Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Væhler til Gunda Væhler 1867-03-06
Norgesbrev fra Væhler til Gunda Væhler 1867-03-06
| Norgesbrev fra Væhler til Gunda Væhler 1867-03-06 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1867-03-06 |
| Sted: | Nordre Land, Oppland |
| Fra: | Væhler |
| Til: | Gunda Væhler |
| Nr. i samling: | 933 |
| Samling: | P0194, Andrew Johnson |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Kjære Datter.
Vikler den 6te Mars 1867.
Din Skrivelse af 19de December et har jeg modtaget, og
Det glæder og har, at Du er med hilsen og trives godt i den nye
Verden. Jeg kan berette, at Din Kige Forældre Søskend og Be-
teforældre er med hilsen. Dog har den Bestefader, næsten fagt Skuren
denne saa han bliver vel ikke ofte maaler Veien imidlen og
Aande skik, og Vakler. Da Alderdommen med sin paa mindelse ven-
Båder nu i den sist Vinter hen enfundet sig mere Verslende en fei-
De vil vi et haabe at han en kan faa leve til at lave en Gud.
Din Bestemnder er nu som før, lige flitig med Makken og fin Sinding
stikker, og kunde hun formaa det kringe Dig en kop kaffe faa gjorde
kun det gjerne. Men da afstanden er alt for lang, saa for Du tage Demning
en i gjernenes Sted. Den skræder Christian, har er saa i Vente eget ud
over Mange Bjørger paa for skin. Den Lille Dine kunde jeg have
mange Pussige Arctater at fortælle, men da det vilde tage bart formeget
kuen paa Pappert, saa for jeg inskrenke mig til at fortælle dig
en. Det var faaet Gud faden at hende der bad hende, at hun
skulde supe Kaal, da svarede Dine, at hun ikke var istand dertil
naar hun hjerte Lugten af kjede. At Dine herr Dig ofte i Erin-
ring har jeg sten beviser paa; thi naar jeg sidder i Kammer og
skrive, saa kommer hun efte til mig vi gjer jeg fra Venlige,
Hei, og sige. Da kjære Bad, saa jo så paa hende gunde liv.
jeg har dit at at siddende fasthefter i en liden Lommebog, og
Dette ved hun, at dine mede har Dig Erindring er ikke faa
meget det under egen. Da De er noget ældre, og saaledes kan man for-
der et Dem en ste tanke Kraft og en bedre Erindring, en her din
lille Søster. Jeg har erfaret saameget af Din Broder Olset, at om-
enskjønt det er deiligt for Museer at forlade dens Forældre og drage ud,
til at langt bevilliggende Land, saa tren jeg haabet ven, at finde sin
forudvandrede Søster igjen, virker som en Magnetisk kraft faa, at
han nok ser for har fra fine kjære her Reiste efter Dig faa
fremt De kunde aabner en udvei for har for at komme afsted.
Du spørge hvad to blit fik ved Generationen, og jeg har for-
Henter Christian Losen ennå, men er meget heelig med hilsen
henlede det gik til ved Centrationen. Du ved, at saad Prorlegge
er Deel i to, og Parter Alting er ansat som Sognepræst i Sande Spd.
til Præst i hevde Land, er at Regjeringen udnævnt Sogneprest
Kvalg fra Troens Stift. Men han kommer ikke har føren Sangt
ud paa sammen. Nu bestyrer vende Lande Sagenkald af Stifte
kapite Orden. Denne her er en Udmærket man i alle
Dele, uagtet vi har at haft mange meget fra Præster, saa kan jeg
med tryghed sige, at hans bage har vi neppe haft. Jeg er kal finde
Dig hvad han flyde til ovenfirmanteren efter, at De vare antagen til
Conferaten. Men kjære Reiser! jeg vil ikke foretage mig
nogen forandring angaaende den Paar saa enhvær at Eder skal
have paa Centernationsdagen, enhver kan beholde den samme
Bedsen i hen haft, naar i han mødt frem til forberedt, og dersen
Eders Forældre eller nogen anden spørge Eder hverte jeg bruge
saadan fremgangsmed. Da kan de svare Dem, at jeg til Eder
lette min kjære Reisen, vil søge at al det sen og fandt gode, da
og dette faa høit og tydeligt frem min paa Evner formaar, og
lille er kal faa han de samme god enten kan staar fremst eller
let lenge tilbage i Kirken, blit blev paa det anførte No 1 fra
denne Rade, og Nils Grønland fra Islands Hede, og faa fremdi
ler. Blader Vikingen kan jeg denne gang ikke opgive hver meget
hast, for at faa ved det maatte jeg til Christiania. Jeg har talt med
grunden, men kan kunde ikke hjelpe mig heri. Da han ikke vist han
en Portoen ven til Amerika. Den forlangte og 123de Skoleben
har jeg tænkt det sende med Hr Revene, sa Ole Guderingen ikke
rummet til sit Ret i denne Vaar. Paa i fleste steder i Norge
har i denne Vinter været meget Kald, og paa greier deraf har maa
ge paadrager jeg Duskjoler og Lungebetændelse, hervenkring har
Det gud være lever ganske lere. Vi Mennesker er faa tilli-
lige til at klynke og Klage over uden at den er vanskelige og
