Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 23 til 26 (juni)

Norsk Landboeblad 1810 nr. 23 til 26 (juni)
Kjeldeinformasjon
Navn:	Sivert Aarflot
Født:	23. oktober 1759
Død:	14. april 1817
Sted:	Volda
Tidsrom:	1810
Nedtegnet av:	Øystein Sande
Beskrivelse:	Dette er den fyrst årgong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 23 (2. juni)

Fortsættelse af H. Barliens Almue-Erindringer. Nu kommer jeg til Haabaal-Arbeider: Haabellen er den Tid fra Sædetiden til Høeaanden, naar Jorddyrkerne reparerer sine Giærder og Huse, hvilket Aarbeide ikke bør medtage al den Tid, hvorfor man tillige maa foretage noget af megen Vigtighed, og det er at giøre Indretninger til og formere Giødselen. Hvad Indretningen angaaer, da er følgende den beqvemmeste jeg endnu haver faaet Kundskab om, nemlig: man bygger Koe- og Heste¬stalde i lige Linie, men saa langt fra hverandre at der kan blive et tilstrækkeligt Rum imellem før al den Giødsel som avles, saavelsom hvad der kan formeres; ovenfor Frau- eller Giødselrummet sammenbygges begge Stalde ved Loft, Vægge og Tag, paa den dertil beqvemmeste Side af Frauhuset (Giødselrummet) påfører man en Broe for at kunde kiøre op til Loftene; under denne Broe indretter man Rum til sine Sviin, saaledes at de kan have fri Adgang til Frauhuset giennem en dertil indrettet liden Dør. Paa den modsatte Side af Frauhuset bygger man Faarestalden, og paa denne Maade faaer Giødselrummet fuldkommen indbygget, saa at man blot levner det fornødne Porterum til Giødselens Udkiørsel, paa det Sted som dertil er beqvemmest. Inden man foretager med en saadan Bygning af ny, maa man udsøge den beqvemmeste og meste hensigtmæssige Plads, hvortil egentlig maa lægges Mærke til, at man faaer en tæt Grund, dernæst den øvrige Beqvemmelighed i Henseende til Brugen. Naar man da kan have en tæt Grund, f. Ex. af Leer eller Damjord, saa graver man den skraae fra alle Sider under Stald og Fiøs (Koestald), saaledes at den bliver dybest i Midten og allerdybest i Frauhuset, (hvor intet Gulv maa lægges) saa at alt Frauvand kan løbe derhen. Den opkastede Jord lægges saaledes ved Siderne, at ikke Regnvand kan komme ind, og paa Grunden tillader det allerdybeste Sted graver man endnu et Hul, en Alen dybere (dersom Grunden tillader det uden at blive utæt); dette Hul kan være 2 Alen bredt og ganske Rundt, i samme giør man en Kasse af Træe og aaben paa Siderne som et Fuglebur, tildækker den med et Laag og anbringer en Pompe deri, saa høi at den naaer under Loftet. Men paa det at Frauvandet kan løbe dertil naar Frauen kommer paa, saa giør man en Grøft i Grunden fra hver Stald, hen til denne Vandkasse, og fylder disse med grov Sand og tildækker med Bræder. Enten ved Siden af Sandfiøset eller ovenpaa Loftet anbringes Vandhuset, helst paaden modsatte Side af Svinehuset. Naar man først har en saadan Indretning, saa har man ret god Leilighed til at formere Giødselen til det Fiirdobbelte og den bliver endda mere kraftfuld for Sæders eller Væxternes Næring, end den Giødsel som anvendes ligefrem efter den almindelige Brug. Vel burde jeg, inden jeg begynder Beskrivelsen over Frausamlingen, beskrive de forskiellige Jordarter og deres kymiske Kiendemærker, men da jeg veed, at sligt mere vil kiede de fleste Bønder, end ansees for noget Vigtigt, saa vil jeg for det første kun lige fram anmærkede de meest brugbare Giødningsmidler og som tillige er for at anskaffe sig til Blanding, saasom: Myrtørv, Bar, (Naale af Fyr, Gran og Ene) Mose, fordærvet Høe, Halm og andre Væxter, Træspaaner, den af Grøfter opkastede Jord, naar den har ligget nogle Aar. Bark af Træer og alt hvad som forraadner langsomt, thi saa længe det vedblive at forraadnes afgiver det Næring for Væxterne; andre Ting som enten forraadne hastig eller ere beqvemme til, ligefrem, uden at komme i Blanding, at nære Væxterne, ere: Alslags Søetang, alle Slags Been og Indvolde baade af Dyr og Fiske Kalk, Kridt, Leer (paa Sandjord og omvendt), Mergel, Gips, Kul, Aske o. fl., maa man komme ligefrem paa Ageren, da disse Ting deels taber sig ved at blandes i Forveien eller ogsaa ikke forbedres noget derved; saa at den derpaa anvendte Umage er overflødig. Feieskarn og Lyng maa kommes i Blandingen. For at vise hvoraf de almindelig Giødningsarter bestaar, vil jeg her anføre en Tabel af Dyre, Rickert og Haffenstats's kymiske Undersøgelser:

Hvorvidt denne Undersøgelse kan være vigtig, kan jeg ikke bedømme, men saa meget kan jeg mærke, at at de angivne 105 Po. fersk Koemøg, er kun giort Rede for omtrent 7 Pd. man kunde derfor med Billighed spørge: hvor de øvrige 98 Pd. er blevenm af? dog formoder jeg det maa have været Vand og Luftarter; inndlertid seer man dog hvad Kul, Kalk, Salte og Jordarter den Slags Frau bestaaer af, og deraf kan slutte nogenledes, til hvad Jordarter den bedst kan passe; i al Fald er Prøver og Opmærksomhed ved enhver Prøve den allerbedste Veileder, saa at jeg anseer dette kun nyttigt, for saavidt at man derved sættes paa Vei til at tænke og lægge Mærke paa, hvad Forskiel det kan være ved at komme saa dan Frau paa de forskiellige Jordarter som en Landmand behandle, og som egentlig maa bestaae af Kalkjord, Leerjord eller Kieseljord, hvilke Jordarter som oftest er sammenblandet, men i forskiellige Proportioner, hvorfor de faae forskiellige Benævnelser. Det reneste Leer i Norge har dog noget i sig af de andre Jordarter, saasom Kieseljord eller Sand, Jernkalk, Steenkalk og noget Bitterjord.

