Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 10 til 14 (mars)

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Norsk Landboeblad 1810 nr. 10 til 9 (mars)
Kildeinformasjon
Namn: Sivert Aarflot
Født: 23. oktober 1759
Død: 14. april 1817
Stad: Volda
Tidsrom: 1810
Nedteikna av: Øystein Sande
Skildring: Dette er den fyrst årgong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 10 (3. mars)

Rettelse: i forrige No., Pag 35, 2den Spaltes 4de Linie fra neden, er at en Skrivfeil fat: hverken Staal eller Jern rørte paa dem; skulle være hverken Ild eller Jern ec.


Fortsættelse af H. Barliens Almue-Erindringer.

Naar man har giort hvad der staaer i sin Magt til at forbedre sin Skiæbne i Eet og Alt, og da giver sig et fornøieligt Sind, saa er man, hvad man kalder: Lykkelig. Men til at giøre hvad der staaer i sin Magt, hører mere end at snakke derom, man maa tillige gribe sig an, med Eftertanke og Kraft, og dertil agter jeg at opgive de Regler, som jeg haaber, i det mindste skal lede paa Spor til virkelige Forbedringer: den Jorddyrker som forbedrer sin Formues Forfatning, gavner tillige sit Fødeland, naar det skeer paa en Maade hvorved den ikke fornærmer Andre. Men naar man skal være skikket til at giøre sig et Gaardsbrug saa nyttigt som mueligt, saa maa man først lære sig noget lidet at skrive og regne, da man ellers ikke kan vide hvilken Maade der er den fordeelagtigste at drive et Brug paa, og de som ønsker at lære dette, vil vist Skolelærerne være behielpelige. Ogsaa jeg skal giøre hvad mig er mueligt, ved at give en Model til, paa en kort og fattelig Maade, at lære de første Grunde i Regningen, samt Anvendelsen af samme. For at vise hvor nødvendig Regningen er for en Bonde, vil jeg, til Exempel, allene efterregne hvad 2de Drenge koster sin Husbon om Aaret, og hvad de, hos en Landmand, kan fortiene for ham i samme Tid: [To kolonner til høgre, for høvesvis. Indtægt. og Udgivt., kvar med Rd. og ss.] Jeg begynder fra Nytaar: om Vinteren træsker de sit Husbonds Korn, som jeg vil antage at være 3 Ugers Arbeide for 2 mand, derfor regner jeg, som om han leiede, efter 36 ss. pr. Mand daglig *) [Fotnote: *) Dette er almindelig Dagløn om Vinteren. - Så i 1. kol.: 13 Rd., 48 ss.] Dernæst skal de skaffe 100 Læs Veed af Skogen og kiøres med Husbondens Heste, dertil 8 Dage, og for at hugge den smaae 10 Dage, tilsammen 18 Dage, for 2 Mand, a 36 ss., er ligeledes [1. kol: 13 og 48] For at anskaffe Bygningstømmer og Giærdefang, med mere som kan trænges, 3 Uger [13 og 48] Til at kiøre Frau?, pløie og harve, medgaaer i alt 13 Dage, og til dette Arbeide regner jeg 48 ss daglig paa begge Personer med Kost, ec. [1. kol. 12 Rd.] Reparationer paa og i Gaarden, med Huse, Giærder og Andet, samme Priis, 3 Uger [1. kol. 18 Rd.] Høe Aanden 4 Uger, a 48 ss., er [1. kol. 24 Rd.] At skiære Kornet og faae det i Huus, 12 Dage [1. kol. 12 Rd.] Den heøe Indtægt, af nødvendigt Arbeide, er altsaa [106 Rd., 48 ss.] Derimod haver disse kostet: for Kost i 365 Dage, 2de Personer, a 24 ss. pr. Person daglig, udgiør [2. kol. 182 Rd. 48 ss.] Dernæst antager jeg at de faaer hver 20 Rdlr. i Løn, er [2. kol. 40 Rd.] Det er altsaa mere Udgivt end Indtækt af [1. kol. 116 Rd.] Som da ballanserer med [1. kol. 222 Rd. 48 ss.; 2. kol. 222 Rd. 48 ss.]

En fornuftig Bondemand indseer da let, at de Tienere han holder mere end hans Gaardsbrug nødvendig udfordrer, bliver ikke allene ham selv til Skade, naar han ei haver noget aparte Brug for dem, men naar alle Bønder vilde søge at have flere Tienere end de nødvendig behøver, som er Tilfældes næsten overalt, saa kan der ikke blive en Dagleier at faae, uden han bliver alt for kostbar, og dette er da til Skade for alle Bønder, saavel som for det hele Land. Den største Hindring for Fabrikers Anlægge og Vedligeholdelse i Norge, er Mangel paa Arbeidere, hvorfor vi maa kiøbe af Udlændingerne alslags Fabrik- og Manufakturvare, og saaledes blive skilte ved de Penge, som vi har faaet ind for Bord, Planker, Kobber, Jern, Fisk, Tran og andre mere. Denne Ulykke kunde for en Deel afhielpes, naar alle Gaardbrugere giorde sig Flid for at indskrænke Antallet af sine Tienere, saa meget som mueligt, og derved vilde de selv bedst være tient. Herpaa vil man svare: at man er nødsaget at have Tienere, naar man ikke skal blive forlegen i Aannene og naar man absolut maa have Folk; dette maa jeg bifalde for saavidt, at man endelig skal vedblive den sædvanlige Maade at drive Gaardsbruget paa, men dette skal man søge paa een eller anden fordeelagtig Maade at forandre, paa det at man kan giøre Arbeidet lettere og følgelig have større Fordeel; men ved at undersøge dette, vil man undertiden finde, at adskillige Arbeider maa blive besværligere end sædvanlig, naar man skal have den størst muelige Fordeel derved, derfor maa man i dette Sted lade andre mindre fordeelagtige Forretninger være ugiort. (Fortsættes.)

En norsk Piges Sang, af A. Steen.

