Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 27 til 30 (juli)

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til: navigasjon, søk
Norsk Landboeblad 1810 nr. 27 til 30 (juli)
Kildeinformasjon
Navn: Sivert Aarflot
Født: 23. oktober 1759
Død: 14. april 1817
Sted: Volda
Tidsrom: 1810
Nedtegnet av: Øystein Sande
Beskrivelse: Dette er den fyrst årgong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 27 (6. juli)

Nærværende Uge har Luften været meest tør og klar, men herskende Nordenvind har formindsket Varmen til mellem 5 og 12 Grader og standset Væxternes Fremme, samt hindret Havfiskeriet. Vinter-Rugen skyder første Ax i disse Dage.

Landboen som eier Enge og Udmarker, er denne Aarets Tid særdeles vigtig, ved den Fornøielse og Nytte som gives ham: Den trivelige Væxt og de talrige flere Folde farvede Blomster er et sandt Hygge at beskue, men den oekonomiske Nytte som mange af Planterne, hver af sin Art, tilbyder, er i Meget ubekiendt. Kiært vil det være mig at fortsætte dette Blad, indtil jeg noget udførligere kan omhandle nogle af de Planters Nytte, som jeg her for denne Gang kun kortelig anmærket. Som Farveplanter: Til sorte Farver har mange Egne rigelig af Ælletræets (Ore) Bark, Knopper og Blade. Meelbærriis og Blads-Miødurt og Størkenæb. Til Guult: Birkeløv, Brændurtrødder, Skabiosa, Kongelys, Tiriltunge, Guulmose paa Stene og Træer m. fl. Til Grønt kan bruges: Skabiosa, Geedsimmer, Hvenegræs, nogle Steen- og Træmoser. Røde Farver faaes ved Fægre, Trementil, Skræppe, Krækkebær, Korkmose og nogle andre Mosarter. Her kan jeg ei forbigaae at erindre, i Henseende Korkmosen, som nu saa almindelig begynder at blive samlet her i Norge og allerede for mange er en ikke ubetydelig Næringsgreen: at naar den samles i tørt Veir er den vanskeligere at skille fra Stenene og meget af det bedste Slags da tabes, ved enten at sidde tilbage paa Stenene eller falde bort i grynlignende Smuler, den vil derfor med bedre Fordeel sankes efter at det nylig har regnet, da den flækkes af Stenene med en tynd Kniv, derpaa lader man den vel tørres paa et Ladegulv eller paa et vindigt Loft. Mosen er forskiellig af Fasthed og Godhed, maatte derfor ved Samlingen sorteres i 3de Dele, da den tætteste og fineste er den bedste, men den opbævede og løse, som har en sort Grund under sig, er den ringeste. I Augustmaaned er den bedste Tid at sanke den. Naar den er tørret stødes den smaa og i fire Uger maa den staae fugtet eller udblødt i Urin, thi det at man har ladet den staae i saadan Giæren kun i to Uger, giør Farven mindre bestandig. Farven bliver smuk karmosinrød, og endnu troer jeg, kan findes flere Midler og Maader til at give den mere Fasthed. Til at farve Blaat af nogen Bestandighed er endnu blandt vore norske Planter, mindst bekiendt. Nogle forskiellige Blaafarver kan faaes af: Blaaklokker, Koeføde, Knopurt og Hyld. Til brune Farver kan bruges: Fireblad, Askebark og Steenmose. - Til Fiolet: Blaabær og Blokkebær.

Som Lægemidler ere flere af vore Urter tienlige, nogle kun friske og strax de ere tagne, andre efter at de ere tørrede; og til en bedre Kundskab herom, har jeg nylig havt den Lykke at modtage tilsendt fra Kiøbenhavn Wendts Anviisning, hvorledes saadanne Planter bedst mueligt kan konserveres. I Almindelighed vil iagttages: at de sankes i tørt Veir, i den Tid de ere kraftigst, renses fra fremmed ? de Dele, som Jord, Støv, Spindelvæve og Indsekter. Hver Slags Planter haves for sig selv baade naar de renses og ligger i Tørring, og siden forvares. Mange tørres udbredte paa Papir eller mellem Papir paa et luftigt, reent og af Solen giennemvarmt Loft; andre og især Rødder, kan ophænges paa Snore og nogle kan tørres ved Kamininvarme. - Til at giemme tørrede Urter haves tætte Trækister, af saadant Træ som ikke giver nogen fremmed Lugt, og ville inden i være ? fiint Karduspapir, eller og i store Krukker og Flasker vel tilbundne med fiint Karduepapir men ogsaa troer jeg, at reengiorte og udstoppede Fiskemaver og Roebæter kan til visse Slags Urters Forvaring være anvendelige. Som Lægedoms Urter maa jeg for det første især anprise til Samling: Løvetand, Kokleare, Skræppe, Enebusk, Perikan, Rolikke, Bukkeblade, Angilika, Kongelys, Entian. Bynse, Hestehov, Reinsan, Vejbred, Bolorian, Løvefod og Ærenpriis, der tillige er et godt Thee.