Under en kold og træg Maji lider Qvæget ofte af Foermangel, og for dem som dyrker Havevæxter gaaer mangen Plante ud, men for ovrigt har de ældre Landboere ikke klaget over en kold Maji, men anseer den som det visseste Mærke paa en varm Sommer og riig Høst. Det var derfor et gammelt Ordsprog: "kold Maji fylder Bondens Huse ec.," - og Virkningen synes saaledes at gaae til: naar Kulden i Maji hindrer Væxterne fra at spire, da samler Rødderne desmere Kræfter til at frembringe større Straae. Men nok fra en anden Aarsag: er Maji varm og Græsset spirer tidligt, saa afbides det flere Gange af Qvæget, og fordi mange Straae derved blive Skrantlinge, vil tabes dobbelt i Laden, for hvad Qvæget om Vaaren gnaver af Engene. Ønskeligt var det derfor at Landboen maatte lære den Forsigtighed; ikke at sætte mere Qvæg paa til Vinteren, end vel kan fremføres til, det bierger sig i Udmarken, hvilket i de fleste mig bekiendte Norges Egne ikke bør ventes førend udi Juni, og naar man først giør sig saadan Forsynlighed til Regler, vil Fordelen derved snart blive kiendelig. Sidstforløbne Maji var immer kold, hvad Sneen tøede var ubetydeligt og ved Maanedens Udgang var, naar betragtes denne Egn fra Havkanten lige indtil Grændsefieldene, endda Trefierdedele af Landet bedækket med Snee. Den sidste Dag i Maji formildedes Luften og disse 2de Dage af Juni begynder Løvet at udvikles.

Af Nyheder med sidste Post: For at bevirke en hurtigere Postgang mellem Christiania, Tronhiem, Christiansund, Molde og Borgensund, saa længe der ugentlig kun en Post expederes mellem disse Stæder, saavel som og for at fremme en hurtigere Postkommunikation mellem Trondhiem og Bergen over Molde, har Generalpostdirectionen bestemt Forandringer i Posternes Afgang fra endeel af benævnte Stæder. Den 30te April landede en engelsk Chalup paa Øen Amrum i det Slesvigske, og Mandskabet, som bestod at 27 til 29 Soldater og Matroser, under en Officeers Anførsel, begyndte at plyndre og røve, indtil paa Indvaanernes Signalisering nogle af vore Kanonbaade hurtig ankom og Røverne bleve omringede, maatte kaste deres Geværer og bleve under militær Escorte bragt i sikker Forvaring. Af en Beregning over den russiske Landmagt, sees dens Antal og Dele som følger. 13258 Mand Soldate, 392000 Md. Feldt-Intanterte, 64204 Md. Feldtkavalerie, 50000 Md. Artillerie, 13920 ?, samt 100000 Md. uregulære Tropper, Kosakker nemlig, Kolmukker, Baskirer og Græker; desuden et bevæbnet Landeværn inddeelt i 7 Divisioner, og den hele Milice at være 651500.

Dette Blad redigeres av Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 24 (9. juni)

