Brekke (Øvre Eiker, 111/4): Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 21: Linje 21:
Ifølge delingsforretningen av 1857, skulle denne eiendommen tilfalle Amund Eriksens sønn, Amund Eriksen. Han døde imidlertid alt i 1860, slik at det var enken hans, Dorthea Eriksdatter, som fikk skjøte på eiendommen.<ref>Panteregister III-4, s.331: Skjøde fra Amund Eriksen til Søn Erik Amundsen eller hans dødsbo paa denne gaardepart for 1000 spd, dat 13 thl 14 Februar 1860. Pantebok fol.455. Bevilling for afdøde Erik Amundsens Enke Anne Dortea Eriksdatter til at hensidde i uskiftet bo, dat 16 Janv 1860, thl 29.Februar 1872</ref>
Ifølge delingsforretningen av 1857, skulle denne eiendommen tilfalle Amund Eriksens sønn, Amund Eriksen. Han døde imidlertid alt i 1860, slik at det var enken hans, Dorthea Eriksdatter, som fikk skjøte på eiendommen.<ref>Panteregister III-4, s.331: Skjøde fra Amund Eriksen til Søn Erik Amundsen eller hans dødsbo paa denne gaardepart for 1000 spd, dat 13 thl 14 Februar 1860. Pantebok fol.455. Bevilling for afdøde Erik Amundsens Enke Anne Dortea Eriksdatter til at hensidde i uskiftet bo, dat 16 Janv 1860, thl 29.Februar 1872</ref>


'''Dorthea Eriksdatter''' var datter av Erik Olsen, som eide nabogården [[Brekke (Øvre Eiker, 111/5)|Brekke (LN 190)]]. Denne gården hadde hun overtatt etter foreldrene i 1856, og som enke ble hun boende der sammen med foreldrene. Det bruket hun hadde arvet etter mannen, ble bygslet bort bruket.  
'''Dorthea Eriksdatter''' var datter av Erik Olsen, som eide nabogården [[Brekke (Øvre Eiker, 111/5)|Brekke (LN 190)]]. Som enke ble hun boende på denne gården sammen med foreldrene, og etter det de var døde, overtok hun i 1886 som eier. Det bruket hun hadde arvet etter mannen, ble bygslet bort.  


Beboere ved folketellingene i 1865 og 1875 var den svenskfødte Ole Brynhildsen og hans kone Marie Andersdatter, som etter hvert fikk flere barn:<ref>Folketellingen 1865, 1875 og 1891</ref>  
Beboere ved folketellingene i 1865 og 1875 var den svenskfødte Ole Brynhildsen og hans kone Marie Andersdatter, som etter hvert fikk flere barn:<ref>Folketellingen 1865, 1875 og 1891</ref>  
Linje 34: Linje 34:
<br />
<br />


I 1889 bygslet Anne Dorthea Eriksdatter bort eiendommen til sønnen, Edvard Eriksen for ti år.<ref>Panteregister III-4, s.331: Bygselsbrev fra Anne Dorthea Eriksdatter Brekke til Søn Edvard Eriksen paa d.E for et Tidsrum af 10 Aar fra 30 Marts 1889 mod aarlig Afgift 100 Kr, dat 30 Marts thl 7 Mai 1889</ref>To år seinere var imidlertid gården fortsatt bebodd av Ole Brynhildsen og Marie Andreasdatter, og da de ti årene var omme, ble det utskilt to parseller: [[Brekkeengen (Øvre Eiker, 111/13)|Brekkeengen (bnr.13)]] og [[Brekkehalden (Øvre Eiker, 111/14)|Brekkehalden (bnr.14)]].<ref>Panteregister III-4, s.331: Skylddelingsforretning afh 6 juli thl 6 september 1898, hvorved fra d.e. er udskilt 2de parceller: 1) Brekkeskogen af skyld 16 øre og 2) Brekkehalden af skyld 29 øre</ref> Deretter ble både den gjenværende delen av bruksnummer 4 samt bruksnummer 5, solgt til Olav Torjusen Skalaas.<ref>Panteregister III-4, s.331:Skjøde fra Anne Dorthea Eriksdatter Brække til Olav Torjussen Skalaas paa d.e og bnr.5 for 1100 kr, samt en del rettigheder til aarlig verdi 50 kr, dat 209 juni 1899, thl 8de juli s.a.</ref>
I 1889 bygslet Anne Dorthea Eriksdatter bort eiendommen til sønnen, Edvard Eriksen for ti år.<ref>Panteregister III-4, s.331: Bygselsbrev fra Anne Dorthea Eriksdatter Brekke til Søn Edvard Eriksen paa d.E for et Tidsrum af 10 Aar fra 30 Marts 1889 mod aarlig Afgift 100 Kr, dat 30 Marts thl 7 Mai 1889</ref>To år seinere var imidlertid gården fortsatt bebodd av Ole Brynhildsen og Marie Andreasdatter, og Edvard Eriksen bodde fortsatt på bnr.5 sammen med moren. Han døde imidlertid i 1897, bare 40 år gammel, og etter dette solgte Anne Dorthea gården. Det ble utskilt to parseller: [[Brekkeengen (Øvre Eiker, 111/13)|Brekkeengen (bnr.13)]] og [[Brekkehalden (Øvre Eiker, 111/14)|Brekkehalden (bnr.14)]].<ref>Panteregister III-4, s.331: Skylddelingsforretning afh 6 juli thl 6 september 1898, hvorved fra d.e. er udskilt 2de parceller: 1) Brekkeskogen af skyld 16 øre og 2) Brekkehalden af skyld 29 øre</ref> Deretter ble både den gjenværende delen av bruksnummer 4 samt bruksnummer 5, solgt til Olav Torjusen Skaalaas.<ref>Panteregister III-4, s.331:Skjøde fra Anne Dorthea Eriksdatter Brække til Olav Torjussen Skaalaas paa d.e og bnr.5 for 1100 kr, samt en del rettigheder til aarlig verdi 50 kr, dat 209 juni 1899, thl 8de juli s.a.</ref>
<br />
<br />
<br />
<br />