Tilleg til hvad jeg i Følgestykket til No. 26, kortelig har skrevet om Birkestrand: De fleste af Egnens Fielde have Navne af den Figur som de forestille, helst naar man seer den søndenfra, saaledes og den store Birkjin, som nu kaldes Saldmunds Næse. Den sees naar man kommer fra den til Sundmør fra ældste Tider almindeligst bekiendte Vei: Bierkedalsejdet, forbi Kiilsfiorden og kommer ud mellem Biørneset og Merknæsser, da viser den sig omtrent to Mile imod Norden. Den mærkelige Fieldrække der danner Pande, tvende Øinebryner, Næse, Mund og Hage, ere strax paafaldende. De Renker som danner Læbernes Figur, staaer noget fra hinanden overføre Fieldet har faaet Navnet: Saddelm? eller Saldmunds¬næse. Under en Miile Seiling ud ad Fiorden, hæver Fieldet alt mere sin Postyr, især naar der ligger Snee, sees Pandens Rynker, og en meget stor Fieldsteen som en rager frem af en Sneeplæt, danner et af?  ? Øie, samt den hen oven Tinding¬stedet? ?... Paa Almindingsveien mellem Voldens og Ørstens Fiord, som kaldes... [vanskeleg å lese]

Den anden eller vetle Birkjin som forestiller sig i siddende Poster, sees fra Søen og Stranden, ved Humberset fra venstre Side og naar man er kommen den forbi næsten af samme Dannelse fra høire Side hele Aursen ud og ind ad Fiorden. En Ur eller Samling af Stene der ligger over Skuldresteder, forestiller, især naar der gives Snee i Fieldet en artig Pibekrave, og har derfor, i den Tid da Grever bare Pibekraver, faaer Navnet Grøjven, og deraf Næssets Navn: Grevsbæs. Mine Sætninger om Stedet Rastekaalf, bestyrkes ved et Brev, skrevet i Kong Magnus Smets? 15de Regieringsaar, og vil i sin Tid meddeles saavidt som det er læseligt.

Nyheder, af Bladet Tiden. Den engelske Fredag Tartar, som var i Fegtning med de danske Brigger Samsøe og Seagull, har, foruden betydelig Skade paa Reisning, Seil, Takkelage og Skrog, havt 12 Døde og 18 Saarede. (Maaskee den samme Tartar som for to Aar siden vovede sig ind til Christiansund, men blev derfra kiækt tilbagedreven.) Stokholm den 29de Maji: Paa vor Børs meddeledes der den 7de officielt fra Regieringen, at der hos den engelske Konsul i Helsingborg var indtruffen en Parlementair fra Admiral Saumarez, med den Erklæring, at denne Admiral havde erholdet Betaling, at færre desvenske Havne i Blokadetilstand, at tage alle de derfra afgaaende, som alle did bestemte Skibe, og overhovudet mod dem at handle, som mod Englands Fienders blokerede Havne siden 1807, dog var Farten til og fra England med de til udstædede engelske Frisatsbreve tilladt; for Østersøen bevilgedes ei mere Frifartsbreve. Denne Efterretning giorde ei et almindeligt Indtryk: alle ved Dalars feilfærdige Skibe fik Befaling ei at afgaae, og de fleste Certepartier tilintetgiordes. Der skal allerede være taget 8 Skibe. De Skibe som allerede i forskiellige Afdelinger afseilede fra England til Østersøen ere følgende: 1. Victory, Vice¬admiral Sir J. Saumarez, paa 100 Kanoner. 2. St. George, Kontreadmiral Reynolds, 98. 3. Formidable, Kontreadmiral Dixon, 98. 4. Plantagener, 74. 5. Hero, 74. 6. Ganges, 74. 7. Prindsesse Caroline, 74. 8. Mars, 74. 9. Minotaur, 74. 10. Vanguard, 74. 11. Resolution, 74. 12. Orion, 74. 13. Saturn, 74. 14. Edgar, 74. 15. Ruby 64. 16. Lion, 64. 17. Stately, 64. 18. Afrika, 64. 19. Dictator, 64. 20. Standart, 64. Fire Fregatter: Tribune, Tartar, Alexandrina, Nemesis. 18 Brigger og Schaloupper: Leveret, Reynard, Ranger, Cruzer, Scheldrake, Promerhens, Erebus, Ariel, Alonzo, Rose, Lync, Tartarus, Diligence, Ernest, Wrangler, Snipe, Urgent, Flammer. Fire Kuttere: Cheerful, Swan, Hero, Alban. - Ialt 46 Krigsskibe.

Forrige Fredags Aften, i en hastig paakommende stærk Nordenvind, blev en af søndre Sundmørs Fiskerbaade borte paa Havet med fire Mand.

Rettelse: I nogle Expl. af Følgestykket Pag 106, staaer Frægi, men efter det islandske Exemplar, jeg helst har villet følge, hedder det Frædi. Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 28 (13. juli)

Natten til sidste Løverdag lagdes færsk Snee i Fieldene, og Søndags Morgen Frostriim paa nogle Fieldbøigders Enge og Agerland, men fra den Tid har Sommervarmen igien indfundet sig og Lærkerne faaet fornyet Liv. Vindene haver vexlet mellem Syd og Nord. Den 12te steeg Varmen til 18 Grader, og milde Regn-Illinger har ogsaa forfrisket Væxterne.