Blandt Norges Skove, synes mig at maa give Birketræer Fortrinnet, baade som talrigst og nyttigst: vel synes den norske Fyr (Furen) at have en stor Rang, men den savnes i mange Egne og er ikke heller til saa mange Ting brugbar som Birken. Foraarssaften er Lægemiddel mod adskillige Sygdomme, kan og bruges som Viin eller Miød, samt koges til Sirup. Med Løvet farves ægt guule, der tillige med Iamne og lidt Indigoblaar, giver en bestandig og smuk grøn Farve, og naar uldent Tøi skal blive rødt med Fægrerod, maa det først farves guult med Birkeløv og Iamne. Tørret Birkeløv er et sundt Foder for Faar, Geder og andet smaa Qvæg. Birkeriis (de smaa Qviste) er hele Vinteren et høebesparende Foder og i Foermangel en god Hielp for Qvæget. De fine Grene bruges til Feiekoste og til Videbaand, med mere. Næveren giør Landet stor Nytte ved dens Brugbarhed til Husetag; den voxer tre Gange op igien og hvert 8de Aar kan flækkes paa ny. Mange Bønder lægge Næver mellem sine Skosaale og i hælene, da Skoen deraf holder sig tørre og varme. Næveren heel avtagen og med Bund forsynet, bruges som Flasker. Finnerne giøre sig baade Tallerkener og Regnhatte af Næver. En lægende Olie brændes af Næver. I forrige Tider blev den hvide Næver brugt som Papir. Hyrderne have Horn og Lurer forfærdiget af Næver. Man giør og Kniv¬skafte af Næver og glatter dem, at de seer ud som marmorerede. Nogle skal kunne giøre Matter af Næver saa tætte at de udholde Regn, og Andre vide at brænde og udvirke af Næveren et Liim til sønderslagne Steenkar. Den fine Sod af brændte Næver kan bruges blandt Bogtrykkersværte. Den tykke Bark som sidder under Næveren, bruges til Læders og Skind-Garving, samt til Fiskegarns Farving, som derved bliver varigere. De fine Grenes Bark bruges som Lægemiddel, naar den i ret Tid er tagen, tørret og konserveret. Birketræets Rod er guulmarmoreret og tiener til Dreierarbeide. Af Rødderne noget tykke Grene faaes smukke Spadseerstokke; af de finere Grene faaes de saakaldte Tæger, der bruges til Kurve og til at fæste Liaaer i Skaftet, samt flere Ting. Vedet i Træets Bul er hvidt, stærkt og seit, kan bruges som Tømmer til Bord og Bræder, til Plove, Harver og Slæder, og de fleste Spinderokke er af Birk, Kornhæsstør og Giærdestør haves ogsaa almindeligt af Birketræ. Træet giver meget gode Kul til Krud og til Smedearbeide, de giver en jævn Varme og mindre skadelige Dunster end andre. Af Birketømmer bygges mange Huse, dog er det ikke synderligt til Stue-bygninger, fordi, at ved Forandring af Kulde og Varme, vil det deels baade kaste sig og trække Fugtighed. Birketræet lader sig bedst forplante ved Frøesæd; naar Frøekonglerne seent om Høsten begynder at blive gule, er det modent; det afrispes fra Grenene med Hænderne, bredes ganske tyndt ud paa et Loft og vendes nogle Gange af og til, indtil det er tørt. Det kommes da i Poser og haves hængende i et Stabuur, hvor det kan holde sig godt i 3 Aar. Paa de mange skovløse Øer og Strande, burde man beflitte sig paa at saae Birk og andre nyttige Træers Frøe, og derfor bestille sig Frøe hos dem som have Skove. Birkefrøet kan faaes samme Høst det er modent, i Oktober¬maaned; Jorden maa være pløiet eller spadet i Torve, omvendt og giort fiin og løs, afdeelte i Senge, derpaa tilklappet noget med en Skuffel, hvorefter der trykkes smaa flade Render tværs over og 5 Tommer fra hinanden. Frøet blandes med fiin Muld at det ei skal flyve bort, det saaes i de smaa Render, men taaler ikke at overdækkes med Jord, da der deraf vilde raadne. Efter Saaeningen oversprøites det sagtelig med Vand, og derpaa bedækkes Sengene eller Bedene med sinaat? Riis eller Qviste. Næste Foraar kommer de op, og den Tid kan man ogsaa, til Forsøg, udsaae Birkefrøe. - Er Jorden beqvem, kan de unge Træer i det andet Aar første Gang udtyndes og siden efter udtyndes de eller flyttes naar man seer det er nødigt, og tilsidst, naar Træerne ere halvvoxne, men da maade ikke staae tættere end 5 a 6 Alen fra hverandre, om man vil have trivelig og nyttig Birkeskov. Adskillige som have giort Forsøg med at saae Birkefrøe; har kradset det for dybt ned og er derfor mislykket, men behandles det rigtigt og kommes i god Jord, er det villigt og opkommer i Mangfoldighed. Som Jorden er mere eller mindre god eller beqvem, behøver Birketræet Tid fra 60 til 100 Aar, før det opnaaer den fuldkomne Størrelse og tildeels opnaaer en Alder af 200 Aar. Birkeløvets Nytte til Farving: Løvet samles strax efter at det er udsprunget eller før St. Hansdagstider, det kan baade bruges strax og det kan røskes? og forvares til man vil bruge det, og for at give farven end mere Smukhed og Bestandighed, maa man have Iamne, som voxer paa Fielde og samles om Vaaren strax Sneen er aftøet. Iamnen hakkes og strøes lagviis mellem Tøiet som skal farves og derpaa slaaes Vand, som paa et ikke koldt Sted bliver staaende fra 7 til 9 Dage, herved bliver Tøiet beidset og Iamnen bortkastet. Derefter koges Tøiet tilligemed Birkeløvet i Vand og siden afskiølles. (Vil man have Farven guldguul, kan Tøiet efter Farvingen trækkes igiennem innket? og klar, men ei for stærk, Lud). Til Grønt: Naar Tøiet er først guult og man har en frisk Blaakippe, med Indigo opløst i Urin, som Bonden almindelig kalder Blaafarve, dyppes Tøiet der udi, vendes ofte om og imidlerttid udtages og luftes eller halvtørres, faaes grøn Farve, saa lys eller mørk som man vil og bliver bestandig. Paa før beskrevne gule Farve, kan og sættes en smuk rød Bonleur? ved Fægrerød. som maa være tagen førend Fægregræsset blomstrer. Rødderne tørres, knuses og males blandt en liden Deel Malt, hvorpaa det lægges lagviis med Tøiet, koges 1 Time i reent Vand, derpaa udskylles det og Farven bliver bestandig; (men hertil maa haves næsten ligesaameget i Vægt af Fægre¬røden, som Tøiet der skal farves). Friske Birkeløv afkogte i Vand, og samme Vand indkogt i fiin Kridt og siden tørret, giver det smukkeste Sieguult som bruges til sæmskede Skindklæder. Spæde Birkeløv, hastig tørrede, kan bruges som Thee mod Gigt, og mod Gigtværk i Legemets yttre Dele, skal det være som Lægemiddel at ligge om Nætterne i friskt Birkeløv den meste Tid af Sommeren. - Mere om Birketræet ved Fortsættelsen. -

Iamne, en norsk Fieldplante, ogsaa kaldet Guld-Iamne, har sit Navn fra de ældre Tider, da dens Nytte blev bekiendt ved Farving med indenlandske Væxter, og det Tøi som blev beidset i Iamne, baade modtog en jævnere Kouleur og blev bestandigere end ellers. Paa Fielde, hvis Høide kan skiønnes 5 til 600 Favne over Havfladen, har jeg fundet den bedste Iamne. Den kan sankes baade om Høsten og om Sommeren i Maji og Juni eller saasnart disse Fieldegne optøer. Paa de Fieldkanter som just ikke vende lige mod Middagen, er den kraftigst. Det er allene Toppene eller de grønne Qviste som vil bruges. Den maa sankes i tørt Veir og tørres vel, saa den ikke skimles. Den giemmes og konserveres bedst, naar den indpakkes i store og tætte Skindposer eller i store Flyndermaver, udstoppet og tørret til saadant Brug. - I de 16 Aar jeg af og til syslede med Farvekunsten, giorde den mig betydelig Nytte, især til at give det fechsisk Grønne mere Fasthed, og for øvrigt som Beidsningsmiddel til nogle røde, blaa, grønne og gule Farver paa Uldent og Linnet.

