Kjeldearkiv:Forslag til skolevæsenets ordning paa søndmør 1742

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Forslag til skolevæsenets ordning paa søndmør 1742 blei utarbeidd av Nicolay Astrup amtmann i Romsdal og Hans Jacob Hiort prost i Sunnmøre prosti. Statsarkivar Just Bing har skrive av forslaget og avskrifta blei publisert i Tidsskrift for Søndmør historiske forening vol. 1, Ålesund 1910. Derfor er det truleg at originalen er i arkivet Bjørgvin biskop (SAB-A-5601 - Bjørgvin biskop). Torstein Hoel, presten i Norddal prestegjeld, hadde året før utforma eit tilsvarande forslag, Om skolevæsenets ordning i Norddalens prestegjeld for Norddal prestegjeld

Teksten under er OCR-lest fra Tidsskrift for Sunnmøre historiske lag. Den vil derfor innehalde enkelte OCR-feil

Litteratur

Avskrift

FORSLAG TIL SKOLEVÆSENETS ORDNING PAA SØNDMØR
utarbeidet 1742 av foged og konstitueret amtmand
NICOLAY ASTRUP
og sogneprest i Ørskog og provst i Søndmør provsti
HANS JACOB HIORT.

Efter kongelig allernaadigst anordning af 5te may 1741 dens 2den artic. haver vi committerede Nicolay Astrup Kongel. Mayts foget over Sundmurs fogderie og Constiueret amtmand sammesteds, og Hans Jacob Hiort, sognepræst til Ørschoug Kald og Provst over Sundmørs Provstie berammet en samling til det aller-naadigste befalede Skole Holds stiftelse efter at jeg Hans Jacob Hiort baade i mit eget kald har handlet med almuen derom og ved breve opmuntret det øvrige presteskab dertil, men formedelst almuens uvillighed og ustadighed paa de fleste stæder, ikke endnu er kommen til en ønskelig effect, derfor har jeg efter conference med den constituerede amtmand indvarslet enhver Præst med 4re mænd at møde for amtmanden og mig, nemlig de Præstegjæld i Nordlotten d. 19de September paa Sørnæs i Borgens Skibbrede og de i Sørlotten d. 21de ejusdem paa Brandal i Ulfstens Skibbrede indeværende Aar 1742 til at forfatte en efterretlig beskreven Forretning til Skole Holdets Stiftelse i dette Provstie, hvilleet efter den allernaadigste skole Forordning, Instruction og Placat bør indrettes og vedligeholdes.

Da befinder vi at ungdommen formedelst dette Lands Situation maae undervises af omgaaende Skolemestere, hvilke hver i sit distrikt jevnligen bør holde Skole, men efter Landets Beskaffenhed maae cessere i Sommer og Høstvinnens Tid, da Almuen er udi Marken til Høe- og Korn-Biæring, imidlertid bør de dog hver Helligaftener samle hver Bygdelavs Børn i visse Huuse til Øvelse i deris Christendom og overhørelse i Catachismi Kundskab; For saadant Skolehold er det nytteligt, at de nyder en vis aarlig Løn, uden nogen videre accidence for Bønder-Børns Lærdom og holder vi for billigt, at hver Skoleholder bør lønnes med 12 rdr. som aarlig til Michaelis Tiid af de anordnede Casserere maa indsamles og dennem leveres. Imedens de med omgang i Bøgderne opvarter Skoleholdet bør de hos Bønderne, som har Raad og Evne indtages ved omvexling til Kosterhold, enten de har Børn eller ikke, i det mindste een Uge hos hver af gangen, som det for skolen og de unge, som skal informeres kand blive beleiligst, idet præsten af Prædikestolen tillyser, hvad Tiid og Stæd i B.øygdelavet Skolen skal holdes, og hvad ungdom dertil skal møde, hvilken tillysning Almuen bør lyde og efterleve under den straf, som Forordningen i den 17de articul dicterer, saa at hele Sognets Ungdom kan ved Skoleholdernes Omgang aarlig, i det mindste 3 maaneder blive underviiste.