At norske Planters mere eller mindre Godhed og Virksomhed meget beroer paa Grunden og dens Beliggende som de voxer udi, har jeg lært af Erfarenhed, og saaledes de Strande og Biergsider der med en Hælding eller Brathed fra 20 til 40 Grader vender imod den sydlige Himmelegn, hvor Soelskinnet den meste Tid af Sommeren falder lige henimod Grunnfladen, der er Væxternes Rødder, Blade, Blomster og Frøe i sit Slags, ligesaa virksomme som andre der have voxet under et varmere Klima, og paa saadanne lodret under Middagssolen beliggende Jord¬strækninger, staaer Væxternes Rødder ikke saa dybt som paa flade og sidere Enge, som for Exempel: Jordnødderne, der paa de lavtliggende Enge i Almindelighed ligger 4 a 6 Tommer dybt i Jorden, og man maa spade Grønsværen op i smaa Torve naar man vil samle dem, men i de bratte Biergsider, hvor de voxer i største Mangfoldighed, der findes de kun 1 a 2 Tommerr dybt og kan opkradses med Fingrene og en lille flad Pind, uden at skade Grønsværen. Efter et gammelt Frasagn, skulle i en ældre Tid visse Familier nære sig for det meste med Jordnødder og Almebark, og mig synes, hvor de findes i saadan Mængde som i mange Sundmørsk Strande, ere de alt for lidet benyttede. At de ikke ere usunde, synes mig forsikret om ved den megen Spiisning Børn som vogte Qvæg i Marken giør af denne Frugt. Som Kaffe-Surrogat ere de ogsaa brugte og skal dertil være temmelig gode. I de Strande hvor de bedst voxer, kan et Menneske samle omtrent 1 Skieppe om Dagen, men langt fra saa meget paa fladere Grund. Den som samler dem af opskaarne Torve paa Engene, maa kiende Planten, og ikke som deels skal være skeet, tage Ørkis eller andre Slags Rodknolder iblandt Jord¬nødderne. En kyndigere Mands Betænkning om denne Plantes Uskadelighed skulde være mig kierkommen, førend jeg videre opmuntrer til dens Samling.

I Strande af før ommeldte Beliggende, findes ogsaa de fleste og bedste Kongelys, om hvis Nytte Mangors Landspothet og Hornemans Plantelære giver følgende Aniisninger: Kongelysblomster have ingen ubehagelig Smag til Thee, og saaledes brugte, lindre de Brysthoste og Skæren paa Vandet. De lindre og, naar man kaager dem i Melk eller Vand, og bader smertefulde Tagger dermed, eller trykker de saaledes kaagte Blomster af, og lægger ofte varme paa Taggerne. - Af Blomsterne præsses med Bomolie en Olie, der er god mod blind, brændt Gyldenaare.

Not.Naar Kongelys bruges som Thee, er det forsigtigt at have de Blomster, som til hver Gang behøves, i en lille Lærreds Pose, at intet af den fine Uld de medføre, skal komme i Theevandet og pirre til Hoste; hvilket og kan være Tilfældet med flere Urter der ere besatte med sine Haar og skulde bruges som Thee.

Kongelysblomster farver Guult: 1) Man tager ? Pund linned Tøi, to Lod Allun og koger det sammen een Time. Farvesuppen bliver derpaa lavet af 15 Lod Blomster, hvori Tøiet bliver kogt i een Time. Det faaer da en citronagtig guul Farve. 2) Farvesuppen laves af samme Mængde Blomster og lige saa meget Gyps, hvori det med Allun tilberedte Tøi tages ligesom No. 1, hvorved det faaer en smukkere Farve. 3) Tøiet bliver tilberedet med Kogsalt, ligesom før med Allun, og koges som før i Suppen af Blomster, hvorved man faaer en blegguul Farve. 4) Den samme Farve, men stærkere, naar det efter No. 3 tilberedte Tøi koges i en Suppe af Blomsterne og Gyps. Bierne søge Blomsterne, og dens Frøe kan bruges til at fange Fisk med, da de ved at nedsluge dem blive ganske fortumlede.