Nyheder med sidste Post: Det Kongelige danske Kancellie har, under 1ste Maji, bekiendtgiort: At enhver anden, der ikke er Hans Majestæts ? Undersaat, af hvad Nation han end maatte være, og til hvilken Religion han end maatte bekiende sig, skal være pligtig til, naar han i Danmark eller Norge vil vinde Borgerskab som Handlende, at kon?ere em Kapital i Bankfonds, der afgiver en aarlig Rente af ?, naar Handelen er en gros, og det Halve, naar det er Detail-Handel. Den 1ste Maji blev seet i Langelands-Bæltet en Mængde engelske Skibe, der seilede ad Østersøen til, hvoriblandt var endeel Krigsskibe. I den Fransk keiserlige Almanak for dette Aar, ansættes Jordens hele Befolkning til 907 Millioner, nemlig Europa 167 (hvoraf paa Frankrig allene regnes 28). Asien 580 (deraf China 200), og Afrika og Amerika (hvis Folkemængde dog er meget uvis) hver til 80 Millioner. Fra St. Ander og Bilbao i Spanien melder man, at de Franske have giort 500 Fanger, der ere paa Veien til Frankrig. Det angives som vist, at 50 til 60000 Mand Franske endnu ere paa Marschen til Spanien.

Med forrige No., Pag. 91, ophørte Hr. Barlien til Indrykkelse i dette Blad meddeelte Manuskript. Udgiveren.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 24 (16. juni)

Hvor Norges første Enevoldskonge fik Udmærkelsesnavnet Haarfager [1. spalte:] Haraldr Konungr var a' veitzlo a Mæri, at Røgnvaldar Jarls, ? hann tha' eignas land allt, ... [vanskelig å lese] [2. spalte:] Harald Konning var til Giæstebuds paa Møre hos Ragnvald Jarl, havde han da hele Landet i Lie, da tog Harald Konning Baderand og da lod han ride (kæmme) Haaret sit, og da skar Ragnvald Jarl Haaret hans, som forud havde været uskaaret og ukæmt i 10 Vintre; han var forhen kaldet Lodden, men siden gav Ragnvald ham Kiendingsnavn og kaldte ham Harald den Haarfagre, og sagde alle, somsaa: at det var det meestpassende Navn, thi han havde Haar baade meget og fagert. [Heile sidebreidda:] Fra en for Landvæsenets Fremme virksom Embedsmand i et af Nabodistrikterne, har jeg, næst hans Bifald for hvad jeg i No. 4 har skrevet om lukte Veiter, modtaget følgende Spørgsmaal: "Kan man ikke hielpe sig med mindre kostbare Veiter, nemlig aabne Grøfter, især paa saadanne Stykker Land, som ikke ere bestemte til Ager?" Udgiverens Svar: Man baade forhen har og herefter mangesteds maattet behielpe sig med aabne Veiter, og naar de lukte ei ere dybe nok eller anlagte med bedste Hensyn paa Bestandighed, var det bedre at lade Grøfterne være aabne, for des oftere at kunne oprenskes. Men paa dyrkbar Jord borttager de: 1) et betydeligt Areal, 2) Aarsage de baade Sommer og Vinter, naar Kiørsel falder paa Marken, en Uleilighed, at man enten maa passere deres Ender forbi eller med Vanskelighed kiøre over dem, da Bakkerne oftest nedstødes og fylder Veitens Løb. 3) Frosten og Tælegrobet skyder noget hvert Aar af Veiternes Sider og giør dem grundere. 4) Om Vaaren, naar flere Grøfter ere tøede i Løbet og oven bedækkede med Snee, ere mangt et Qvæg faldet der ned igiennem. 5) Det Arbeide som aabne Grøfters Oprensning og Opmudring fordrer, vil inden endeel Aar have kostet lige saa mange Dage, som en bestandig Hulveites Oparbeidning, og 6) For den Mose og Steen som bortryddes af Engene, til en noget stor Hulveites Istandsættelse, vil vindes noget mere Høe; - altsaa vil jeg helst opmuntre til lukte og tælefri dybe Veiter, - og skulle paa vidtløftige Myrestrækninger ei findes den fornødne Steen, saa kan dog om ei med lige Fordeel, faaes temmelig varige Hulveiter, ved at lægge færske nye hugne Stænger enten af Enebærerne eller Ælletre, 4 eller 5 jevnsides hos hinanden, ned paa Veitebundens Vandrende, og ovenpaa Stængerne lægges Eneriis, hvis Naale ere afslagne, som skeer let naar Enen har ligget et Aar ophuggen; her ovenpaa et tykt Lag Mose og siden Muld til Grøften er fuld, som før er lært.

I Anledning nogle flere Slags mig givne Spørgsmaale og Erindringer, maa jeg herved anmærke: at hvad som deriblandt betræffer Hr. Barliens ved Landboebladet udgivne Afhandlinger, kan ikke af mig verken ved breve eller i Bladet besvares. Derimod sees af No. 17, at han selv vil modtage og besvare saadanne. Udgiveren.