Mel. Jeg er så fro, jeg er så glad.

Den barske Vinter er ei god
for den, der ud skal være,
See Stormen med hvad fyrigt Mod,
Han vidt udbreder Hære,
af Snee, som dækker vores Jord,
men dog, her i mit kiere Nord,
Jeg fro ved Nøisomhedens Bord,
Almagtens Godhed priser!

Med Spind og Vind og Syening jeg
vil Vinteren fordrive,
Og ikke søge anden Vei,
end den, der Savn kan give;
saa er jeg glad hver Morgenstund,
jeg føler mig ret frisk og sund,
og Arbeid giver kvægsom Blund,
naar Dagen den er ude.

Naar Kuld og Snee ei mer er
og venlig Foraar kommer,
da kan jeg hist i Marken der,
mit Faar, den hele Sommer,
ret rygte, pleie som sig bør,
da faaer jeg Melk og Ost og Smør,
i Aar, saavel som mange før,
til Løn, for mit Arbeide.

Naar jeg, som Quinde, ret forstaaer,
mit Husets Dont at drive,
saa kan den Gut, der mig da faaer
til Brud, rett lykklig blive;
thi jeg ei blues vil derved,
kom Halvor hid og sæt dig ned,
du elsker mig, det jeg vel veed,
af et oprigtigt Hierte.

Posten ankom her den 28. Februar om Aftenen, og medbragte af offentlige Blade: Tiden No. 40 og 41, Tillægget 69 til 72, Statstidenden No. 9 til 11, Iversens fyenske Avis fra No. 14 til 17, Tronhiems Avis No. 13 og 14, samt Bergens Avis No. 6. Nyheder: Paa vor allernaadigste Konges høitideligste Fødselsdag, den 28de Januar, da Hs. Majestæt i allerhøist egen Person præsideret Sine Ordenrs Kapitul, bleve, til Riddere af Dannebrogsordenens fierde Klasse, forfremmet, udnævnte og optagne 87, af hvilke 25 vare tilstæde ved Høitideligheden og modtoge Ordenstegnet af Hs. Majestæts egen Haand. Til Dannebrogsmænd 66 optagne, af hvilke 14 ligeledes møder og blev Hæderstegnet dem af Kongen selv overleveret. Det Østerrigske Keiserdømme har i de fem sidste Aar og fire sidste Krige tabt tve Tusinde eet Hundrede otte og otteti geographiske Qvadrat-Mile af dets Lande, og 5 Millioner 978535 Indbyggere. De ildsprudende Bierge Ætna paa Sisilien, som ligger omtrent 100 Mile sydostlig fra det sydlige Norge, og Vesuv i Italien, omtrent 260 Mile i samme Strøg, har i sidst afvigte Aar, det første i Marts og det andet i September, raset og udkastet skrækkelige Ild- og Svovlstrømme, og med Stene og Lava (Askehobe) bedækket vidtløftige Marker og ødelagt Skove, samt opfyldt Luften en Tid med Dampe. Den sieldne Damp som sidste 6te September og nogle paafølgende Dage opfyldte denne Norges Luftegn - see dette Blads Pag. 3. - maa antages som hidstrækkende fra bemeldte Vesuvs Brand, der udbrød den fierde samme Maaned, og Vindene vare sydlige med tør og lummer Luft. Det synes ligesaa sandsynligt, at Dampene bredte sig alt hid som i Aaret 1783, da Islands ildsprudende Bierg rasede og Luften var opfyldt med samme Slags Dampe, ei allene i det nordenfieldske Norge, men og næsten ligedant i det Søndenfieldste og Sverrig til mere end 200 Miles Frastand, som Professor Strøm, med hvilken jeg korresponderede den Tid, tilmeldte mig. I de sidste Dage af December udøste Vesuv atter Lava og om Nætterne saaes udspyende Luer, dog uden Drøn.

Dette Blad redigeres av Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 11 (10. mars)

At med den Odin jeg har begyndt at beskrive i No. 9, ikke menes den samme som er nævnt i No. 2, vil mine Læsere, ved Hensyn paa Tiden, snart erfare, ellers maatte jeg have anmærket, at Oldhistorie-Granskerne holder for, at der, før Christi Fødsel, skal have levet trende Regentere i Norden af Navnet Odin. Den første skulle have indført Solens Dyrkelse i de nordiske Lande, uden at kunne sættes til hvilken Tid. Den anden var een, som flygtede da en persisk Konge vilde undertvinge Schærterne; denne Odin som antog sig Anførelsen af en Mængde udvandrende Gorber, angav sig ogsaa for et høiere Væsen end Menneske, og derved, saavel som ved sine Indtoge med sit Følge i Norge, blev temmelig navnkyndig, omtrent 400 Aar førend den sidste Odin blev født, som er ansat til 105 og hans Ankomst til Norge omtrent 40 Aar før Christi Fødsel. Altsaa bliver der den tredie Odin, som af Snori ? i Heimskringla noget vidtløftigen beskrives, hvordan han gav sig saadan Anseelse, at han blev dyrket som en Guddom og hans fornemste Mænd som Guder, og fra ham deels finge de Navnet Aser.

Om Odins Skibsfart og Ofringer, 2de forskiellige Stk. i Heimsk 7. Kap. [tekst i 2 spalter. 1. spalte:] Odinn aatti skip that er Skidbladnir her, er hann for a' yfir høf stor; en that maatti vefja saman sem duk.

En Odinn ok tha' høfdingja 12 blotudu menn, ok kølludu god sin, ek trudu a' lengi sidan. [2. spalte:] Odin eiede Skib, det som Skidbladnir hedte (kaldtes) som han foer paa over store Hav, men det maatte sammensvøbes som en Duug.

Men (til) Odin og de Høvdinger 12, ofrede man og kaldte (dem) Guderne sine og troede paa (det) længe siden. [Dei to siste avsnitta er omsetjingar av dei to første.]


At forvandle Jern til Staal.