Om Kongelys, efter Wendts Anviisning. Bladene plukkes før og efter Blomstringen, dog helst førend Planten blomstrer. De maa tørres hastig og giemmes i vel tillukte Kar. Ved Tørringen tabes Trefierdedele af deres Vægt. Blomsterne maa forsigtigen plukkes fra deres Blomsterbægere, og dette maa skee i en varm Sommermiddag eller Eftermiddag. Blomsterne maa ikke have været saa længe utsprugne, at de have tabt deres Blomsterstøv. De maa, naar man plukker dem, strax lægges løse i en stor flettet Kurv eller i en Ballie, og naar man bærer dem bort, maa de hverken trykkes eller sammenskulpes. De maa strax udstrøes paa Papir, som er udbredt i store Solde eller Sigter, og sættes hen paa et luftigt Sted, saa at de kan først blive vindtørre; derefter sætter man dem strax i den fulde Sol eller paa en varm Bagerovn, og saa pleie de at tørres paa een Dag. Den Maade som Nogle bruge at udstrøe Blomsterne paa Papir, som lægges paa Jernplader, hvilke under Tørringen holdes over ?, er ikke den bedste, thi de tabe derved deres Farve og Virksomhed. Naar de ere fuldkommen tørrede, saa giemmer man dem i veltillukte Glaskar eller Steenkrukker, og allerbest i store Ølflasker. Naar Flaskerne ere godt tilproppede, saa kan disse Blomster i et heelt Aar eller længere beholde ei allene deres behagelige hvidgule Udseende, men ogsaa deres dem?egne Safran-lignende Lugt. De tabe under Tørringen Trefierdedele af deres Vægt. Læge-ærenpriis, det norske Flesmægræs, ogsaa kaldet Norsk Thee. Man indsamler denne Urt førend Blomstertiden i Juni og Julimaaned, medens den blomstrer og efter dens Blomstertid; dog holder man almindelig Indsamlingen førend Planten blomstrer for den bedste. Bladene afpilles fra Stilkene, eller de tyndeste unge Stilke eller Grenene med hossiddende Blade plukkes af. Den første Maade er tienligst, naar man vil bruge denne Plante til Thee; den anden naar man vil anvende den til andre Tilberedninger. Bladene maa strøes tynde ud paa Kardis?papir eller paa et reent Loftgulv. Man udvælger enten en af Solen giennemvarmet Sted eller anvender den kunstige Varme, ellers tabe de letteligen deres grønne Farve og blive sorte. Stilkene eller Stænglene med Bladene strøes ligeledes paa et Loft, eller man binder dem i smaa Bundter og hænger dem hen paa et varmt Sted; dog maa Bundtet ikke være for stort, og Tørringen skee hastig, ellers tabe de ligeledes Farven. Denne Plante maa giemmes i tætte Trækar. Nytten: Kogt med Vitriol giver den Blæk, Bladene kunne bruges til Thee, Faarene æde den gierne, og Asken af denne Plante indeholder Kiøkkensalt. - Af medisinske Kræfter er den bitter, snerpende, saarlægende og styrkende.

Reinfan. Hele Urten er god i Bad for udebleven Maanedstid. Blomsteret og Frøet ere gode mod Orm, hver tredie Time een god eller to Theeskeerfulde, i Løg eller Løgmelk, Øl eller Vand, tre Dage i Rad, først og sidst i Næet. Blomsteret kan og bruges som Thee i Modersyge. Man samler af denne Urt de smaa Sidegrene med Bladene og bortkaster de store og haarde Stilke, i Juni og Juli Maaned. Den tørres paa et varmt Loft, og maa giemmes i veltillukkede Kar. Blomsten: Man indsamler Blomsterne almindelig i Juli Maaned. Man afskiærer Blomsttreskiermene tilligemed nogle hosstødende Blade af Planten og lægger dem paa et varmt Sted til Tørring. Naar Blomsterne ere aldeles udsprungne, saa at næsten Frøet falder ud, behøver man blot, naar de ere ganske tørre, at gnide dem imellem Hænderne, saa erholder man det virksomme saakaldte Ørmefrøe, som meget godt kan erstatte det udenlandske. Dette Ørmepulver konserveres bedst i Glaskar. Blomsterne tabe under Tørringen ofte omtrent Firefemdele af deres Vægt. Frøet: Man afskiærer Blomsterklaserne nær ved deres Stilke, naar Blomsterne ere noget brune af Farve og ved ubetydelig Gniden falde fra hverandre (almindelig i Enden af September). Man udstrøer dem til Tørring, og naar Blomsterne ere tilstrækkelig tørrede, søndergnider man dem imellem Hænderne, og adskiller Frøet fra de fine Blomsterblade ved Hielp af en fiin Sigte. Frøet maa giemmes i veltillukkede Kar, som hverken maa staae paa et alt for varmt eller paa et fugtigt Sted, hvorved det taber af sin Virksomhed, klumper sig sammen og bliver muggent.

Landhuusholdnings-Selskabet udsætter for indeværende Aar, stiftsviis flere Premier fra 10 til 100 Rdlr. for Indsamlingen af den største Mængde Rødder, Urter, Blomster, Frøe ec. af følgende vildvoxende Planter: Mose Røllike. Hvidblomstret ?valerod, Eenbøe E?bær, Rød Eolkam. Almindelig Krog?. Stor? Engelsød. Almindelig Engelsød. Almindelig Pimpinelle. Læge? Baldrian. Korn ?. B? Volvetlet. Almindelig Mielbær. Almindelig Ene. Almindelig Hybinros. V?nd Stikle. Almindelig Ulvefod. Almindelig Kjelderhals. Iislandsk Lav, eller den saakaldte Iislandske Mos.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 29 (20. juli)

