Kjeldearkiv:Norgesbrev fra John og Kari Aasen til Andreas Johnson Aasen 1866-06-24

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Dette er et Norgesbrev fra NAHAs samlinger. Det er maskinlest med Transkribus, og er ikke ferdig korrekturlest. Se vår Norgesbrev i NAHAs samlinger for å finne ut hvordan du kan bidra. Ikke fjern denne malen når du er ferdig - sidene overvåkes, og vi bruker denne malen for å holde oversikt over arbeidet.

Norgesbrev fra John og Kari Aasen til Andreas Johnson Aasen 1866-06-24

Norgesbrev fra John og Kari Aasen til Andreas Johnson Aasen 1866-06-24
Konvolutt US philatelic 1925.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 1866-06-24
Sted: Nordre Land, Oppland
Fra: John og Kari Aasen
Til: Andreas Johnson Aasen
Nr. i samling: 929
Samling: P0194, Andrew Johnson (Aasen) papers
Oppbevaringssted: NAHA
Transkribert av: Nasjonalbiblioteket via Transkribus
Viktig: Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

1866. Juni 24

Kjære Søn,

Da vi har modtagelet kjærkommet Brev fra Dig,

medens De strandede i Risør Havn, saa vil vi

herved tage os den Frihed og tilsende Dig nogle Ord,

forat bringe Dig vor oprigtigste Tak, forat Du var

saa god og tilsende os nogle Ord dine gamle og Alderdoms

svage Forældre til en liden Trøst og Bestyrkelse hos

os. Det glædede os ubeskrivelig meget, at Du lykkelig og vel,

ligesom Alle de Andre vare komne til det Sted, hvor

De befandt Eder, da Du tilskrev os, og nu ville vi da tro

og haabe, at De ligesaave, som De der vare af det Følge,

er lykkelig og vel kommet til at andre i den Havn, hvortil

Alles Hud og største Lyst stod til. Ja glædeligt maatte det

være om De Alle vare ved Hilsen og havde havt en ikke

alt forbesværlig Reise, hvilket vi for haabe og tro, at den

almægtige og trofaste Gud har hjulpet Eder Alle til

ligesom han bevarede Eder i fra al Slags Nød og Fare,

naar Havets Bølger vare som mest brusende og

farligste. Da det nu her er god Anledning til at skrive

om Et og Andet, saa synes vi det her maa være ganske

hensigtmæssigt, om vi da her kunne bringe Dig, vor

mest høitravendes Tak i alle Begivender, fordi Du

var saa snil og ville se til det gamle Fædrehjem igjen

en liden Tid, saa vi dine gamle Forældre kunde faa

se og tale med Dig vor kjære Søn; thi Intet kan være

mere kjert for Forældrene, end og faa se og tale med

sine kjære Børn, især naar de er saa langt fraværende

fra hinanden, som De og vi er. Det er jo et meget Gode

at man kan skriverhusten, saa man saaledes kan

faa tales ved, men om man for tales ved paa denne

Maade, saa blir det aligevel ikke, saa som, naar man

kan faa tales ved med Mandens Ord. Ja det var en

saa stor Glæde for os, da Du kom hjem til os i avvigtig

Høst, at det ikke hverken med Mundeller Pen-

paa nogen Maade kan udsige den Glæde, som der

opstod hos os, da Du kom hjem, thi intet kunne være

mere kjært for os, end at faa se tale med Dig, og Du bringes

da igjen disse samtale Linier vor oprigtigste Tak, fordi Du

paatog Dig den længe og besværlige Reise at besøge dine Slægt-

ninger og Venner her i Norges Land, og tillige vil vi da

herved sige Dig en saa ubeskrivelig og mangfoldig Tak-

for al den Eredsbevisning og de mange Gaver, som De

gjenlagde efter Dig, da Du forlod Hjemmet. Ja Du

forlod Hjemmet, saa var næsten De eller vi istand til

at faa os Malet, og vi kunde da saaledes ikke faa

fuldført vor Tak som vi vilde; men De for da herved

modtage vor simple, men oprigtige Tak for det Hele.

Det var jo meget, at Du vilde bortkoste saa mange Penge,

paa en saa lang Reise og tillige her hjemme; men

jeg for tro, at den rige og gode Gud vil betale og lønne

Dig for det Altsammen baade her og hisset. Vi har ingen

anden Nyhed, at fortælle Dig som kan være af nogen

Interesse for Dig end at Berthe Synslien og Karen Strøm,

ere døde siden Du afsle og alle Pigerne her Torpendere

Du har være af den Godhed at hilse Anders Lundsæteren mye flittig

han for all godt

og saa endnu i Behold; thi Ingen har tur det fri til den saa

De endnu alle ere ugifte. Vi kan ikke bedre slutte vort

Brev for denne Gang, end at vi Gud være Lov og Tak er ved

Hilsen og lever som sædvanlig og vi er nu nylig komne paa

et høit Kulturten; thi vi har for ikke længe siden kjøbt

os en Hoppe og vor Karjoler og saa kommen i god Stand,

og vi kan derfor, som Konen til Gudbrand i Lien sagde

kjøre til Kirken, som Andre Folk. Du bedes herved om at

skrive til dine Brødere for nemlig Ole og bede Dem med det

allerførste skrive os til, saa vi faar høre hvorledes De

lever og befinder sig; thi vi ere meget urolige over at vi

ikke har hørt noget i fra Dem paa saa lang Tid. De for

og saa skrive os til med det Første, saa vi for høre hvordan

det gik Eder paa deres besværlige Reise. Du faar hilse

Hans Tolleforud meget flittigt fra os og sige ham meget

Tak for at den Moro vi havde af ham, medens han

var her; hans Kone og Børn hilses meget fra os Du for

hilse Alle der reiste i fra Noraasen, samt Karme

Rognholt fra os. Du hilses da her ved meget flittig i fra

alle Bekjendte, baade Slægt og Venner; men først og

fremster Du paa det venskabeligste histret i fra

os dine Forældre, der lever tilbage i Norges Land og ikke

tænker at gjøre nogen Blytning herfra, for end Herronkalder

os herfra og til sige Himlen, hvor vi kan faa bo i de Dage

der ikke tager nogen Ende, der for vi haabe, at baade vi

og Du kan sees igjen om ikke mer her i Veden

Dem Forældre

John og Kars Aaget

Aasen Den 24de Juni 1866.

Skannede brev

Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.