(Udtog af No. 108 i Hochmeyers ved Bergsøe udgivne Huus- og Kunstbog) Det Jern som man vil forvandle til Staal, maa hverken være hedskiørt eller koldskiørt, men ret reent, smidigt og strækbart. Det smedes enten til smaa Plader eller til smaa Stænger, jo mindre og smallere man kan bruge dem, jo bedre er det. Man maa være forsynet med en Cementeerbøsse, det er en ildfast valseformig (rund, oven og nedentil ligge viid) Leerpotte, med et dertil passende Laag. Denne Potte maa være 3 Tommer høiere end de Stænger som man vil giøre til Staal ere lange. Hertil laver man sig et Cementpulver af 16 Dele til Kul brændt Kamin- eller Skorsteensod, 8 Dele stødt Kul og ligesaa meget Aske, samt 5 Dele Kogsalt, som altsammen stødes fiint og blandes nøie med hinanden. Af dette Pulver strøes i Cement¬bøssen saa meget, at naar man har trykt det lidt ned, er en Tomme høit. Paa dette Pulver stiller man Jernstængerne lodret ved Siden af hinanden, saaledes at de staaer en Tommes Rum, saavel fra hinanden som fra Siderne af Cementeerbøssen. Mellemrummene fylder man samtlig omhyggelig op med Cementeerpulveret, og til 2 Tommer høit over Jernstæng Enderne. Herpaa bedækker man Bøssen med Laaget, kliner Fugerne vel til med en Blanding af Leer og Sand, og lader det lidt efter lidt tørres. Efterat det er tørret, sætter man Cementeerbøssen i Ilden, og lader den i en Tid af 8 til 10 Timer uafbrudt gløde maadelig, hvorpaa man tager det ud og finder Jernet forvandlet til Staal, som nu ikke behøver andet end at hærdes. Anmærkning: Dette Slags er vel ei til Bidtstaal eller gode Egjern? altid det bedste eller saa godt som smeltet Staal, men naar det efter Cementeringen bliver smeltet i en Digle, og er nu mere letflydende end Jern, bliver det et meget godt Staal.

Nyeste Maade at forfærdige støbt Staal, af samme, No. 109.

Man lægger i en Digle, lagviis, smaa Stykker Jern eller af cementeret Staal og milde Kalkjordarter. Forholdet kan være saadant: Til 20 Lod Jern, tager man 6 Lod Kride eller Kalkspat eller Marmor, Alabaster, naar det kun er kalkarrede Stoffer, og dertil endnu 6 Lod Pulver af stødte hessiske Smeltedigler. Blandingen maa giøres saaledes, at Jernet, naar det er smeltet, fuldkommen bedækkes dermed og derved beskyttes imod Luftens Berørelse. Altsammen hedes efterhaanden og tilsidst gives saa stærk Hede at Jernet smelter; saaledes maa man vedligeholde Ilden en Stund eller en heel Time, om man har saa meget at der er to Pd. (det er fire Mrk.) Jern som skal forvandles til godt Staal, som kan blive det tætteste, fineste og til skiærende Værktøi meest passende Staal.

En Efterligning af Damascener-Staal, af samme, No. 110.

Damascener Staalet er saa seit, at det ikke springer eller brækkes af den største Vold, og saa haardt, at man kan hugge dermed i Jern, uden at det faaer Skaar. Det har Tegninger og Træk som ei ere tykkere end Hestehaar og fine Knapnaale og ingen Aarer paa sine Egge. Dets Beredelsesmaade er nok en Hemmelighed for de fleste Europæer, men en Efterligning giøres paa følgende Maade: man smeder 8 Blik af Staal, omtrent en Linie tyk, 5 Blik af blødt og 5 Blik af sprødt eller haardt Jern, alle af lige Tykhed og Størrelse. Disse lægges tilsammen først et Blik af blødt Jern, derpaa et Blik af Staal og atter et Blik af sprødt Jern, derpaa igien et Blik af blødt Jern o. s. v., strækker det fiirkantet, lader Stykket blive hvidtglødende eller sveises - sydes - Nu bringes den ene Ende deraf i en Skruestikke, griper den anden med en stærk Tang og dreier det skrueformig, smeder det atter til 9 Linier bredt og 3 til 4 Linier tykt, lægger det i Bugt eller sammen i to Dele, som tiener til Omslag; imellem begge disse Dele lægges et 2 Linier tykt Stykke godt steiermarkisk Staal, nu føies Æmnet sammen, sydes i Ilden og strækkes med Hammeren til den Længde Værktøiet skal have, saaledes, at det midterste Staalblik, som siden efter endnu bliver hærdet, udgiør Eggen. Anmærkning: Efter Forsøg, kommer det af valgte Liaaspiger, Pag. 36. beskrevne, Hensigten nærmest, og maaskee man er her ikke saa langt fra Hemmelighedensc Opdagelse. Mere naar jeg engang skriver om gode Liaaers Forfærdigelse.

Naar Landboen i denne Aarets Tid frygter for Foermangel, er det er Forsigtighed, hvor saadanne Skove haves, at forsyne sig med Ene eller Furrubar, Birk, Rogn og andre Træers Qviste, samt Lyng og desl., som Alt hersteds kaldes Biørg, men herved begaaes dog flere Steds en Ubetænksomhedsfeil, som koster mangt et Kreature, især Faarenes, Sundhed og Liv, og er denne: man lader det hiembragte Bíørg ligge ude paa Garden eller paa et lavt Huustag, udsat for Regn, Snee og Frost, til det Øieblik det skal gives Kreaturet, da de afhugne Grene hænges inn paa Baasene eller Smalefiøs Grinderne, og Kreaturet som, deels drevet af Sult, deels af en Slags om hinanden kappende Slugenhed avbider og i Hast nedsvælger tillige med det haardtfrosne Riis og Bar ofte en Mængde Iis, Frostriim og Snee; om nogen Tid faaer Smalerne Hoste, Snue, Skurvefor eller Turkløb, og mange kreperer, uden at Eieren har kunnet opdage Sygdommens første Aarsag. Men ville man indlægge i en Krog i Fiøset saadant frosent Biørg, en Dags Tid førend det skulde gives Kreaturet, var saa meget bedre, og maaskee denne Erindring kan kan frelse mangt et Faar, der endnu i nogle Aar vil klæde sin Eiermand.