Om Tobak, fortsat fra No. 12. Naar Tobaksplanterne før eller ved St. Hansdagstider ere udflyttede i god Jord, omtrent en Alen fra hverandre, bliver de i tørt Veir vandede, kun saa meget at Jorden er fugtig. Ved Opvæxten vil de hyppes og de nederste 2de Rodblade fratages, som ellers ville raadne. Planten skyder mange Blade og mange Blomsterknopper, og nogle faa lader man blomstre for at bekomme Frøe, men af de øvrige som skal saaes brugelige Tobaksblade, maa Blomsterknoppene afknibes og de fleste smaa Blade, saa at paa Stammen kun er 7 til 10 af de bedste Blade tilbage, thi er der mange Blade, ville de blive græslignende og tørre, men jo færre, des kraftigere. I Septembermaaned eller naar Bladene af og til faaer brun-guulagtige Plætter, tages de fra Stammen og ophænges paa Traade under Tag, helst i et saakaldet Ildhuus?, hvor man ? ? Gange kan røge med Enebar, for at det i Tobaksbladene fra Muggenheds Lugt, og naar de ere saavidt halvtørre, at naar man griber om nogle med Haanden, de allene ere myge (som visnede), men ingen Fugtighed kiendes, kan de nedlægges i Kasser, og medens Bladene nedlægges og sammentrykkes, haves et tykt Kiølve sat paa Enden midt i Kassen. Paa Tobakken lægges noget Tungt, for at sammenpræsse samme. Kiølvet tages op, og naar der kommer Varme i Tobakken, stikker man sin Haand ned i det Hul hvor Kiølvet stod, for at erfare naar Varmen kommer saavidt i Tobakken at den sveder, men ikke forbrændes, hvilket Landboen, som veed hvad Varme Høet taaøer uden at bedærves, bedre deraf kan skiønne end om jeg beskrev Varmens Grader. Vil Varmen blive stærkere, tages Tobakken op og de nok svedede Blade ophænges igien paa Traade (Snore) til en maadelig Tørring, hvorhos maa paasees at den ei bliver for tør, men de Blade som har faaet for liden Varme, kan lægges ned igien blandt andre, for at komme i en passende Svedning ec. de Planter som bære Frøet tages, førend Vinterkulden kommer, op med Roden og sættes ind i et tørt og lummert (ikke for varmt eller koldt) Værelse, og bliver staaende til ud paa Vinteren, da Frøet gnikkes ud af Frøehusene og forvares til Brug. [2 linjer med handskrift] Skrivt som, læses bedst i et Speil.

Danske Efterretninger. Fra Hjørring af 14de Maji: Kanonbaadene have til Fladstrand opbragt til Undersøgelse to Priser, svære Fregatskibe, det ene med Rum, Kaffe og Sukker, det andet med svært Tømmer. Fra Aalborg af 15de Maji: For 4 Dage siden have Kanonbaadene under Falsen og Tuxen til Fladstrand indbragt et Fløitskib med 3 til 400 Piber Rum, Resten Kaffe og Sukker - Den 16de Maji: I Nat blev hertil af Kaperfører Nielsen, førende Kaperen Prøvesteen, indbragt til nærmere Undersøgelse et Pappenborger Skib, laddet med Sukkere. Fra Korsøer af 16de Maji: Fienden, som flere Dage har ligget, ligger endnu uforandret med 3 Orlogsskibe og en Pink norden Sprogøe. - Videre sees: at adskillige engelske Skibe gaaer igiennem Bælterne ad Østersøen til. Under Norges Kyst fire Mile ud af Mandalsfiorden, havde Briggerne Samsøe og Stagul, den 12te Maji, en fægtning med en engelsk Fregat paa 44 Kanoner, hvilken meget ramponeret, især paa Seil og Takkelage, maatte rædde sig med Flugten. Udenlandsk: Efter den Fransk-keiserlige Almanak for indeværende Aar, er det Franske Rige nu inddeelt i 130 Departementer. Æreslegionen har 122 Medlemmer, prydede med den store Ørn; 141 Storofficerer og 565 Kommandeurer. Armeen kommanderes af 3 Keiserlige Lieutenanter ): Kongerne af Spanien, Neapel og Vicekongen af Italien, en Generalmajor ): Fyrsten af Neufchharel, 18 Marskalker, 8 Generaloberster, 71 Divisions- og 314 Brigadegeneraler ec. Armeen bestaaer af 90 Linie- og 17 lette Infanteri-Regimenter, 78 Regimenter forskiellige Slags Rytterie, 30 Legioner Gensdarmerie, 8 gaaende og 6 ridende Artillerieregimenter, 2 Batallioner Pontonniers, 26 Batallioner Artillerie?, 200 Kompagnie Arbejdere, Veteraner, Kystartillerie m. m. Endelig Ingenien?korpset med 7 Batallioner Standsegravere og Minerere. Søe-Etaten har 8 Søepræfekter, 8 Viceadmiraler, 15 Kontreadmiraler, 134 Skibs- og 138 Fregatkapitainer o. s. v. I en Biergegn i Hertugdømmet Piacenza i Italien, faldt sidst i Januar en stor Mængde rød Snee, der laae forhen et Lag hvid Snee, men under Lyn og Torden begyndte den røde Snee at falde, og siden falde der ovenpaa et Lag hvid Snee. Vandet af den røde Snee havde samme Farve.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 26 (23. juni)

Sankt Hansaften har fra Norges gamle Beboeres Tid været anseet for en betydelig Aarstid og man har gierne lagt Mærke til hvorvidt Væxterne har været komne frem det ene Aar imod det andet, og villet opbevare saadant i Erindring; - saaledes er for nærværende Tid: Fede Enges og Ugres Væxter i Almindelighed kun af en Trediedeels Alens Høide. De første Blade af Potetes netop tilsyne. Kaal og Rødder endnu for smaa at omplantes. Hæg og Birkebærtræer har endnu ligesaa mange Knopper som udsprungne Blomster og altsaa midt i Blomstringen. Æbletræets første Blomsterknopper nu færdig at aabnes. Rønnetræets endda ikke. Ege- og Asketræer faaer Lov. - Under saadan langsom Gang, har dog intet ødeleggende Tilfælde truffet Væxterne, og derfor kan forhaabentlig en god Sommer forskynde hvad ved St. Hansdag staaer tilbage, og er det efter udhalede Foraar ofte erfaret: at Ager og Eng har, efter St. Hansdagstider, voxet ligesaa meget i et Døgn, som forud i otte.