Nærværende Uge har Luften været bestandig tør. Vindene meest nord og nordøstlig. Varmen nærmest tempererende, nemlig mellem 8 og 12 Grader. Barometret under Ustadighedspunktet (28 Tom.) Engene nu det rigeste paa Blomster; og ligesom visse Slags Væxter kunne være det ene Aar talrigere end andre, saa har denne Sommer Kleveren, Tirritunge (Kiellingtand) og Skalme¬græsset (Vikker) et betydeligt Fortrin og lover et godt Foder; skiønt Engene ikke staaer i saa høi Væxt som adskillige fugtigere Sommere, da Høet svinder mere ind. Vaar-Rugen begyndte at skyde i forrige Uge og Bygstraalerne viser sig i denne; og som Kornsæden her i Egnen almindeligst behøver tre Uger til at skyde og siden en Maanedstid eller fire Uger at modnes, saa kan dette Aars Kornskur ventes i September, hvorudi dog et uforudseet varmere eller koldere Veirligt kan giøre nogen Forandring. Linen begynder at blomstre, Hampen og Humlen i bedste Væxt. Løvskovene denne Sommer trivelige, og hvor de haves rigelig, kan, førend Høstslætten begynde, mange Rodskud og andre Qviste samles og tørres med Løvet, til et sundt Vinterfoder for Smaaqvæg. Almetræet kaster Frøe i denne TId; naar man seer det falder fra Træerne maa det strax samles, da det er læt og den første Blæst vilde føre det bort. Det udbredes tyndt paa et Loft, og naar det er tørret giemmes i Poser, men holder sig ikke dueligt længere end til næste Foraar. Frøet maa derfor udsaaes enten sidst i Juli eller i Efteraaret, ved Saaeningen blandes det med halvfugtig Sand og bedækkes med fiin Jord en lille Finger tykt, samt vandes.

I denne Maaned begynder en for Landboen og hele Landvæsenet vigtig Tidspunkt: Høeslætten og Høebiergningen. Det Oldtids Ordsprog: at Morgenstund, har Guld i Mund, anbefaler sig til enhver Tid, men dog allermeedst i Høstedagene. En paapasselig Landboer er, med alle sine arbeidsføre Huusfolk, tidligt oppe om Morgenen, og strax, især i tørt Veir, paa Engene, da, medens Duggen er i Græsset, bider Liaaen bedst, og kan fra Kl. 4 til 8 mere Græs vorde afslaaet, end siden hele Dagen, naar der skal røgtes og indbierges Høe, og hvem som ikke har brugt Flid i Morgenstunden, faaer lidet at indbierge, men Tiden gaaer bort ved at sysle med det Mindre ofte ligesaa længe, som om man havde havt mere at røgte eller indbringe. Ogsaa i Regnveir, vil Morgenstunden og derefter enhver Tid af Dagen med Omhyggelighed afbenyttes til Smaaengenes Afslaaening, thi naar der efter Solskin og Høebiergeveir gienkommer, er det godt at have en Mængde afslaaet Høe, som da kan tørres og indtages. Under Høeslætten har Landboen en særdeles opmuntrende Anledning til at lære at kiende Væxternes Forskiellighed, og mange som da kan samles, blandt hvilke: Røllike, Perikon, Bukkeblade og Bynke. Røllike: Bladene ere gode til Klysterer i Mave- og Brystkrampe. Friske Blade, stødte og lagte paa friske Saar, ere og gode. Roden er god at tygge fastende for dem, som plages af Tandpine. Man afskiærer almindelig den hele Urt naar den staaer i Blomster, som er fra Juli til August. Nogle indsamle kun Bladene, siddende paa Stilkene, som man plukker fra den midterste Deel af Planten, hvor de staae tættere. Denne Indsamling skeer sædvanlig i Juni Maaned. Den hele Urt taber under Tørringen femten Sextendele af Vægten, og maa giemmes i veltillukte Kar. Videre: I Sverrig bruges den til stærkt Øl, da den meddeler det en berusende Kraft. I det Luneborgske bruges dens Blade i Kaal, og i Island som Thee. Af hele Planten skal kunne tilberedes Kampher. Den udrydder Mos paa Engene, og er tienlig til Garverie. - Af medisinske Kræfter er den styrkende, sammentrækkende, krampestillende, opløsende. Perikon: Knopperne i Thee ere gode mod Brysthoste. Naar man støder dem til Pulver, og tager dem til et Qvintin een eller to Gange daglig i Vand eller Viin, styrke de Maven. De ere og gode mod Orm. Man tage Planten førend Blomsterne have aabnet sig. Det tørres og maa giemmes i vellukte Kar. Den taber under Tørringen tre Fierdedele af sin Vægt. Videre: Naar Blomsterne lægges i Brændeviin, mineralske Syrer, Eddike og Vand, meddele de disse en rød Farve. Man kan og deraf faae adskillige bestandige brune Farver. Blomsterne kogte i Allunvand med Garn, som allerede er beitset i Allunvand, giver dette en meget smuk Farve. Paa Roden findes undertiden en C?. - Af medisinske Kræfter er den opløsende, styrkende og mod Ord. Bukkeblade: Er et meget godt blodrensende Middel i Skiørbug, Udslæt, onde Vædsker, Gigt, endog Podagra, naar Paroxv? eller Pinen ei er nærværende, ogsaa i Guulsot. Bukkeblade-Øl. Tag Bukkeblade 2 Lod, slaae derpaa ? koghedt Øl, een Por, og lad det staae i nogen Tid at ?, ? saa af, og drik deraf en god halv Theekop fuld 4 Gange daglig, ? en Pægel Morgen og Aften i overmeldte Sygdomme. Undertiden purgerer det, naar Bladene bruges friske, og da giør man bedst ? at tage af Krusemynte- eller Pommerantspulver en Theeske fuld et Par Gange hver Formiddag. Man kan og istedet for øl bruge Valle, eller kogende Vand hertil. Man indsamler til Tørringen Bladene almindelig i Maji Maaned; men da de ikke indeholde flygtige Dele, kan man i Mange? fælde ind, samle dem indtil September; meest virksomme ere de dog før og efter Blomstertiden. Man borttager fra Bladene de store lange Bladstilke, og tørrer dem i Foraaret ved maadelig Stuevarme eller Ovnvarme, og om Sommeren i Lufttræk. Man giemmer disse Blade paa et tørt Sted. De tabe ved Tørringen fire Syvendedele af deres Vægt. Videre: Hvor denne voxer tæt, kan man formedelst dens stærke Rod, der sikkert gaar paa Moserne. Bierne søge stærkt til Blomsterne, For Qvæget er den en sund Føde. I dyr Tid bruger Lapperne den til Brød og i Vestgothland bruges den til Øl isteden for Humle. Kogt og udpræsset giver den en grøn Farve. I Island bruges undertiden dens Blade tørrede til Thee. Det norske saakaldte Misnebrød laves deraf.