Denne Uges Post ankom i Torsdags og medbragte af offentlige Blade: Tillægget til Tiden fra No. 73 til 79, Statstidenden fra No. 12 til 17, Iversens fyenske Avis fra No. 18 til 25, Trondhiem Avis fra No. 15 til 18, og Bergens Avis No. 7. Nyheder: I Aaret 1808 blev kun 121 Skibe klarerede ved Øresunds Toldkammer. I Aaret 1809 var de klarerede Skibes Tal 379. Den 22de Januar holde Prinds Christian August sit høitidelige Indtog i Sverrigs Hovedstad Stokholm, den 24de aflagde Han sin Troskabs-Eed og modtog Rigsstændernes Hylding, samt blev af Kongen erklæret som Hans huldkaarne Søn, og fik Navnet Carl August. Den 20de og 21de Januar forefaldt et betydeligt Slag i Spanien mellem den Franske Hær og de samlede spanske Insurgentere, Udfaldet var: 6000 blevne fangne, 2 Generaler og mange Officerer, 8 Faner og 25 Kanoner faldt i de Franskes Hænder.

Dette Blad redigeres av Udgiveren og hans Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 12 (17. mars)

Anmærkning over denne Tids Forandringer i Naturen: Teisten (en Søefugl) skifter Farve. Spurvene og Meisen høres med Vaarlyd, samt Skaden sanker til Rede.

[norrøn tekst med omsetjing]

De gamle Nordmænd vare og Kiæmper, Søehelte og Jorddyrkere, men kiendte ikke den Plante som vi kalde Tobak. Imidlertid er den dog, ved Vanen, bleven hos Mange en saadan Nødvendigheds-Artikel som, naar den til sine Tider bliver meget dyr eller slet mangler, da bruges af Nogle enten bedærvet Tobak, som faaes for let Kiøb eller een og anden vildvoxende Plante, hvorefter mange ei haver befundet sig vel; derimod Tobaks¬planten, om den hersteds ei oppnaaer sin fulde Væxt eller Modenhed, har Adskillige dermed hiulpet sig og ikke have at klage over onde Følger. Ellers, naar der giøres taaleligt Kiøb paa Tobak, er man i denne Egn, det jeg troer, bedre holden med at kiøbe Tobak, end at anvende saa velgiødet Jord og den Tid Tobakavlen fordrer. Men, førend jeg optegner Noget om Tobakens Saaening og Plantning, vil jeg herved give et kort Udtog af Tobakkens Historie, efter at den er bleven bekiendt for Europærne. Aar 1492 saae Spanierne ved deres Ankomst paa Øen Cuba i Vestindien, at Indvaanerne røgede Tobak. 1496 har Roman Pane, som blev tilbage ved Kolumbi anden Hiemreise fra Amerika, givet den første Efterretning om Tobakken. 1535 havde Negrene allerede vænt sig til Tobaksbrug. 1559 sendte Jean Nicot første Gang Tobakfrøe fra Portugal til Dronning Catharine i Paris; deraf er Navnet Navnet Nikotiane kommet. 1570 røgede man endnu i Holland af kegleformige, af Palmeblade sammenflettede Rør. 1585 saae Engellænderne først Leerpiben hos de Vilde i Virginien. Omtrent 1600 begyndte Tobakavlen i Østindien. 1604 søgte Kong Jacob i England, ved et stærkt Paalæg, at afskaffe Brugen af Tobak. 1610 begyndtes Tobaks¬røgning i Constantinopel, og for at giøre det Brug latterligt, blev en Tyrk, som havde røget Tobak, ført omkring paa Gaden med Piben stukken igiennem Næsen. 1615 begyndtes med Tobaks¬avlen ved Amerssoort i Holland. 1616 blev Røgtobak bekiendt i Norge, den Gang kostede een Alen en Mark. 1619 skrev Kong Jacob første atter mod Tobaksbrug. 1620 bragtes den første Tobaksplante fra Engelland til Stratsburg. 1624 satte Pave Urban dem i Band der toge Tobak med i Kirken, fordi nogle begyndte at bruge det under Messen. 1634 blev i Rusland forbudet at røge Tobak under Straf at miste sin Næse. 1641 gaves den første Forordning om Tobaksbrug i Sverrig, hvorhen den var kommet fra Norge. 1661 blev ved den Bernske Politie¬anordning giort stærk Forbud imod at røge Tobak. Dette Forbud blev atter gientaget 1675, under Straf at staae Halsjernet ved Kirken eller i Gabestokken, samt Pengemulkt. 1674 trak Kongen af Frankrig Enehandelen af Tobak til sig og forpagtede den bort. 1690 fornyede Pave Innocensius tolvte Bandsættelsen over dem som tog Tobak med i Kirken. 1724 ophævede Pave Benedikt trettende den forrige Paves Band, fordi han selv havde vænt sig til Tobak, 1724 begyndtes at avle Tobak i Sverrig. 1753 forpagtede Kongen af Portugal Tobakshandelen omtrent for 2,500,000 Rdlr. Kongens af Spaniens Indtægter for Tobak var 7,330 933 Rdlr. 1769 indbragte Tobakregalet i Danmark 40000 Rdlr. 1770 havde den romerske Enkekeiserinde Tobaksafgivter 806000 Rdlr. 1773 udgiorde Tobaksregaler i begge Cicistierne? 44600 Rdlr. 1780 fik Kongen af Frankrige af Tobakken 29 Millioner Livres Indtægt, det var omtrent som 7 250 000 Rdlr. Altsaa udgiør disse 6 Monarkiers Indtægter af Tobakken aarlig 18,372,933 Rdlr. Dette synes mere end hvad Kongerigerne Danmark, Norge og Sverrig tilsammen sædvanlig indbringe. Af Tobaksplanten gives forskiellige Arter, og nogle som ikke har villet lykkedes i disse Norges Egne. - Frøet til den, som i forrige Aar voxte bedst, var bekommet fra Hedemarken. Der blev saaet i medio April, deels i Mistbænke og deels i Kasser, belagte med Hestemøg, et halvt Qvarteer tykt paa Bunden, der ovenpaa en halv Alen tyk med fiin Muld, hvorpaa Frøet blev nedsaaet og bedækket ved at fælde fiin Sand og Muld igiennem et grovt Sold (Sigte) til en halv Tommes Tykkelse. Overfladen blev lidt sammentrykket, og siden daglig, men maadelig, dugger eller vander, Om 2 a 3 Uger kom Planterne op, og naar de havde 4 a 5 Blade eller vare omtrent 2 a 3 Tommer høie, bleve de udplantede, omtrent en Alen fra hinanden, i vel tilberedet og feed Jord. I Urtepotter som sættes i Vinduene, kan Frøet og udsaaes. Mere om Planternes Pleie skal om nogen Tid meddeles.