Sidst i denne og i følgende Maaned er det, at de Landboere som eie Birkeskov pleier flække den Næver som bruges til Huse¬tækning: og naar man flækker Næver af det voxende Birketræ, som man ikke vil skal gaae ud, da man nøie vogte sig, at ikke Knivsodden igiennemskiærer den underste Bark, hvilke derved vilde aabne sig fra Ridsen, løsne fra Træstammen og saaledes aarsage at Træet maa krepere. Videre: Flæk ikke Næver i stærkeste Varme, ei heller i Regn, men helst nys efter en mild Regn, da løsner Næveren bedst og Barken lider mindst, og ved saadan forsigtig Næverflætning, kan Træer for Eftertiden give 2 eller 3 Gange god Næver og tilsidst et fast Veed, nyttigt til Gavntømmer, Kul eller Brænde. Af nogle Birketrær tages baade Næveren og Barken, da den tykke Underbark er særdeles tienlig til Lædere og Skind-Garving; men paa det at Barken ei skal tabe sin Kraft, maa, efter den er flækket af Træerne, intet Regn eller vaadt komme paa den, men tørres under Tag, paa et vindigt Sted, at den ikke skinder og videre konserveres paa et draabefrit Loft; thi Omhyggelighed for Garverbarken, bidrager meget til Læderets og Skindenes bedste Garving eller Barkning. De forskiellige Garvingsmaader forbeholdes til en anden Tid at omhandle.

Men derimod kan her ikke forbigaaes at anmærke og søge at raade Bod paa den Skade som Norges Birkeskov har lidt derved, at aarlig mange og atter mange Tusinde af de rankeste unge Birkestammer i deres 4de, 5te eller 6te Aar afskiæres til Vidier (Dorgebaand?) og hvorpaa, for Exempel, kan giøres saadan Regning: at naar, som efter et Middeltal, i hver Huusholdning forbruges aarlig 200 Vidier saa vilde samme for Sundmør udgiøre omtrent 660000, og om 10 Aar 6 Millioner og 6 Hundrede Tusinde, og naar tænkes om flere Distrikter, hvilket Tal af Træer og hvilke herlige Skove naar de fleste saadanne unge Træer kunde spares, som ei kan tvivles om, naar man kun veed til hvilken Aarets Tid, man kan faae ligesaa seie og fræske Vidier af Birketræets Qviste som af de unge Rønninger. Det er just om Sommeren i Juli og August, ved den Tid da Saften under Barken begynder at tyknes og standse, eller som Bonden kalder det: løbe sammen som tyk Melk, da kan Qviste af Birketræets Grene skiæres og efter et Par Dage vrider man dem til Vidier, som vil blive fortrinlig brugbare. Man kan og til Nødhielp andre Aarets Tider bruge Qviste til Vidier, men kun til halv Nytte mod det de blive, naar de tages i rette Tid. Og hvis man har Trang til Vidier om Vinteren, kan man skiære Qviste, afqviste dem og i smaa Knipper lægge dem et Par Dage op under Taget i en varm Røgstue, saa bliver de bedre at vride til Vidiebaand. Da jeg i dette Stykke har nævnt om Læders og Skinds Garving, vil jeg her kortelig berøre hvad jeg en anden Gang udførligere vil behandle, nemlig: Hvorledes Læder og Skind kan indsmørres for at imodstaae Vandets Giennemtrængning og blive varige: Til Saalelæder kiender jeg af egne Forsøg intet ypperligere end Tiærelaugen (Tiæregallen eller Tiærevandet) som faaes ved Tiærebrænderierne og for det meste har været bortkastet, men kunde være til megen Nytte. Saadan Tiærelaug har jeg ladet staae i et aabent Kar 4 a 5 Aar, kun overbundet et Stykke grovt Strye for at afvæ?e at Grovt Støv og Ma?k ei skal falde deri, men Luften har havt tilstrækkelig Giennem¬gang. Naar dens Vanddele have bortdunstet, da smørres den paa ny Skosaaler, medens de vil trække til sig, men paa Over¬læderet maa den ei komme, da det vilde blive for ?. Efter at Skosaalen er slidt for en tredie eller en halv Deel, kan den ligeledes indsmørres og vil blive meer end dobbelt varig, foruden den Fordeel, ei at trække Vand. Gammel Tiærelaug er og meget nyttig, i Mangel af Olie, til Maling paa Vegge, dog kun til mørke Farver, som røde, brune og sorte. Til Støvler og Overlæder at giøre vandtætte og meget varige, endog af Faareskind og andet løst og tyndt Læder, har jeg brugt en Slags Færnis, som faaes saaledes: Færske Silde-hoveder eller Ganen koges i Vand, Fedtet som afflødes lader man nogle Dage staae at klares, hvorpaa alt Grugget fraskilles og den klare Olie hensættes i en vid Steenkrukke og overbindes med et Stykke grov Strye, ligesom om Tiærelaugen er meldt, Efter noget mere end et Aars Tid, er denne Olie saa tyk som tykt Terpentin og da er den tienlig til at indvalke i Skind og Læder, som igientages 3 a 4 Gange, og tilsidst valkes eller gnuffes Læderet eller Skindet mellem Hænderne, til det føles at være tørt og ret smiddigt. Nytten af saadant indsmurt Sko- og Støvlelæder, vil den bedst erfare, som dermed trænger til at gaae i Vand eller paa vaad Mark.