Bynke: Bruges i Bad og Omslag, og ligeledes som Thee, hvortil hver Porsion udfordres ett, høist to Qvintin, for at befordre Maanedstiden og Renselsen. Man indsamler enten denne Urt førend den blomstrer og ikke er skudt betydelig i Stængelen, eller ogsaa den hele Urt tillige med Blomsterne. Det første skeer almindelig i Maji eller Juni; det andet til Blomstertiden, almindelig ved Enden af Juli eller først i August. Det maa også tørres meget godt, ellers bliver den lettelig sort, og maa giemmes i veltillukkede Kar. Hvert Aar maa den samles frisk. Den taber ved Tørringen syv Niendedele af sin Vægt. - Bladene afkogt i Vand, er god mod Trommesyge hos Hornqvæget.

Nyheder: Fra Helsingøer skrives under 24de Juni, at engelske Krigsskibe laae udenfor Høgenæs og ville spærre Indløbet til Sundet. Fra Trandkiær af 21de Juni, at samme Morgen passerede Spotsbierg Nord fra Syd efter 2 Orlogsskibe, 1 Fregat, 4 Brigger, 1 arme? Skib, 31 tremastede Skibe, 29 Brigger, 4 Skonnerter, 57 Galeaser og ? Jagter. Videre ere og fra Corsøer og Kiøge fiendtlige Skibe observerede. Fra Callundborg af 27de og Helsingøer af 28de Juni meldes: at ingen fiendtlige S?tere de Dage vare i Sigte. Sverriges afdøde Kronprindses Liig indført i Hovedstaden den 20de Juni. Under Toget fra Liljeholmen til det Kongelige Slot, ringedes med Klokkerne i alle Stadens Kirker. Ved Ankomsten i den ven? Slotshvelving toge 24 af Stændernes Drabantere Liigkisten, og bare den op i Riddersalen, der var indrettet til Liigværelse. Saasnart det Kongl. Liig var skædt i Saraphimdragt og lagt i sin Liigkiste, der var over? med blaat Fløiel med Guldgaloner, Fryndser og broderede Kroner, opstilledes samme paa en Forhøining under en Fløiels Himmel med Sølvfryndser og Kroner, samt Hs. Kongl. Høiheds Vaaben paa ?stykket. Paa venstre Side af Forhøiningen lagdes paa 2de Tabon? Laaget til Liigkisten med Seraphin-Sværdet og Sporerne. Ved Hovedet af det Kongl. Liig opstilledes Begravelsesstaven med hængende ?, og ved Fødderne Seraphim Ordenens Stav. Foran Ophøiningen fremsattes 2de Borde, med sorte Fløiels Tepper og Hynder, hvorpaa lagdes, paa det ene Kronprindskronen, paa det andet de Kongl. ?ske og udenlandske Ordenstegn, som Hs. Kongl. Høihed i levende Live havde baaret. Lerida, en befæstet Stad i det østlige Spanien, er indtaget af de Franske og kostede Spanierne henved 4 til 5000 Døde og Saarede. Kong Joakim af Italien vil giøre et Tog til Sicilien med 30000 Mand.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 30 (27. juli)

Ogsaa denne Uge har Luften været meest tør, et Par Regn-Illinger, men alt for utilstrækkeligt mod den Tørke, hvoraf, paa sine Steder, baade Ager og Engvæxter tager Skade. Høe¬slætten er almindelig begyndt og haves et godt Høebiergeveir. Varmen mellem 8 til 19 Grader og de fleste Dage Solskin. Barometrets største Høide 27, 9. Vindene Norden, Syd og Sydvest, og atter Norden og Nordost. Hav-Fiskeriet og Seilladsen hindret ved fiendlige Krydsere langs Kysten. En Træfning mellem trende Kystforsvars-Fartøier og 9 fiendtlige Barkasser er forefalden sønden for Stat, under en Øe kaldet Silden. Mængden af det Sundmørske Kystværn, har denne Uge været ude til Landets Forsvar.

