Niels Nielsen Møller (1850–1893)

Niels Møller

Niels Nielsen Møller (født 1. september 1850 i Brevik, død 1893 i Arendal) drev en mindre tekstilforretning i Kristiania i 1870-årene og drev blant annet som handelslærer i Arendalsområdet på 1880/90-tallet.

Familieliv

Niels Nielsen Møller ble født i Brevik. Faren var skreddermester Niels Johannson Møller (1809-1867), født 1809 i Husie ved Malmø og død 1867 i Brevik. Moren var Anne Olsdatter, født 1808 i Gjerpen og død 1885 i Brevik.

Niels Møller ble 29/10 1880 gift med Therese Pauline Alvilde Thorstensen, født i Kristiania 1850 og død i Arendal 1918. Hennes foreldre var skipsbyggmester Ole Thorstensen (1811-1852) og Åseline Abrahamsdatter Hagen (1807-1873). Se Nylands kran (Kristiania).

Therese og Niels Møller fikk:

• Ansgar Nielssøn Møller (1883-1973) gm Thora Martha Katharina Mørk (1884-1960).
• Paulus Møller (1885–1965) gm Borghild Christine Helliksen (1890-1974)
• Thorleif Thorstensen Møller (1888-1980) gm Else Anna Fehse (f1890)
• Datter f/d 1891

Minner

• 

  Niels Møllers lorgnett.

• 

  1893: Dødsannonse Niels Møller

• 

  1893: Oppfordring gjennom Vestlandske tidende om å støtte familien etter at Niels døde.

• 

  1893: Niels Møllers dødsfall notert hos sorenskriveren. Her nevnes at enken får hjelp av fattigvesenet. Men utover høsten 1893 ser vi at Therese Møller går aktivt inn for å forsørge sin lille familie selv.

Tekstilforretning i Kristiania

Seksten år gammel, i 1865, finner vi Niels Møller som handelsbetjent hos handelsborger N. Jahnsen i Storgaten i Brevik.

Niels Møller må ha vært en ivrig sanger. I "Handelsstandens Sangforening" i Christiania er han "2den tenor" i et kor ved feiringen av femogtyveårsjubieleet i 1872.

I 1875 finner vi ham som "Kjøbmand" i Kirkegaten 32 i Kristiania. Når han er fadder for niesen Anni Oliivia i Brevik i 1877, noterer presten at han er "handlende". Ved giftemålet i 1880 kalles han "kjøbmand i Kristiania".

11. september 1875 varsler Niels Møller oppstart av sin forretning. Han annonserer i Aftenposten for sin "Dameudstyrs-Forretning". Forretningen ligger i Kirkegaten 32, i L. Falkenbergs gård. Forretningen ligger i forbindelse med "Kjolesøm-Etablissement". I en senere annonse ser vi at foretningen åpner 16. september.

I frisk annonse presenterer Niels Møller sitt gode utvalg:

• Kjolestoffe
• Shawler
• Sorte Silketøier
• Kaaber
• Shawletter
• Silketørklæder
• Gardintøier
• Damasker
• Bordtæpper
• Paraplyer
• Handsker
• Pyntesager etc.

Han fremhever også at Kjolesøm-etablissementet "udfører alle Bestillinger hurtigt og smukt til moderate Priser". I en annen annonse heter det "Kjolesøm-Etablissementet leverer Dragter, hurtigt og smukt udført til moderate Priser."

• 

  1875: Niels Møller annonserer oppstart av forretning. Fra Aftenposten 11/9 1875.

• 

  1875: Annonse i Aftenposten 7/10 1875.

I borgerrulle for Christiania finner vi "handelsborger Møller, Nils, registrert 25. august 1875. "Borgerskabet opsagt den 16de Mai 1877".

Konkurs 1876

Niels Møller drev aktiv markedsføring med store annonser i hovedstadsavisene fra september 1875. Det gir et inntrykk av stor satsing. Men så stilnet det. I Morgenbladet varsles under overskriften Konkurser 11/11 1876: "27de: Handelsborger Niels Møller, Christiania".