Til skolemesternes Løn, sampt fattige Børns Fornødenhed i Skolen bør erlægges det den allernaadigste Skole Forordning befaler i den 32 Articul om Collecter og Mulcter, i den 33 Artic. om ugifte Personer af Bondestand, som ere over 15 Aar, enten de tiener eller ikke, Soldatere saavelsom andre, at enhver Karl, som kand fortiene fuld Løn, bør give 6 skill. og een ringere Dræng 4 skiil. og hver Pige 4 skill. Alle andre som ey ere Bønder, biir taxeret efter deris Nærings og Brugs Beskaffenhed, saa og Præster og Kierke-Eyere, som herefter hos hvert Sogn skal specificeres; Alle Plads-Huusmænd skal give hver 6 skill. men en gade Huusmand 4 skill., saa at ingen udi Sognet, uden Almisse Lemmer, maa undtages fra denne aarlige Contribution til det salutaire Skoleverks Vedligeholdelse, og efter den 34 artic. bør lægges til ethvert Prestegjelds Skole Casse, den i de allernaadigste udstedte Kierke Skiøder ansatte Taxt for Voxlys; Men i de mørkeste Vinterdage behøves Lys paa Alteret til det Hellige Sakraments Uddelelse, hvorfore vi har tillagt Borgens Kierke, hvor den største Almue findes 2 rdr., alle andre Kierker her i Provstiet hver 1 rdr., de øvrige Lyse Penge henlægges til Skolen; Denne fornødne Forandring henstiller vi allerunderdanigst til Hans Kongl. Mayts. allernaadigste Approbation.

Saa vidt dette ovenmelte ikke kand tilstrække, maa lignes paa hvert Præstegiælds Bønder en aarlig Afgift til Skolecassen at erlægge, og finder vi med Mandtallets overslag, at enhver Bonde i dette Provstie bør betale til Skolen 6 skill. for aaret paa den con-dition som herefter skal anføres. Paa denne foreskrevne Maade foretog vi os et hvert Kald især og herhos beskrives Skolemesternes Tal og deres Skole distrikt samt hvad særdeles maa anmærkes.

1. Borgens Kald har 540 Jordbrugende Bønder og 159 Huus-mænd, foruden endel Huusmænd, som ere uformuende; i dette Kald behøves 5 omgaaende Skole-Holdere: Den første skal have Emlems Bøygden, Blindems Bøygden og Sulen paa begge sider; Den anden Rødsæt Bøygden, Aase Bøygden, Nørvøen, Hessen, Gudøen, Alnæs; Den tredie Giedscheøen, Walderhaug, Gamlemsundet, Gryttestranden og Hellingsøen; Den fierde Watne An-nex; Den femte Schøye Annex; Naar disse 5 Skoleholdere har faaet deris tilstaaende Løn, som ovenmeldt er, af Skole Cassen, da lægges det overskydende til de adjunctos, som kand behøves formedelst Districternes vidtløftighed, og maa præpareres til at succedere Skolemesterne. Disforude.n findes i dette Præstegield mange fattige Børn, for hvilke Sognepræsten Velærværdige Hr. Augustinus Meldal har lovet at bygge et Huus, hvor 12 Børn af gangen kand informeres, men til Huusets Vedligeholdelse samt Skolemesterens Løn og Kost, og Børnenes underholdning og Bøger, imedens de ere i Skolen, maa henlægges det i Skole-Forordningen i 32 articul tilholdte om frivillige Gaver, Collecter paa Fastelavns Søndag og Michels Dag, Tavle-Penge ved accidentielle forretninger, FattigBøsser ved Samquemme og i Tingstuer, samt smaa mulcter. Saa og legges dertil Renten af amtmand Soelgaards legato 25 rdr., Renten af Albert Ulrichs Legato 3 rdr. 3 mrk., Sognepræstens Contingent 2 rdr., Kirke Eyerens for Borgen Kirke 3 mrk., for Schøye Annex 1 mrk. 8 skill., forWatne Annex 1 mrk. 8 skill., det overskydende af Voxlys-Pengene for hele Kaldet; Og eftersom i dette Sogn boer en stor deel formuende Folk, ikke allene af Øvrigheds Personer, men og af de saa kaldede Borgere og Negotianter, som for vid-løftigheds skyld her ikke kand antegnes, saa er med Sogne Præsten aftalt, at en Collect Bog skal indrettes, i hvilken enhver antegner sig, hvad han til Skole-Huuset aarlig vil Contribuere; Til bemelte Skole bliver Sogne Præsten Casserer under Provstens inspection. Altsaa nyder de 5 omgaaende Skoleholdere i Borgens Kald allene af Jordbrugende Bønder, ugifte Personer og Huusmænd efter ovenmelte Taxt som vi har overslaaet at blive tilstrækkelig for dem og behøvende Adjunctis.

