Kjeldearkiv:Minner fra Søndre Hellerud

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Minner fra Søndre Hellerud

Etter julen, er det ”striskjorte og havrelefse”. Det er Louisa Susanne Nicoline Jensenius, barnebarn av oberst Rode som forteller fra sin barndom på Hellerud. Hun var født i 1830 og begivenhetene har funnet sted mens hun var en liten pike.

Naar Jul og Nytaar var over, begyndte en ensformig Vintertid som i mine tanker forekom omtrent uenderlig. Den ledsagedes de første Maaneder af Tærskningen paa Laaven med de dumpe Slag af Pleilerne, som Husmændene tærsket med fra det blev lyst til den korte Dag var til ende. Derfor havde de 8 Skilling pr. Dag, og skyndte sig visst ikke. Nu begyndte ogsaa den regelmessige Spiseseddel.


MANDAG: Bygmels Tvarevelling. Hvedemelet blev kjøbt og derfor altid sparet paa, jeg troer saagar, der bagtes Bygmels-Fattigmand til Folkene til Jul. Til Eftermad, Saltpølse med smeltet Smør og Poteter. I Slaktningen blev det stoppet en Masse Blodpølser og nedsaltet i Butter til hele Vinteren. De der skulde bruges, vandedes fra Aftenen.


TIRSDAG: Salt Makrelsuppe med Fisken til uden Sauce, Naar det om Sommeren ryktedes at Makrellen kom i store Baade hver Aften frisk til Bækkelaget, blev Lars sendt med Blakken og Arbeidskjærre derned og kjøbte Hundrede Makrel til ca. 3 Mark Hundrede, altsaa ikke engang 3 øre pr. Stykke. Hjemme blev husmandskonerne hentet og de og Pigerne renskede hele Natten Makrellen og saltede den ned i briskbagte Butter til hele Vinteren. Om Morgenen sattes en Fleskeknoge over Ilden med Helegryn, Rødder og Purre. Mod Middag kogtes Fisken af og Suppen siledes opi Grynsuppen, der nu var jævn.


ONSDAG: Sødsuppe kogt af halve Byggryn og tillavet med Blaabær syltet i Edikke, og Puddersukker. Jeg kan ikke forstå, at disse simple Blaabær kjøbtes til dette Brug, naar vi havde Haven fuld af bedre Bær, der sjælden ble benyttet, men saa var det nu, og jeg har mange Gange lavet den Suppe med det bestemte Antal Blaabær og Sukker. Efterretten var længe Grise- og den saakaldte Persesylte med Poteter paa kolde Tallærkener til Suppen. Naar Sylterne slap op, var det gjerne Klipfisk.


TORSDAG: Kjødmadsdagen. Enten Kjødgryn med Kjød og Flesk samt Kaalrod, eller gule Erter og Selleri- og Persillerødder. Om alt var tarveligt, var alt saa velstelt og derfor velsmakende. Rødder og Purre stod plantet i flade Binger friske og til dels grønne hele vinteren.


FREDAG: Byggryns Velling og Labeskoves.


LØRDAG: Øllebrød, det vi undertiden kaldte Brødøllebrød, hvis dertil var samlet nok Skalker og Skorper af det grove Brød, og til dette fik vi saa Fløde, efterpaa Bygmelslapper med Puddersukker. SØNDAG: I Regelen fersk Suppe med Kjød og Pebberrodsauce.

Gul makrell

Til Aftens spistes regelmæssig om Vinteren de 3 Dage: Mandag, Onsdag og Fredag Poteter, der kom ind med Skallene paa, og Sauce lavet af vand, Smør og Hvedemel. De 3 andre Dage: Bygmelsgrød med god Melk. Kl. 8 omtrent stak Ingeborg Hodet ind af Døren med: ”Grautevandet Koker” de 3 Aftener, de andre 3: ”Saucevandet koger”, og da skulde Ugehavende ud at stelle, og jeg med naturligvis. Naar grøden var jævnet til Velling, blev Kattefadet øst halvfuld deraf, hvorpaa den fyldtes med Melk, og ind styrtede Kattene: Mette, Guldpus, Truls og Madam Paatræng, hvilken sidste var kommen fra Lambertsæter, og vi kunde ikke blive den kvit. Naar vaaren kom, kan jeg godt huske, Mama sagde: ”Ak, hvor deilig, nu er der ikke stort igjen af Saltpølse og Makrel”, den første begyndte ogsaa at blive rød, den anden gul. Disse Retter Afløstes da af Spegeflesk med Stuvinger, Eggekake, Tykmelk etc. og senere om Søndagene Kalvesteg og Markjordbær, der for nogle faa Skillinger faldbødes af Husmandsbørnene og andre.

