Kjeldearkiv:Lesjabrev JJ 1904-06-19
Brev fra Jakob Jøraandstad. 19. juni 1904.
Til min kjære søn Lars.
For at du ikke skal tenke at jeg er aldeles bortkommet, saa maa jeg skrive nogle ord til dig, og fortelle lidt om jemme. Det er ikke nu som i forrige dage, thi da vare vi mange, men nu er vi blot 4 mennesker i Jøraandstad. Vi ere bra friske, og lever bra. Influensa har været noget til hinder for friskheden og triveligheden, men ogsaa til hinder for arbeidsdrivten. Jeg kan ikke sige andet en det at influensaen har været meget mild i forhold til hvad den har været paa de fleste steder her i bygden, thi vi har hørt at 3 og 4 har ligget til sengs paa en gang. Disse har ogsaa til dels været meget medtagne.
Det er nu forbi med vaaronnen og vi ere komme til vatnaonnen. Ageren og engemarken vor er ganske bra. Vi har havt tørt veir, kolde dage og netter. Ageren og til dels poteten har her taget skade av kulden, men ikke vaar markeng. Ageren er meget daarlig her paa mange steder til at det lider saa langt paa sommeren. Man har nu holdt paa med tømmerfløytingen som nu er slut her, men tømmeret er ikke kommet lenger enn til sydover til Torhol bro og saa videre. Syver Riisløkken var hos os i aften og han har været med i arbeidet i dag og har havt 3 kroner om dagen, men nu vilde han slutte fordi at vandet blev saa kaldt da de naade Loravandet at han ikke kunde taale det for longene. Sidste dagen han var med drog de stokker i sandet og til og med havde de 2 heste for at kjøre tømmeret fordi vandet var for lidet og dersom her ikke kommer regn før tømmeret lige over sommeren.
Jeg skal hilse fra S.R. og han roste vor god du var at være med. Han fortalte om noget […] at han fik engang ¼ tobak, det har han aldrig faat hos nogen. Ja, alle i Amerika og her taler om dig med høyaktelse, saa at det er rart at undres over. […] kan faa en saadan omtale og eftermele – det synes jeg er noget stort. Det samme gjelder ogsaa dine brødre – J. & O. her. De største skatte som vi har havt her er vegen fra oss, og vor mange tunge savn vi har havt siden deres tid. Ja, jeg kunde ønske og sige: O i alle bortdragne traner og svaler, ville i ikke vende tilbage igjen, om kun for en liden stund – til det første hjem og de tilbakeblevne der. Faafengt maa det vel være at vente noget saadant for mig.
Dog har jeg høstet meget godt fra eder siden hin tid og lever I og det gaar eder vel, saa kan jeg vel ogsaa nyde den opplivende glede at høste mer. Din moder ligger nu paa sengen og prater og skal sige dig for brevet du skrev til hende saa mange tak og for det gode indhold. Ak, vor sort og forkuet tilværelsen er nu her. Lesje – dette er ikke overdrevne udtrykk. Jeg skulde ønske om der var nogen av eder som kunde have anledning til at sende os lidt til onnetiden, vi har havt det smaat for penger nu en tid. Jeg maa vel slutte med dette, det blir nesten ikke vært at leses. Haanden vil ikke lyde commando og indholdet la la paa fransk - betyder – saa som saa. Lever nu vel. Jeg er glad for vær gang jeg hører at ingen ulykke har rammet eder, thi jeg frygter for at indeværende sommer vil komme med mange ulykker. Jakob Jøraandstad.