2. Harams og Roalds Kald har 142 Jordemænd, 20 Plads Huusmænd og 16 Gade Huusmænd; i dette Kald behøves 2de om-gaaende Skoleholdere. Den- ene skal have Haramsøen, Flemsøen, Fiertoftens Capel, Hansgaarden, Syndeland, Alvestad og Myren; Den anden Wigeren, Lefsøen, Leuchen, Schielten, Horlen og Hiidre til Skole-District. Til Lønningen anlegges den ansatte Taxt af Jordemænd, Huusmænd og ungdommen, det overskydende af Voxlys-Pengene efterat 2 rdr. til 2de Kierkers fornødenhed er af-dragen, Præstens ' Contingent 1 rdr, 3 mrk., Kirke-Eyeren for Harams Kirke 2 mrk., for Roalds Kirke 1 mrk. 8 skill.

3. Ørschoug Kald har 480 Jordbrugende mænd, men faa og uvisse Huusmænd, i dette Kald behøves 5 omgaaende Skoleholdere: Den første skal have de Gaarder som ligger paa den Nordre Side af Fiorden, neml. i Ørschoug Sogn fra Visæt til Tysse og Lang-Schibs øen inclusive. Den anden paa den søre Side af Fiorden, neml. Ramstaddalen, Søeviigdalen i bem.te Sogn og Grebstadalen til Vigeelven i Søchelvens Annex. Den tredie fra Wiige-Elven det øvrige i bemelte Annex, neml. begge Strænderne, Veldedalen og Hundeviigen; Imellem den Fierde og Femte deeles Strandens og Stordalens Annexer, saaledes at hver informerer paa sin Side af Fiorden. Alt saa har hver Skoleholder i Ørschoug Kald nesten ligemange Bosiddende i sit Skole District.

Til deris Løn bør Contribueres af Almuen og ungdommen, som før er melt og af Voxlys-Pengene efter at 4 rdr. til 4re Kierkers fornødenhed i de korteste Dage er afdragen, de overskydende 12 Rdr., Præsten giver 2 rdr., Kirke-Eyerne for Ørschoug Kirke, som er et lidet Sogn 1 mrk. 8 skill., for Søchelvens Annex 1 mrk. 8 skill., for Strandens Annex 1 mrk. '8 skill., for Stordalens - Annex som er det mindste Sogn 1 mrk. De som ere over Bondestanden for sig og sin Familie: Christopher Abelsæt 2 mrk. Cornelius Sehusen 1 mrk. Peder Poulsen paa Søholt 8 skill. Lensmand Lauritz Leth 1 mrk. Peder Widdal i Holmen 1 mrk.; De faa gade Huusmænd, som formaar det, hver 4 skilling aarlig at - erlegge.