1879: Handelsbrev Brevik

”Magistraten i Kjøbstaden Brevig gjør vitterligt: Aar 1879 den 7. Juni fremstod for Magistraten Nils Møller, 28 Aar gammel, der fremvisede Attest fra Raadstueskriveren i Kristiania, om, at hans tidligere havde Borgerskab i bemeldte By er opsagt, og begjærte at blive antaget som Handelsborger i Brevig. Da, efter det saaledes Oplyste, intet vidstes at være til Hinder for at opfylde den fremkomne Begjæring, saa bliver herved Nils Møller antaget som Handelsborger i Kjøbstaden Brevig, til Bevis hvorom nærværende Borgerbrev meddeles ham. Under min Haand og Embedssegl Brevig Magistratskontor e.u.s.”

Det er interessant at i Adressebok for Kristiania for 1879, finner vi "Møller, Johan, Manufacturvareforr., Kirke Gd. 34, b. St. Olafs Gd. 19". Dette tolker jeg som at broren, Johan Møller, kan ha overtatt forretningen etter Nils Møller. Men Niels drev i nr 32, Johan i nr 34....

Handelslærer i Risør

• 

  1883: Tilbud om kurs i Risør. (Nedenæs amtstidende 24/2/1883)

• 

  1883: I begynnelsen på mars 1883 annonserer Niels Møller i Agderposten i Arendal. Han oppgir adresse hos kjøpmann K. Baade.

• 

  1883: Kurs i Risør. (Nedenæs amtstidende 25/8/1883)

• 

  1885: Tilbud om kurs i Risør. (Nedenæs amtstidende 5/8/1885)

Kan dette være handelslærer Niels Møllers annonser?

• 

  1883: Er det Niels Nielsen Møller som i november 1883 engasjerer seg i "Risørs Skotøimagasin og Læderhandel"?

• 

  1884: Er det Niels Møller som tilbyr frakter sommeren 1884?

• 

  1884: Forsøkte Niels Møller seg som eiendomsmegler, eller er dette leie eller salg av egne eiendommer?

• 

  1885: Vi vet at Niels Møller bodde på Lyngør i denne perioden. Hva viser denne annonsen?

Handelslærer i Arendalsområdet

Så tidlig som i 1883 finner vi annonse i Agderposten for handelslærer Niels Møller. Han oppgir daadresse hos kjøpmann K. Baade.

I 1886 annonserer "Møllers og Thorsens Privatskole".I annonsen skrives: "Møllers og Thorsens Privatskole begynder i Almuskolens Lokale Tirsdag 5te Januar førstkommende Kl. 6 Aften. De indmeldte Elever ville der og da behage at fremmøde. Nye Elever kan daglig antegne hos en af Lærerne. Maanedskontingent 10 Kr. for 10 timers ugentlig Undervisning i Sprog og Handelsdiscipliner."

I 1888 finner vi ham omtalt som handelslærer i Arendal. Et år senere benevnes han som fullmektig. XXXX annonserer "Niels Møller, Handelslærer, Strømsboveien" sitt tilbud om partier i bokholderi og regnskapsførsel. Man kan velge lesetid formiddag (9-12), eftermiddag (3-6) eller aften (8-10 1/2). I 1891 annonserer han: "Handelslærer Møller er tilflyttet Klinkenberg og modtager fremdeles Elever." Like før jul annonseres: "Handelslærer Møller, Klinkenberg, underviser i Bogholderi, Regnskabsførsel etc. NB. Et Parti for Skibsførere og Styrmænd dannes."

• 

  1885: Like ført jul annonserer Thorsen og Møller sin privatskole og redegjør for nøkkelfagene.

• 

  1886: Annonse for Møller og Thorsens privatskole. Vestlandske tidende 3/1 1886

• 

  1892: Annonse i Grimstad adressetidende 30/3 1892.

• 

  1893: Møller tilbyr kurs for skipsførere og styrmenn.

I 1891 - når Therese og Niels får en dødfødt datter 13/3, noteres bopæl Stinteveien.

Ved folketellingen i 1891 bor Niels og Therese i Strømsbu krets [1]. Anne Staalesen, født 1868 i Fjære er tjenestejente hos dem. Møllerfamilien er den andre husholdningen på bostedet. Som første husholdning står enkefru Kristine Braarvig, født 1838 i Hisøy. I 1891 er Niels oppførst som "Handelsreisende med Skin og Læderartikler".

