«Kommandør Svend Foyn»
«Kommandør Svend Foyn» ble Norges største skip da hun i april 1883 ble kjøpt inn fra Nova Scotia, Canada av selskapet Union i Sandefjord for £ 6500.
Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa Norges Sjøfartstidende som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar 1890.
Norges største Seilskib.
Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid.
Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.
Mr. Lawrences Renonement ligeoverfor Vennerne hjalp intet, og han blev saaledes Eneeier med Undtagelse af 1/16-Part, der tilligemed Førerposten overtoges af Svigersønnen. Følgen var ogsaa, at han maatte sette hele sin Formue i dette ene Skib, hvilket blev staaende paa Stabelen i 1½ aar før det kom paa Vandet, og det fik da Navnet efter sin Bygmester og Eier.
Det er bygget af Gran, Pichpine og Birk, har en Drægtighed af 2458 Registertons, er 261 Fod langt, 48 Fod bredt og 29 Fod dybt. Høiden fra Kjøl til Kaltop er 205 Fod. Storraaens længde 91 Fod. Undermasterne 44 Tommer i Diameter og 11½ Fod i Omkreds. Skibets Seilareal er 6000 Meter Dug, altså 36000 kv. Fod.
"William D. Lawrence"s første Reise var plankelastet til Liverpool, paa denne Tur havde det en Besetning af 40 Mand ialt, foruden at være forsynet med Steam-Donkey til hjælp ved Ankerhivning osv. Selv gikk Mr. Lawrence med , uagtet han ikke var Sjømand, og saa urokkelig var hans Tiltro til det store Skib, at han lot det gaa uassureret, uagtet han - som før nævnt - havde sat hele sin Formue i det. Efter en lykkelig Ankomst til Liverpool blev der kobret og fik en engelsk Lloyd Klasse A 1 for 9 Aar.
Herfra tog den Kullast sydover og videre til Callao efter Guano, hvilken den bragte til Europa. Fragten for den sidste Last, ca. 4000 Tons androg til £17.000 eller over Kr. 300.000. Hertil kom, som tilkjendt af Retten for Oerliggedage under Lastningen en Godgjørelse af £ 11.000, eller ca. Kr. 200.000, der udbetaltes Rederiet efter Tilbagekomsten til Europa. Brutofortjenesten af denne ene last var altsaa ½ Mill. Kroner. Fartøiet var da omtrent optjent og Mr. Lawrence kunde reise hjem i tryg Bevisthed om, ikke at have forregnet sig.
Skibet fortsatte senere omtrent i samme Fart, og gjorde sin Eier til en formuende Mand. På sine Reiser var den jævnt heldig, med Undtagelse af den sidste 1881-82, som gik meget langsomt. Tildels herfor, Mr. Lawrence troede nemlig at dets Lykke havde vendt sig - dels ogsaa fordi Bygmesterens Søn og Svigersøn, begge vilde have det store Skib at føre, bestemte han sig til Salg.
Efter at Fartøiet havde henligget i London i længere Tid, uden at antageligt Bud var opnaaet, blev det i april 1883 kjøbt af det fornævnte Selskab «Union», (stiftet med en Kapiral af £ 7000) for en Kjøbesum af £ 6,500. Omkostninger, Klassifikation , Udstyr osv. androg til £2,000.
Skibet blev da indregistreret som norsk Eiendom under det meget betegnende Navn «Kommandør Svend Foyn» og optoges i norsk Veritas under Klasse A 2* for 3 Aar. Bæreevne 2 N.
«Kommandør Svend Foyn» overtoges da, og føres endnu af Kapt. Johan Bryde, dengang interesseret i Fartøiet for 1/16, nu for omtr. ¼.
Hr. Bryde, der tidligere havde ført Skib «Dagmar» af Sandefjord, var da ikke fuldt 24 Aar gammel.
Skibets tvende første Reiser under norsk Flag var mellom Quebec og London, hvilke Ture gjordes paa 5½ Maaned. Skibet betalteda som Gjæld stor 1,500 pund, og blev der dessuden udbetalt til Rederne 24 %. - Fragten for disse to reiser var 65 Sh. pr. Stdr.; Skibet lastede 1,100 Standards.
Dette første Aar førte det et Mandskap paa 32 Man, et Antak, der dengang ansaaes nødvendig, men som nu er reduceret til 24.