Blandt Urter som denne Tid kan samles, er norsk Qvannerød, Angelik. Den voxer i mange Fielddaler, hvor Sneen nylig eller nu først er aftøet. Roden opgraves strax Bladene viser sig og førend den skyder Stængel. Rødderne maa hastigen renses i koldt Vand, og Rodtrævlerne skiæres bort. Den flækkes i Længden og tørres hastig paa et varmt og luftig Sted, men maa under Tørringen af og til vendes. Stykkerne kan ogsaa trækkes paa Snore og tørres. Da disse tørre Rødder meget let blive angrebne af Orme, maa de ofte eftersees og bestænkes med lidt Brændeviin. Den taber ved Tørringen Trefierdedele af sin Vægt. Her i Landet er den almindelig bekiendt som et godt Frelsemiddel mod smittende Sygdomme; den tygges derfor af Nogle ligesom Tobak. Af videre medisinske Kræfter er denne Rod opløsende, sveed- og vinddrivende, god mod Sliim for Brystet, den har og kryderagtige Egenskaber.

Sundmør, i nogle Fortids Aaringer og frem for mange andre nordenfieldske Egne saa almindeligen lykkelig ved Fiskerie, har nu i en rum Tid savnet saadant Fortrin. Aarsagerne ere dunkle at omdømme og det gives forskiellige Meninger; imidlertid har jeg dog ei hidtil havt Anledning at ændre mine Tanker fra, hvad jeg engang skrev og som blev indrykket i Handelstidenden, nemlig: at Fiskestimlen i Havet synes ledet af Nordlysene; men til samme maa jeg føie nogle Anmærkninger, om den Frygt blandt Landets Indbyggere, at mislig Kornvæxt oftest var en Følge med store Fiskerier, Noget de havde af Erfarenhed, og herom er atter mine Tanker, grundede paa hvad jeg har iagttaget: De Vintre Nordlyset var mangfoldigt i vor Luftegn, syntes Fiskesværmen at stimle op til Bankerne i Havet og ind imod Kysten, men mellem de stærkeste Nordlys-Vintre, fik man om Sommeren den meste Haavtaage, flakkende? ind over Landet, som oftest aarsagede sildig eller mislig Høst. Og da, som det er bekiendt, at Havveiret brydes ved Statlandet og Forbierget Stat, (see Strøms Sundm. Beskr. 1ste Part, Pag. 416 og 17) at man ofte har et andet Slags Veir og mere sammen¬præsset Luft norden for end sønden for samme, saa synes her Grunde til, at baade Nordlysene, Fiskerierne og Jordafgrøden kunde der være forskiellig fra andre Egnes, hvorom Field-Sneebreerne, som tæres snarere norden for end sønden for Stat, synes oplyst, - dog dette fordrer en Afhandling som der ville blive for vidtløftig, - men min Hensigt er at anmærke et i de sidstafvigte Aar begyndt og som her vil synes at blive, især i visse Fiorde, baade et nogenledes jævnt og fordeelagtigt Fiskerie, dog derom ogsaa for denne Gang kortelig: Johannes Jonsen Eggesbøe af Herrøe Præstegield, var den som, saavidt mig bekiendt, for nogle faa Aar siden begyndte med svømmende Fiskeline her i Egnen, hvorved opdagedes, at Hysen til visse Tider af Aaret staaer i Flokketals Mængde i en vis Dybde under Søens Overflade, saaledes sidst i Januar og Februar 70, 60 a 50 Favne dybt, hvor den da om Vinteren mæsker sig med smaa Sild. Hyseflokkene flytter lidt efter lidt mere op, ligesom Varmen kommer i Luften, til den i Juni Maaned er kun nogle faa, som 2 a 6 Favne under Søefladen, og da mæsker sig med Rodaat og andre Slags Søe-Indsekter, og er derfor den Hyse, som saaledes fanges, større og federe eller fyldigere, end den som trækkes op fra Bunden. Linerne som til dette Fiskerie bruges, maa være af bedste Hamp, og saa fine at man faaer eet Hundrede Favne af eet Skaalpund Hamp. Mellem hver Angel er 2 Favne, og Forsyndene?, hvori Anglene hænge, maa være frit¬flættede, eller som man nævner det: forsyndlagt, thi ere de allene tvindede, vil Fisken dreie dem op, at de snart bliver ubrugelige. Den bedste Madning paa Anglene er færsk Sild, men ogsaa kan bruges salt Sild. Ved hver Hundrede Favne bruges Flydeholdtstrænge paa Linen, om Vinteren omtrent 40 Favne Stræng, da Linens Bugt og synker noget ned mellem Dublene eller Flydeholdtstrængene, og derefter kortes den mere og mere, til om Sommeren kun 2 a 3 Favne, da Hysen gaaer næsten op til Dublene. De hertil brugeligste Liner ere omtrent 300 Favne. Linerne trækkes 1 a 2 Timer efter at de ere udlagde. Fra sidst i Juni til midt i Januar ophører dette Slags Fiskerie. Disse Slags fi?-Liner kan ikke vel bruges paa Søebunden, da de ikke vilde udholde Trækningen, men der imod paa Fiorde som ere saa dybe at der vanskeligt eller aldrig kan lægges Fiskeliner paa Bunden, saa og i de Fiorde hvor Bunden er muddig og opfyldt med Utøi, som strax afæde Madningen, og naar Fiskene bliver faste paa Anglene angribes de, igiennem¬borres og opfyldes af Indsekter, som bedærve eller ødelægge Fisken, alt saadant er man befriet for ved de opdublede eller svømmende Liner, naar man kan kun kommer efter i hvilken Dybde Fisken skal søges. Saaledes er i disse sidste Aar mange Tusinde Hyser bleven fiskede, og deels en og anden Storsej eller at de Slags Fiske som flytter sig op ifra Bunden. Opfinderen af dette Slags Fiskerie her i Egnen, og om han med Flid har underrettet Andre derom, vil formodentlig nyde en passende Belønning.

