Camilla Collett

Arbeid pågår: Vennligst ikke rediger artikkelen mens arbeidet pågår. Se redigeringshistorikken for detaljer.

Det har trolig ikke vært gjort noen endringer på artikkelen den siste uka. I så fall kan denne markeringa fjernes, men sjekk redigeringshistorikken og eventuelt diskusjonssida først.

Camilla Collett er forfatteren av Amtmandens Døtre som er det sterkeste bidraget til kvinnesaken i Norge. Hun var en modig kvinne som sto imot pateriarkiet. Hun ble tidlig enke, og det var da hun begynte å skrive for alvor. Hennes røst rekker inn i vår tid. Ved siden av romanen Amtmandens Døtre skrev hun en rekke essay, artikler og hun har også gitt ut dagboknotater.

Camilla Collett var den første som skrev om kvinnesaken i offentligheten

Biografi

Camilla Collett ble født i Kristiansand 23. januar 1813, død 6. mars 1895 i Kristiania). Hun ble døpt Jakobine Camilla Wergeland Moren var Alette Dorothea Wergeland, 1780 - 1843. Hun var født Thaulow.Faren var Eidsvollmannen og presten Nicolai Wergeland, 1780 - 1848. Han er født på Osterøy. Hun er søsteren til Henrik Arnold Wergeland, 1808 - 1845. De var fem søsken i alt. De tre andre søskene var:

• Augusta Antonette, 1810-1874
• Harald Titus Alexis, 1811-1893
• Joseph Franz Oscar, 1815-1895

I 1841 ble hun gift med Peter Jonas Collett, 1813-1851. De var bare gift i 10 år før hun ble enke. De fikk fire barn sammen:

• Robert, 1842-1913

Bibliografi

Romaner

• Amtmannen Døtre.I, Johan Dahl forlag, 1854.
• Amtmannen Døtre.II, Johan Dahl forlag, 1855.

Fortellinger

• Kongsgaard. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.
• Eventyrsara og hendes Datter. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.
• Langs Andelven. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.
• Prindsesse Kallinkas Veninde. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.
• Et Gjendsyn. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.
• Ved Badet og i Dalen. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.
• Forskjellige Glæder. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.
• Octoberphantasier. I: Fortællinger, P.F. Steensballe, 1860.

Skrifter

• I de lange Nætter, I.W. Cappelen, 1862
• Paa et gammelt Hærresede."
• En Undersøisk Debat.
• Sidste Blade. 1ste række., Gyldendalske Boghandel, 1868.
  • Berlins Gader.
  • Museet alligevel.
  • Besøge eller ikke besøge.
  • Tyske Forfatterinder.
  • Pensioner i Paris.
  • Tre Dage i Versailles.
  • Afskedsstemning.
  • Ikke hjemme.
  • Det Smukkeste Billede.
  • Aldrig fornøiet - altid fornøiet.
  • En Barneerindring-
  • Mere fra Paris.
• Sidste Blade, 2den og 3dje række, P.T. Mallings Boghandel, 1872.
  • Om Forfattere og Forfatterskab.
  • Om forskjellige Ting
  • Til Hedevig Maribo.
  • Om Kvinden og hendes Stilling.
  • Dyreskikkelser.
  • Urner og Cypresser.
  • Tre Kongemonumenter.
  • Engle og Drenge.
• Sidste Blade, 4de og 5te række, P.T. Mallings Boghandel, 1873.
  • Byen og Stranden.
  • Efter Opførelsen af "Et Rigt Parti".
  • Strikketøisbetragtninger.
  • Bloksbjerg.
  • En gammel Sag og en gammel Landevei.
  • En Drøm i Skoven.
  • Fra et hjemligt Standpunkt.
  • Til bedre Forstaaelse.
• Fra de stummes Leir, P.T. Mallings Boghandel, 1877.
  • I.
    • Kvinden i Litteraturen (1ste afdeling).
    • Kvinden i Litteraturen (2den afdeling).
    • Et Aarhundretdets Tantalus.
  • II.
    • Breve og Tilegnelser til forskjellige.
• Mod Strømmen. Første Række, Andr. Schous Forlag, 1879.
  • Hjemlige Tilstande, Første Række.
  • Hjemlige Tilstande, Anden Række.

Mod Strømmen. Anden Række, Andr. Schous Forlag, 1885

• • Udefra hjemad.
  • Efter Læsingen.

Efterslæt, 1837-1895

Litteratur

• Steinfeld, Torill(1996). Den unge Camilla Collett. Oslo: Gyldendal.
• Ørjasæter, Kristin (2003).Camilla. Oslo: Cappelen.