Drivtige Landboe-Fruentimre, som anvende Vintertiden til bedste Nytte, beflitter sig i November, December og Januar at spinde Hamp, Liin, Strye og Uld; i Februar sættes Vævstolene i Gang; hvorved de vil blive færdige i denne Maaned for, i den kommende Vaartid, at kunde tage Deel i Jorddyrkningsarbeidet, hvorimellem dog deels kan gives Leilighed til Binding - Strikning - og Syening, og alt for kostbar er Vaartiden at anvendes til de Arbeider som kunne giøres om Vinteren, naar betænkes: hvor mangen nyttig Væxt, der endog ved Fruentimmerhænder, kan plantes og pleies.

Det Ønske jeg i No. 8 yttrede, at Æblekiærner maatte bringes i saadan Jord, at de kunne faae følge Naturens Drivt, udvikle sig og spire: gientager jeg, da her endnu er Tid i dette Foraar, med det Haab, at mangen Kiøbstæd-Indvaaner, som endnu har i Behold eller forbruger Æbler, ville omhyggelig spare Kiærnerne, og om de ei selv finder Leilighed at forplante dem, da bringe dem, med en opmuntrende Efterretning, til Een og Anden paa Landet. Maaskee, som Frugter af saadanne, kan en Efterslægt finde en større Tilførsel til Stæderne af nytige Frugter. - For nærværende var det ogsaa en sand Fornøielse at gavne: En vis Mand i Kiøbenhavn, sendte mig, for nogle Aar siden, adskillige Frugtkiærner: største Delen havde tabt under Forsendelsen sin Spirekraft, men nogle kom frem og ville vidne for en Efterslægt, hvorledes han virkede, endog i fiærne Egne. - Gid flere og mange vilde følge deslige Exempler.

Indtil denne Tid og endnu, saalænge Tøeveir ei indtræffer, kan Æmmingetræer hugges, for langsomt at tørres, og siden bruges til Slæder, Plove, Harve og andet Jorddyrkererværktøi. Men naar Træet hugges efter at Saften er steget i det, bliver det mindre nyttigt.

Posten som ankom seent Torsdags Aften, medbragte af offentlige Blade: Kollegialtidenden No. 7 og 8. Statstidenden No. 16 og 17, Iversens fyenske Avis fra No. 26 til 29. Tillægget til Tiden No. 80 og 81, Trondhiem Avis No. 19 og 20, samt Bergens Avis No. 8. Som Nyheder sees Skibsfarten mellem Norge og Danmark at komme i lykkeligere Gang, som og mellem Sverrig, da allerede for dette Aar mange svenske Skibe havde klareret ved Helsingøers Toldkammer.

I Bogtrykkeriet, paa Egset, faaes: Hæders-Mindetavle over de Grenaderer her af Præstegieldet, som faldt i Attaken ved Berby, af S. Aarflot, 1 st. Velkomst-Hilsning til den blesserede og hjemkomne J. A. Bjørdal af samme, 2 ss. Sang ved de Sundmørsle Musketerers Hiemkomst i Februar 1810, af samme, 2 ss. Efterretning om Hampens Dyrkning og Tilberedning af samme, 2 Ark, 8 ss. hæftet. ABC-Bøger, trykt paa otte Oktavsider Skrivpapir, sælges indbunden for 6 ss. Stykket i dusinviis.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 13 (24. mars)

Ælle- og Birketræer bliver brune i Toppen, ellers er intet denne Uge som bebuder Foraar, men Sneen indhyller Træer og Husevægge.

Fortsættelse av H.Barliens Almue-Ærindringer. At giøre Forbedringer og Forandringer, er just ikke saa let som at snakke eller skrive derom, thi for det første koster Udførelsen deels baade Arbeide og Udgivter, og for det andet, dersom man da ikke haver nøie eftertænkt og udregnet Alt i Forveien, saa kan den tiltænkte Forbedring mislykkes og blive til Skade. Paa det at man ei skal udsætte sig for alt for stort Tab ved ny Forandringer, hvorved man tillige kunde tabe Modet selv og afskrække Andre fra at giøre Forsøg, saa er det altid sikrest at begynde i Smaat, og da jeg deels af egen og deels af Andres Erfaringer haver samlet endeel Kundskaber, som kan være til Nytte ved det almindelige Gaardsbrug, saa vil jeg nu forsøge, efterhaanden, at giøre de gode Venner af Land¬almuen, som baade kan og vil veiledes derved, opmærksom paa, deels at forbedre gamle Indretninger og deels at giøre Ny, samt undersøge og bevise, hvilke af de Gamle som kan være gode og følgelig ikke kan modtage videre Forbedringer, efter nærværende Omstændigheder.