at det ikke er saa vi ønskede det skulde være. Men maa vi
at den gode gud er beskjernede med hilse, friske og sunde Lande
saa kunde vi ikke klage. Jeg vende saa efter en Historie faar jeg
i min Ungdom førte i en Bog, og da begge nu er i Norge, og da
Min Kjære Datter i Amercke, saa kan jeg ikke malede optegne den her paa dette
strikke Poppe for, at ogsaa Du kan høre hendem den er, den lyder Dem følge-
En Mig ere kjente i en Prægtig Veyen, og med for Tjener paa Kost
kefæder Vegnen stansede udenter et gjengiver stod og Tjeneren gik en efter
en Flaske veie og et Par Smørebrød, medens herren ved i sin Vogn og fer-
fored fine Smørebrød og Venen; ja en vankende Reller paa en Sten-
siden for Dissen og betragtede den sig. Herne. Det var tydeligt det se paa
den allige Mine og agter det han mernest den mig hans stilling. Den
sige Her spurgt. Da den fattige om han ønskede, et bytte Stilling
med ham. Den fattige svarede. Det var vel ikke at spørge om Det
Da bad Hesen fra Dem, at han skulde haft ham ud af Vanen
thi han var han paa begge for Men. Nu sagde han til den Rettige
kan Du give mig Dine Beske Sommer faa skal Du faa at min Rigdom-
min Vage og men Werter; men den allige betakkede Dig gik fin Vi-
og takkede gud fordi han havde Beskjønnet ham med et rikt Legeme,
ad, har ikke og faa vi Aarsag til at gjøre for den Fattige Takke gud for
hilsen og være glade for det foren rei hen, kummende i Nei at de Tid
Vi har det vende her er meget kort. Tankende paa, at den Dag. Juen
kunde komme, vei det ved Lyder nu skal Du gjøre Regnskab for Din
erholdning, nu er det Dag vært ondt, den Leier er færdig. Men
Lønnen vil blive saa Du har arbeidet vel da den som han
mig sine betende Den saaledes at De ikke bliver ham fra
tage og give til den jo mere her. Du spørger mig haarledes
Det gaar med handelen, paa handelen har jeg ingen Aarfagter at til-
gater jeg havde aldrig tænkt mig nogen ster omsætning et Versen
og naar man ikke kan til at tale formeget ved, at Krediter bare
saa tener man allerede let paa det man følger og her hen og er saa
en tjeneste hvad man skal tag. Jeg fare paa for man være glad om-
en ikke taber paa det en fæle. Du spørger om jeg har det
lige Takelt med at skrive Residen til eller feil. Ja desuden
jeg er enig i den samme Stilling, og dette Aar har været det aller
været som jeg har oplevet angaaende tativæsene, jo vert men
om dette. Det er intet behageligt her nu for Dig. Men jeg
vei mærke at der at Hjerte at Du kunde slippe at faa
de sørgelig Underretning fra Norge at erkendenter den Gode,
fin har været den Betlige raste Hjelpe og Kasse, saa
er han vi bleve i den Stilling at han selv maattet
Betlig hjelp. Dette ved jeg vilde faar det mere Hjerte haart
og jeg vil haabe at denne Ting ikke ramme Dig, thi jeg skal
prøve alt, som mine kræfter for maa og da jeg har store be-
veres paa et Skjebnen har til Den Gud været mig gunstig for
vis jeg haabe et Lykken vil følge mig ogsaa herifte
Da jeg nu begynder det Frygt for at kummet paa dette Pappe, fra
ved bleve lidet, saa for jeg til at optage nogle af Dem fem
har bedet mig om at sende Dig hilsenger. Fra alle paa Veke
blive kan jeg ikke opregn paa Megen baade liden lyste
Helenes Patret skal Du faa, men nu har hun ikke noget, fra
Kjendsen, Særskilde fra Aar, og feber, den siste hun er mest til
kangsvinge. Han finder sagde Du skulde faa hendes
Passet saafremt som hun skulde leve sagde hun. Men
Bergen beder mig herre hende ganske, paa at hun synes
Det er fle meget at Du kommer ikke hende frem er faa Penge
sige hun, paa Dem Maden erkende er Du hilset. Ka-
rene Karl havde bedet mig om, at faa begge en Breve
mit Brev, som jeg og lavede hende, men da jeg ingen
har faaet, saa får jeg blade hilse for hende, Ole Gudgordingen
er her engang imellem, og da han befup er her er beder jeg
Skrev paa dette Moer saa kan jeg ogsaa hilse fra ham.
gullmand fjerdingen for Du hilse fra mig, og takke ham
for, at han erindrede sin Forbereder med nogle Linnen
han sige, at det var mere er kongelde lade sig mærke Da vi skifter,
end paa gjent, og frende han kunde jeg faa vise tilfælde med mig.
at Skibeneste denne var tunge for mig Det ved gud, og jeg ved
virke, at faa tunge disse aldrig vil falde i min en men-
Da jeg har erfaret at Kræfter en smaa, og det nu de
ført ord som kunnet tillader vi skrive, saa slutter jeg
Dette er med ønsket med det komme til Dig, og at gode Velsignet pen
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
