast 1943)
|
|
|
|-
|Bergit Aasebø
|
|Vereide og [[Austrheim krins|Austreim]]
|(seinast 1948)
|
|
|
|-
|Alfr. Apalset
|
|Vereide
|(seinast 1954)
|
|
|
|-
|Kristen Kaale
|
|Vereide
|(seinast 1965)
|(tidl. 1972)
|
|
|-
|Aslaug Lillejord Moen
|
|Vereide
|(seinast 1964)
|
|
|
|}
 
==Skuledagen==
 
==Konflikten mellom «Skule-Jo» og sokneprest Heffermehl==
Jørgen Meier Heffermehl (1805 – 1879) var sokneprest i Gloppen frå 1843 til 1866. Heffermehl var også ordførar i periodane 1848-1851 og 1856-1865. Både som sokneprest og ordførar hadde han mykje med skulen å gjere i desse åra. Kring 1850 kom Heffermehl i konflikt med Jon Jonsen Hyenes (1805-1884), også kjend som «Skule-Jo». Skule-Jo vart først lærar for omgangsskulen i den ytre delen av Nordstranda skuledistrikt i 1829. Sidan var han mellom anna lærar og kyrkjesongar i [[Gimmestad krins|Gimmestad]] nokre år, før han vart lærar og kyrkjesongar i Fastskulekrinsen (Vereide krins).
 
Skule-Jo og mange av dei rundt han var [[Haugianisme|haugianarar]], og kom mot slutten av 1840-talet på kant med presten. Nokre meinte at Heffermehl pressa bøndene for pengar i form av avgiftar. Det vart også sagt at han hadde avvist dåpsbarn og folk som kom til nattverd. I valet 1850 vart Skule-Jo vald til valmann over Heffermehl, med 130 stemmar mot 3. Etter dette fekk Heffermehl fekk med seg prosten til å avsette Skule-Jo frå stillinga si som kyrkjesongar og lærar. Årsaka som vart oppgitt var eit tilhøve kor Skule-Jo hadde forstyrra ein auksjon, og ei sak kor han hadde skreve under på eit dokument med lærar Jakob Jakobsen Eimhjellen ("Skule-Jakob") sitt namn utan Eimhjellen si medvit. Bygdefolket var ikkje nøgde med framferda til Heffermehl, og sende ei klage på han til biskopen. Heffermehl gjekk på si side til motklage. Søksmålet mellom Skule-Jo og Heffermehl fekk mykje merksamd lokalt, og kyrkjesongaren såleis ry på seg som ein talsmann for bygdefolket. Saka gjekk heilt til Høgsterett, kor Heffermehl vann i 1858. Dette fekk store økonomiske konsekvensar for Skule-Jo, som vart dømd til å betale bot og kostnadar.<ref>Lothe, Anders A.. ''Striden millom sokneprest Jørgen Meier Heffermehl og Skule-Jo. Kjømeistarboka etter Skule-Jo''. Utg. Sogelaget.  1950. Digital versjon på [[Nettbiblioteket]].</ref>
 