Sideversjonen fra 14. mar. 2018 kl. 11:53

Brekke var fra 1857 til 1939 et gårdsbruk under matrikkelgården Brekke (gnr.111) i Øvre Eiker kommune. Siden 1939 har denne eiendommen vært et underbruk av nabogården Brekke.

Historien før 1770

Gårdens historie før delingene mot slutten av 1700-tallet er behandlet i artikkelen


Husmannsplassene under gården er behandlet i artikkelen



Eiere og brukere

Fram til 1770 var Brekke samlet som én gård. Deretter ble den i løpet av få år oppdelt i flere bruk. Den nordre halvdelen tilhørte Claus Børgerssøn Brecke og deretter sønnen, Børger Clausen. Denne gårdparten, med matrikkelløpenummer 189, ble i 1830 delt i to like store deler, og den søndre halvdelen ble opphavet til de tre eiendommene med bruksnummer 2, 3 og 4. Bruksnummer 4 oppsto i 1857, da løpenummer 189b2 ble delt i to like store deler. Erik Amundsen Brekke, som var dattersønn av Borger Clausen, fikk da den søndre halvdelen, som var skyldsatt for 4 ort 11 skilling.[1]

1860-1899: Enken Dorthea Eriksdatter

Ifølge delingsforretningen av 1857, skulle denne eiendommen tilfalle Amund Eriksens sønn, Amund Eriksen. Han døde imidlertid alt i 1860, slik at det var enken hans, Dorthea Eriksdatter, som fikk skjøte på eiendommen.[2]

Dorthea Eriksdatter var datter av Erik Olsen, som eide nabogården Brekke (LN 190). Som enke ble hun boende på denne gården sammen med foreldrene, og etter det de var døde, overtok hun i 1886 som eier. Det bruket hun hadde arvet etter mannen, ble bygslet bort.

Beboere ved folketellingene i 1865 og 1875 var den svenskfødte Ole Brynhildsen og hans kone Marie Andersdatter, som etter hvert fikk flere barn:[3]

  • Ole Brynildsen Brække, født 1839 i Sildre i Vermland, husfader
  • Marie Andreasdatter, født 1838 i Drammen, kone
  • Kristoffer Olsen, født 1864 i Eker, søn
  • Marthin Andreas Olsen, født 1866 i Eker, søn
  • Erik Olsen, født 1871 i Eker, søn
  • Anders Olsen, født 1877 i Eker, søn

Ved folketellingen i 1865 hadde de ei ku på gården, og utsæden ble oppgitt til 1/8 tønnr hvete, 1/4 tønne bygg, 1 1/2 tønne havreog 3 tønner poteter.