Dette Blad begynder med Aaret, derfor er det ogsaa passeligt at begynde Talen om de Forretninger som hører til denne Aarstid: Almindlig hugger man, i de tre første Maaneder, Bygningstømmer, kiører Fieldhøe eller laver sig til at reise paa Fiskerie: At hugge Bygningstømmer paa denne Tid, har man fra gammel Tid indseer at være bedst, fordi Safterne i Træet da bedst haver sat sig, og alle Naaletræer, som Furru (Fyere), Gran og Eene, som hugges den Tid, ere meget mere varige, end naar de fældes paa andre Aarstider. Vel taber man Barken, som, naar man hugger Granen i Maji og Juni kan tiene til Tage paa Husene; men naar man ikke har Næver (den yderste Bark paa Birketræet), saa kan man, istedet for Granbark, bruge Halm til Tage, hvorom jeg i sin Tid skal tale, saavelsom, at Bønderne selv kan giøre Tagsten, samt om Bord og Spaantage. At kiøre Fieldhøe: Dette Slags Foering er paa mange Steder en uundgaaelig Nødvendighed, men ogsaa paa mange Steder overflødigt, thi hvor man har saadan Udmark, at den kan opryddes til Eng og ikke ligger for langt fra Gaarden, er det langt bedre at giøre dette, men naar Folkemængden bliver saa stor (hvilket har vidt Udseende), at al dyrkbar Jord kan blive benyttet, saa kan ogsaa Fieldfoeringen blive mere fordeelagtig. Nu derimod, da de fleste Bøigder har saa megen dyrkbar Jord og andre Næringsveie, at fire? og flere Gange saa mange Mennesker maatte til, om det skulde blive benyttet, er der dog sielden nogen Fordeel ved Fieldfoeringen. Man vil svare: at man ei kan føde de nødvendige Kreature eller faae den til Ageren fornødne Frau, naar man ikke skulde have Fieldfoeringen; men dertil kan jeg svare: Frau eller Giødsel kan man anskaffe sig nok paa en meget lettere Maade, som jeg siden skal vise, og naar man da kan holde een Tiener mindre, saa har man vundet mere end ved 30 a 40 Læs Fieldfoer, om man ogsaa skal have et Par Kiør mindre; og den som har Udmark at oprydde faaer jo Foer? Men saa kommer man til at mangle Sommerhavn, vil man svare: ogsaa dette skal jeg vise Udveie for. De Landmænd som befatter sig med Fiskerie, forsømmer alle Tider meget mere paa sit Gaardsbrug end Fiskeriet kan indbringe dem; thi, naar de i 10 Aar vil holde rigtig Bog over Indtægt og Udgivt ved deres Søebrug, saa skal neppe Een af Ti, kunne sige at han haver fortient derved. Anvender han derimod al denne Flid og Bekostning paa sin Gaards Ager og Eng, da vinder han betydeligen, især dersom han arbeider med Overlæg, og ikke spilder Tiden paa Ting som ikke lønner sig, men holder Bog over Indtægt og Udgivt ved hvert Arbeide, hvortil jeg siden skal give Exempler. Ogsaa Korntærskningen hører til Vinterarbeidet, men da denne er nu mere end halv og paa nogle Steder ganske forbi for i Aar, saa lader jeg dette berop til beleilig Tid. At anskaffe Veed (Brænde), hører ligeledes til Vinterarbeidet, men man maa først tænke paa, hvorledes man kan hielpes med saa lidet Veed som mueligt, og jeg vil blot erindre, at man skal være betænkt paa ved alle Leiligheder, at samle sammen Qviste, som ellers ligger og forraadner i Skoven til ingen Nytte, thi disse er langt bedre til Veed, end man i Almindelighed tænker, og man sparer da andre Træer, og paa mange Træer er der næsten ligesaa meget Veed i Qvistene som i Stammen. (Fortsættes.)

=

En Samtale, af A. Steen. === A. Ved at giennemblade en gammel Foliant, fandt jeg følgende, angaaende Tarvelighed i Klædning: - "Adskillige af de grædske Fyrster udgave Forbude imot Overdaadighed i Klædning, hvoriblandt Dionysius den Yngre udmærkede sig især; thi, endskiønt han var haard i at straffe Misdædere eller Forbrydere, saa var han dog naadig imod dem som havde stiaalet kostbare Klæder og eftergav dem deres Straffe, allene for at føre Folk fra denne Overflødigheds Artikel." - Nu - hvad synes Du om denne Sætning? B. Det kunde vel i den Tid have sin Nytte og derved meget spares. A. Rigtig nok kunde meget spares, men naar samme skal skee ved Tvang, har det sielden god Virkning til almindelig Formerelse. B. Hvordan vil Du have det, eller hvordan troer Du samme bedst kunde blive til almindelig Formerelse? A. Jo, det skal jeg sige Dig: blot hvad Manufakturvare angaar, saa kan vi selv forskaffe os de nødvendige og til bedre Nytte end de Udenlandske. B. Paa hvad Maade kan det skee? A. Jo, naar enhver Landmand forøger Antallet at sine Faar, saa kan samme meget let opnaaes. B. Du taler som mange Andre, at man skal forøge Antallet af sine Faar, thi Enhver har jo saa mange, at ei flere kan fødes, og hvordan skulde man vel forøge Antallet, naar man ei kan skaffe Føde? A. At formere Antallet, kan skee paa følgende Maade: Lad enhver af dine Børn til Foraaret bekomme et Lam, paa de Vilkaar, at enhver af dem skal sørge for at skaffe Føde til sit, og dette skal Du see gaaer ganske godt an. B. Hvordan kan det gaae an? A. Jo, medens Sommeren er, græsses de mellem de andre Faar, og naar det lakker til Høsten, lader Du enhver af Dine Børn indsamle et bestemt Qvantum Løv, deels afrabet af Træerne og deels afskaarne Grene saadanne Grene at forstaae, som springer ud nede ved Træernes Rødder, og som ofte foraarsager sammes Fortørrelse. B. Deri har Du Ret, men de kan dog ikke fødes af Løv allene? A. Nei, de skal det heller ikke, thi der tages da af Løvet til det hele Antal af Faarene, til visse Tider paa Dagen, og da udgiør det saa meget, at Du rummelig føder 5 Faar mere end tilforn. B. Det var sandelig et godt Raad og jeg skal virkelig forsøge samme. Men kan og det Fornødne opnaaes derved? A. Jo i visse Henseender. Naar Enhver beflitter sig paa at giøre som meldt, saa kan vi selv forskaffe os alle Slags uldne Tøier, og det kan altsaa kaldes Tarvelighed i sit Slags: thi derved formeres først Huusfliden, som vil blive til en Vane hos Enhver, og for det andet spares mange Penge, som tilforn har reiset ud af Landet, for det vi før har hentet fra Tydskland og Engelland, samt for det tredie, den Fornøielse: at vore Huusmødre selv ere Fabrikantere af vore Klædnings¬stykker. B. Jeg bifalder Dine Sætninger. Først skal jeg giøre Begyndelse og tillige raade enhver af mine Naboer til at gjøre det samme.