4. Nordalens Kald har 320 Jordbrugende mænd, foruden nogle faa Gade Husmænd; Der behøves 4re ' omgaaende Skoleholdere: Dem første skal have Valdalen og Selborschar-Bygden; Den anden Tafiorden, Dalsbygden og Eydsdalen; Den tredie Sundelvens Bygden og Langedalen; Den fierde Strænderne i Sundelven og Gieranger Capel til Skole District. For at vedligeholde dette Skolehold, som i Lønningen beløber sig til 48 rdr. bør Con-tribueres af de unge og ugifte efter Forordningens allernaadigste Bydende, af hver Jordebrugende mand 6 skill., af de faa Gade Huusmænd, som der findes, hver 4 skill., af Voxlys Pengene, efter at 1 rdr. til Nordals Kirke, 4 mrk. til Sundelvens Annex, og 4 mrk. til Gieranger Capel er henlagt. De øvrige 5 rdr. 2 mrk. lægges til Skolen; Af Præsten 1 rdr. 3 mrk., af Kirke-Eyerne for Nordals Kirke 2 mrk., for Sundelvens Annex 1 mrk. 8 skill., for Gieranger Capel 1 mrk., nok af disse conditionerede Hans Jørgen Reutz paa Rellingen 1 mrk. 8 skill., Peder Ytredal, som bruger Handel, 1 mrk., Lensmand Peder Hellesylt 1 mrk., Peder Maroch, som bruger Handel, 1 mrk. danske.

5. Jørenfiordens Kald har 170 jordbrugende mænd, Der behøves een Skoleholder som skal have 12 rdr. og formedelst Sognets vidløftighed en Adjunctus, som bør lønnes med 6 rdr. Til dette Skolehold, bør erlegges af unge og ugifte, som ere over 15 aar efter Forordningens Paabud, og af hver Jordebrugende 6 skill., hvorudi de formuen.de bør komme de fattige tilhielp. Af Voxlys-Pengene lægges til Kirkens Fornødenhed 1 rdr., de øvrige til Skolen. Præsten bør give 1 rdr., Kirke-Eyeren 1 mrk. 8 skill. Lensmanden 1 mrk. og de Gade Huusmænd som formaar det, hver 4 skilling.

6. Herrøe Kald har 300 Jordbrugende mænd foruden nogle Huusmænd, og som der i dette Kald er 3 Kirker, saa er aftalt, at der skal være 3 Skoleholdere: Een i Herrøe Sogn, som har 98 mænd, een i Sandsøe Sogn, som har 136 mænd, og een i Rødve Sogn som har 66 mænd og eftersom denne sidste har det mindste mandskab, saa bør hånd komme Skoleholderen i Sandsøe Sogn til hjelp. Til Skolelønnen 36 rdr. bør Contribueres af Almuen, ungdommen og Huusmændene, som foreskrevet er, det øvrige af Voxlys-Pengene, efterat 3 rdr. disse 3 Kirkers fornødenhed er tillagt, af Præsten 1 rdr. 3 mrk., af Kirke Eyerne for Herrøe Kirke 3 mrk., for Sandsøe Kirke 1 mrk. 8 skill. For Rødve Kirke 1 mrk. 8 skill., nok af disse Handelbrugende: Ole Kielsund 1 mrk. Ove Nagel 1 mrk. Daniel Sandshavn 2 mrk. Peder Jensberg i Hochsholm 2 mrk.