Dersom Liinavlen vil lykkes med saa liden bekostelig Dyrkning som den tegner sig til, efter et Forsøg jeg i dette Aar har giort, saa kan til den Slags Sæd herefter svares baade god Engbund og Ager, og vil kunne avles af den som mangler Ager og Engjord, men kun har et Stykke maver Jord at raade over. - I afvigte Vinter kiørte jeg nogle Læs fast Myhrmuld hen paa en maver og tør Jordvold, hvor Mulden laae frit for Frostens, Sneens og Luftens Paavirkning. Sidst i Majimaaned blev denne Muld smuldret og bredet jevn, vel et halvt Qvarteer tyk, over den mosebetækt Grønsvære og herudi saaet Liinfrøe, kun som et ?, da jeg vidste at Havre, uden mindste Blanding af Giødsel, voxer i saadan Muld, og nu staaer Linen her i ligesaa trivelig Væxt, som paa dyrkede og federe Jordbund. Mulden vil i en kommende Høst kunne benyttes at føres hiem til Fægaarden til Giødselkompost, og ny Muld et andet Aar, medens den overligger Sommeren, vil ligeledes kunne benyttes. Det er altid godt at den Muld som skal bruges til Giødselblanding, har ligget oppe af Myren baade en Vinter- og Sommertid, for at tabe Myrevandet.

Af Statstidenden No. 46. Til Kiøbenhavn er, den 1ste Juni, indløben den Efterretning: at Hans Kongelige Høihed Kronprinds Carl August af Sverrig, pludselig er afgaaet ved Døden. - Søndagen den 3die Juni skulle anlægges Hofsorg for Hs. Kongelige Høihed, den afdøde Kronprinds af Sverrig, som bæres i 3 Uger. Fra Norøer af 30te og 31te Maji: En overmaade stor Konvoi, den største som hidtil har passeret Bæltet, er i Eftermiddag ankommet Nord fra; det er nameligt? bestemt at angive Annalier af S?. - Den 31te Maji: Den i Aften Nord fra ankomme Konvoi otte i Eftermiddag Kl. 4 og gik Bæltet ud Syd efter; den bestod af 2 Rangskiber, 2 Fregatter, 2 Rud?brigger og omtrent 200 Transportskibe. Alle de i B? stationerede Rangskibe fulgte med Flaaden, saa at Bæltet for Tiden er fri for fiendtlige Skibe. Fra Omøe at 31te Maji: En Konvoi sees komme Syd fra. Imellem Kl. 3 og 4 Eftermiddag angreb Rorflotillen fra Nastøv Konvoien. ? Orlogskib styrede Syd efter, hvorpaa Kanonaden ophørte.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Som Følgestykke til Landboebladet No. 26. der slutter første Halvaar.

Hvor Harald Haarfagers Søn, Hakon den Gode, (Adelsteens Fostre) en af Norges mærkverdigste Konger, residerede, da Eriks Sønner første Gang som Fiender besøgte ham, derom har, som bekiendt, været forskiellige Meninger. Paa Sundmør siger Historien at det skulle være, men Navnet Birkestrand er forsvundet og de andre mere ved Sproget end Hentydning blevne ukiendelige. Dog, om man vil benytte en fabellignende Tradition, som i Egnen kaldes: Gammel sejande Søgn, om de Birkjer eller Birkjiner, af hvilke Gaardene Birkenæs og Birkevig skulle have Navnene, saa kommer man paa nogle Spor. Saaledes er det hørt om en Birkin Birknæsæ, om Birkinbærhauda, Skurvet Birkin, stor og vesle Birkin, med flere norske Udtryk om disse Fieldbubber, - nu veed man, at Bubbe er et uhyrs¬billede og Birkin er et barskt og grimt Aasyn, og ligesom i Fortiden mange Egne fik Navne af Fieldenes Dannelse, saa finder man her igien Sagner af Birkiner, at henvise til de 2de af Dannelse sieldne Fielde, som ere aftegnede paa næststaaende Side, og Formodningen styrker, at Egnen mellem disse Fielde maa i sin Tid være kaldet Birkestrand, helst da man finder de andre i Historien nævnte Steder og Gaarde saa passende for Tildragelsen, som jeg paa efterfølgende Landkort eller Plantegning har søgt at vise. Frædarberg i det gamle norske Sprog, siger det samme som Viserberg eller Underviisningsberg, hvor, fra umindelige Tider har staaet en Vidtvarde, og gives den fortrineligste Udsigt til alle Sider. Fieldet kaldes i denne Tid: Vidttin eller Vitrarin, og er det samme som det ældre Frædar eller Frødur. Freierøe maa være den som Fredgier af Alme erobrede, da Egilskallagrim der fældede Kiæmpen Liftur Bleike, og som Øen har havt forskiellige Navne, kunde den en Tid have Navn af Fredgier, som med en lille Forkortning blivet Freierøe. Øens nærværende Navn er: Raudøe, og i Omegnen veed man af gammelt Sagn, at dette Navn skal den have af en Raud, som boede der. I Sundet mellem Øen og hosliggende Holme er en god Havn. At Sognet og Skibredet kaldes Ørstad, (efter Indbyggernes Sprog) vil sige saa meget som et Sted hvorfra Ør gik ud, thi i det gamle Sprog hedder Ordreø? og Kongebud: Ør, og hvem kunde vel give flere saadanne end Lovgiveren Hakon Adelsteen? Endnu kommer hertil: at naar i Hakons Gulatings-lov saa mange Skibreder nævnes, da savnes de Sundmørske, formodentlig fordi de blere anseete som Hoffets nærmest omliggende Egn.