Posten ankom Fredags Aften og medbragte af offentlige Blade kun Bergens Avis No. 9. Af forrige Uges Aviser saaes: I Ungeren omtrent 200 geographiske Mile sydostlig fra det sydlige Norge, indtraf midt i Januar saa hastige Jordskielve, at mange Bygninger bleve saa godt som ubeboelige og Indvaanerne laae leirede under aaben Himmel. I Tyrol, som ligger omtrent 100 Mile Vest Sydvest fra hiin Egn, skuldé falde umaadelig megen Snee og skee mange Sneeskred. - Den Tid var i disse Norges Egne ligere til Sommer, men nu forøges Sneelaget daglig, saa at kun paa Skie og Tcyger kan kommes afstæd.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 14 (31. mars)

Foraars-Virkninger: Stærren og Tiælden er kommet, Hassel- og Sillieblomster titter frem, Fyrretræet skyder Foraars¬knopper. Sneens Mængde er ikke meget mere i Fieldene end i Dalene, kan altsaa haabes et taaleligt Foraar.

At mulde (overstrøe) Sneen paa Ageren, efter et stort Sneefald mod Vaaren, har norske Landboere fra ældre Tider og ofte af Nødvendighed lært at gribe til. Men som samme i de fleste Aar, naar undtages i Daleboer og øverste Fieldegne, kan undgaaes, saa bliver dette i sig selv og for mange Egne høist vigtige Arbeide, oftest, i Forventning af Tøeveir, alt for længe udsat, og deels naar det foretages, saa ufuldstændigen udført, at dets Følger paa Landets Kornhøst, kan blive Tusinde og flere Tusinde Tønders Tab. Hvad nogle gamle Landmænd har sagt, i Henseende Udsæd og Kornskue: at "Hælga-Munin om Vaarin, gier Ottedags Mun om Houstin, ok Vokis-Munin om Vaarin, trevokis Mun om Houstin" er befundet efter udhalede Foraar, at være en rigtig Regel. Dette gaaer saaledes til: naar en Helligaften eller Helligdag indfalder i Pløiningen (da det i Almindelighed ei pløies eller saaes Løverdags Eftermiddag paa nogle Gaarde, men allene harves og udspredes Giødning paa det Pløiede), saa gaaer næsten 2 Dage ud, og det Sædekorn, som i godt Veir, 2 a 3 Dage forud er kommet i Jorden, faaer et Fortrin, ved at slaae Rødder, springe op, tage Væxt og Styrke, som bedre taaler paafaldende Uveir, og fremdeles i Sommeren vedbliver at foretrække sig, saa at samme oftest en Uge forud er modent; og naar en Uges Forskiel om Vaaren, kan fremskynde til 2 a 3 Ugers tidligere Modning og Høst, hvor meget bedre fuldmodent Korn da vil blive høstet? hvor mangen ellers ulykkelige Høst-Frost Nat vil da undgaae? og hvilken Vinding for et Lands Kornavl? Ikke nogen Tid kunde jeg have og vil ønske heller ikke at faae en mere magtpaaliggende Anledning til at opmuntre og anvise Landboen til, med Flid at mulde sine Agre, end i denne Uge, da saa mange aldrende Landmænd enstemmigen sige: at i en Tid til over 30 Aar, har i denne Egn, paa de dyrkbare Jorder, ved Marts-Maaneds Udgang, ei ligget et saa stort Sneelag, som nærværende. Og ved at tilraade at mulde Sneen, maa jeg først anmærke: at man ei maa indskrænke samme blot til Agerstykkers Vidde, men altid nogle Favne ud om, især de ovenfor og paa Siderne liggende Ager-Rener, at ikke Vandet i sin Tid fra den muldede og sildigere tøende Snee, skal om Dagene flyde ind paa Ageren og fryse om Nætterne, som saaledes alt for ofte har qvalt meget af den opspringende Sæd og foraarsaget en ringe Høst. Om hvorledes Forsigtighed fordrer, paa hældende Jorder, at anlægge lave Jordvolde eller passende Grøfter uden om Agrene, for at bortlede Sneevandet, vil jeg i sin Tid omhandle. Om Mulding tør maaskee Nogle indvende mig: Naar Sneen som nu er dyb og løs, saa at Heste umueligen kan bruges, vil Folk og Slæder synker ned i Sneen, at man ei kan hielpe sig frem o. s. v. Jeg siger jo: man maa, man kan og man bør hielpe sig, da der, især i Dalebøigder, kan vorde Velfærds Sag; og, ved at benytte sig af beqvemme Hielpemidler, vil det heller ikke blive saa vanskeligt, da en Gaardmand med sin arbeidsføre Familie, kan, ved et Dags Arbeide, mulde alle sine Agre, endog i det værste Uføre; men Folkene maa have Tryger til Fødderne og smaa med tyndeste Bræder og Gavler belagte lette Muldslæder eller Kiælker, som sættes paa et Par 3 til 4 Alen lange Sneefærd-Skier, hvilke med et Par smaa Tindspiger slaaes fast under Meiene, og paa en saadan, trækker et Par voxne Mennesker et lille maadeligt Slædeslæs, med Beqvemhed hen over Sneens Overflade, Stykke for Stykke, og imidlertid lader Slædelæsset standse, at begge, hver med sin Skuffel, kan kaste den fine Muld, som strøende hen over Sneen. Ved hvert Skuffelkast kan muldes omtrent 10 Qvadratalen, og naar man har et tredie Arbeidsmenneske, som løsspader og smuldrer Mulden fiin over Sneen og derved muldes et