Da Qvæget ofte om Sommeren faaer Skader eller revne Saar og i den varme Tid tillige meget plages af Fluer, saa kan en Salve for saadanne Saar laves: Man tager Røllikblomstknopper og de fine Blade, karver dem smaa og koger samme i Rømme (tyk Fløde) til den giver en Olie fra sig, som, forinden den storkner, blandes med noget Terpentinolie, hvilke, foruden at den læger, afholde Fluer fra Saarene, ved Rollik- og Terpentinlugten. Terpentinolie allene, er ellers nyttig til samme Brug. En anden Slags Saarsalve, nyttig baade for Folk og Qvæg: I rette Tid om Formiddagen, i tørt Veir, tages Røllike, Veibred og Munsøren, et Slag Hvidblade, hvilke hakkes, skiæres og blandes i færskt usaltet Smør eller Rømmegrødsmør, samt noget Terpentinolie iblandt, som sættes i en ny Leerpotte i Solen i 2 Uger og hveranden Dag omrøres med en liden Træpind, men siden giemmes i Glas eller glasseret Krukker.

Danske Efterretninger. Corsøer den 27de Juni. I Formiddags lettede det Orlogsskib som ankom Syd fra den 25de, og gik Nord efter. Sønden for Sproggøe ligger nu 3 Orlogsskibe og et Transportskib. En Konvoi sees i Aften komme Syd fra. Den bestaaer, saavidt man kan see, af omtrent 160 Kofardieskibe, under Bedækning af 3 Orlogsskibe, 1 Fregat, 3 Brigger, 1 Kutter og 3 a 4 armerede Skibe. Kl. 9 enhalv ankrede de forreste Orlogsskibe noget sydligere end de andre der ligge Sønden for Sprogøe. Flaaden er i Opseiling. Mandagen den 18de Juni falde ved Omegnen af Rødbye en stor Mængde Hagel, der vare nok saa store som R?ndekugler. I den ene Ende vare de som krystalliserede og i den anden havde de en lang Tap. Det var en stor Lykke at det var stille Veir, da der ellers havde skeet stor Skade paa Kornet. Midt under Hagelen tornede og lynede det. Udenlandsk: Mellem Russerne og Tyrkerne ere atter forefaldet betydelige Træfninger: Efter Overgangen til Donauflodens høire Bred, indtoge de russiske Keiserlige Tropper, den 26de Maji, Stetter, en Øe lige over for Silistria, hvis Beliggende et anmærket i dette Blads No. 7; og den 3die Juni indtoge de med Storm Fæstningen Bazand?, efter en levende Kanonade som varede henved 9 Timer, hvorved omtrent 8000 Tyrker omkom, samt Fæstningens Overstbefalewnde tillige med 1500 Mand fangne. I Spanien giør Franske Fremgang og have indtaget Meqvinence, en Stad som ligger omtrent 3 Mile fra det i forrige No. omhandlede Lerida. Men Cadir, som ligger paa en Øe ved Spaniens sydvestlige Kant, og som de Franske for mere end 3 Maaneder siden søgte at beleire, er bleven dem vanskeligt, og, saavidt man veed, endnu forsvarer sig. Kun skrives derfra om: at 600 krigsfangne franske Officerer og 900 Soldater, som nu vare holdt over Aar og Dag indfluttede paa Pontone: et ved Cadir, have frelst sig af Fangenskabet ved et dristigt Foretagende, som lyktes særdeles vel. Disse Fanger, som allerede engang havde giort Forsøg paa at befrie sig, skulde have benyttet sig af den stærke Kuling man havde den 14de og 15de Maji, ved at kappe Tougene, og lade sig drive over til den modsatte, af deres Landsmænd besatte Kyst.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.



Sivert Aarflot.jpg Norsk Landboeblad 1810 nr. 27 til 30 (juli) er ein del av prosjektet Sivert Aarflot og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Artiklar i Kjeldearkivet skal ikkje endrast, bortsett frå at lenkjer kan leggjast inn.
Fleire artiklar finn du i denne alfabetiske oversikten og på prosjektforsida.