Saalmunds-Nasa, eller de Gamles Birkjin. [venstre side, så på høgre side:] Skurgedal. [så teikning av fjell] Er engi njosn for fyrir um ferd Eiriks sona, fyre enn theirkomo nordr i Ulfasund; their logu thar 7 næter, for tha njosn et efra um øydir, ek nordr um Mæri. En Hakon Konungr va tha' a' Sunnmæri, i ey theirri er Frædi heitis, that sem heitir Birkistrønd, at bui sino. Hakon Konungs hafdi 9 skip; hann lagdis nordr undi Frædarberg i Freyarsundi; en Eiriks sønir løgdo at fyrir sunnan bergir, their bøfdo meir enn 20 Skip. Hakon Konungr sendu theim ord, ok bad tha' a' land ganga, segir at hann hafdi theim vøll haslat a Raftarkaalfi, thar ero slettir, vellir ok miklir, en fyrir ofan genge breda laung ok hældr leg. Gingo Eiriks synir tha' af skipom sinom, ok nordr yfie halsinn, fyrir innan Frædarnerg, ok sva fram a Raftar-kaalf. [fjell på venstre side, med "bilettekst" Fieldet Grøiven. Teksten fortset på høgre side:] Som intet Rygte udbredte sig om Eriks Sønners Færd, førend de komme nord til Ulvevog, de laae der i 7 Nætter, gik da et Rygte ind over om Eidet og nord til Møre. Men Hakon Konge var da paa Sundmør, ved den Øe som Freier hedder, der som kaldes Birkestrand, paa sit Bostæd eller Gaard. Hakon Konge havde 9 Skibe, han laae nord under Fræderberg i Freiersund, men Eriks Sønner lagde til søndenfor Berger, de havde mere end 20 Skibe. Hakon Konge sendte dem Ord og bød dem til Lands gange, sagde han havde dem Vold eller Kæmpeplads tilrede ved Røstebugt, der tre Sletter, Velle, Moe, men der ovenfor Lang-Brekke og Hæslerloger (saaledes kaldes nu de Gaarde og Pladser som her følger paa hinanden), ginge Eriks Sønner da af sine Skibe og nord over Halsen, inden for Vidten og saa frem til Røstebugt.

Forsøg til en Plantegning af de Gamles Birkestrand. [Kart som fyller det meste av sida, med 21 nummererte stader.]

I forhen aftegnede Egn, paa en Bakke ved Gaarden Brekke, ligger en Steen som kaldes Helgestenen, hos hvilke i Christendommens første Tid, Almuen af Sognets begge Dale og Fieldbøigder samlede sig og læste, blandt andet, den saakaldet Fredags-Væfs, som er igiennem Slægterne bevaret og herefter med Oversættelse meddeles: [1. spalte, med atterhald om feillesing:] I Daje æ thæ Fredaj, Gud naate okke, mir hæse inkie fasta so mir maa. I Morgiu æ thæ Laurdaj, thaa højrast Klokku fyr Himmeririn slaa. I Aasermorgiu æ thæ Sondaj, Gud gji mie hanar mutta upnaa. Thaa kiøme han Bull-Var-Arrar mæ Gull-Kaappinne sinaa. Han seje te Møi Maria, qvejm æ so stænde framfyr signadi Knenaa oinaa? thaa svara: Maj Maria "thæ æ signadi Saanin min, nagla giønan Hand aa nagla giønaa Fot, aa nagla gjønaa Hiarterot, aa sæt æ them so Fredajevænsin læst kain, tri Rejse Fredajn før han fæ se Mat, thæ reinni Synda tha Sælinne, likso Hagte tha Himmilla. Gus Ør aa Amen. [2. spalte:] I Dag er det Fredag, Gud naade os vi have ikke fastet som vi maa. I morgen er det Løverdag, da høres Klokken for Himmerig slaae. I Overmorgen er det Søndag, Gud give vi hannem maatte opnaae. Da kommer han Guld-Vor-Herre med Guldkaaben sin. Han siger til Jomfrue Maria: hvem er som staaer frem for signede Knæerne dine? da svarer Jomfrue Maria: det er signede Sønnen min, naglet giennem Haand og naglet giennem Fod, og naglet giennem Hierterod, og salig er den, som Fredagsbønnen læse kan, trende Gange Fredagen førend han faaer sig Mad, det skyller Synden fra S?, ligesom Hagel fra Himmelen. Guds Ord og Amen. [resten av sida over heile sidebreidda:] Helgestenen ligger paa det Sted hvor først kan sees ned til Kirkestedet, og den Guld-Vor-Herre med Gyldkaaben som nævnes, maatte uden Tvivl være en Konge, og hvem anden end bemeldte Hakon, som man veed indførte Christendommen paa Sundmør. Engang forhen og før jeg fik læst Heymskringla, har jeg skrevet om denne Væfs, og da meente: at den nævnte Gull-Var-Arrar, var nogen af Præstestanden, hvilket jeg herved vil have ændret, og da Hakons Historie er bleven mig mere bekiendt. - Ørsten er ellers een af Sundmørs smukkete Egne og den aftegnede Strækning har over 200 hidtil levnede Mindesmærker fra Oldtiden, af forskiellig dannede Høie og Røiser, Kampekredse, Dysser ec.

Veiret har, fra 24de til 30te Juni, været godt; Varmen mellem 10 til 18 Grader; Eeg og Hyld faaer Løv, æbletræet og Rønnen blomstre. Ager og Eng voxe og Markblomstrene hylde Sommeren.