I 1889 bygslet Anne Dorthea Eriksdatter bort eiendommen til sønnen, Edvard Eriksen for ti år.[4]To år seinere var imidlertid gården fortsatt bebodd av Ole Brynhildsen og Marie Andreasdatter, og Edvard Eriksen bodde fortsatt på bnr.5 sammen med moren. Han døde imidlertid i 1897, bare 40 år gammel, og etter dette solgte Anne Dorthea gården. Det ble utskilt to parseller: Brekkeengen (bnr.13) og Brekkehalden (bnr.14).[5] Deretter ble både den gjenværende delen av bruksnummer 4 samt bruksnummer 5, solgt til Olav Torjusen Skaalaas.[6]

1899-1902: Olav Torjusen Skalaas

Olav Torjussen Skalaas ble eier av begge de to Brekke-gårdene som hadde tilhørt Anne Dorthea Eriksdatter - bruksnummer 4 og 5. Han bosatte seg selv på bruksnummer 5, mens folketellingen fra 1900 viser at bruksnummer 4 var bebodd av ekteparet Olaus Kristiansen (født 1850 på Kongsberg) og Maja Lisa Eriksdatter (født 1844 i Sverige). Han livnærte seg ved å lage sopelimer, og hun «hjælper manden med limearbedet og sælger limerne».

1902-1939: Margit Knudsdatter Fauske

I 1902 solgte Olav T. Skalaas begge eiendommene - bruksnummer 4 og bruksnummer 5 - til Margit Knudsdatter Fauske.[7] Hun var gift med gårdbruker Ingvald Fauske og bosatt på Fjeldstad i Lier.[8] Ved folketellingen i 1910 ble bruksnummer 4 oppført under nabobruket Brekke (bnr.3), og seinere ble den kjøpt av Anton Kristoffersen Brekke.[9]Dette skjøtet er ikke datert, Siden har de to bruksnumrene blitt drevet sammen som én gård.

Referanser

  1. Panteregister III-3, fol.285: Skyldsetningsfr. hvorefter denne Eiendom som Amund Eriksen har solgt til sine Sønner Erik og Christopher Amundssønner er deelt mellem dem saaat den nordre deel, der skal tilhøre Christopher Amundsen paalagt skyld 4 ort 10 skilling med Løbe No 189b og den søndre deel der skal tilhøre Erik Amundsen 4 ort 11 skill., med Løbe No 189c, afh 16 Octbr og afhiemlet 17 Novbr 1857. Pantebok fol.117
  2. Panteregister III-4, s.331: Skjøde fra Amund Eriksen til Søn Erik Amundsen eller hans dødsbo paa denne gaardepart for 1000 spd, dat 13 thl 14 Februar 1860. Pantebok fol.455. Bevilling for afdøde Erik Amundsens Enke Anne Dortea Eriksdatter til at hensidde i uskiftet bo, dat 16 Janv 1860, thl 29.Februar 1872
  3. Folketellingen 1865, 1875 og 1891
  4. Panteregister III-4, s.331: Bygselsbrev fra Anne Dorthea Eriksdatter Brekke til Søn Edvard Eriksen paa d.E for et Tidsrum af 10 Aar fra 30 Marts 1889 mod aarlig Afgift 100 Kr, dat 30 Marts thl 7 Mai 1889
  5. Panteregister III-4, s.331: Skylddelingsforretning afh 6 juli thl 6 september 1898, hvorved fra d.e. er udskilt 2de parceller: 1) Brekkeskogen af skyld 16 øre og 2) Brekkehalden af skyld 29 øre
  6. Panteregister III-4, s.331:Skjøde fra Anne Dorthea Eriksdatter Brække til Olav Torjussen Skaalaas paa d.e og bnr.5 for 1100 kr, samt en del rettigheder til aarlig verdi 50 kr, dat 209 juni 1899, thl 8de juli s.a.
  7. Panteregister III-4, s.331:Skjøde fra Olav T. Skalaas til Margit Knudsdatter Fauske paa d.e og bnr.5 for 105 kr, dat 26 juni 1902, thl 9de mai 1903
  8. Folketellingen 1910
  9. Skjøte fra Margit Knutsdatter Fauske til Anton Kristoffersen Brekke for 4500 kr, udat, dbf 16 grbf 17 mars 1939


Kilder



Eiker Leksikons logo.jpeg Brekke (Øvre Eiker, 111/4) inngår i prosjektet Eiker Leksikon og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen.
Flere artikler finnes i denne alfabetiske oversikten. Ønsker du å bidra til delprosjektet? Kontakt Bent Ek på hans diskusjonsside!