Til å fylle posten vart Jørgen Petter Meldal tilsett som lærar og kyrkjesongar. Stillinga vart lyst ut i i bergensavisa Bergens Adressecontoirs Efterretninger<ref>''Bergens Adressecontoirs Efterretninger 1850.10.09''. 18501009. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_bergensadressecontoirsefterretninger_null_null_18501009_86_81_1}}</ref>, og Meldal kom dermed flyttande frå Luster for å ta stillinga. Bygdefolket, som hadde teke Skule-Jo si side i konflikta med Heffermehl, skal ha gitt han ei heller kald mottakelse. Han vart berre i Gloppen til 1852, då han reiste til Bergen.<ref name=":0" />
[[Fil:Ledig stilling som kyrkjesongar og lærar i Gloppen - Bergens Adressecontoirs Efterretninger 9.oktober 1850.PNG|alt=Avisutklipp: I Gloppens Præstegjeld ere Kirkesangerbestillingen og Lærerposten ved den faste Skole i Hovedsognet ledige. Kirkesangerens Indtægter antages at udgjøre omtrent 30 Spd. foruden Klokkergaarden, af gammel Skyld 1 B 12 Mk. Smør, og som Lærer ved den faste Skole nyder han for Tiden 12 Spd. Ansøgninger om Ansættelse i disse Bestillinger, hvortil ønskes en i Underviisningsvæsenet øvet Seminarist, stiles til Bergens Biskop, og indsendes inden 8 Uger fra Dato til undertegnede Sognepræst. Gloppen den 2den October 1850. Heffermehl.|miniatyr|570x570pk|Utlysinga av den ledige kyrkjesongar- og lærarposten etter Skule-Jo i Bergens Adressecontoirs Efterretninger den 9. oktober 1850. Teksten i utlysinga seier: "I Gloppens Præstegjeld ere Kirkesangerbestillingen og Lærerposten ved den faste Skole i Hovedsognet ledige. Kirkesangerens Indtægter antages at udgjøre omtrent 30 Spd. foruden Klokkergaarden, af gammel Skyld 1 Btt[Bismerpund] 12 Mk. Smør, og som Lærer ved den faste Skole nyder han for Tiden 12 Spd. Ansøgninger om Ansættelse i disse Bestillinger, hvortil ønskes en i Underviisningsvæsenet øvet Seminarist, stiles til Bergens Biskop, og indsendes inden 8 Uger fra Dato til undertegnede Sognepræst. Gloppen den 2den October 1850. Heffermehl."<ref>''Bergens Adressecontoirs Efterretninger 1850.10.09''. 18501009. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_bergensadressecontoirsefterretninger_null_null_18501009_86_81_1}}</ref>]]


==Foto==
==Foto==


 
==Fotnotar==
== Kjelder og litteratur ==
<references />
==Kjelder og litteratur==
===Prenta kjelder ===
===Prenta kjelder ===
* Sandal, Per (1978) Soga om Gloppen og Breim, band 1. Sandane.
*Sandal, Per (1978) Soga om Gloppen og Breim, band 1. Sandane.
* Sandal, Per (1979) Soga om Gloppen og Breim, band 2. Sandane.
*Sandal, Per (1979) Soga om Gloppen og Breim, band 2. Sandane.
* Femårsmeldingar om folkeskulen 1891-1895, 1896-1900 og 1901-1905
*Aaland, Jacob. ''Gloppen-Breimn kommunesoga''. Utg. [s.n.].  1943. {{nb.no|NBN:no-nb_digibok_2011102108087}}.
 
*Lothe, Anders A.. ''Striden millom sokneprest Jørgen Meier Heffermehl og Skule-Jo. Kjømeistarboka etter Skule-Jo''. Utg. Sogelaget.  1950. Digital versjon på [[Nettbiblioteket]].
*Avisa Firda
*Avisa Fjordingen
*Bergens Adressecontoirs Efterretninger
*Femårsmeldingar om folkeskulen 1891-1895, 1896-1900 og 1901-1905
*Skuleprotokoll for Vereide krins, 1964-1972
*Dagbok for Vereide krins og Austrheim krins, 1916-1966
* Dagbok for Vereide krins, 1906-1924
*Dagbok for Vereide og Andenes krins, 1893-1905 (1927)
*Dagsjournal for Vereide krins, 1863-1877
*Ekstrakt-protokoll for Fastskulen (Vereide krins), 1948-1862
*Skuleprotokoll for Vereide krins og Austrheim krins, 1941-1955, 1965-1970, 1976-1986
*Skuleprotokoll for Vereide krins, 1863-1885
*Skuleprotokoll for Vereide krins, 1886-1905
*Skuleprotokoll for Vereide krins, 1906-1921
*Skuleprotokoll for Vereide krins, 1964-1972
===Digitale kjelder===
===Digitale kjelder===
*[https://leksikon.fylkesarkivet.no/ Kulturhistorik leksikon]


=== Ikkje-prenta kjelder ===
===Ikkje-prenta kjelder===
 


[[Kategori:Skulehistorie i Sogn og Fjordane]]
[[Kategori:Skulehistorie i Sogn og Fjordane]]
[[Kategori: Gloppen kommune]]
[[Kategori:Gloppen kommune]]
[[Kategori:Skolebygninger]]
[[Kategori:Skolebygninger]]
[[Kategori:Skolekretser]]
{{artikkelkoord|61.809301|N|6.153412|E}}
{{artikkelkoord|61.809301|N|6.153412|E}}
{{nn}}
{{nn}}