Kjeldearkiv:Norgesbrev fra John N. Aasen til Andreas Johnson Aasen 1866-12-14
Norgesbrev fra John N. Aasen til Andreas Johnson Aasen 1866-12-14
| Norgesbrev fra John N. Aasen til Andreas Johnson Aasen 1866-12-14 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1866-12-14 |
| Sted: | Nordre Land, Oppland |
| Fra: | John N. Aasen |
| Til: | Andreas Johnson Aasen |
| Nr. i samling: | 930 |
| Samling: | P0194, Andrew Johnson (Aasen) papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Til
Hr. Andreas Johns. Aasen
Nord Amerika
1866, Dec. 14.
Kjære Søn! Andens Gaasen,
Dit Brev af Oktober Maaned har vi rigtig modtaget den
14de November og gjennemlest med megen Glæde og Fornøielse.
Det glæder os meget, at De rigtig har ihændekommet det Brev,
som vi skrev til Dig efter at Du var afreist i Vaar, hvilket vi
var noget ængstelige over ikke rigtig skulle komme frem, da det
ikke var adresseret til Dig; men til vor store Glæde erfarede vi,
da vi modtog og gjennemlæste det kjære Brev, at Du havde rigtig
bekommet det. Vi erfarer af dit Brev kjære Søn, at Du er ved
en god Hilse og Sundhed, efter at Du er kommet tilbage til
den nye Verden, og tillige ser vi deraf, at Du nu fortiden opholder
Dig paa Lundsæteren, hvor Du har det godt og fornøieligt i
den Stilling. Vi var jo noget bange over, at det kunde have rammet
Eder en eller anden Ulykke, medens forblive paa Søen, eller at
De kunde befinde Dig syg eller noget Andet kunde have manglet
Dig, eftersom det henranter Tid saa, førend vi erholdt noget Svar
tilbage paa det Brev, vi skrev til Dig; men da vi havde lært
dit Brev fik vi dog se, at Du var frisk og sund og befandt Dig ret
vel tilfreds i alle Dele, hvilket vi paa ingen Maade kan
udsige den Glæde, som det gjennemskar os dine gamle og alderdoms
svage Forældre, at faa faa høre at det stod ret vil til med Dig kjære
Ton, der er saa langtfraverende fra os; men for dette maa dog
baade vi og Du takke den almægtige Gud for, der leder Alt hvor
til det bedste for os. Vi kan dog med Glæde tilbagesende, at
vi Gud være Lov og Tak har været og er fremdeles ved en taalig
god Helse og Sundhed og lever, som gamle og alderdomssvage
Folk taalig godt i vor Stilling, og forøvrigt er et hos os nu
omtrent det Samme, som det var, da Du var hjemme og besøgte os.
Vi kan underrette Dig om, at vi i Aar havde et nogenlunde godt
Aar. Høit tog for en Del betydelig Skade, som Kornet, formedels
det lange vedvarende Regnveir, der stod paa i Høst; men vi kan
dog i det Hele taget sige, at vi fik et godt Aar, saa vi ikke her i Torpen
paa en Tid tilbage har faat det saadant, og da faar man være
glade over at det ogsaa i Norges Land er en Udvei til at leve
for de Mennesker, som bo der der. Nogen vidre Nyhed af
Betydenhed har vi ikke at skrive om denne Gang, enkelte her i
Nærheden ere jo døde siden Du afriste; men derimod ere ingen
traadte ind i Verden og ere gifte, og det det gaar rigtig smaat med
Giftningen heroppe; jeg maa dog hertil bemærke at J. forandlid
paa Gjøvig blev gift med en Pige fra Eders Land i Høst,
ellers er det ikke ud til at virkende gamle Ungkarle eller de
meget smukke Piger her eller der snart skal til at gifte sig, saa
man maa sige, at der i dette Stykke er bedrøveligt, ja endog at
beklage; men det er dog ingen Raad med det som man siger
Sagen faar gaa sin Gang. Alfor baater og der, som sagt
ved sit gamle staaende Standpungt, enkelte er der som har
bestemt sig til at udvandre til Vanen saafremt de nyder Liv
og Helse, saa om i søndre Klemor og Augustinns Øistad, der
har været i Danmark og er hjemkommen, samt En af hans yngre
Brødre og hendrikke forandrer det er jo mulig at der blir
Flere; men i vi dog ikke rigtig med Viske ved, det er mange
som snakker paa de vil reise; men De er ikke rigtig blevne enige
om samme med sig selv, og vil derfor ikke egne flere denne
Gang. Vi vil herved bede dig godhedsfuld om at skrive til
Ole og bede ham om, at han med det allerstørste maa skrive os
til; thi vi har nu paa meget lang Tid, hørt fra ham, saa
vi kan ikke vide hverken han er død. De levende, og gjør vil
og sig til ham, naar Du skriver, at vi meget ængstelige og
bedrøvet over, at han aldrig skriver til os, saa vi næsten ingen
Ro har formedelst denne Sags Skyld og han maa da endelig gjøre
vel og skrive os til rigtig med det Første; thi vi synes nu vi har ventet
længe nok paa Brev fra han, og vi synes nu, at han burde
gjøre os den Glæde og skrive os til et Par Gange om Aaret i det mindste
Fra Niels har vi nu heller ikke hørt noget fra paa flere et ar
og det under os meget, at han heller ikke skriver til os, og Du for
derfor være saa snil og skrive ogsaa ham tillede ham om, at han
skriver til os, og nu ikke lader os længere vente paa at faa høre
fra sig; samt at faa høre fra dine øvrige Brødre længes vi meget efter
vi venter vi Postdag paa at skulle faa Brev fra En eller
Anden af dem; men faar intet, og Du kjære Søn for da være
saa god hilse alle din kjære Brødre meget flittigt fra os, og sige
til dem, at De nu endelig ikke maa hale længere med at
skrive os til. Dei bedes da herved om at hilse meget flittigt fra
os Anders Lundesteren og Hans Tollefsed, samt ellers
alle Bekjendte. Vi skal herved hilse Dig meget fra Alle i nor-
Aasen og bede Dig, dersom Du træffer nogen af deres Folk at hilse
dem fra sig og bede dem om de skriver dem til, ligeledes hilse Du
fra Christoffer Synstelien hans gammel og svag; men er endnu
i leve, fra Hellene Sæther hilses Du paa det allervenligste, samt
fra dine Venner og Bekjendte her i Nærheden. Til Slutning, maa
vi afbryde vor ringe Skrivelse med en venlig kjerlig Helsing fra den
Søster med Aand og Familie; men først og fremst fra dine
gamle kjære Forældre. Lev da vel for denne Gang kjære Søn
og har nu en glædelig Jul og et kommende godt Nytaar. Og vir
saa god og skriv tilbage med det Første.
Din hengivne
Aasen den 14. December 1866.
John Natasen
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