Avisinnlegg

1886: "Lidt om Skolen"

Lidt om Skolen (Af handelslærer Møller)

Der er vist ingen Tvivl om, at alle, eller dog næsten alle, Lærere ere enige om, at den Maade, hvorpaa den opvoxende Ungdoms Undervisning i de praktiske Kundskaber efter Reglementet nu foregaar er temmelig aandslø og upraktisk. Med praktiske Kundskaber forstaar jeg nærmest de Fag, der særlig ville blive nødvendige for Barnet i dets Fremtid som arbeidende Medlem af Samfundet. Jeg skal derfor kun henlede Opmærksomheten paa enkelte Fag, om hvilke jeg tiltroer mig Ret til at have en Mening.

Saaledes Regning! Ganske vist der regnes, og regnes til dels ubegribelig sikkert Algebra og mathematiske Regningsarter; men spørger man en af Middelskolen udexamineret Elev, om han kan gjøre op et combineret Connossement, saa staar han i Regelen fast. ”Vi har jo Tabeller”, hedder det; jovist har vi saa, og de anvendes ogsaa i stort Omfang. Hvorfor? Jo, fordi at Vedkommende ikke kan regne en Ting du selv. Til dette kommer endvidere, at Tabel-Udkastningen er overordentlig sløvende, noget enhver erfaren Kontormand vil give mig ret i - det er ikke min Mening at sige, at Tabellerne ere overflødige; langtfra, de have sin fulde Berettigelse; men den, der benytter Tabellerne, skal kunne regne efter, at de ere rigtige, ellers bliver Arbeidet kun mekanisk, og det mekaniske Arbeide har en nedbrytende Virkning paa Tænkeevnen.

Et Særsyn, som møder os Privatlærere i disse praktiske Fag, er, at Elever med Almue– eller Folkeskoleuddannelse gjennemgaaende regner betydelig sikkrere end Elever med Middelskoledannelse.

Man skulde vel dog have Ret til at tænke, at det Modsatte burde være Tilfældet. Skulde dette Særsyn ikke skrive sig fra, at Middelskolens Program er lidt vel videnskabelig anlagt for de Elever, som skulle gaa den praktiske Bane? Paa et Kjøbmandskontor eller i en butik vil en ung Mand have saare lidet Brug for Algebra og Geometri, men megen Brug for Mynt-, Rente– og trælastberegninger. Algebra har de lært, men Myntberegninger ikke. Svaret giver sig selv.

Jeg havde tænkt her ogsaa at berøre Nødvendigheden af, at Realklassernes Elever lærte Bogholderi efter en ganske anden Methode, end der nu gjøres, men da dette kunde smage af Reklamevæsen, skal jeg indskrænke mig til disse Linier denne Gang.

1892: Bogholderi

I Grimstad Adressetidende 2/4 1892 skriver Niels Møller en artikkel om bokholderi:

Bogholderi Det er dessverre endnu altfor lidet bekjent inden den alminnelige Handelsstand, herunder Enhver, der befatter sig med Skibsrederi også hører, at det, at føre nøjaktigt Bogholderi over sin forretning efter vore Love er en absolut Nødvendighet. Man bilder sig ofte ind, at naar ”man gjør det saa godt, som man kan”, saa skal dette være fyldestgjørende. - Men, det være langt fra.

Loven fordrer, at enhver Forretnings Bøger skulle føres saaledes, at man af disse kan se Forretningens Gang, og Aarsagen til Konkursen, om saadan maatte foreligge; og dette er i Sandhed ikke saa ganske let. Vel, ikke Enhver gjør Konkurs, heldigvis, men Muligheden for at en saadan i en Fremtid kan blive en Nødvendighed, det er en Tanke, som enhver Forretningsdrivende bør have for Øje. Et eller flere Uheld, der somme upaaregnede og i Virkeligheden ogsaa er uberegnelige, kan bortfeje en vakker formue, og om man end har troet, ikke at skulle behøve at aflægge Regnskab for nogen for sin økonomiske Status, eftersom man hidtil har betalt Enhver sit til Dato, saa k a n den Dag komme, at det blir nødvendigt at fremlægge til opgjør, og at dokumentere dette ved hjælp af sine forretningsbøger.

