Kjeldearkiv:Utskillelse av tomt til Det Norske Compagnie ved plassen Nøstetangen

Kilde: Eiker-Modum-Sigdal sorenskriveri, tingbok I-73, fol.194b-196a
Avskrift v/Eiker gotisk gruppe - 19. mai 2005

Innhold:
Referat fra en besiktigelsesforretning den 19. april 1741Nøstetangen under Haug prestegård i forbindelse med oppmåling og utskillelse av en tomt til Det Kongelig Allernaadigst Octrojerede Nordske Compagnie. Dette ble gjort i samsvar med kongelige resolusjoner, utstedt i 1739 og 1740, som ga kompaniet tillatelse til å opprette «nøttige Indrettninger». Ifølge referatet hadde kompaniet planer om å bygge tjæreovner her, men kort etter ble også det velkjente Nøstetangen glassverk anlagt på dette stedet.

________________________________________________________________Fol.194b
1741 den 19 Aprilis indfant ieg Soren Skriver Falch mig paa
en Plads Næstangen eller Nøstetangen kaldet beliggende under
Hougs eller Eger Præstegaard medhavende eftermelte 6 eedsvorne
Laug Rettes Mænd navnlig Christopher Soelberrg, Hans Olsen Temte,
Peder Hauge, Tron Hauge, Joen Ullern og Niels Haabelstad for sammesteds
udi Anledning af en Velbr. Hr. Justitz Raad og Ambtmand Mus-
tes til mig Soren Skriver Falch ergangne Ordre at foretage en
Louglig Begrænsknings forrettning over den Distance af samme
Plads, hvorover paa det kongl. ochtroyerede Norske Compagnies
Veigne er af ermte Hr. Justitz Raad og Ambtmand bleven
følgelig den berørte hans ordres udviisende requirerede denne
Forrettning efter derom samme ordres videre Bemeld som
blev vedtaged og oplæst og er af Dato 9 Marty 1741 og var
ellers ved forrettningen nærværende paa Velbm. Hr. Hof
Jægermester Johan Georg von Langens Veigne general forst


________________________________________________________________Fol.195a
Ambts Skriver velædle Bernhard August Trabert, som anmelte
at han paa Hr. Hof Jegermesterens Veigne var beordret at an-
melde at være velbem. Hr Hof Jegermester von Langen som Di-
recteur ved det bem. Compagnie ernødiger paa Compagniets Veig-
ne dene Plads for der at indrette Tiære ovner til det meer-
foranførte Norske octroyerede Comagnies tieneste , Derefter
blev indtaged og oplæst det til denne Forrettning udstæd med
indvarslings Documente af 29 Marty afvigte, hvorved Sogne-
Præsten Hr. Peder Anchersen og Niels Christenson Semb er indkald
det Forrettningen at bevære og hvorpaa findes med Hr.
Anchersens Paategning af 5 Aprilis som og Documetet findes
af Nils Christensøn paaskreven at være ham louglig an-
kyndiget. Bemte Niels Christensøn indfandt Sig eller
selv nærværende men Sogne Præsten hr. Anchersøn mø-
tte ey. Hvornest general forst Ambts Skriver Trabert an-
viiste den allernaadigst udgivne Octroy for dette Norske
Compagnie Dat: Hischholm Slot den 21 May 1739, hvis 4de
Post i sær viiser, at Compagniet er Allernaadigst bevilged
udi Skougene og hvor det ellers uden præjudcie kan skee Tiæ-
re ovner at oprette. Hvorhos hand og indleverede en af
ham verifiered Copie af den Kongelige Allernaadigste ud-
givne Resolution af 22 Octbr. 1740, som viiser, at Deris Kongl.
Maytt. Allernaadigst har tilladt, at om enten paa Ladegaars-
øen eller andre Kongen tilhørende Grunde maatte findes no-
gen Leylighed, hvorpaa nøttige Indrettninger kunde være at
anlegge, at da de dertil behørende Pladser imod en billig
afgift maae overlades. Ellers anmelte forst ambts skriver
Trabert at hand holt ufornøden at replicere noged paa Sogne
Præsten Hr. Anchersøns paa Indvarslings Documentet teignede
hans Tilsvar, men begiærede Forretningens Fremme ef-
terdi hand har Legimitered Compagniets Berettigelse at benøtte
Sig denne Plads som et bequemt Stæd til Tiære ovnenes Ind-
rettning og saaledes nu allene forlangede at det til Tiære manu-
facturerede befordring udseede støcke Jord maatte nu vorde
taged under vedbørlig Begransning, hvilked Jord Støcke
hand anviiste at tage sin begyndelse paa yderste Pønt af
den saa kaldede Nøstetangen paa Eger Præstegaards eye,hvor
en liden Elv som falder fra Vestfossen har sit udløb i den
store Elv, og forlangede hand samme opmaaled, skiønt de
forhen af Mr. Regert Gram boende ved Hougsund er ble-
ven eftter Hr. Hof-Jegermeister von Langens ordre alle ham
i saa fald givne Commissionen opmaalt og hvor den Skoug
som der fantes er nedfældt for at giøre Plads for de
behøvende ovnes indretning med det videre som dertil