7. Dimmesunds Kald har 250 Jordbrugende mænd og een-deel Huusmænd, og det er besluttet i dette Kald, som bestaar af 2 Kirke-Sogner skal være 2 Skoleholdere, Een i Ulsteens Sogn, som har 90 mand, og een i Hareids Sogn, som har 160 mand, men efter di Hareids Sogn er vidløftigt, saa maa der og være en Ad-junctus som bor nyde half Skoleholders Løn. Til dette Skolehold, som i Lønninger beløber til 30 rdr. bør hver Bonde give 6 skill. og hver Huusmand, som formaar det, ligesaa, og en ringere 4 skill. Enhver ugift mands og Kvindes Person efter Forordningens Aller-naadigste Befaling saa og den ansatte Taxt for Voxlys, undtagen 2 rdr. til Lysehold paa de mørkeste Dage, i disse 2de Kirker. Præsten bør give 1 rdr., Kirke-Eyeren for Hareids Kirke 2 mrk., for Ulstens Kirke 1 mrk. 8 skill. samt disse Handelsbrugende: Ole Yttre Brandal 2 mrk., Hans Indre Brandal 2 mrk., Lensmanden i Ulstensviig 1 mrk. 8 skill., Støreher Hocheshavn 1 mrk. 8 skill.

8. Woldens Kald har 480 Jorbrugende tnænd, men faa og uvisse Huusmænd, der behøves 5 omgaaende Skoleholdere: Den ene fra Bierchenæs til Ombersæt, Den anden fra Ombersæt til Strømme, den 3die fra Strømme til Welsviigen, den fierde fra Riaa-næs til Moene, Den Femte fra Moene til Stenes. Til dette Skoleholds Belønning som er 60 rdr. bør lægges af unge og ugifte efter Forordningens Allernaadigste Bydende, af Jordemænd og Huusmænd efter Forordningens Taxering Voxlyse Pengene efter Skiødernes Formeld, undtagen 2 rdr. til de 2de Kirkers fornødenhed, af Præsten 2 rdr., af Kirke-Eyerne for Woldens Kirke 3 mrk., for Ørstens Annex 1 mrk. 8 skill. saa og af disse conditionerede: Fendrich Siver Høystol 4 mrk. Lensmand Madz Røsæt 2 mrk., Frans Røsæt 2 mrk. Lensmand Ole Ørstenviig 2 mrk., Lieutnant Arne Møchel-bust 1 mrk. 8 skill.

9. Wandelvens Kald har 214 Jordemænd og nogle faa Huusmænd. I dette Kald som bestaar af 2de Kirke Sogne behøves 2 omgaaende Skoleholdere, en i hvert Sogn. Til Skole Lønnen, som er tilsammen 24 rdr. bør Contribueres af hver Bonde 6 skill. og af hver af de ringe Huusmænd 4 skill. Af Drenger og Piger efter Skole Forordningens foreskrevne Taxt, Voxlys-Pengene efter Kirke-skiødernes formeld, hvoraf 2 rdr. til Lysehold i de mørkeste Dage ved Alterens Sacramentes Betiening i disse 2de Kirker behøves; det øvrige lægges til Skole Cassen. Saa, bør og Præsten give 1 rdr., Kirke Eyerne for Wandelven Kirke 2 mrk. og for Søfde Annex 1 mark 8 skill. til Skoleholdet.