For at oppnaa en saavidt muligt klar Oversigt over sin økonomiske Stilling til enhver Tid har Loven anordnet, at der ved enhver Forretning, der ikke er høist ubetydelig, mindst skal føres: Memorial, Kassabog og Hovedbog. ”Ja”, siger og tror de fleste, ”det gjør jeg, og derfor er jeg tryg”. - Men saa kommer sludtpunktet. - Gjøres saa nøjaktig og paa en saadan Maade, at ”man af Samme kan se Forretningens Gang og Aarsagen til konkursen, om saadan maatte foreligg?”.

Hertil vil de fleste Sagførere, der har med Konkursboer at bestille, komme med det bestemte ”Nei”. Enhver erfaren Sagfører vil have set, hvor vanskeligt, ja nesten ligefrem umuligt, det er, at den omkvæstionerede Forretnings Bøger at faa et nogenlunde sikkert Syn paa, h v a d der har frembragt Nødvendigheden af en konkurs; thi de konti, der skulde bevise Sagen ere aldeles ikke førte. Der stilles nu stærkere og stærkere Krav til, at den, der ikke fuldt du kan fyldestgjøre sine Kreditorer, vil kunne bevise, hvordan han har kommet i disse mislige Forhold.

Jeg har tilladt mig, at nedskrive disse faa Linjer blot som et fingerpeg paa, at det er nødvendigt for enhver Forretningsmand at føre sine Bøger nøjaktigt, og stiller mig under mitt Ophold hersteds gjerne til Tjeneste for Enhver, der maatte ønske Oplysninger om, hvordan hans Bogholderi rettest og lettest burde føres. Det skulde være mig kjært om mange vilde benytte Anledningen til at sætte sig ind i, hvilke pligter man har, ogsaa i denne Henseende, og behøver jeg vel neppe at tilføje, at disse Oplysninger meddeles beredvilligt og gratis.

P.t. Grimstad, April 1892 Niels Møller Handelslærer”

1893: "En liden Bog om Havari"

12/2 1893 omtaler Niels Møller en liten bok om havari.

Hr Redaktør! Da Deres ærede Blad jo væsentlig er et Organ for Sømandsstanden, saa antager jeg, at det, der kan være af Interesse for denne. vil faa Lov til at finde en Plads i Bladets Spalter.

Det er en liden Bog om Havari, hvorpaa jeg vil tillade mig at henlede Opmærksomheden. I en særdeles letfattelig Form sammenholder den og meddeler, hvad hvert enkelt Lands Havarilov bestemmer for de hyppigst forekommende tilfælder, og vil være en ypperlig Veiledning for Skibsførere og redere ved et indtræffende Uheld. Den er nu at faa kjøbt hos Hr. Boghandler Fabricius hersteds og koster blot 1,50.

Ærbødigst Niels Møller, Handelslærer."

Kanskje er dette en omtale av Aug. Zimmers "Havari-haandbog: For Skibsførere paa Seilskibe af Jern eller Staal forsikrede i Hamburg ved Knöhr & Burchard Nfl., Skibsmæglere", som ble utgitt i Hamburg 1892?

1893: Til Sundhedskommissionen!

19. juni 1893 skriver "Nils Møller" (!) i avisen. Han er urolig for difteriepidemien og utfordrer rette myndighet til å gi anvisning om hvordan man kan forebygge denne lumske sykdom.

Til Sundhedskommissionen!

Under den nu herskende Difteriepidemi vilde det være af høieste Interesse, om Sundhedskommissionen velvilligst vilde give Oplysning om, hvorvidt der findes noget Præservativ mod denne lumske Sygdom, der bortriver saa mange Børn, samt om hvad der bør foretages i Husene for saavidt muligt at vogte Børnene og sig selv for Smitte.

Antagende, at det er i Almenhedens Interesse at erholde disse Oplysninger snarest, tillader jeg mmig at anmode "Den vestl. Tid." om velvilligst at indtage Ovenstaaende.

19de Juni 93. Ærbødigst Nils Møller."

Noe senere svarer "P. Blich" i samme avis.