________________________________________________________________Fol.195b
maatte ernødiges. Hvorpaa man foretog søg at opmaale det
Støche Jord som til dette meerberørte Tiære Manufacturs Indret-
ning er anviist, hvilked befantes fra den forhen berørte
Nøstetangens yderste Pønt at strecke sig op eftter den lille
Elv som falder fra Westfossen og blev der opmaaled 200 Alen
hvor Stædet blev ved Blinkning udj et Gran Træ beteigned og
hvorfra paa øvre Kanten blev udmaaled ligeleedes
200 Alens Længde hvor og Stædet ved Indhug udj 1 Toll furu
der blev bemerket, hvorfra blev opmaaled Distancen ned
til den store Elv, som blev befunden 75 Alen, hvor ligeledes
Stædet ved Blinkning udj et Toll Furu Træ blev beteigned.
Fremdelis derfra langs ned med den bemte store
Elv indtil det Stæd hvor mand med opmaalingen
paa yderst Pønt af den berørte Nøstetangen havde giort
Anfang, hvilken Strækning forefantes at være 217 Alen
med derudj indbereigned stædet som til opkiørsel fra
Vandet ernødiges. Eftterat opmaalingen saaledes var
tilendebragt, blev den der inden for befindende jord af
Laug Retted taged under Efttersiun, at der eftter kunde paa-
s kiønnes, hvad samme til aarlig Grundleye deraf kunde
og burde ansettes for, og blev da sielve Jorden befunden at
være ringe og uduelig Jord og Laug Retted eftter deris beste
Skiønsomhed forefant at Afgiftten deraf Aarlig kunde udj høy-
este ansees at blive 1 rdr 1 ort. For det øvrige kunde de ey see eller
skiønne at dette Anleg kunde blive Præsten eller nogen til hinder eller
Skade og som Sogne Præsten Hr. Anchersøn udj sit Tilsvar har
pastaaed, at i henseende til Præstegaardens Laxe Fiskerie
burde og skee Begranskning og paa skiønes om denne Ind-
rettning kunde blive samme hinderlig, saa eftterat den Post
og var taged under over veyende af Laug Retted fant de
ey at kunde i nuværende Tiid see, at Indretningen kunde
blive Laxe Fiskeriet til Skade eller Fornemmelse. Hvad ellers
angaar den Fauven eller Brænde veed som under den for-
beskrevne Distance er ophugged af den Skaug der befantes, da
forefandt mand samme at være 33 fauvner Toll Furu Veed
foruten og 5 fauvner som var hugged af de smaa qvist
hvilke sidste Laug Retted forefant ey at kunde sette nogen
Taxt paa, eftterdj de ansaae Arbeidet alleene at svare men
samme smaa Veeds Verdie men de forbemte. 33 fauvner
ansaae de af verdie eftter Markeds Priis, naar hugstens
bekostning fragaar, at blive pr. Fauvn 1 Rigsort, som
ved Forretningen paa det Stæd indted videre var


________________________________________________________________Fol.196a
at memorere eller iagttage, begav man sig hen til
den ved Hoens Elven beliggende Plads eller de Stæder paa
Præstegaardens Eye sammestæds hvor den til Tiære ovnernes
indrettning behøvende Leer var taged, hvilke Stæde Mr.
Regert Gram som ved Kiørselen havet Indseende anvii-
se og befantes vel noged af Jorden der hvor Leered eftter
udviisningen var taged, at være udfaldet, men Laug Ret-
ted kunde ey skiøne hvor vidt det udgravede leer er dertil
burde have Contribuered, eftterdj den forbi løbende Elv desfor-
uden idelig eller fra Tiid til Anden formulde Jorden Udfald
paa adskillige Stæde og langs ned eftter hvor samme Elv har
sit Løb. Mr. Niels Christensøn som ved Forretningen tilstæde
sagde at i hvorvel det meeste Leer var udgraved paa hans Eyen-
dom paa gaarden Øvre Hoens Grund, saa havde hand dog indted
i saa Fald at forestille og saaledes ey paastod Derover nogen
siun og gransking, eftterdj hand indted har derimod, at erindre
eller indvende som noged hand ansaae af ingen Consequence,
skiønt Elven har den samme Force til Jordens Udbrud paa bemte Hans Gaard Øvre Hoens Eye, hvor den bemte. Leer er taget som
paa den anden Side eller Præstegaardens Eye. Hvoreftter
Først Ambt Skriver Frabert sagde, at hand ved denne Forretning
indted ydermeere havde at forestille, Niels Christensøn sagde
sig og inted videre at have at anmelde, og som nu ey vides
i anledning af den i saa Fald ergangne ordre noged yder-
meere derved at erindre, er Forretningen herved slutted.


Originaldokument

Digitalarkivet: SAKO, Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri, F/Fa/Faa/L0073: Tingbok, 1740-1742, s. 195