Agerstykke af 3250 Qvadratalen, og i 6 Timer, ved 3de Mennesker, 19500 Qvadratalen. Der man vil tage Mulden som maa være hvor Ageren er dyb og fri for stor Koppel eller Steen, maa Sneen være afskuflet om Aftenen forud og Trapper dannede i Sneens Kant, for at kunne bringe Mulden lettere op. Af noen Medarbeidning og som flere Gange udført, veed jeg, at naar man, som Morgenstunden er bedst, begynder Kl. 5, blive færdig til Middag, om alle de Folk man holder til Gaardens Drivt, arbeider med, og naar kan de vel giøre nyttigere Jordbrugerarbeide? Skiønt det alt for ofte bliver med Ligegyldighed betragtet, ja og end yderligere: at den menneskelige Svaghed deels har aarsaget Fortrydning eller Knurren, naar et Tøeveir har efter Muldingen indtrufffet, da nogle har villet kalde dem klogere som udsatte Muldingen, men saadant bør blandt Oplysning søgende Mennesker ei finde Sted, og hverken maa fortrydes eller knurres for et Arbeide, som er af Forsigtighed eller i en god Hensigt foretaget, om det tilfældigviis ogsaa kunde være undgaaet. Ellers er det ikke uden Erfarenhed, at vore Oldfædre har levnet os den Sagn: at, naar det fryser de sidste Nætter i Marts, vil det fryse i 30 Nætter, hvilket i vore Tider ogsaa ofte er indtruffet, og altsaa, naar den sidste Uge i Marts er kiølig og tør, kan sielden ventes hastig Tøeveir. Hvor fortrinligen Solen, som i denne Tid daglig stiger, virker paa den muldede Snee, har jeg flere Gange lagt Mærke til, og som Resultat befundet: at et Sneelag af omtrent 3 Alen tykt, muldet sidst i Marts, er aftøet i 4 eller 5 Uger, da det umuldet, i samme Slags Veir (Solskin og afvexlende sagte Vinde) har taalet 10 Uger eller mere. Man maa ei begynde at pløie strax Sneen er aftøet, men lade Tælen tillige ganske gaae på og Sneevandet afdampe, samt forekomme med smaa Veiter uden om Ageren, at intet videre Sneevand kan indflyde. At Sneen tidligt og noget før Pløiningen kan aftøes, har endnu en Fordeel derved, at de i Ageren værende Ugræsfrøe og Rødderhar havt tid til at spire, kunne altsaa ved Pløiningen sees og bortrenses eller blive forstyrrede, hvilket er ikke saa vel mueligt, naar der maa pløies strax Ageren er bar. Af Erfarenhed, da jeg i mine yngre Aar boede paa et Daleboe i Ørsten, lærte jeg at mislig Kornhøst kan ofte, endog efter udhalede Foraar, undgaae ved flittig Mulding i Foraaret og Valg af Sædekorn. Jeg er og meget af den Tanke: at adskillige Uaar kunne forekommes, samt at paa flere Daleboer og længere nord i Landet vilde høstes Modent Korn, om Foraars-muldingen paa Sneen blev dyrket som det var mueligt; og jeg haver ofte anseet det for en vigtig Mangel i Landvæsenet, at ikke Almuen, især i Dale og Fieldbøigder, har passende Anviisninger og Opmuntringer til een saa betydelig oekonomisk Artikel. For de, som ei have seet eller kunne forestille sig Tingene, gives nedenstaaende simple Figurer: først af et Par Folketryger, andet af en Heste-Tryge, den er rund vævet af Vier paa smaa Træringe. At Heste kan læres at gaae paa Tryger, saa man kan kiøre naar det ellers ei var mueligt, vil jeg til en anden Tid omhandle. Tredie, gives en Forestilling af 2de Mennesker, der bringer et lidet Læs Muld paa en Skiekielke ud over den dybe Snee, paa hvilke de gaaer ved Hielp af sine Tryger. [figurar] Nota: a) Muldingen maa skee saa jævn som mueligt og kun saatyk at Sneen synes mørkegraa. - b) I en klar Solskins Dag, sidst i Marts eller først i April, tøer den muldede Snee omtrent 3 Tommer, da det paa den umuldede ofte ikke bemærkes. - c) Før Pløiningen fyldes Muldhulet med tilkiørt Jord, saa at Ageren igien bliver jævn.

Posten ankom Torsdags Eftermiddag og medbragte af offentlige Blade: Kollegialtidenden No. 9, Statstidenden No. 18 og 19. Iversens fyenske Avis No. 30, 31 og 32. Tiden No. 42. Tillægget 82, 83 og 84. Trondhiems Avis No. 21 og 22, samt Bergens Avis No, 10.

Da med denne Maaned den Tid er udløben, som jeg har givet mig den Frihed at tilsende et Par Hundrede af Norges Præster mit Blad som Prøve; saa maa jeg herved ærbødigst erindre: at saadan Forsendelse indstilles uden for saavidt Subskription er eller bliver modtaget. - Planerne ønskes tilbage, samt og de Blade der ei gives Abonnentere til.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.



Sivert Aarflot.jpg Norsk Landboeblad 1810 nr. 10 til 14 (mars) er ein del av prosjektet Sivert Aarflot og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Artiklar i Kjeldearkivet skal ikkje endrast, bortsett frå at lenkjer kan leggjast inn.
Fleire artiklar finn du i denne alfabetiske oversikten og på prosjektforsida.