Åndelige sanger og salmer

Notater i familien viser at Niels meldte seg ut av Statskirken. Når Ansgar døpes i Risør i 1883 noterer presten "Forældrene tilhørte ikke nogen Bekjændelse. - Daaben for(valtedes?) hjemme." På vielsesattesten 6/2/1882 noteres at han er utrrådt av statskirken. Så finner vi ham innmeldt i Metodistmenigheten i Arendal 3/11/1889. Så, når Niels dør i 1893, noterer presten i Barbu at han tilhører intet samfund.

Niels Møllers sanghefte

Thorleif Møllers datter, Elsa Hellstrøm, oppbevarte et håndskrevet note- og teksthefte etter sin farfar. Der har Niels skrevet inn flere åndelige sanger og salmer.

Julesang

Som en Guds Gave kjær, 
En Søn os given er,
Den Herre Krist!
Hans Navn er underlig, 
Paa Magt og Naade rig,
En evig Fader lig: 
Guds egen Søn!
 
Om Kongers Kongesøn,
Kom han dig her i Løn
Den Herre Krist!
Og blev i Krybben lagt –
Foruden Kongepragt.
Men Offeret blev bragt
For Verdens Synd.

En Engleskare kom
Og bragte Budskaben
Den Herre Krist!
Til alles Frelse her,
Dig mest for hver især,
Som tror og har ham kjær,
Den Herre Krist!

Lad os paa englevis
Ham bringe Lov og Pris,
Den Herre Krist!
Som i hin Fødsels nat
Da Stjernen hist var va…
Og Engler sang saa ….;
Fra Himlen lød.

(I "Sions Harpe No. 1" 1891 kalles denne "Julesang" og står på nummer 60. I "Toner fra Lovsangsdalen" 1902 er denne sangen signert S. A. Isaacson.)

Nu kom den glade Jul igjen

Nu kom den glade Jul igjen
Og hilser os som gammel Ven.
Den samler os med Lys og Pragt
Og straaler skjønt i festlig dragt.
O glade Jul, du skjønne Jul,
Hva bar du frem paa Tidens Hjul?
En Skat stor for syndig Jord.
Guds Søn til Vredens Børn nedfoer,
Se nu, i blodrød Herlighed,
Er aaben Vei til himmelsk Fred.

Der er Naade for dig

Kom, Synder, til Herren, Og tro paa hans Navn
Hvis Kjærlighed baned dig vei til Frelsens
og Fredens egn
Salige Navn, O kom der er naade for dig.

Ja, der er Naade for dig,
Ja, der er Naade for dig.
Thi Jesus led Straffen i alles Sted,
Ved ham er der Naade for dig.

At leve i Synden det fører til Død
Og ender med Hælvedes kval,
Men endnu tilbydes dig Frelse af Nød
Og adgang til Himmelens Sal.

Hvi nøler du længer, Udvælg nu din Del,
Med Jesus til Frælser og ven,
Han offred sit Liv for din fattige Sjæl,
O, vil du ei give ham den?

(Denne er med som nummer 10 i A. Andersens "Høisangtoner" med tittelen "Kom til Herren". Den er også med i "Sions Harpe No. 1" fra 1891 med nummer 99.)

Bøn

Herre Gud, iblandt os vær,
Medens vi er samlet her,
Da skal vi af Hjertens Grund
Prise dig i denne Stund.
Blaas paa os med Naadens Vind,
Tag vort Hjerte ganske ind,
Gjør os til din Eiendom,
Her indi din Helligdom.

Helligaand, lyt til vort Suk,
Kom og hjerterne opluk;
Hjælp at vi vil give agt
Paa hvert Ord, der bliver sagt.
Hyrde søg dit tabte Faar
Som paa vilde Stier gaar;
Fri det du af Angst og Nød,
Frels os fra den visse Død!

Ømme Frelser, Sjæleven,
Til dit Kors gaar Tanken hen,
Hvor v….. du i Kval
Vore Synder uden Tal.
O lad det med Ildskrift staa
Prentet ind i hjertets vraa,
Hva du led paa Golgatha,
Saa vort Blik ei gaar derfra.

(Denne er med i "Sions Harpe No 1" 1891 som nummer 8.)

S.H. 2-69

Jesus, kast et Blikk paa mig,
Som staar bedende for dig,
Hør den Bøn fra Hjertens Grund:
”Kom, velsign mig denne Stund”.