Efter disse to Ture oplagdes Fartøiet i London til Vaaren 1884, og gjorde da igjen en Tur til Quebec med Fragt 58/9 pr. Stdr.
Som en Følge af Fragternes Nedgang anlagdes den derfor i Oljefarten mellem New-York Europa og indtog af denne Last 20,000 betalbare Fade til Fragt 2-2/3 d. pr. B. r. f.oil førtes den i denne Fart med Jævnt Held og indbragte sine Redere 20 á 25 %, indtil den i 1888, da Kulfragterne gik op, sattes i Fart med Kul fra Eegland til Rio elle Montevideo og tilbage via New-York med Olje til Europa. I 1886 fornyedes Klassen for 3 Aar.
Fra disse Reiser kunde Skibet i 1888 uddele 50 % og i 1889 vil endog Overskuddet andrage til 65 %.
Selvfølgelig er Rederiet fornøiet med denne Spekulation og færdig til at gjøre den om igjen.
Sistleden November blev dets Klasse i Antwerpen fornyet og da Rederiet bestemte sig til at koste paa Skibet en Del, forlængedes Fornyelsen for 4 Aar.
Ved denne Reparation fikk «Kommandør Svend Foyn» nye Skjærgange, Drivning, Kobring, ny Krydsmast osv. og er nu atter klar til at pløie Atlanteren.
At «Kommandør Svend Foyn» trods sine svære Dimensioner er et fordelaktigt bygget Skib, kan ogsaa sees deraf, at det kan skifte i Dock med alt oppe uden Ballast, at det kan tauge med 300 Tons og seile med 400 Tons Ballast paa et Dypgaaende af 14 Fod. Trælastet stikker Skibet kun 22 Fod, oljelastet 24 Fod og kullastnt 26½ Fod. Det er velseilende, kullastet indtil 12 og ballestet 13 Knob.
Som en Sjeldenhed kan vi tilføie, at Donkeymanden George Staphles har staaet ombord i Skibet hele Tiden siden dets første Tur og regner «Kommandør Svend Foyn» som sit Hjem, noget han nemlig i længere Tid har manglet paa Landgjorden.
«Kommandør Svend Foyn» har havt mange heldige Reiser, saaledes engang fra New-York til den passerede Lizard 13 Døgn, do. fra Montevideo til New-York 36 døgn. For Skibet saavelsom for Bladet er det at ønske, at det i mange Aar kan give anledning til, at dets heldige Afgang og Ankomst raporteres i Norges Sjøfartstidende.»
Så langt Norges Sjøfartstidende.
Et stort og staselig skip
På nettstedet skipshistorie.net/Sandefjord ser vi at selskapet Union som kjøpte skipet til Norge og Sandefjord, var styrt av Johan M. Bryde, Sandefjord. Skipets kallesignal var NGDC. Der oppgis kjøpesummen i amerikanske dollar: $140.848,-. Skipets fører (kaptein) var rederens sønn; Johan Bryde.
I 1888 ble Interesseselskapet Union og skipet solgt til Chr. Christensen, Framnæs.
Den 12 august 1889 lå skipsfører Johan Bryde med «Kommandør Svend Foyn» i New York. Da fikk han besøk av skipsfører L. Johannessen på barken «Ariadne» av Tønsberg. Resultetet av dette møtet ble at 14 norske skipsførere kom sammen til et møte i Brooklyn 20 august 1889, og Norsk Skibsførerforening ble stiftet.
I 1891 ble Interesseselskapet Union og skip overtatt av Johan Bryde, Sandefjord. Nå ble en bror av Johan:G. M. Bryde skipets fører.
Forlis
I november 1897 mistet hun riggen ved Goodwin Sands under en reise fra Dalbouise til London med trelast. Hun ble reddet inn til Gravesend. Året etter ble hun tauet til London, hvor hun senere ble kondemnert. Solgt til et fransk firma for £1.500. Benyttet som kull-lekter i Dakar, Senegal. Senere, da det viste seg å ikke være lønnsomt, ble hun slept med retning for Madeira, men sank underveis.
Kilder
- «Skib «Kommandør Svend Foyn», Norges største Seilskib» i Norges Sjøfartstidende 01. januar 1890.
- https://skipshistorie.net/Sandefjord/SFJ002ThorDahl/Tekster/SFJ00218880100000%20KOMMANDOR%20SVEND%20FOYN.htm