Skulde nogen Conditioneret, som er uden for Bondestanden, i. disse formelte Præstegield findes, som her ikke er opnævnt, eller herefter kand tilkomme, da bør saadanne Contribuere Til dette nyttige Skoleverk efter sin tilstand og vilkaar det vedkommende Præster har at observere. Overalt maa i hver Skole District anordnes en god og vederheftig Mand til Casserer, som skal indsamle ikke allene af ungdommen og Almuen, mens og af Kirke Eyerne, samt Præster og andre vedkommende det som her oven er Taxeret og aarlig ved hver Michaelis Tiid aflægge Regnskab for Sogne Præsten og hans medhjelpere. Men eftersom bemelte Casserere ikke kand uden Kongel. Bevilling tillægges noget af Skole-Cassen for deris umage, saa finder vi for ret og billigt, at det bør i hvert Præstegjæld til Lettelse for dem fastsættes det vedkommende ungdom og Almue bør efter Indvarsling til en vis tid, som Præsten paalyser møde hos Cassereren med sine Penge til Skolen at betale, saa bør og Præsten og Kirke Eyerne samt andre distingverte Folk i Sognet ved første givne leilighed inden Michaelis Tiid levere ham sin Contingent, men hos de resterende har Cassereren frihed efter den Kongel. Placats 4de Artic. at udpante dem, som deris andeel i rette Tid ey betaler, da hånd kand søge erstatning for sin møye hos den skyldige. Naar saa ind Casseringen er skeet da betales deraf den accorderede Skole-Løn, samt fattige Børns Bøger og Kosterhold, imedens de ere i Skolen, om nogle saadanne i Sognet findes. Hvad som overskyder, skal blive i Cassererens Giemme under Præstens tilsyn, indtil Aar efter andet saa meget kand være i Behold, at Skole Lønnen deraf kand betales, da Almuen for det Aar kand forskaanes, men alt hvad Skole Forordningen i 32, 33 og 34 Articler expresse befaler, bør aarlig erlægges. Til dis bedre Rigtighed maa hver Casserer have en Bog paa indtægt og udgift samt Beholdningen, og Sogne-Præsten bør holde en General Skole-Cassa Bog over Præstegieldet, som maa komme over-eens med Cassererens Bøger, paa det deraf kand sees, at hvad Meenigheden Contribuere til deris Børns underviisning bliver og rettelig dertil anvendt.

Saaledes som ovenskrevet er at være forrettet bevidner vi med vore Hænder og Signeter. Anni Diebus et Locis ut superius.

N. Astrup. H. J. Hiort.
(L. S.) (L. S.)

Forestaaende af Kongel. Mayl.ts Foged over Sundmørs Fogderie og Constitueret Amtmand sammesteds Nicolay Astrup samt Provsten over Sundmørs Provstie og Sogne Præst til Ørschoug Kald Hr. Hans Jacob Hiort, efter foregaaende Samling og Conference med enhver Præst i Provstiet, saa vidt enhvers Præstegield kunde vedkomme, og 4re Dannemænd af hvert Præstegield forfattede, underskrevne og forseglede Forretning over Skole-Væsenets Vedbørlige Indrettelse udi det hele Sundmors Provstie i Allunderdanigst følge af Deris Kongel. May.ts sidste udgangne Allernaadigste Forordning af 5te May 1741, bliver, som i alle maader vel grundet og vel overveyet, hermed Paa hans Exellences Hr. Stiftbefalingsmandens og egne Vegne fulkommelig approberet og Confirmeret, saa at den stedse og for efterkommende tid skal være og blive en bestandig Regel og Rettesnor for Skole Væsenet udi meer-bemeldte Sundmors Provstie.

Thi bør nu værende og efterkommende Provst og Sogne Præster have nøye indseende at dette saa Gudelige og høyst-nødvendige Verk fremdeelis tilbørligen bliver istandsæt og bestandig vedligeholdet uden mindste forrykkelse alt efter foranførte Forretnings indhold og formeld, Pengene af de udnævnte Forstandere aarligen rigtig ind Casserede, Skoleholderne deris fortiente Løn rigtig betalt, med videre Skole-Væsenet vedkommende, Skole-Cassen bestandig Conserveret og saavidt, mueligt er formeret, saa og ungdommen især de fattige Børn udi deris Christendoms Kundskab med videre forsvarligen underviiste og oplærte, saaledes som enhver vedkommende for Gud og den Høie Øvrighed agter at forsvare, hvortil den Grundgode Gud forleene Naade, Lykke og Velsignelse!

Bergens Bispegaard d. 17 November At. 1742.

Efter Kongl. Allernaadigste Befaling paa Hans Exellences Hr. Stiftsbefalingsmandens og Egne Vegne.

O. Bornemann.

Hentet fra «https://lokalhistoriewiki.no/index.php?title=Kjeldearkiv:Forslag_til_skolevæsenets_ordning_paa_søndmør_1742&oldid=2668386»