Livets natursider

Fra samme lange avisføljefong i Nordstrands Blad må jeg ta med et par episteler som forteller litt om forholdene den gang: Naar det mangeaarige Vænskab mellem Trepkas paa Abildsø og Rodes Familier blev til, ved jeg ikke. At det ikke var paa grund af Vegene er vist; thi besværligere Samfærdsel kunde ikke tænkes. Skulde vi gaa over Lambertsæter, var der altid sinte Okser i Skøiens Skov, skulde vi gaa Benvei over Plads som het Kolsrud, sad der altid en vanvittig Kvinde paa Bjerget udenfor, som kunde finde paa hvad som helst, Skulde Bedstemor være med og kjøre Karriol den rædsomme Vei over Myren, maatte der sendes ekstra Bud til Skøien om at faa Lov at laane Nøglen til Hængelaasen, som han havde paa Grinden til Naboens Eiendom.-

Jeg fik saa ofte som Barn det Spørgsmaal, hvad jeg vilde blive, når jeg blev stor. Mamma sagde en gang til mig: ”Du kan bli Jordmor”. Jeg havde ikke Ide om, hvad det var, og da en besøkende kom med det Spørgsmaal, svarede jeg: Jeg skal blive Jordmor. Mamma druknede dette i denne Tid saa græsselige Svar, i Latter, jeg vidste ikke hvorfor, men siden skjendte Mamma paa mig og sagde om jeg ikke vidste, det var nogle stygge Koner, der gikk rundt og rotede i Maven paa Folk. Lige klog var jeg, for Livets Natursider blev i de Dager aldrig nævnt for Børn i de høierestaaende Familier.

Grøt med fløte

Her paa Nordstrand har jeg undertiden talt med Andreas Knudsens gamle Enke. Han kjøbte Hellerud af Bestemor for 5000 Spd. I 1840. Han havde i sin Ungdom været Bestefars Husbondskar paa Hellerud. Men da Prinsdals Skydsskafferi i de Dage blev ledigt, ønskede han meget at søge denne indbringende Bestilling, men der skulde et Pengeindskud til og forøvrikt særlig gode Vidnesbyrd. Men ”Obersten” lovede at følge ham paa Mødet, hvor det skulde afgjøres. Der var mange Aspiranter, hvis Navne blev opraabt, men da hans Navn blev opnævnt og der blev spurgt: ”Hvem kaverer for Dig?” svarede Obersten: ”Det gjør jeg”, og saa fik han Bestillingen med en Gang. Saa giftede han sig med sin første kone Johanne,den Gang Stuepige paa Hellerud, og deres Bryllup stod der. Paa Loven blev dækket langt Bord, paa hvis ene Ende Deserten stod, nemlig Stikkelsbærgrød med Fløde. Uheldigvis kom Spildemanden til at sidde ved denne Ende, og begyndte straks at tage til sig af Grøden, som han fandt saadant Behag i, at hvad man forøvrigt bød ham af Mad, svarede han til de Andres Ergrelse bestandigt: ”Tak, tak, jeg holder mig til Erterne”. Dette blev da en staaende Vending i Familien.



Kilder

  • Pedersen, Gunnar: B.1: Aktuell historie. 2008. 161 s Utg. Nordstrands blad. ISBN 978-82-303-1118-9. S. 47: Minner fra Søndre Hellerud.


Lavendel.JPG Artikkelen er basert på «Aktuell historie», Gunnar Pedersens spalte i Nordstrands Blad, som senere har resultert i seks bøker. Den ble opprinnelig publisert som NB 188 den 17.01.2003. Litteraturlista er den Pedersen oppga i sin utgave av artikkelen.

Flere artikler finner du i denne alfabetiske oversikten.