Sions Harpe No 21

Trænges vi end allevegne,*
Møder modstand af en hver.
Skuffes selv af vore Egne,
Stor i …. (?)

• Denne tittelen er oppført som melodi på sang nr 72 - "Vid en troendes graf" i "Hjemlandstoner eller Zions Frydesange paa Veien til det nye Jerusalem", utgitt 4. opplag 1892. Utgitt av Berglund og Søderberg.

(Denne finner vi som nr 52 i "Sange ved Sjømandsfester" utgitt av Den norske Sjømandsmission i 1897. Den nomtales som "Af "Hjemnlandstoner"." Den har da tittelen "Trænges vi end allevegne".)

S.H. 2. – 66

Hva skal vi gjøre i saadan en Ørken?
Her har vi dvælet til Natten faldt paa.
Hjælp os, o Frælser, alt Folket forsmægter,
Dersom du lader os fastende gaa.
Øde er Stedet og Klipperne golde.
Maa vi forgaa, vil vi dø her hos dig;
du har den Mad, som skal evig vedvare,
Mæt os dermed, Herre,
Nægt os den ei.

(Denne finner vi som nummer 66 i "Sions Harpe No 1" (1891) med tittelen "Giv os Brød".)

Med blyant – bak i heftet:

Herren hjælper, sjøng Kung David,
Så jag äfven sjunga vill
Når från alla håll och kanter
Fiendarna storma till.
Herren hjälper, Herren hjälper.
Så jag ständig sjunga vill

Gaa til Jesus hvo du er.
Ved hans Kors er Rum.
Sig ham, hva du trænger her,
Ved hans Kors er Rum.
Bange sjæl, forjag al Tvivl.
Han den nød afhjælpe vil
Naar du han vil høre til.
Ved hans Kors er Rum.

Sions Harpe

"S.H." og "Sions Harpe" refererer til sangboka "Sions Harpe". I avisa "Fædrelandet" 10/12 1887 annonserer "Den rel. Traktatforening", Thorvald Meyers gade 56 i Kristiania, denne til salgs i flere utgaver. Den er utgitt i 11 opplagg og over hundre tusen eksemplarer i løpet av de siste 10-12 år. Det selges også noe som omtales som "Sions Harpe I og II i et bind". I tillegg tilbys melodihefter.

I Norsk forfatterlexicon 1814-1880 finner vi omtale av Elevine Heede. Hun redigerte "Den lille Sions Harpe" som utkom i 10 opplag. Det er en oversettelse av metodistiske sanger fra engelsk. Elevine Heede var aktiv i metodistmenigheten i Arendal, akkurat som Niels Møller. Se mer om metodisme og Sions harpe her.Metodistkirken i Norge 100 år. 1856-195

1893: Niels Møller dør

Dødsannonse Niels Møller 1893

Foto: Nedenæs amtstidende 30/8/1893

Etter at Niels Møller dør sitter enken i vanskelige kår. En innsender i Vestlandske Tidende skriver:

Handelslærer Møller,

som i de senere Aar havt en svag Helbred, er nu efter nogle Dages Sygeleie afgaaet ved Døden. Enken med tre uforsørgede Børn sidder nu tilbage i yderst smaa Kaar. Hun bor ved Strømsbuveien. Husk paa hende med Hjelp nu i denne hennes Sorg og Trængsel.

J."

Therese Møller

Etter mannens død arbeider Therese Møller intenst for å livnære seg og sine tre sønner. En stund driver hun et festekontor i Arendal. Se Tidlige norske festekontor.

Like før jul i 1898 annonserer Enkefru Møller på Strømsbuveien, en ny-oppusset leilighet til leie: "En ny oppudset leilighed, 3 store værelser, pigekammer, kjøkken, bryggerhus samt fornødne uderrum, er tilleie fra høsten hos Enkefru Møller, Strømsbuveien."

I 1900 finner vi "Terese Møller" i Arendal. Familien bor da i Vestregate 138c. Paulus er betjent i jernvareforretning, Thorleif skoleelev og Ansgar kontorist ved Frognerkilen fabrikk. Terese er husmor og driver "Fæstecontor".

Litteratur og kilder

• Niels Nielsen Møller i Historisk befolkningsregister.